Kommentarer

til
Torben og Jytte

<!--Noter før side 1--> <!-- Kommentarer til Torben og Jytte-->
[3] < Badested] kursted, kurbad; badeanstalt med adgang til varme kilder, mineralholdigt kildevand, havbadning e.l. med påstået helbredende virkning. < Afmagt] besvimelse. < Favsingholm] fiktiv herregård, men Fausing er en autentisk landsby i Østjylland, ca. 15 km øst for Randers. < kullede] flade; egl. nøgne, bare. < Etatsraad(en)] ærestitel, der gav rang i den tredje af samfundets i alt ni rangklasser.
4 < Herlufsholm] kostskole i Næstved, oprettet i 1565 for »adelige og andre ærlige mænds børn«. Kun for drenge indtil 1966. < Knokkelmanden] Døden (fremstillet som skelet). < livsfrodig] livskraftig, fyldt med sundhed og livskraft. < Proprietærslægt] her formentlig: godsejerslægt. < Kammerraad] ærestitel, der gav rang i den sjette eller syvende af samfundets i alt ni rangklasser. < Egebul] egestamme. < fjorten Lispund] godt 100 kg; 1 lispund var 8 kg. < stiv] uden affjedring. < Oppenheimere] efterkommere af en engelsk avlshingst ved navn Oppenheim, som blev sendt til Randersegnen i 1862 for at forny den jyske hesterace. < udartede] uheldigt udviklede, degenererede. < vejede Manden selv op] vejede lige så meget som manden selv.
5 < Junker] ung mand af fornem stand.
6 < ogsaa] end. < idelig] bestandig. < udløst af] befriet fra. < Værge] værn, forsvar.
7 < tilkommende Liv] liv efter døden. < Himmelstige] sigter til den bibelske fortælling om Jakob, som drømmer om en stige, der når helt op til himlen. Jf. 1. Mosebog 28,12. < Søster] her om sygeplejerske, diakonisse. < Stakkehaven] pladsen, hvor man anbragte hø-, halm- og kornstakke. < Høvederne] kreaturerne.
8 < Ulster] uldfrakke. < stive] stirrende. < Abespil] narrespil. < Fremmede] gæster, besøgende. < Inspektør] godsinspektør; leder af godsadministrationen på en herregård.
9 < nedslaaet Kalesjevogn] dvs. hestevogn med nedslået kaleche. < Søster] her om sygeplejerske, diakonisse.
10 < A haar] (dial.) jeg har. < aa saa møj] (dial.) også så meget.
11 < Vist saa] helt bestemt. < Herred(et)] område, som tidligere udgjorde en retskreds med en herredsfoged som øverste myndighed. Fausing lå i Sønderhald Herred i Randers Amt.
12 < Konference] rådslagning; her spec. om drøftelse mellem læger om et sygdomstilfælde. < Natskrin(et)] skrin, kasse med en udtagelig natpotte, der brugtes som toilet.
13 < Hippokrates(’)] (ca. 460-370 f.Kr.), græsk læge, der anses for lægekunstens grundlægger. < Aretæus(’)] Aretaios; græsk læge fra 100-tallet. < Jordmagnetisme] sigter muligvis til den østrigske læge Franz Anton Mesmers (1734-1815) teorier om animalsk magnetisme, en kraft, der skulle udgå fra planeterne og influere menneskenes helbred. Kraften skulle kunne påvirkes med magneter, der derfor blev brugt til sygdomsbehandling. < en fransk Oversættelse (...) Cordova] Værket er ikke identificeret; det er formentlig fiktivt. < livede] fik liv i. < Fjervinge] her om fuglevinge (fra en gås), som blev brugt til at vifte luft på ilden, for at få den til at blusse op.
14 < af Pletten] ud af stedet.
15 < idelig] bestandig. < gav (...) en Historie tilbedste] fortalte en (usand) historie; egl. fortalte en historie til fornøjelse, underholdning.
16 < Baaren] ligkisten.
18 < Nauheim] dvs. Bad Nauheim; mindre by i Tyskland, kendt for sine saltholdige kilder. < Junker] ung mand af fornem stand. < inkurable] uhelbredelige. < Myxødem (...) i kunstig Form] Den britiske læge George R. Murray (1865-1939) var i 1891 den første til at kurere et tilfælde af myxødem (for lavt stofskifte) ved at tilføre patienten ekstrakt af skjoldbruskkirtlen fra får.
19 < Slørugle] her: prostitueret kvinde. < højstegen] egen høje.
20 < tre Fjerdingaar] trekvart år. < den bekendte Trekantede] sigter til en såkaldt trekantet hat, som er høj på midten og på for- og bagsiden løber ud i spidser. Hatten var en del af gallapåklædningen for overordnede militære og civile (embeds)personer. < Bøvserne] (spøg.) bukserne.
21 < Lys, Luft – und Liebe] variation over devisen lys, luft og renlighed, som opsummerer tre hygiejniske hovedprincipper fra begyndelsen af 1900-tallet. Her er sidste led erstattet med (ty.) ‘og kærlighed’. < Piger] tjenestepiger. < Jomfru] her formentlig (højtideligt, spøgende) i samme betydning som frøken. Jf. Asmus Hagens brug af ‘junker’ i tiltalen af Torben.
22 < Slag] dvs. dueslag. < Fremmede] gæster. < Studentersamfundet] forening af politisk engagerede studerende, der i 1882 opstod som en radikal udbrydergruppe af Studenterforeningen. < Aprilforeningen] sigter formentlig til Foreningen af 25. April 1876 (eller 25. April Foreningen), stiftet i 1877 og navngivet efter Venstres store valgsejr i 1876. Den københavnske forening blev stiftet af radikale medlemmer af Venstre, der som følge af uoverensstemmelser brød ud af en anden københavnsk »venstreklub«, Onsdagsforeningen. < Skidtmads] nedsættende betegnelse for en skidt (dvs. uduelig, sølle) person, der her samtidig sigter til Mads Vestrups fornavn.
23 < bredskødet] som har brede frakkeskøder. < Dyffel] tæt, langhåret uldstof. < Skæggebund] dvs. skægbund; området i ansigtet og på halsen, hvor der vokser skæg. < Vænge] afgrænset jordstykke, der hører til en gård eller et hus. < brocherede] af brokade.
24 < Vindmotor] lille vindmølle. < Laps] overdrevent elegant og moderigtigt klædt mand. < hældende] svindende; som går på hæld.
25 < sligt] noget sådant. < højnæsede] storsnudede. < overtage Folketingskresen her] Indtil 1915 blev der kun valgt én folketingskandidat i hver valgkreds, såkaldt flertalsvalg i enkeltmandskredse. < Demokratiet] her om partiet Venstre, stiftet i 1870. Partiet udsprang af en stærk folkelig bevægelse og varetog især landbrugets og landbobefolkningens interesser. < have ham tilbedste] holde ham for nar.
26 < Miskundhed] barmhjertighed. < tilkastet ham en Handske] givet ham en udfordring; sigter til en skik fra middelalderen, hvor en ridder kastede sin handske som en udfordring til duel. < Anders Tikøb] titelkarakteren i Adolph Rosenkildes Anders Tikjøb. En jydsk Degns Reiseerindringer, 1861. Fortællingen handler om en jysk landsbyskolelærers besøg i København, og navnet blev siden almindeligt brugt om en uvidende og naiv person fra landet. < Kaldsbrødre] embedsbrødre.
27 < amerikansk Olje] olie, der udvindes af olieplantens frø, og som tidligere anvendtes som afføringsmiddel. < Corpore sana, mens sano] Udtrykket mens sana in corpore sano (lat., ‘en sund sjæl i et sundt legeme’) stammer oprindelig fra den romerske digter Juvenal (ca. 65-135), hvor det forekommer i 10. satire, v. 356. Med tekstens afvigende ordstilling bør der her stå in corpore sano mens sana. Præpositionen in mangler foran corpore, og de to adjektivformer kongruerer ikke med henholdsvis corpus, der er neutrum, og mens, der er femininum. Fejlene er overraskende, når professor Hagen ellers er en veluddannet mand. Også i et af værkerne forud for bogudgivelsen, »En Forhistorie«, er udtrykket fejlbehæftet, her som »Corpore sana, mens sana« (Tilskueren, 1910, s. 329), hvor det sidste sana dog er korrekt. I et brev fra 23. oktober 1910 til Pontoppidan gør Henri Nathansen (1868-1944) sig lystig over forfatterens latinkundskaber (https://www.henrikpontoppidan.dk/text/seclit/secbreve/nathansen/19101023.html).
28 < disseherre] disse (her). < udtærsket] fortærsket.
29 < orglende] brusende som et orgel. < tilhobe] alle sammen. < Herrens Time] dødens (og dommens) time. < Vaande] pine.
30 < Kristus (...) optraadte som Læge] I Det Nye Testamente fortælles det bl.a., hvordan Jesus helbreder en spedalsk (Markusevangeliet 1,40-45), en blindfødt (Johannesevangeliet 9,1-7) og en mand med en vissen hånd (fx Markusevangeliet 3,1-6). < befatter os med] indlader os på. < hjempermitteret] som har fået tilladelse til at vende hjem fra tjeneste e.l. < Historien om Jaïri Datter] sigter til en fortælling fra Det Nye Testamente, hvor Jesus vækker Jairus’ tolvårige datter fra de døde, jf. Lukasevangeliet 8,40-56; Markusevangeliet 5,21-43. < Blod] her: menneske.
32 < stikkende] (skjult) til stede. < gad set] gerne ville se. < De vil revne (...) Arrigskab.] I Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moes samlinger af Norske Folkeeventyr, 1841-44, optræder der flere trolde, som revner, når de udsættes for sollys, eller af harme og arrigskab, når de narres af helten eller heltinden. Det sidste gør sig fx gældende i eventyret »Om Askeladden, som stjal Troldets Sølvænder, Sengetæppe og Guldharpe«. < Hr. Mads] ‘Herr’ var en ældre, ærbødig til- og omtale af præster, blot efterfulgt af deres fornavn; her brugt ironisk. < sprækkefærdig] lige ved at sprække.
33 < Kald] embede, stilling. < Atra bilis] (lat.) sort galde; en af de fire legemsvæsker, hvis indbyrdes forhold mentes at bestemme en persons fysiske og sjælelige tilstand. For meget sort galde medførte melankoli, mens en overvægt af hhv. blod, slim og gul galde svarede til temperamenterne sangvinsk, flegmatisk og kolerisk. Denne teori, kaldet humoralpatologi, blev grundlagt af Hippokrates og efter ham videreudviklet af især den græsk-romerske læge Klaudios Galenos, også kendt som Galen (ca. 129-217). Læren blev taget alvorligt og doceret på universiteterne helt op til midten af 1800-tallet, men Asmus Hagens reference til den er nok ironisk. < Talemaaden om Kødets Brand (...) Præst.] Hvis talemåden er autentisk, er den ikke identificeret. < Kødets Brand] seksuelt begær. < Junker] ung mand af fornem stand.
34 < Markedspranger(ne)] heste- eller studehandler på et marked. < Hendaanen] falden i svime.
35 < undflyede] undslap, undgik. < Halvmands-Kristne] feje, blødagtige kristne. Halvmand betyder egl. kastrat. < paalyve den Alvise] løgnagtigt tillægge Gud. < vejret hen] blæst bort; forsvundet.
36 < Vindfanger(en)] vindmotor; lille vindmølle. < Husmandslod] jordlod til et husmandsbrug, der hørte til de mindste landejendomme med under 1 tønde hartkorn. < plukkede (...) op] samlede op. < Pigen] tjenestepigen. < Aftenklokken] (kirke)klokken, som ringer ved solnedgang. < Drynen] brølen. < Kogen] syden, brusen (som af kogende vand). < Strippen] (malke)spanden.
37 < slaaet ham med Vanvid] gjort ham vanvittig. < i Sind som i Skind] både indadtil og udadtil. < Babelsbyen] dvs. Babylon; her overført om København. Babylon er i Bibelen en storby fuld af synd og overmod, jf. fx Johannes’ Åbenbaring 17,1-18, hvor der males et billede af Babylon som »den store Skøge«. < Englevagt] vogtende og beskyttende engel. < værkbrudne] som har smerter i lemmerne, fx pga. gigt. < pilehegnede] indhegnede eller kantede af piletræer. < tre Fjerdingvej] knap 6 km. En fjerdingvej var en kvart dansk mil, og 1 mil var ca. 7,5 km.
38 < Sommerhælvten] sommerhalvåret. < Nordbag] dvs. nordbagge, en lille kraftig hest. < Tornystret] rygsækken. < Ridegamasjer] stof eller læder, som spændes om anklerne for at beskytte underben eller sko under ridning. < Junker] ung mand af fornem stand. < en Tidlang] i nogen tid, i temmelig lang tid. < Husfolk] tjenestefolk.
39 < Mulde] dvs. mulden; jorden.
40 < vidste vi (...) ikke, hvordan vi var vendt] mistede vi orienteringen. < bad (...) frabords] bad bordbøn efter måltidet. < Tugt] (streng) opdragelse eller disciplinering. < Men denne Aften (...) Gangen.] Her er en fejl i teksten: Midt på s. 40 har Mads Vestrup allerede forladt bordet og er gået ind i dagligstuen. I anden udgave fra 1917 er fejlen rettet, idet passagen, hvor Mads Vestrup forlader bordet første gang, er udeladt. Dermed står kun den efterfølgende beskrivelse af, hvad der plejer at ske efter måltidet, tilbage i redigeret form (2. udg., bd. I, s. 29).
41 < færdig] lige ved. < bevogtet ligesom Himmerigsporten (...) Flammesværd.] I Det Gamle Testamente sætter Gud keruber med flammesværd til at vogte vejen til livets træ efter Adam og Evas forvisning fra Edens have, jf. 1. Mosebog 3,24. < Voksdugssofa] sofa betrukket med voksdug, dvs. stof behandlet med voks eller fernis.
42 < Venstre(s)] Venstre blev stiftet i 1870. Partiet udsprang af en stærk folkelig bevægelse og varetog især landbrugets og landbobefolkningens interesser. < slog (...) ud af] viste sig i. < stille dig] lade dig opstille som kandidat. < Maalet] bægeret. < Golgata-Mærket] dvs. korset. Golgata er det sted, hvor Jesus bliver korsfæstet, jf. fx Matthæusevangeliet 27,31-33. < Døgnets] nutidens.
43 < Demokrat] venstremand. < Sodoma] by i Det Gamle Testamente, der sammen med byen Gomorra ødelægges af Gud ved en regn af ild og svovl, som straf for indbyggernes (seksuelle) forsyndelser, jf. 1. Mosebog 18-19. < Vadmel] groft, løstvævet uldstof.
44 < Stavnen] hjemmet. < sikkerlig] med sikkerhed. < beskikke sit Hus (...) Lænder] ordne sine sager og binde (kjortlen) op om hofterne, dvs. gøre sig klar til at adlyde Guds bud; jf. Lukasevangeliet 12,35: »Eders Lender være ombundne, og Eders Lys brændende« (NT-1819). < Brædtet] dvs. pibebrættet; et lille bræt med kroge til at hænge lange piber på, typisk med et (broderet) klæde som baggrund for piberne.
45 < Udskriften] påskriften på en forsendelse, typisk adressatens navn og adresse. < Kæltringstreger] slyngelstreger.
46 < it’] (dial.) ikke. < Tøjeri] tåbeligt vrøvl, pjat. < kastet Skarn paa] tilsmudset.
47 < skidne Præk] tarvelige vrøvl. < tage sig i Vare] tage sig i agt; vogte sig. < Kællinger] gamle, affældige kvinder. Betegnelsen var tidligere mindre nedsættende end i dag. < Straaild] ild, der hurtigt blusser op og hurtigt går ud igen; her om en kortvarig opblussen af følelser. < Blu] skamfølelse, undseelse.
48 < Forargelsen] her om anledningen til religiøs vildfarelse eller synd. < Bukke] dvs. forhindringer.
49 < Markskriger] her: omrejsende kvaksalver. Egl. markedsgøgler eller -handlende, der lokker kunder til ved at råbe overdrivelser eller løgne. < Fyrretyve Kroner] Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnitslønnen for faglærte mandlige arbejdere i byerne i 1913 var 57 øre i timen (ufaglærte: 45 øre). I 1910 kostede 1 kg havregryn 24 øre og 1 liter mælk 14 øre. < første] bedste, førende. < Jesus Kristus (...) vor Herre] Formuleringen stammer fra den apostolske trosbekendelse. < Kors] byrde. < hisset] i det hinsides, i livet efter døden. < Aaget] den faste forbindelse mellem to trækdyrs horn eller skuldre, som er forbundet til en plov eller en vogn.
50 < Dørklemmen] dørsprækken. < Morgenklokke] klokke, som ringer ved solopgang. < Dagskæret] her om det svage dagslys før solopgang.
51 < Materialskure(ne)] bygninger, hvor redskaber og materialer opbevares. < Lyd] dvs. lyde.
53 < gehejm] hemmelig. < Junker] ung mand af fornem stand. < fattige] bare. < Kælling] gammel, affældig kvinde. Betegnelsen var tidligere mindre nedsættende end i dag. < Tyge Brahe] (1546-1601), dansk astronom, bedre kendt under det latiniserede fornavn Tycho. Tidligere skelnedes der ikke skarpt mellem astronomi og astrologi, og ligesom mange andre samtidige videnskabsmænd mente Brahe, at himmellegemernes stilling havde betydning for, hvad der skete på jorden. < Astromanti] astrologi.
54 < Peder Palladius] (1503-60), dansk luthersk teolog, som i 1537 blev den første protestantiske biskop over Sjællands Stift. Han besøgte i årene 1538-43 personligt alle stiftets kirker (visitats) og skrev på denne baggrund En Visitatz Bog, der beskriver kirkevæsenet og andre forhold i de sjællandske bondesamfund. < Niels Hemmingsen] (1513-1600), dansk teolog og indflydelsesrig skikkelse i det protestantiske Europa. Hemmingsen forfattede mere end 100 skrifter, hvoraf de mest kendte er de dogmatiske grundbøger Enchiridion theologicum, 1557 (lat., ‘Teologisk håndbog’), Syntagma institutionum christianarum, 1574 (lat., ‘Fremstilling af de kristelige grundlærdomme’) og De lege naturæ, 1562 (lat., ‘Om naturretsprincipperne’). Det er usikkert, hvilket værk, der her sigtes til. < uden Fortrydelse] uden at tage det ilde op. < Hr. Skidtmads] Skidtmads er en nedsættende betegnelse for en skidt (dvs. uduelig, sølle) person, der her samtidig sigter til Mads Vestrups fornavn. Her kombineret med ‘Herr’, som var en ældre, ærbødig til- og omtale af præster, blot efterfulgt af deres fornavn.
55 < Hvor] hvordan. < Ugle] fuks; den nederst rangerede elev i en klasse. < lemmestærk] som har kraftige, muskuløse lemmer. < Prygl] stor og stærk mand eller dreng. < lumskelig] på en lumsk måde.
56 < Goliats Nederlag] Goliat er i Det Gamle Testamente en kæmpekriger fra folkeslaget filistrene, som bliver besejret og dræbt i en tvekamp med den mindre, men kløgtige David, som siden bliver israelitternes konge, jf. 1. Samuelsbog 17. < Inspektor] her om lærer, som fører tilsyn med eleverne i frikvartererne. < Vadmelsryg] ryg klædt i vadmel, dvs. groft, løstvævet uldstof. < edderspyende] som udspyr gift eller (her) giftig tale. < Herlufsholm] kostskole i Næstved, oprettet i 1565 for »adelige og andre ærlige mænds børn«. Kun for drenge indtil 1966.
57 < Studentersamfundet] forening af politisk engagerede studerende, der i 1882 opstod som en radikal udbrydergruppe af Studenterforeningen.
59 < Krampetag] krampetrækninger.
60 < det brandfri Lukke] det brandsikre rum. < Sysselsættelse] beskæftigelse.
61 < Forhørsudskrifter] udskrifter, dvs. referater, foretaget i forbindelse med regnskabsforhør, revision af regnskaber. < sagtens] velsagtens, formentlig.
62 < Galopade] egl. (ridt i) galop; her om en hurtig, springende pardans. < Birkedommer] dommer i et birk, en mindre retskreds uden for herredsinddelingen. Samsø udgjorde et birk indtil 1919.
63 < Herlufsholm(s-Akademikere)] kostskole i Næstved, oprettet i 1565 for »adelige og andre ærlige mænds børn«. Kun for drenge indtil 1966. < Høhjelm(ene)] skur, eller blot et tag på fire stolper, hvor man opbevarede hø, korn, halm o.l. < drev efter Gedder] trak vod efter den drivende båd for at fange gedder. < Overhæng] påtrængenhed, anmasselse. < paradisisk] her: uskyldig, umiddelbar e.l. < sladre af Skole] sladre (til de voksne); egl. fortælle hjemme om, hvad der foregår i skolen mellem skolekammerater.
64 < Polichinel] komisk, typisk pukkelrygget figur i den italienske commedia dell’arte. < dyreste] dyrebareste. < med Udmærkelse] med højeste karakter. < bengalsk Belysning] lyseffekt i stærke farver, der især blev brugt på teatre. Her overført om stærkt rosende vendinger. < Kniplings-Bertha] besætning af kniplinger langs kjolelivets udskæring, der her må være så bred, at den skærer under skuldrene.
65 < farlig] afskrækkende. < Underholdning] her: samtale.
66 < Kur] kurmageri, opvartning. < den mystiske Magt (...) Skæbne] I græsk, romersk og nordisk mytologi findes forestillingen om et menneskes liv eller skæbne som en tråd, der er spundet af tre skæbnegudinder, hhv. moirerne, parcerne og nornerne. < Erklæring] dvs. kærlighedserklæring; her: frieri. < Langelinje] havnestrækning på Østerbro i København, hvor byens bedre borgerskab yndede at promenere.
67 < Droskekuskestemme] stemme som føreren af en hyrevogn; formentlig om en rå, grov stemme. < aabenbart] tydeligvis. < tog han Lejligheden iagt] benyttede han lejligheden.
68 < gav ham Kurven] afslog hans frieri. < Ridehuset] Christiansborg Slots ridehus, en del af det store staldanlæg, De Kongelige Stalde, ved Christiansborg Slot på Slotsholmen. Her kunne private modtage rideundervisning langt op i 1900-tallet. < fejreste] smukkeste, dejligste; forældet superlativ af fager.
69 < talt paa sine Bluseknapper] ladet tilfældet råde ved at tælle sine knapper, som skiftevis repræsenterer svaret ja og nej.
70 < Gehejmeraadinden] egl. hustruen til en gehejmeråd, som var en ærestitel, der gav rang i den første af samfundets i alt ni rangklasser. Titlen blev dog afskaffet i 1808, og her bruges gehejmerådinde uegentligt om en meget fornem dame. < urimelig] som ikke giver mening, uforklarlig. < Tvetydighedens Skær] skær af noget moralsk angribeligt.
71 < Dronningens Tværgade] mondæn gade i Københavns indre by. < Kur] her om behandling ved et kurbad, dvs. badeanstalt med adgang til varme kilder, mineralholdigt kildevand, havbadning e.l. med påstået helbredende virkning.
72 < urimeligt] absurd, tåbeligt.
73 < manende] indtrængende. < Natkappe] hovedbeklædning til kvinder, som beskyttede håret om natten. < Skyggerids] silhuet. < Gibsdækket] det dækkende lag af gips på loftets underflade.
75 < Brødremenigheden] Den Herrnhutiske Brødremenighed. Herrnhutismen var en udløber af pietismen og opstod omkring den tyske teolog og greve N.L. von Zinzendorf på dennes gods i Sachsen. Her byggede man i 1720’erne byen Herrnhut. I 1727 kom de første herrnhutiske missionærer til Danmark, og i 1730’erne grundlagdes en menighed, men Christian 6.s statspietisme betragtede den med voksende mistro. I 1773, under Christian 7., fik herrnhuterne tilladelse til at anlægge byen Christiansfeld i Sønderjylland. < Krigen(s)] krigen i 1864, 2. Slesvigske Krig. < Plæd] dvs. plaid.
76 < i Frastand] på afstand. < Kaldsbroder] embedsbroder. < liberale Teologer] teologer med en liberalteologisk holdning, der ønsker at forene kristendommen med et moderne livssyn. < Judas] en af Jesu disciple, som forråder ham for 30 sølvpenge, jf. Matthæusevangeliet 26,14-15.
77 < Kaldsfæller] embedsfæller. < Stiftsprovst(ens)] provst i et stifts hovedby, der virker som præst ved domkirken og som biskoppens stedfortræder. Det er en ældre betegnelse for domprovst, der indtil 1958 kun brugtes om provsten ved Roskilde Domkirke. < i et naturligt Ærinde] for at gå på toilettet. < Urede] virvar. < Provstinden] provstens hustru. < Krønike] opdigtet historie; skrøne.
78 < stille mig] lade mig opstille som kandidat. < disse Jøder] sigter til den radikale del af Venstre, anført af Edvard og Georg Brandes m.fl., som var af jødisk herkomst. I 1905 brød den radikale fløj ud af Venstre og dannede Det Radikale Venstre.
79 < times] hænde, overgå. < var (...) faldet tilføje] havde givet efter. < hyttet Skindet] skærmet sig. < Verdensløbet(s)] verdens gang.
80 < lunkne] halvhjertede, uden lidenskab.
81 < Sodavand] mineralvand med kulsyre; danskvand. < Inspektør] godsinspektør; leder af godsadministrationen på en herregård. < Godsskriver] skriver, dvs. sekretær, på et godskontor.
82 < gøre Regning paa] regne med. < sagtens] velsagtens, formentlig. < Solkure] systematiske behandlinger, der består af solbade, ophold i frisk luft e.l.
83 < nikket Tyr] tyr iført en nikke, dvs. to løkker eller bøjler om hhv. det ene forben og nakken eller hornene, som begrænser dyrets bevægelighed.
84 < Gæstehjem] privat hjem, der optager gæster. < lige et] lige fedt, ligegyldigt.
85 < hareøjet] klarsynet, årvågen; her formentlig fejl for »harefodet«, som det hedder i et af værkerne forud for bogudgivelsen, »En Forhistorie«, udgivet i Tilskueren i 1910. Jf. udtrykket at fare eller gå (hen) over noget med en harefod, dvs. at behandle noget hurtigt og overfladisk. Se E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, 1879, nr. 6634. < vindig] flygtig, overfladisk. < Seer] person med et særligt klarsyn. < Ærendsvend] ærindesvend; stikirenddreng.
86 < med beraad Hu] med (fuldt) overlæg. < Æselshud] elefanthud. < Bydende] bud, befaling. < Ulster] uldfrakke.
87 < Helvedpølen] sigter til en sø af ild og svovl, der omtales i Johannes’ Åbenbaring 21,8, hvori synderne og de vantro skal pines på dommedag. < vinkede der ham] ventede der ham. < Udflyttergaard] gård udflyttet ved udskiftning. Som et led i landboreformerne i sidste halvdel af 1700-tallet ophævedes landsbyernes dyrkningsfællesskaber, og jorden blev omfordelt for at opnå en mere effektiv udnyttelse. < Blegepladsen] den plads, hvor vasketøj eller lærred lagdes ud i solen til blegning.
88 < Blink] glimt. < Gaardsdrengen] den halvvoksne gårdskarl. < Gaardsrummet] gårdspladsen. < Fremmers] forstue (foran bryggerset). < Bryggers(et)] rum til ølbrygning, slagtning, vask og grovere køkkenarbejde. < Aftægtsstuen] stuen, dvs. beboelsesrummet, som er stillet til rådighed ved aftægt. < Pigen] tjenestepigen.
89 < it’] (dial.) ikke. < A] (dial.) jeg. < Aftægtskonen] kvinden, som er på aftægt.
90 < løst Sognebaand] knyttet sig officielt til en præst, som virker i et andet sogn end det, man selv bor i. Mellem 1855 og 1922 kunne man benytte den udensogns præst som sjælesørger, og efter 1922 kunne man også blive medlem af vedkommendes menighed. < Judaspræster] troløse eller forræderiske præster. < Agrene] de dyrkede marker.
91 < bolden] dvs. bullen; ophovnet, betændt. < agtet paa] været opmærksom på, ænset. < Vi var saamænd nær (...) sidst] talemåde, der sigter til, at man (for) sjældent aflægger besøg. < Høstænge] høloft.
93 < anglede] fiskede. < idelig] bestandig.
94 < stænget] afspærret ved hjælp af en stang, tremmer e.l. < vort] sigter til Oleane og ægtemandens afdeling på gården. < indringet] fanget, omringet. < kuns] (dial.) kun.
95 < Dav] (dial.) dag. < Skabsstue] stue, dvs. værelse, med skabe; opbevaringsrum. < komme i Fortræd] komme i vanskeligheder.
96 < Kogerum(met)] rum i en kakkelovn, hvor en kedel eller et kogekar kunne anbringes.
[99] < en Milsvej] omtrent 1 mil; en dansk mil var ca. 7,5 km. < Genua] dvs. Genova; havneby i det nordvestlige Italien. < Varmebænk] mistbænk, drivbænk. < Appeniner] Appenninerne er en bjergkæde, der strækker sig ca. 1100 km igennem Italien, fra Genova til sydspidsen af Calabrien. < Azurkysten] Côte d’Azur, den franske middelhavskyst.
100 < Søen] havet. < den anden Frokost] frokosten; den første frokost var morgenmaden. < kogte] brusede. < Lysbro] stribe af lys, der kastes fra et lysende punkt, her solen. < Menageri] (omrejsende) samling af levende, eksotiske dyr.
101 < Dødens Kandidat] dødeligt syg. < Sygeplejerske fra Rødekors] her formentlig om privatansat sygeplejerske, som er uddannet ved Røde Kors, en international hjælpeorganisation, grundlagt i 1864. < Wiesbaden] by i det sydvestlige Tyskland, kendt for sine varme kilder. < Kur] her om behandling ved et kurbad, dvs. badeanstalt med adgang til varme kilder, mineralholdigt kildevand, havbadning e.l. med påstået helbredende virkning.
102 < Generalkonsul] egl. embedsmand udsendt af et udenrigsministerium til varetagelse af statsborgeres interesser i et fremmed land. Her snarere brugt om en honorær konsul, dvs. en privatperson, der bærer titlen og gratis eller mod beskedent vederlag påtager sig konsulære opgaver. < det wellerske System] satirisk pendant til en sundhedslære, som den danske hygiejniker og idrætspioner J.P. Müller (1866-1938) beskrev i værket Mit System, 1904. Systemet omfattede bl.a. gymnastiske øvelser, udluftning af opholdsrum og kolde bade. Müllers system kan betragtes som en del af en større bevægelse, livsreformbevægelsen, der kom til Danmark fra Tyskland i 1890’erne (se indledningen). < den pettermannske Metode] fiktiv sundhedslære, sigtende til tidens mange populære og modeprægede sundhedslærer, der lovede brugeren et bedre helbred. < Reklame] falsk reklame.
103 < Luftkur] behandling bestående af ophold i frisk luft. < halvtredje] to en halv. < Styrt] styrtebad, brusebad. < Lysbade] lysbehandlinger bestående af bestråling af meget stærkt, kunstigt lys. I 1890’erne opdagede den danske læge Niels Ryberg Finsen (1860-1904), at lys kunne bruges til at behandle visse hudsygdomme, og i 1896 oprettedes et lysinstitut (det senere Finseninstitut) i København.
104 < San Remo] dvs. Sanremo; kystby i det nordvestlige Italien. < Deus fecit] (lat.) Gud har skabt; variation over en tidligere hyppigt anvendt signatur på kunstværker.
105 < Støvkappe] kappe, der beskytter tøjet mod støv og skidt. < Gehejmeraadinde] egl. hustru til en gehejmeråd, som var en ærestitel, der gav rang i den første af samfundets i alt ni rangklasser. Titlen blev dog afskaffet i 1808, og her bruges gehejmerådinde uegentligt om en meget fornem dame. < Figurantinde] kvindelig statist. < Morskabsteatret] sigter formentlig til Frederiksberg Morskabsteater (det nuværende Betty Nansen Teatret), men der fandtes også andre københavnske morskabsteatre, dvs. privatteatre, der opførte underholdende stykker som vaudeviller, lystspil og revyer. < gik ud af Sagaen] forsvandt (fra historien).
106 < Blame] beskæmmelse. < Næseklemme] lorgnet; brille uden stænger, som klemmes fast over næseryggen. < ufrivilligt Ophold i Siberien] dvs. ophold i en russisk fange- eller arbejdslejr i Sibirien. < min Sæl og Salighed] (jeg sværger) på min sjæl og salighed.
107 < Kalabreser] spidspuldet, bredskygget strå- eller filthat, opr. som man bar i den italienske region Calabrien.
109 < Ingen Korset-Deformitet (...) Nyrer] Fra midten af 1800-tallet begyndte både kvindeforkæmpere og læger at tale imod det stramme kvindekorset, der kunne skade kroppen og give komplikationer ved graviditet og fødsel. I stedet anbefaledes den såkaldte reformdragt, en løs kjole, hvis vægt hvilede på skuldrene frem for på taljen. Dragten fik aldrig stor udbredelse, men var populær i nogle kredse omkring århundredeskiftet. < Kalifens Elefant] sigter til elefanten Abul-Abbas, der i 801 blev sendt som gave fra kaliffen i Bagdad, Harun al-Rashid, til Karl den Store af Frankerriget. Elefanten blev sejlet til Italien, nær Genova, ført over Alperne og videre til kejserens hof i Aachen, der nu ligger i Tyskland. < ozonrig] ren og iltrig. < snappede (...) ham Ordet ud af Munden] afbrød ham.
110 < Eftervinter] sidste del af vinteren. < Ruhr-Distriktet] industriområde i Tyskland ved sammenløbet mellem floderne Ruhr og Rhinen. < Frankfurter Zeitung] tysk avis, grundlagt i 1856.
111 < aabenbart] tydeligvis.
112 < Taunusbjergene] bjergområde i den tyske delstat Hessen.
113 < Kurhuset(s)] Kuranstaltens hovedbygning. < vederkvægede] forfriskede; gav nye kræfter fysisk eller åndeligt.
114 < Nastursier] dvs. nasturtier; tallerkensmækkere.
115 < Dagtyve] dagdrivere. < et Samfund af moderne Stenalder-Mennesker] karikatur på en koloni, som er opstået på baggrund af livsreformbevægelsen. Se indledningen.
116 < øjensynlig] tydelig. < frelst] sikkert. < svære Undersø] stærke understrøm. < paa et hængende Haar] næsten. < Braadsøen] dvs. brodsøen; de brydende bølger.
117 < urimelige] absurde, tåbelige. < Bredgade-Københavnerne(s)] det bedre københavnske borgerskab. Bredgade er en mondæn gade i centrum af København. < saare] særdeles, meget. < Oberverwaltungsgerichtsrat] (æres)titel, som sigter til appelinstansen Oberverwaltungsgericht i det tyske retsvæsen. < resedafarvet] resedagrøn, mellemgrøn. Efter planten reseda. < Undertøj] tøj, der bæres under den egentlige dragt; her formentlig om en skjorte, der er synlig under jakken.
118 < sover paa mit grønne Øre] talemåde, der betyder, at man sover dybt og trygt, jf. E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, 1879, nr. 9982.
119 < Kamelier] blomster fra planten kamelia. < kommen i Fortræd] kommet i vanskeligheder. < Generalkonsul] egl. embedsmand udsendt af et udenrigsministerium til varetagelse af statsborgeres interesser i et fremmed land. Her snarere brugt om en honorær konsul, dvs. en privatperson, der bærer titlen og gratis eller mod beskedent vederlag påtager sig konsulære opgaver.
120 < lige løs paa] direkte henimod. < Bon giorno (...), Signorina] fejlskrivning af buongiorno, signorina: (ital.) Goddag, frøken.
121 < Oberstinden] oberstfruen, hustruen til en oberst. < Smug] snævre gyder, smøger.
122 < var (...) Kostgængere der] indtog deres måltider der. < Kvarter] logi.
123 < fantastisk] uvirkeligt.
124 < pynteligt] fint, nydeligt.
125 < Efterkur] afsluttende kur, efterbehandling.
126 < urimeligt] sært, mærkeligt. < halvkvæd Vise] dvs. halvkvædet vise; noget, som ikke siges direkte, men kun antydes.
128 < hvor falder du (...) paa det] hvordan falder det dig ind. < Flauhed] dvs. flovhed.
129 < i det Stykke] på det område, i den henseende. < Adonis] smuk, ung mand; egl. navnet på en ung mand i græsk mytologi, som kærlighedsgudinden, Afrodite, forelsker sig i.
130 < Vaar] forår.
131 < holdt Mørkning] sad stille indenfor uden at tænde lys, mens mørket faldt på.
132 < blind Allarm] falsk alarm. < græde Blod] græde voldsomt, heftigt. < Underærmer] her formentlig om tætsluttende ærmer, der dækker underarmene, og som kan ses under nogle kortere, bredere ærmer.
133 < givet tilbedste] opført; egl. opført til fornøjelse, underholdning.
134 < (Sommer)ulster] uldfrakke. < Voilà tout! [Voilà B C D, Voi-là]] (fr.) det var det hele!
136 < den forheksede Prinsesse (...) af den] sigter til eventyret »Die drei Männlein im Walde« fra brødrene Grimms eventyrsamling Kinder- und Hausmärchen, 1812-15. Her belønner tre små mænd en ung kvinde for hendes godhed ved at lade et guldstykke springe ud af hendes mund for hvert ord, hun siger. Ud af munden på hendes selviske stedsøster kommer der derimod skruptudser. Eventyret udkom første gang på dansk i 1821 under titlen »De tre smaae Mænd i Skoven« i Folke-Eventyr samlede af Brødrene Grimm, oversat af Johan Frederik Lindencrone. I 1905 udkom det i en ny dansk udgave af brødrene Grimms eventyr ved Carl Ewald. < genuesiske] dvs. genovesiske, fra Genova. < Usaarlighedsbælte] sigter til Hippolytes bælte i græsk mytologi, der gør ejeren, amazonedronningen Hippolyte, usårlig, indtil Herakles stjæler det fra hende og dræber hende.
138 < Visit-Konversation] høflig, overfladisk samtale, som den der førtes under visitter, dvs. korte, uanmeldte besøg i finere kredse. < Klister og Malle] forlovet par i Johan Ludvig Heibergs vaudeville De Uadskillelige, opført første gang på Det Kongelige Teater i 1827. < Kur] her om behandling ved et kurbad, dvs. badeanstalt med adgang til varme kilder, mineralholdigt kildevand, havbadning e.l. med påstået helbredende virkning.
140 < Nessusskjorte] forgiftet skjorte i græsk mytologi, som kentauren Nessos narrer Deineira til at give til sin mand, Herakles. Overført om en ødelæggende kraft, man ikke kan gøre sig fri af. < Generalkonsul] egl. embedsmand udsendt af et udenrigsministerium til varetagelse af statsborgeres interesser i et fremmed land. Her snarere brugt om en honorær konsul, dvs. en privatperson, der bærer titlen og gratis eller mod beskedent vederlag påtager sig konsulære opgaver. < Husarløjtnant] løjtnant i kavaleriet. < de sidste Dages Hellige] egl. medlemmer af mormonkirken, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Her spøgende: de seneste dages hellige, om medlemmerne af den sidste nye sekteriske bevægelse.
141 < Generalkonsulinden] hustruen til en generalkonsul. < Vandkur] her formentlig om kur, der består af kolde bade. < egenartet Gymnastik] Den danske idrætspioner og hygiejniker J.P. Müller (1866-1938), som Pontoppidans doktor Weller er kalkeret over, udviklede en række enkle, gymnastiske øvelser, der sammen med andre tiltag som udluftning og kolde bade, dannede rammerne om en sund livsførelse. Sundhedssystemet blev udlagt i værket Mit System, 1904.
142 < Sirater] forsiringer, ornamenter. < Grillefænger] fantast; person, der fanger sære eller tåbelige ideer.
143 < en gammel Fabel (...) kaldtes Kærlighed] sigter til en antik myte, der genfortælles i Platons Symposion, ca. 365 f.Kr., hvori der holdes en række taler om begrebet kærlighed (eros). I Aristofanes’ tale beskrives det oprindelige menneske som en kuglerund skabning med fire arme, fire ben og to ansigter. Deres styrke truede guderne, som besluttede at dele dem i to, og det blev herefter menneskets natur at søge sin anden halvdel. Der var oprindelig tre forskellige køn, hvilket betyder, at også to mænd eller to kvinder kan høre sammen. < parteredes] deltes i to.
144 < Toiletterne] påklædningen, især om kjoler eller damedragter til selskabsbrug.
145 < landløbende] omrejsende, omflakkende. < døtrerige] med mange døtre. < Manufakturister] personer, der arbejder inden for manufakturbranchen, der omfatter fremstilling, køb og salg af tekstilvarer. < Ceylon] tidligere navn for Sri Lanka. < Himlens Sønner] kinesere.
146 < neapolitanske] dvs. napolitanske, fra Napoli (Neapel). < Tintamaresque-Teater] théâtre tintamarresque; dukketeater, hvor dukkernes hoveder er levende menneskers, idet dukkeførernes kroppe er gemt bag en skærm, et klæde e.l. < Oberverwaltungsgerichtsrat] (æres)titel, som sigter til appelinstansen Oberverwaltungsgericht i det tyske retsvæsen. < hofmæssig] fornem. < Kammerjomfru] tjenestepige ansat til at hjælpe en kvinde med påklædning, personlig pleje o.l.
147 < regelmæssig] som regel. < gav en kort Kur] modtog i et kort annonceret tidsrum ærbødige hilsener, forespørgsler o.l. < Generalkonsul(en)] egl. embedsmand udsendt af et udenrigsministerium til varetagelse af statsborgeres interesser i et fremmed land. Her snarere brugt om en honorær konsul, dvs. en privatperson, der bærer titlen og gratis eller mod beskedent vederlag påtager sig konsulære opgaver. < Næseklemme] lorgnet; brille uden stænger, som klemmes fast over næseryggen. < under Kloroformmaske] bedøvet med kloroform. Kloroform og æter blev anvendt som bedøvelsesmiddel ved operationer og fødsler fra omkring midten af 1800-tallet.
148 < Landvæsenet] landbruget. < de Umælende] dem uden tale, dvs. dyrene.
149 < Kjole] sort selskabsjakke til mænd, som er kort foran og har lange skøder bagpå.
151 < April-Foreningen(s)] sigter formentlig til Foreningen af 25. April 1876 (eller 25. April Foreningen), stiftet i 1877 og navngivet efter Venstres store valgsejr i 1876. Den københavnske forening blev stiftet af radikale medlemmer af Venstre, der som følge af uoverensstemmelser brød ud af en anden københavnsk »venstreklub«, Onsdagsforeningen.
152 < Kogen] syden, brusen (som af kogende vand).
153 < aabenbart] tydeligvis. < forvendte] fordrejede. < den skinsyge Ferdinand i Operetten] sigter måske til karakteren Ferdinand von Walter fra Friedrich Schillers teaterstykke Kabale und Liebe, 1784, der blev opført adskillige gange på Dagmarteatret i 1890’erne. Adelsmanden Ferdinand elsker en borgerlig pige, Louise, men hans far har større planer for sønnens ægteskab og forsøger at forpurre forbindelsen. Louise tvinges til at skrive et brev til en anden mand for at provokere den jaloux anlagte Ferdinand. Stykket er imidlertid ikke en operette (en kortere opera med et muntert indhold). Giuseppe Verdis opera Luisa Miller, 1849, er baseret på Schillers stykke, og det kan være denne musikalske bearbejdning, referencen gælder, men genren stemmer fortsat ikke. Desuden hedder den skinsyge elsker hos Verdi ikke Ferdinand, men Rodolfo.
154 < Narrekappe] narrehat eller -hætte. < sortsmudsede] mørklødede. < kannibalsk] barbarisk, vildt. < Svømmebukser] her formentlig: korte bukser, shorts.
155 < betaget] grebet.
156 < Skærmpinjernes] pinjetræernes.
159 < Myrtekrans] krans af grene fra busken myrte, der traditionelt blev båret af bruden på bryllupsdagen. Myrten symboliserer uskyld.
160 < times] hænde, overgå. < skudrende] rystende, skælvende.
162 < Snevring] snævert forløb. < børstet] som har børster.
164 < Times] The Times, britisk avis, grundlagt i 1785. < Portugals Skæbne. Han (...) Fremtid.] Portugal var gennem hele 1800-tallet præget af politisk uro og økonomisk recession, og urolighederne fortsatte efter demokratiets indførelse i 1910. < Milreïs] portugisisk betegnelse for mønter med pålydende 1000 real. < »Aprilforening«(s)] sigter formentlig til Foreningen af 25. April 1876 (eller 25. April Foreningen), stiftet i 1877 og navngivet efter Venstres store valgsejr i 1876. Den københavnske forening blev stiftet af radikale medlemmer af Venstre, der som følge af uoverensstemmelser brød ud af en anden københavnsk »venstreklub«, Onsdagsforeningen.
165 < Tinget] her: Folketinget. < Husmandsloven] lov af 24. marts 1899, der gjorde det muligt at optage et statslån til oprettelsen af et (stats)husmandsbrug, der var et af de mindste landbrug på under 1 tønde hartkorn. Loven var efterfølgende politisk omstridt og blev revideret flere gang, bl.a. i 1909. < Partiet] dvs. Venstre, som havde haft regeringsmagten siden det såkaldte Systemskifte i 1901. Systemskiftet var kulminationen på en lang politisk kamp (forfatningskampen, 1866-1901) mellem partierne Venstre og Højre om tolkningen af Danmarks Riges gennemsete Grundlov fra 1866. Ved Venstres sejr i 1901 blev parlamentarismen indført, dvs. at regeringen nu valgtes på bagrund af flertallet i parlamententet og ikke af regenten. < Reaktion(en)] parti eller organisation, der bestræber sig på at genindføre tidligere politiske tilstande. Her om Højre, der var et organiseret politisk parti fra omkring 1880. Partiet bestod primært af godsejere og borgere, der ønskede en stærk ordensmagt, mens de så kritisk på den almindelige valgret og var modstandere af parlamentarismen. I 1915 omdannedes Højre til Det Konservative Folkeparti.
166 < Absolutismen] enevælden. < Konsejlspræsident] (titel for) lederen af den danske regering i perioden 1855-1915. I Grundloven af 1915 ændret til statsminister. < Chauvinismen] her: den overdrevne nationalfølelse. < Kultusminister] leder af Kultusministeriet, uofficiel betegnelse for Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. I 1916 deltes det i hhv. Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet.
168 < Godsinspektøren] lederen af godsadministrationen på en herregård. < Højrekres(e)] valgkreds, som i Folketinget var repræsenteret af en kandidat fra Højre.
169 < Landkres] valgkreds på landet. < Folk med denne Slags Næse] dvs. jøder; sigter til en stereotyp fremstilling af jøder med lange, krumme næser.
171 < Østerrig] dvs. Østrig.
[175] < Fremmede] gæster. < rejste (...) sig (...) overende] rejste (her måske nærmere: satte) sig op. < Lyde] fejl.
176 < Sky] angst, undseelse, aversion. < Formiddagskjole] kjole, der blev anset som passende at bære tidligt på dagen, i modsætning til fx aftenkjole. < opsparet] gemt.
177 < er der nok til (...) bare] venter der mig nok en endefuld. < Pogeskole] lille skole (på landet) for de yngste skolebørn.
178 < paagaaende] entusiastiske, passionerede. < vejragtige] lunefulde, omskiftelige.
180 < Passiar] snak; uformel samtale. < Recept] opskrift.
181 < faldt (...) i Tale] afbrød. < Generalkonsulinden] hustruen til en generalkonsul, egl. embedsmand udsendt af et udenrigsministerium til varetagelse af statsborgeres interesser i et fremmed land. Her snarere brugt om en honorær konsul, dvs. en privatperson, der bærer titlen og gratis eller mod beskedent vederlag påtager sig konsulære opgaver. < Kapellan] her om hjælpepræst, gejstlig i en underordnet stilling.
182 < Kornagre] kornmarker. < Konferencer] rådslagninger, forhandlinger. < Generalagent] en handelsvirksomheds hovedagent inden for et større område. < Brevtaske] mappe med rum til breve, pengesedler o.l.
183 < Kabinetsbillede] fotografi i kabinetsformat, ca. 16 cm højt og 11 cm bredt. < uhyggeligt] ikke hyggeligt. < Røverrede] her (også) om en forfalden, uordentlig bolig. < sagtens] velsagtens, formentlig.
184 < fantastisk] uvirkeligt. < urimelig] absurd.
185 < Faddersladder] løs snak eller sladder; egl. om den snak, der førtes af de kommende faddere under barselsbesøg. < Dronning Anna Sofie] Anna Sophie Reventlow (1693-1743) var den første danske dronning af ikke-fyrstelig æt. Hun var først gift med Frederik 4. til venstre hånd, dvs. ved siden af kongens officielle hustru (til højre hånd), dronning Louise. Anna Sophie blev dronning efter Louises død i 1721, men ved kongens død i 1730, blev hun forvist til sit fødehjem, godset Clausholm ved Randers. < Billetter] korte skriftlige meddelelser. < Affindelsessum] godtgørelse. < Husmandslod(der)] jordlod til et husmandsbrug, der hørte til de mindste landejendomme med under 1 tønde hartkorn.
186 < Valby Bakke] bakkeparti på Frederiksberg. < Utterslev] tidligere landsby, der i dag er en del af Københavns nordvestkvarter. < Nordvest] vind fra nordvest.
187 < havde faaet ondt] havde fået det dårligt; især om svimmelhed, kvalme og evt. opkastning. < Ugleskrig] urovækkende, ildevarslende lyd; advarsel. < Støvet] jorden.
189 < Orangelunde] appelsinlunde. < Køreværkets] køretøjets.
192 < tarveligt] simpelt, beskedent. < Trattoria] (ital.) trattori; traktørsted, restaurant.
194 < søvntungt] som er tung i kroppen af søvn eller søvnighed. < kogte] brusede.
196 < Dameværelset] dametoilettet. < brystsygt] som lider af brystsyge, tuberkulose.
200 < Korsbaand] papiromslag (opr. krydsende papirstrimler) til forsendelse af tryksager o.l. < Udskriften] påskriften på en forsendelse, typisk adressatens navn og adresse. < ilfærdige] hastige. < Kort] visitkort.
201 < Tinget(s)] her: Folketinget.
202 < Kur] her om behandling ved et kurbad, dvs. badeanstalt med adgang til varme kilder, mineralholdigt kildevand, havbadning e.l. med påstået helbredende virkning. < Personalkendskab] kendskab til personer og deres forhold. < Absolutismen] enevælden. < Arbejderpartiet] dvs. Socialdemokratiet, stiftet i 1871.
203 < Men tror (...) Godsejer] Godsejere støttede traditionelt partiet Højre (fra 1915: Det Konservative Folkeparti). Se uddybende kommentar til »Reaktionen« på s. 165. < Aprilforeningen] sigter formentlig til Foreningen af 25. April 1876 (eller 25. April Foreningen), stiftet i 1877 og navngivet efter Venstres store valgsejr i 1876. Den københavnske forening blev stiftet af radikale medlemmer af Venstre, der som følge af uoverensstemmelser brød ud af en anden københavnsk »venstreklub«, Onsdagsforeningen. < Georgist] tilhænger af georgismen, en politisk-økonomisk ideologi navngivet efter den amerikanske økonom Henry George (1839-97). George mente, at statens udgifter skulle dækkes ved beskatning af jord, mens arbejds- og kapitalindtægter ikke burde beskattes. Georgismen dannede baggrund for stiftelsen af det politiske parti Retsforbundet i 1919. < Partiets Blade] Indtil 1920 var dagspressen struktureret i det såkaldte firebladssystem, hvor de fire store partier (Højre, Venstre, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) havde en partitilknyttet avis i hver by af en vis størrelse. < illumineret] fremhævet (på en positiv måde).
204 < Inspektør] godsinspektør; leder af godsadministrationen på en herregård. < Godsskriveren] skriveren, dvs. sekretæren, på et godskontor. < Husmandsbevillinger] sigter formentlig til forskellige former for statsstøtte, der blev ydet statshusmandsbrugene. Disse var mindre landbrug (op til 1 tønde hartkorn), der efter Husmandsloven af 24. marts 1899, var blevet oprettet med lån fra staten. < Tyendets Frigørelse] Med Tyendeloven af 10. maj 1854 blev forholdet mellem tyende, dvs. tjenestefolk, og arbejdsgivere reguleret ved lov, men tjenestefolkene havde fortsat ikke samme rettigheder som resten af befolkningen. Arbejdsgiverne havde fx ret til frit at disponere over de ansattes arbejdskraft, og tjenestefolkene blev straffet hårdere end arbejdsgiverne ved kontraktbrud. Tjenestefolkene fik bedre vilkår med Medhjælperloven, der erstattede Tyendeloven i 1921. Bl.a. blev revselsesretten nu helt afskaffet. < Valgretsudvidelse] Indtil grundlovsændringen i 1915 havde kvinder ikke valgret, og valgretten var desuden begrænset til mænd over 30 år, der også opfyldte en række andre betingelser. Bl.a. måtte de ikke være tjenestefolk eller modtage fattighjælp.
205 < fangen som Herkules (...) Dronning] sigter til en myte fra den græske mytologi, hvor Herkules (græsk: Herakles) tjener hos Lydiens Dronning, Omfale, for at sone et drab. Her må han iføre sig kvindetøj og udføre kvindearbejde, fx spinde garn.
206 < Favsing og Lime] landsbyer i Østjylland, øst for Randers. Fausing har givet navn til romanens fiktive Favsingholm. < Overtrædelse af det sjette Bud] dvs. ægteskabsbrud. Sigter til det sjette af de ti bud, som Moses modtager på Sinaibjerget, jf. 2. Mosebog 20,14: »Du skal ikke bedrive Hoer« (GT-1871).
207 < Støverkobbel] En støver er en jagthund (med en særlig god lugtesans). < paa bar Bakke] uden tag over hovedet.
208 < saavist] bestemt. < faa et Ord med i Laget] bidrage med sin mening. < Menneskelighed] her om det at være menneske. < Mellemvæsen] væsen, der hverken hører til den ene eller anden gruppe, men befinder sig på et mellemstadie. < rejste (...) sig overende] rejste (her nærmere: satte) sig op.
209 < Tande] den synlige del af vægen i et lys.
211 < urimeligt] sært, mærkeligt. < rimer ikke] stemmer ikke overens, passer ikke sammen.
213 < sigtedes] filtreredes. < Morgenbønnens Time] Den katolske morgenbøn, Laudes, er en af otte tidebønner, som er fordelt over hele døgnet. Laudes udgør sammen med Vesper (aftenbønnen) de store tidebønner.
214 < Mariabillede] madonnabillede; afbildning af Jomfru Maria. < De som saa med Taarer (...) Glæde] jf. Salmernes Bog 126,5: »De, som saae med Graad, skulle [dvs. skal] høste med Frydesang« (GT-1871). < Dine Synder skal hjemsøges (...) Børn] sigter til det første af de ti bud, som Moses modtager på Sinaibjerget, jf. 2. Mosebog 20,3-5: »Du skal ikke have andre Guder for mig. (...) Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; thi jeg, Herren din Gud, er en nidkjær Gud, som hjemsøger [1992: straffer] Fædres Misgjerning [1992: skyld] paa Børn, paa dem i tredie og paa dem i fjerde Led« (GT-1871). < knokkelstærk] med kraftig knoglebygning. < spiste Naadensbrød] havde ophold og fik forplejning (som følge af andres nåde). < hændelsesvis] uforvarende, tilfældigvis. < oplod hun sin Stemme] begyndte hun at tale.
215 < kvalfulde] pinefulde. < Baare] ligkiste. < Sind] lyst, tilbøjelighed.
216 < Anholt-Bankerne] fiskebankerne ved øen Anholt. < blodige] grusomme.
217 < Stenbroen] brostensbelægningen.
219 < Husmandsloven] lov af 24. marts 1899, der gjorde det muligt at optage et statslån til oprettelsen af et (stats)husmandsbrug, der var et af de mindste landbrug på under 1 tønde hartkorn. Loven var efterfølgende politisk omstridt og blev revideret flere gang, bl.a. i 1909. < Himmelens syvende] den syvende himmel(kreds), jf. den gamle forestilling om syv himmelkredse, hvor den øverste udgør Guds bolig. Torben sigter til, at hans kommende ægteskab vil bringe ham i den syvende himmel.
220 < Krostuemøder] vælgermøder i krostuer. < Føreremner] lederkandidater.
222 < Nervemenneske] person, som er nervøst anlagt. < givet Anvisning paa endnu (...) Side] givet køb på endnu lidt næstekærlighed. < den store Waw-Waw] karikeret navn på et naturfolks guddom. < Mundlær] dvs. mundlæder; snakketøj.
223 < Kehraus] hurtig kædedans. < Grillefænger] fantast, person, der fanger sære eller tåbelige ideer.
224 < Aaringers] (flere) års.
226 < følge (...) til Jorden] følge til graven. < løb hendes Hjerte fuldt] fyldtes hendes hjerte.
227 < Troldkøkkenet] tryllekøkkenet. < Generalkonsulinde] hustru til en generalkonsul, egl. embedsmand udsendt af et udenrigsministerium til varetagelse af statsborgeres interesser i et fremmed land. Her snarere brugt om en honorær konsul, dvs. en privatperson, der bærer titlen og gratis eller mod beskedent vederlag påtager sig konsulære opgaver.
228 < Samson] overnaturligt stærk heltefigur i Det Gamle Testamente, hvis styrke sidder i hans lange hår, jf. Dommerbogen 13-16. < Gehejmeraadinden] egl. hustruen til en gehejmeråd, som var en ærestitel, der gav rang i den første af samfundets i alt ni rangklasser. Titlen blev dog afskaffet i 1808, og her bruges gehejmerådinde uegentligt om en meget fornem dame.
230 < Tanken] forstanden.
231 < Elverland] fortryllet land, drømmeverden.
232 < silde] sent.
234 < Troldkunster] trolddomskunster, tryllekunster. < lykønske hende til] lykønske hende med. < tækket] overdækket. < Narrebejlen] formentlig om overfladiske, uoprigtige tilnærmelser, komplimenter o.l.
235 < Underholdning] samtale. < forraade sig] afsløre sig. < Sky] angst, undseelse.
236 < ogsaa] dog. < Ske din Vilje] fra bønnen fadervor, som Jesus lærer sine disciple i Det Nye Testamente, jf. Matthæusevangeliet 6,9-13: »Derfor skulle [1992: skal] I saaledes bede: Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn; komme dit Rige; skee din Villie, som i Himmelen, saa og [1992: således også] paa Jorden; giv os i Dag vort daglige Brød; og forlad os vor Skyld, som og vi forlade vore Skyldnere; og led os ikke ind i Fristelse; men fri os fra det Onde; thi dit er Riget og Kraften og Herligheden i Evighed! Amen« (NT-1819).
237 < givet ham sin Mund] ladet ham kysse sig. < den anden Frokost] frokosten; den første frokost var morgenmaden. < Inspektør] godsinspektør; leder af godsadministrationen på en herregård. < tvetydig] mistænkelig.
238 < faaet Træsko paa] taget fart. < belavet] forberedt. < Husfolk] tjenestefolk. < Vedskuret] brændeskuret. < endda] selvom. < forvorpne] frække, moralsk fordærvede.
239 < Embedsfortabelse] tab af embede. < Ministeren] dvs. kultusministeren, lederen af Kultusministeriet, der var en uofficiel betegnelse for Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. I 1916 deltes det i hhv. Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet. < som for en Spedalsk] Spedalskhed var udbredt og frygtet i middelalderens Europa, hvor man isolerede de syge i de såkaldte Sankt Jørgensgårde. < Folkets Kirke] dvs. folkekirken. < Brøst] brist. < Røgter] fodermester.
240 < Pigen] tjenestepigen. < forskudt ham] forvist ham, skudt ham fra sig. < bolede] horede. < Sognefogden] beboer i et sogn, som fungerede som lokal politimyndighed i sit eget og evt. flere sogne. Ordningen blev afskaffet i 1974.
241 < Hævnen hører Gud til] jf. 5. Mosebog 32,35: »Hevnen og Betalingen hører mig til paa den Tid, da deres Fod skal snuble; thi deres Ulykkes Dag er nær, og hvad der er beredt for dem, skal komme heftelig [dvs. heftigt, voldsomt]« (GT-1871). < hisset] i det hinsides. < taget Staven i Haand] begivet sig på vandring. < Krænkelse af Kirkefreden] Det var tidligere strafbart at krænke kirkefreden, dvs. den fred, der skulle herske i kirken og på kirkegården. Loven blev dog ændret i 1866, og det er usikkert, hvad der her henvises til.
242 < Korsdrager-Tid] her omtrent: prøvelsernes tid. En korsdrager er en person, som gennemgår (religiøse) prøvelser. < rabies theologorum] (lat.) teologernes galskab; talemåde om den skarpe og lidenskabelige tone, der kan præge teologiske debatter. < Forvendthed] vildfarelse, moralsk eller religiøst fordærv. < Tidsskifte] epoke. < velforvaret] beskyttet, i sikkerhed.
243 < lykønske Dem til] lykønske Dem med.
244 < sikkert] helt sikkert.
247 < Skyggerids] silhuet.
248 < løse (...) af] befri fra. < fortroldede] fortryllede, forheksede.