Kommentarer

til
Toldere og Syndere

<!--Noter før side 1--> <!-- kommentarer til Toldere og Syndere--> < Toldere og Syndere [TOLDERE OG SYNDERE K]] dvs. foragtelige personer; sigter til en fortælling i Det Nye Testamente, hvor Jesus kaldes »Tolderes og Synderes Ven«, jf. Matthæusevangeliet 11,19; Lukasevangeliet 7,34.
[3] < Vogterhus] ledvogterhus; tjenestebolig for en ledvogter, der var ansat til at åbne og lukke led, betjene signaler m.m. ved en jernbaneoverskæring. < sværlemmet] med kraftige lemmer. < 3die Klasses] 3. klasse var den laveste, og dermed billigste, klasse at rejse med tog på.
4 < den kraftigste Alder] den alder, hvor kroppen er stærkest. < Skæggebund] dvs. skægbund; området i ansigtet og på halsen, hvor der vokser skæg. < tarvelig] ringe, dårlig. < Pranger] handelsmand; især om heste- eller studehandler. < Kolportør] person, der gik fra dør til dør og solgte eller omdelte bøger, skrifter o.l.
5 < Droske(r)] hyrevogn, taxa; både om bil og hestevogn. < blive retvendt] få orienteret sig. < Stationen laa dengang (...) Sted] Den nuværende Københavns Hovedbanegård, syd for Vesterbrogade, blev opført i 1906-11. Den tidligere hovedbanegård (i brug fra 1864) lå ved Vester Farimagsgade, nord for Vesterbrogade. Hovedbygningen lå omtrent, hvor Paladsbiografen ligger i dag. < Passagen] Vesterbros Passage; tidligere navn for begyndelsen af Vesterbrogade, mellem Frihedsstøtten og Rådhuspladsen. < Køremaskiner] dvs. biler. De første biler kom til Danmark i 1896, og de har ikke været et almindeligt syn omkring år 1900, da Mads Vestrup sidst var i København. < Whisky er (...) kæmpestore Bogstaver] Danmarks første lysreklame, der reklamerede for Dewars Whisky, blev sat op på en husgavl på hjørnet af Vesterbrogade og Trommesalen i 1907. Pontoppidan kan også være inspireret af Georg Brandes’ skildring af hollandske lysreklamer for kakao i »Holland (1892)« (Udenlandske Egne og Personligheder, 1893). Ildskrift kan desuden henvise til en fortælling fra Det Gamle Testamente, hvor (ild)skrift på væggen (mene-tekel) varsler Babylons fald, jf. Daniels Bog 5,24-28.
6 < kumfortabelt] (lavsocialt) komfortabelt.
7 < Ormerede] ormes, dvs. slangers, tilholdssted. < havde kun at lyde] havde bare at adlyde; var forpligtet til at adlyde. < Vartov] bygningskompleks i Farvergade, opført i 1724-55. < den aarhundredgamle Stiftelse] Vartov husede tidligere stiftelsen Vartov Hospital for ældre og kronisk syge. < fattige] svage. < fordums] som hører til en tidligere tid. < Gjæstehjem] her om et religiøst præget mindre hotel. < Navnetavle] her formentlig: navneskilt, navneplade.
8 < evangelisk] kristelig, from. < ramt] udpræget, med bibetydning af noget groft, krast. < Karl] tjenestekarl, medhjælper. < To Kroner] Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnitslønnen for faglærte mandlige arbejdere i byerne i 1913 var 57 øre i timen (ufaglærte: 45 øre). I 1910 kostede 1 kg havregryn 24 øre og 1 liter mælk 14 øre. < Hønsetrappe] her om smal, skrøbelig og ubekvem trappe eller stige.
9 < Vaskeindretning] vaskesæt, dvs. sæt bestående af vaskefad, kande, sæbeskål o.l. til vask af især ansigt og hænder. < Resturationen] formen er muligvis tilsigtet talesprog; den gennemgående stavemåde i hæftet er »Restavration«.
10 < Pigen] tjenestepigen < Vaskestellet] vaskesættet, evt. inkl. det stativ, det står på. < Tugthusfange] Et tugthus var en straffe- og arbejdsanstalt, hvor der afsonedes længere straffe (op til livstid) for alvorlig(ere) kriminalitet. Betegnelsen brugtes også om selve straffen. Mindre alvorlig kriminalitet blev straffet med såkaldt forbedringshus. < Uglehyl] urovækkende, ildevarslende lyd; advarsel.
11 < Favsing] Fausing er en autentisk landsby i Østjylland, ca. 15 km øst for Randers, som har givet navn til romanens fiktive Favsingholm. < forskudt ham] forvist ham, skudt ham fra sig. < Rejsestalde] stalde i tilknytning til kroer e.l., hvor rejsende kunne anbringe deres heste for natten. < Statspræsterne(s)] her formentlig om folkekirkens præster.
12 < tyllet sig med] fyldt sig med. < Femte Juni] fiktivt dagblad, hvis navn sigter til grundlovsdagen. Muligvis inspireret af Politiken, stiftet i 1884 af venstrepolitikerne Viggo Hørup, Edvard Brandes og Herman Bing. < Næseklemmer] lorgnet; brille uden stænger, som klemmes fast over næseryggen.
13 < forgangen] forleden. < sagtens] velsagtens.
14 < Laudabilis] (lat.) rosværdig; højeste karakter på den karakterskala, der indførtes i 1775. < Haud(’er)] haud illaudabilis, (lat.) ikke urosværdig; andenhøjeste karakter på den karakterskala, der indførtes i 1775. < røg i Lyset] gik tabt.
15 < Madam paa en offenlig Retirade] her vel om kvinde, som er ansat til at holde opsyn, gøre rent o.l. på et offentligt toilet. < erholdt] fik. < merbemeldte] flere gange nævnte, omtalte.
16 < Frelserhæren] Frelsens Hær; kristen og social organisation, grundlagt i London i 1878 af ægteparret Catherine og William Booth. Organisationen er organiseret efter militært forbillede med korps, soldater, officerer osv. Oprettet som frikirke i Danmark i 1887.
17 < Kroniken] jf. artiklen »Kroniken« i Politiken, indført af Henrik Cavling 1905, hvor den præsenteredes med ordene: »Den vil findes daglig, skrevet af Mænd, der i vor Tid ejer de berømteste Navne i Skandinavisk Videnskab, Litteratur og Kunst«.
18 < beskikkede] af Gud bestemte. < med Brædt for Panden] med pandebræt, dvs. bræt, der fæstnes på pande og horn af kreaturer (især uvane tyre), for at forhindre dem i at stange o.l. Her i overført betydning om at forholde sig behersket, roligt.
19 < Glødelys(enes)] her formentlig om gadelygter med gas, gasglødelamper. < Balloner] glaskupler. < Taarnurets] Tårnuret på Københavns Rådhus er verdens første elektro-mekaniske urværk; det slog første gang ved midnat mellem 1903 og 1904. < Strøget] lang butiksgadestrækning i København, fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv ad Frederiksberggade, Nygade, Vimmelskaftet, Amagertorv og Østergade. < Omnibusheste] heste, der trækker en omnibus, dvs. en stor lukket hestevogn, der blev anvendt til offentlig transport. < Kongens Nytorv] Københavns største plads, anlagt i 1670. < Stenbro] brostensbelægning. < Teatret] Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv, åbnet i 1748.
20 < Nationens Kæledægge (...) Glansroller.] sigter måske til Peter Cornelius (1865-1934), dansk operasanger, som var ansat ved Det Kongelige Teater fra 1892, og som i en lang årrække blev anset for Danmarks førende heltetenor. < Bredgade] mondæn hovedgade i Indre By, der løber fra Kongens Nytorv til Esplanaden. < førladen] kraftig, korpulent. < aabenbart] tydeligvis. < Rigsdagsbygning] bygning i Bredgade, som var mødested for Rigsdagen efter Christiansborgs brand i 1884 og indtil 1928, hvor det tredje og nuværende Christiansborg Slot blev indviet. < Ministerchefen] regeringslederen, der indtil 1915 bar titlen konseilspræsident.
21 < aftærsket] tærsket (færdig). < Regeringspartiet] dvs. Venstre, som havde haft regeringsmagten siden 1901. Partiet, der blev stiftet i 1870, udsprang af en stærk folkelig bevægelse og varetog især landbrugets og landbobefolkningens interesser. < Partiets Blade. [Partiets Blade som e]] aviser knyttet til Venstre. Indtil 1920 var dagspressen struktureret i det såkaldte firebladssystem, hvor de fire store partier (Højre, Venstre, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) havde en partitilknyttet avis i hver by af en vis størrelse. < Tinget] her: Folketinget. < Kultusministeren] lederen af Kultusministeriet, der var en uofficiel betegnelse for Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. I 1916 deltes det i hhv. Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet.
22 < Passiaren] snakken. < idelig] bestandig. < regelmæssigt] som regel. < Morder-Englen] dødsenglen.
23 < den reserverede Loge] loge reserveret til rigsdagsmændenes familie og venner. < forlorne Skuldre] her om udstoppede, polstrede skuldre.
24 < de røde Lænestole] sigter til de røde, fløjlsbetrukne dommerstole, som Højesterets retsal blev indrettet med, da den flyttede fra Christiansborg Slot til Amalienborg Slot i 1854. < de berygtede Provisorieaar] Provisorietiden betegner perioden mellem 1885 og 1894, hvor Højre-regeringerne under J.B.S. Estrup regerede ved provisoriske, dvs. foreløbige, finanslove, gennemtvunget uden et flertal i parlamentet. < et importeret Tvangsregimente (...) Bannere.] sigter til den provisoriske gendarmerilov af 27. oktober 1885, hvorved der oprettedes et militært gendarmerikorps. Korpset skulle assistere politiet over hele landet, men blev hurtigt lagt for had i den brede befolkning som et symbol på den udvidede kontrol, der bl.a. kendetegnede provisorietiden. < gik (...) op i] blev opslugt af. < den store Kamp for Folkets Frihed] sigter til forfatningskampen, 1866-1901, som var en politisk kamp mellem Højre og Venstre om tolkningen af Danmarks Riges gennemsete Grundlov fra 1866. Venstre sejrede med udnævnelsen af den første Venstre-regering i 1901, det såkaldte Systemskifte, hvor parlamentarismen blev indført. Tidligere var det kongen, der valgte regeringen, men nu blev den baseret på flertallet i parlamentet. < Højesteretsassessor] højesteretsdommer.
25 < Konference] rådslagning, forhandling.
26 < den Fremmede] gæsten. < overtydet] overbevist.
27 < Berlingske] Berlingske Tidende (fra 2011 Berlingske), grundlagt i 1749. Avisen var tidligere knyttet til partiet Højre, der var et organiseret politisk parti fra omkring 1880. Partiet bestod primært af godsejere og borgere, der ønskede en stærk ordensmagt, mens de så kritisk på den almindelige valgret og var modstandere af parlamentarismen. I 1915 omdannedes Højre til Det Konservative Folkeparti.
28 < bekæmpede hans Kandidat] Indtil 1915 blev der kun valgt ét mandat i hver valgkreds, såkaldt flertalsvalg i enkeltmandskredse.
29 < Udæskning] udfordring, provokation. < ubillig] urimelig. < ubetimelig] upassende. < Demokrat] her om venstremand. < fragaaes] benægtes.
30 < sætte Tæring efter (...) Mønten] Begge udtryk sigter til, at man indretter sit forbrug efter sin indtjening. Det første findes som nr. 7007 i E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, 1879. < ophjælpes] rettes op. < det religiøse Problem] sigter til spørgsmålet om, hvorvidt begivenhederne i Det Nye Testamente skal læses bogstaveligt eller symbolsk. Problemet udlægges fx i Harald Høffdings tale »Det religiøse Problem« ved Københavns Universitets reformationsfest den 16. november 1897. Talen findes trykt i samlingen Mindre Arbejder, 1899.
31 < Laasen] dørhåndtaget. < Posten (...) maatte være kommen] Der var tidligere postudbringning op til tre gange om dagen. < Kæmpebranden i New York] Der var flere alvorlige bygningsbrande i New York mellem 1911 og 1914, bl.a. branden i Trangle Shirtwaist Factory i 1911 og branden i Binghampton Factory i 1913. < Ministerkrisen i Bulgarien] I virkeligheden var Bulgarien et zardømme fra 1908 og havde derfor ingen ministre. I 1894 afskedigede fyrsten (og den senere zar) af Bulgarien, Ferdinand, landets statsminister, Stefan Stambolov. < Blackbourn(s)] formentlig fiktivt firma. I Lykke-Per er Blackbourn & Gries navnet på et stort, engelsk ingeniørfirma.
32 < Droske(strejken)] hyrevogn, taxa; både om bil og hestevogn. < Skt Annæ Plads] langstrakt plads i Indre By, mellem Bredgade mod vest og Kvæsthusgade mod øst. < Katederet] talerstolen. < Løbebud] bydreng, stikirenddreng.
33 < kaste Skarn paa] bagvaske; tale dårligt om. < Petit-Artikel] avisartikel trykt med petit, ofte med et uhøjtideligt, underholdende indhold. < hvorlunde] hvordan.
34 < Svulst] her: hævelse, byld e.l.
35 < Forargelsen] forholdene eller handlingerne, der forarger.
36 < Furesøen] Søen Furesø ligger i Nordsjælland, ca. 20 km fra Københavns centrum. < Urtegaardsmand] gartner. < silde] sent.
37 < Stensmerter] smerter forårsaget af galde- eller nyresten.
39 < Hyrdedrøm] dvs. (romantiseret) drøm om hyrdeidyl. < Kaalhave] køkkenhave. < sølvermanket] med sølvfarvet, dvs. hvidt eller gråt, hår. < Organet] sansen. < Basilisk] her måske: giftslange.
40 < Jægermester(en)] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser.
41 < Tinget] her: Folketinget. < Etatsraad(en)] ærestitel, der gav rang i den tredje af samfundets i alt ni rangklasser.
42 < Østervold] del af voldanlæg, der tidligere omkransede København. Østervold lå omtrent, hvor Østervoldgade løber i dag, fra Rosenborg Slot til Kastellet. Voldene blev opgivet som forsvarsværker i 1850’erne, men stod fortsat frem til 1870’erne. < Studenterforeningen] forening stiftet i 1820 som et intellektuelt og litterært diskussionsforum for de studerende ved Københavns Universitet. < Stamherren] den (ældste) søn i en godsejerfamilie, som skulle arve godset. < paa Frastand] på afstand. < udfordrede ham paa Rytterpistoler] udfordrede ham til duel med rytterpistoler, dvs. pistoler, som en rytter, typisk en soldat til hest, har hængende i et hylster ved sadelen. < til sine Standsfællers (...) liberale Anskuelser] Godsejere støttede traditionelt partiet Højre (fra 1915: Det Konservative Folkeparti), der ønskede en stærk ordensmagt, mens de så kritisk på den almindelige valgret og var modstandere af parlamentarismen.
43 < aabenbart] tydeligvis. < Fængselsstraf] Dueller blev gjort ulovlige i Danmark i 1683.
44 < Veninde] her: kæreste. < store Magasiner] dvs. stormagasiner. < Modtagelsesaftner] (ugentlige) aftener, hvor man officielt modtog (uanmeldte) gæster. < jomfruelig] ungdommelig.
45 < de kongelige Prinsesser(s)] sigter formentlig til Christian 9.’s tre døtre, Alexandra, Dagmar og Thyra, født i hhv. 1844, 1847 og 1853. < Amalienborg-Kvarter] om de kongelige kredse. Kongefamilien har boet på Amalienborg Slot siden 1794. < gaaet i Frø] afblomstret; blevet gammel(jomfru).
46 < Næseklemmer] lorgnet; brille uden stænger, som klemmes fast over næseryggen.
47 < forefaldet] sket. < Ven] her som tiltale til kæreste. < Slidder-Sladder] plidderpladder; sludder. < Ministerchefen] regeringslederen, der indtil 1915 bar titlen konseilspræsident. < Verdensløbet] verdens gang.
48 < opsatte] udformede.
49 < foreholde] forelægge (nogen) et krav. < Opsættelse] udsættelse, udskydelse. < gaa under Øjne] føre bag lyset.
50 < heldigt] rigtigt, passende. < in puncto sexti] (lat.) med hensyn til det sjette bud; sigter til det sjette af de ti bud, som Moses modtager på Sinaibjerget, jf. 2. Mosebog 20,14: »Du skal ikke bedrive Hoer« (GT-1871). < Jomfru] husjomfru, overordnet tjenestepige med ansvar for køkkenet og dets ansatte, der også (som her) kunne fungere som husholderske.
51 < Pigerne] tjenestepigerne. < falde til Føje] makke ret. < Knebel] bevægelig metalstang, der er ophængt inden i en klokke, og som får den til at ringe.
52 < Jægermesterinde] hustruen til en jægermester, opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. < hviner hun af Silkeundertøj] dvs. hviner hendes silkeskørter. ‘Undertøj’ bruges her om påklædning på underkroppen.
53 < tilhørt en Mand] haft et forhold til en mand.
54 < Vennens] her: kærestens. < Stanglorgnet] brille uden vandrette stænger, som holdes i en stang.
55 < drejet op for] tændt for. < ogsaa] dog.
56 < Snak om en Ting] sikke noget snak. < Hvor] hvordan. < Venindens] her: kærestens.
57 < Menneskelykke] her om personlig lykke. < dumt] som volder ærgrelse, ubehag, irritation e.l. < Arbejdsherre] arbejdsgiver. < graa] gråhåret, dvs. gammel.
58 < Selvtilfredshed] (ikke nødvendigvis nedsættende) om det at være tilfreds med sig selv og sine forhold.
59 < Højbro Plads] plads i Indre By, mellem Amagertorv og broen Højbro, der fører over til Slotsholmen. Pladsen blev etableret efter branden i 1795, og næsten alle huse er opført i nyklassicistisk stil lige efter branden. < Tyvesprog] her: jargon. Egl. det samme som rotvælsk.
60 < Handelstelegrammer] telegrammer indeholdende de seneste nyheder inden for (international) handel, fx aktiekurser. Tidligere havde man såkaldte telegrambureauer, som modtog nyhedsstof og sendte det videre (via telegram), fx til pressen. < upasselig] utilpas.
62 < Husflid] hobbyarbejde. < det tekniske Apparat] her om sansen for eller evnerne inden for det praktiske og færdighedsmæssige. < sammenplukkede] som er samlet sammen. < Maanedsopgøret] månedsopgørelsen. < Viktoriapresse] rotationspresse; trykpresse, der kan trykke på såkaldt endeløst papir (dvs. papir på rulle), der først bagefter skæres i ark. Satsen monteres omkring en cylinder, der roterer og afsætter trykket på papiret. Den første rotationspresse blev konstrueret i 1848, og den nye teknologi gjorde det muligt at trykke aviser hurtigere og i langt større oplag end tidligere. < Naar man fyldte Bladet (...) Fodboldskampe] I begyndelsen af 1900-tallet skabtes den såkaldte omnibusavis, som sigtede bredere end den snævre partipresse. Udviklingen var anført af Politikens chefredaktør Henrik Cavling, der i 1905 omlagde avisens format og stofvalg efter amerikansk forbillede. Fokus flyttedes herved fra det partipolitiske til nyheder, reportager o.l., og samtidig etableredes Ekstra Bladet som en løssalgsavis med egen redaktion og fokus på det mere sensationelle stof.
63 < Haandpresse(n)] trykpresse, hvor hele ark trykkes med håndkraft. < Korsbaandsforsendelsen] her om forsendelsen af aviser i udgiverkorsbånd, dvs. papiromslag (opr. to krydsende papirstrimler), som blev lagt om den enkelte tryksag, når den sendtes af udgiveren til forhandlerne for lav porto.
65 < Ven] her: kæreste. < Trang] nød. < Sodomiter] her: homoseksuelle mænd.
66 < Kultusminister] leder af Kultusministeriet, uofficiel betegnelse for Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. I 1916 deltes det i hhv. Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet. < Kirkens Højsæde] Kultusministeren var den øverste administrative autoritet inden for kirken. < Forargelsen(s)] forholdene eller handlingerne, der forarger. < Fylde] fuldstændiggørelse.
67 < forstukket] gemt, skjult. < otte Øre Linjen (...) fem] Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnitslønnen for faglærte mandlige arbejdere i byerne i 1913 var 57 øre i timen (ufaglærte: 45 øre). I 1910 kostede 1 kg havregryn 24 øre og 1 liter mælk 14 øre.
68 < slaa sine Sjusser i sig [slaa sine sin]] drikke sine sjusser (hurtigt og begærligt). < lykønske til] lykønske med. < Gnauser] gnier. < Derfor sidder han (...) Tagkammer] sigter til den romantiske forestilling om kunstneren som et (guds)benådet geni, der ikke arbejder for pengenes, men for kunstens egen skyld, og som derfor er fattig og bor på et tagkammer. < sætte (...) ud] pantsætte. < Mellemhaven] afdeling med spillested i forlystelseshaven Aléenberg, der indtil 1923 lå på Frederiksberg Allé.
69 < Knabrostræde] gade i Indre By, der begynder ved Nygade (del af Strøget) og ender ved Nybrogade, ud til Slotsholmskanalen. < Giv Taarer mig for Brød] jf. Salmernes Bog 42,4: »Min Graad er blevet mit Brød Dag og Nat, da man siger til mig den ganske Dag: hvor er din Gud?« (GT-1871).
71 < paa et hængende Haar] næsten. < beskikkede] af Gud bestemte. < med Brædt for Panden] med pandebræt, dvs. bræt, der fæstnes på pande og horn af kreaturer (især uvane tyre), for at forhindre dem i at stange o.l. Her i overført betydning om at forholde sig behersket, roligt. < Nøgternhed] ædru tilstand. < ta’ en Æske] hyre en vogn. < uindtagelig] upåvirkelig.
72 < Laudabilis] (lat.) rosværdig; højeste karaktertrin på den karakterskala, der indførtes i 1775. < Indremissions-Præst] her om en meget konservativ præst. Indre Mission er en dansk vækkelsesbevægelse og kirkelig retning, grundlagt i 1861 med formålet »på evangelisk-luthersk grund og så vidt muligt i forbindelse med folkekirkens præster at virke til troslivets vækkelse og de troendes sammenslutning i de helliges samfund«. Bevægelsen repræsenterede nogle af de mest konservative synspunkter inden for folkekirken og vandt stor tilslutning i de sidste årtier af 1800-tallet. < Renæssancestil] sigter her til en overdådig livsførelse. < Jomfruhuset] bordellet. < Gaardmissionær] person, som missionerer i en bys baggårde o.l. < Afholdstaler] person, som taler for afholdenhed, her mht. alkohol. < tage under Armene] hjælpe, understøtte.
73 < kogt] lavet, tilberedt. < Sodavandssifoner] flasker med kulsyreholdigt vand, danskvand.
74 < utidig] mat, søvnig. < knokkelstærk] med kraftig knoglebygning. < slemme] uordentlige, beskidte.
75 < Delirist] dranker, fulderik. Egl. person, som lider af drankergalskab (delirium tremens), en psykotisk abstinenstilstand, der bl.a. giver rystelser og hallucinationer. < Stik paa] tag for dig af. < Apostel] her om en person med en asketisk livsførelse. < Antispiritusiast] modstander af alkohol. < Vi skal forsage (...) Gerninger] sigter til første sætning i den apostolske trosbekendelse: »Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen«.
76 < tvetydig] (som mistænkes for at være) moralsk angribelig, letfærdig, udsvævende.
77 < Vridsløse] Vridsløselille Fængsel, opført i 1859. Fængslet var indtil 1933 et forbedringshus, dvs. en straffe- og arbejdsanstalt, hvor der afsonedes kortere straffe (op til seks år) for mindre alvorlig kriminalitet, fx tiggeri eller tyveri (især hvis det var en førstegangsforseelse). Betegnelsen, der også brugtes om selve straffen, henviser til en forestilling om, at den indsatte kunne forbedre sig ved opholdet. < sagtens] velsagtens, formentlig. < fem Hundrede] Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnitslønnen for faglærte mandlige arbejdere i byerne i 1913 var 57 øre i timen (ufaglærte: 45 øre). I 1910 kostede 1 liter mælk 14 øre, 1 kg oksekød ca. 1 kr., og en hest kostede 700-800 kr. < Anders Tikøb] titelkarakteren i Adolph Rosenkildes Anders Tikjøb. En jydsk Degns Reiseerindringer, 1861. Fortællingen handler om en jysk landsbyskolelærers besøg i København, og navnet blev siden almindeligt brugt om en uvidende og naiv person fra landet.
78 < Napoleonslok] napoleonskrølle; pandelok. < Venindens] her: kærestens.
79 < Ven] her: kæreste. < klistret Papirsposer] dvs. fremstillet papirposer; henviser til strafarbejdet i fængslet.
80 < Krus] kroner. < Krampeslag] krampeanfald.
81 < Tugthusslave] Et tugthus var en straffe- og arbejdsanstalt, hvor der afsonedes længere straffe (op til livstid) for alvorlig(ere) kriminalitet. Betegnelsen brugtes også om selve straffen. < Kæltringstreger] slyngelstreger. < mækre] bræge; især om lyd fra et menneske, der minder om en geds brægen. < Anarkist-Lyriken fra Anno 90] sigter formentlig til den symbolistiske lyrik. Symbolismen kom til Danmark fra Frankrig i begyndelsen af 1890’erne og brød med naturalismens positivisme og materialisme. Forfatteren Johannes Jørgensen stiftede og redigerede det første danske symbolistiske tidsskrift, Taarnet, 1893-94.
82 < regelmæssigt] som regel. < led ilde] led; havde det dårligt. < 500 Kr.] Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnitslønnen for faglærte mandlige arbejdere i byerne i 1913 var 57 øre i timen (ufaglærte: 45 øre). I 1910 kostede 1 liter mælk 14 øre, 1 kg oksekød ca. 1 kr., og en hest kostede 700-800 kr.
83 < Ven] her: kæreste. < Frihavnen] Københavns Frihavn, indviet i 1894.
84 < Gripomenus] nedsættende betegnelse for betjent, vægter e.l. < Kokoppeattest] koppevaccinationsattest.
85 < Peterskirken] kirke i Vatikanstaten i Rom, som er centrum for den romersk-katolske kirke. < fnattede] sølle, elendige. < Konferensrødder] personer, der bærer ærestitlen konferensråd, der gav rang i den anden af samfundets i alt ni rangklasser. Pluralisformen -rødder er spøgende.
86 < har (...) meget af Munden] er stor i munden. < tror et Suk paa] tror et ord af; tror det mindste på. < slide Professorernes Trapper] rende professorerne på dørene.
87 < Lotteriet] Klasselotteriet, Danmarks ældste lotteri, som blev stiftet i 1753, og som siden 1771 har været ejet af den danske stat. < sjette Trækning] Klasselotteriet har to årlige lotterier, der begynder i hhv. april og oktober. Hvert lotteri er opdelt i seks klasser, der svarer til månederne, med hver sin særskilte udtrækning. Her henviser sjette trækning formentlig til april-lotteriets sjette og sidste klasse, dvs. trækningen i september. < et halvt Lod] I Klasselotteriet kan man spille med forskellige lodstørrelser, fx hele, halve og kvarte lodder, der har betydning for genvinstens størrelse, men ikke for chancen for at vinde.
88 < mækre] bræge; især om lyd fra et menneske, der minder om en geds brægen.
90 < Fremmede] gæster.
92 < Vandet] (kold)sveden.
93 < Tag dig (...) ivare] tag dig i agt; vogt dig. < røg (...) i Haarene paa] gik (pludseligt) til angreb på, jf. E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, 1879, nr. 3402. < paa et hængende Haar] næsten. < gaaet overende] væltet.
94 < er’et] er det.
95 < omgaaedes med] gået rundt med. < Kraftgenier] (nedsættende om) store (excentriske) genier. < Ven] her: kæreste.
96 < Urtekræmmer] kolonialhandel; købmand. < storartet] i høj grad.
97 < brammede med] pralede med, vigtede sig af. < Kristus havde jo selv (...) Skøger] I Det Nye Testamente fortælles det, at Jesus sidder til bords med folk, der anses for syndere. Jesus forsvarer sig med, at det er de syge, der har brug for en læge, ikke de raske, jf. Matthæusevangeliet 9,10-13; Lukasevangeliet 5,29-32. < Sviregaster] svirebrødre. < Uterligheden] det usømmelige; det moralsk forkastelige. < bevaret for] beskyttet mod. < Vesterbro] her spec. om Vesterbrogade, der løber fra Frederiksberg ind til Rådhuspladsen, og som var kendt som en forlystelsesgade med mange beværtninger, teatre o.l. < Lysballoner] her formentlig om gadelygternes glaskupler, der også kaldes balloner på s. 19.
98 < aabenbart] tydeligvis. < Jaket] kort, tætsiddende dameoverdel med ærmer. < forspilde] miste, lade gå til spilde. < kunde set] kunne have set.
99 < en rigtig Svend] et rigtigt mandfolk. < Papegøje(silke)] papegøjegrøn, en stærk grøn farve som i en papegøjes fjerdragt. < 120 Kroner] Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnitslønnen for faglærte mandlige arbejdere i byerne i 1913 var 57 øre i timen (ufaglærte: 45 øre). I 1910 kostede 1 liter mælk 14 øre, 1 kg oksekød ca. 1 kr., og en hest kostede 700-800 kr. < min Far] spøgende, uformel tiltale, opr. brugt ærbødigt til især ældre mænd. < strøget sig] flasket sig. < Veninde] her: kæreste.
100 < Teatret i Jernbanegade] dvs. Dagmarteatret, åbnet i 1883. Teatret lå på hjørnet af Jernbanegade og Vestre Boulevard (den nuværende H.C. Andersens Boulevard), der løber langs Rådhuspladsen. Nedlagt i 1937. < Hotel Bristol] meget moderne og luksuriøst hotel, der åbnede i 1902. Det lå i den nuværende kontorbygning, Absalons Gård, der ligger mellem Vesterbrogade og Frederiksberggade (begyndelsen af Strøget) med facade ud mod Rådhuspladsen. Hotellet lukkede i 1917. < Greven af Monte Christo] titelkarakteren i Alexandre Dumas’ roman Le Comte de Monte-Cristo, 1844-46. Greven af Monte Cristo er en mystisk og meget rig verdensmand, der pludselig dukker op i Paris. I virkeligheden er greven en falsk identitet, som hovedpersonen, Edmond Dantès, har påtaget sig, mens han søger hævn over de mænd, som med falske anklager havde sendt ham i fængsel. < forleden Aar] forrige år; for et par år siden.
101 < med Sauce paa] her formentlig: interessant, opsigtsvækkende. < Teatret] Dagmarteatret, se kommentar til s. 100. < Bristol-Restavrationen] Restauranten på Hotel Bristol, se kommentar til s. 100. < Jægermester] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. < demokratiske Valgkrese] dvs. valgkredse, som i Folketinget var repræsenteret af kandidater fra partiet Venstre. < Wieneroperette] teaterstykke med musik og muntert indhold, som er skrevet efter en form, der blev etableret i Wien omkring 1860.
103 < Kunstens og Sangens Muse] Muserne er gudinder for inspiration i græsk mytologi. Der er ni muser, der hver især repræsenterer forskellige kunstarter inden for digtning og musik. Der er imidlertid ikke en muse for billedkunsten. < David Harpespiller (...) Tanker] I Det Gamle Testamente fortælles det, hvordan David, en fårehyrde, udvælges som den kommende konge over israelitterne. Han indtræder i hoffet hos den nuværende konge, Saul, der plages af onde ånder, men hans lidelser lindres, når David spiller på sin citer. Jf. 1. Samuelsbog 16,14-23. < Compliment] (fr.) kompliment, salut.
104 < Anisette] brændevin eller likør krydret med anis.
105 < triple sec] cointreau. < Meukow] cognac af mærket Meukow. < Labrador] labradorit; mineral med farvespil, især i blå og grønne nuancer. Opkaldt efter halvøen Labrador i Canada, hvor det først blev fundet. < silde] sent.
108 < lyde Vinket] lystre, følge vinket. < Underærmer] her formentlig om tætsluttende ærmer, der dækker underarmene, og som kan ses under nogle kortere, bredere ærmer. < Droske] hyrevogn, taxa; både om bil og hestevogn. < Glødelamper] her formentlig om gadelygter med gas, gasglødelamper.
110 < Vajsenhusbarn] Et vajsenhus var en stiftelse, hvor forældre- eller faderløse børn kunne bo og få undervisning. Her måske spec. om Det Kongelige Vajsenhus, oprettet i 1727.
111 < mistydes] misforstås. < gouterer] værdsætter.
112 < barbere sig efter engelsk Mode (...) Militær] Det glatbarberede look kom på mode i England i slutningen af 1800-tallet, efter at overskægget længe havde domineret skægmoden. Siden 1860 havde det endda været et krav for soldater i den britiske hær at have overskæg, hvilket først blev ophævet i 1916. < ikke mine Ord igen] sig det ikke til nogen. < Dronningen] Dronning Alexandrine (1879-1952), født hertuginde Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin. Gift med Christian 10., konge af Danmark 1912-1947. < Toilette(r)] påklædning, især om kjole eller damedragt til selskabsbrug. < Dronningens Tværgade] mondæn gade i Indre By, der løber på tværs mellem Bredgade og Kronprinsessegade. < Jægermester(en)] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser.
113 < falde paa] finde på; få den tanke. < Skiftedagsferie] her spec. om Rigsdagens efterårsferie. Egl. om ferie i forbindelse med de to årlige skiftedage, hhv. 1. maj og 1. november, hvor tjenestefolk (på landet) kunne fra- eller tiltræde deres stillinger.
114 < Fremmede] gæster.
116 < fremmede] som ikke er familie. < Rigshospitalet] Rigshospitalet på Blegdamsvej i København blev indviet i 1910, hvor det afløste Det Kongelige Frederiks Hospital.
117 < Gildinger] kastrerede mænd. < gaaet i Frø] afblomstret.
118 < lykkelige] heldige, gunstige. < Langelinje] havnestrækning på Østerbro, hvor byens bedre borgerskab yndede at promenere.
119 < Tvetydighed(ens)] (mistanke om) letsindighed, udsvævenhed, en moralsk angribelig livsførsel.
[123] < Vesterbro(s)] bydel i København, der tidligere var centreret omkring Vesterbrogade, og som var præget af beværtninger og andre forlystelsessteder. < gaaet tilagters for] gået (økonomisk) tilbage for. < Whitechapel] område i London i England, der, særligt i den sidste del af 1800-tallet, var kendt som et overbefolket, fattigt kvarter præget af kriminalitet og prostitution.
124 < Kaperliv] dvs. kapringsliv; her om livet som prostitueret. < Istedgade] gade på Vesterbro, som løber fra Københavns Hovedbanegård til Enghave Plads. < galante] letlevende, letfærdige. < Skarnet] skidtet. < Parisersko] her formentlig om meget fine (og moderigtige) sko.
125 < Rend for Skillingen] arbejde for (en lille) fortjeneste. < i Forbindelse med] sammen med. < Naturmenneske] menneske med et ukunstlet, primitivt væsen; i modsætning til kulturmenneske.
126 < Lensgrever] sigter til, at drengenes biologiske fædre (måske) er af fornem slægt. < Stiffader] stedfar. < Opfostringshus(et)] kostskole for forældreløse eller fattige børn. Her måske spec. om Det Kongelige Opfostringshus, oprettet i 1753, som mellem 1880 og 1953 lå i Randersgade på Østerbro i København. Tidligere kaldes Karsten From imidlertid for et vajsenhusbarn, jf. Det Kongelige Vajsenhus, oprettet i 1727 (se kommentar til s. 110). < Mindet] erindringen, hukommelsen. < Ligbegængelse] begravelse. < Oplysningskontor] detektivbureau.
127 < havde spillet Bankerot] var gået bankerot, fallit. < tyve-tredive Tusinde] Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnitslønnen for faglærte mandlige arbejdere i byerne i 1913 var 57 øre i timen (ufaglærte: 45 øre). I 1910 kostede 1 liter mælk 14 øre, 1 kg oksekød ca. 1 kr., og en hest kostede 700-800 kr. < aabenbart] tydeligvis. < i Dalen] i nedgang; dalende. < Jægermester(ens)] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. < Soupé] souper; (fint) aftensmåltid.
128 < Overgangsalderens] teenageårenes. < en garde-Holdning] her: forsvarsposition. < Lysesaks(en)] redskab, formet som en saks forsynet med en lille beholder under bladene, som brugtes til at pudse et lys, dvs. fjerne den yderste del af vægen, når denne blev for lang. Beholderen slukkede og opsamlede vægestumpen. < Akademikammerater] sigter til Det kongelige Academie for de Skønne Kunstner, der mellem 1814 og 1969 var navnet på den institution, vi i dag kender som Det Kongelige Danske Kunstakademi. Kunstakademiet blev stiftet af Frederik 5. i 1754 og fik til huse på Charlottenborg på Kongens Nytorv.
129 < Panoptikonsgruppe] gruppe af voksfigurer. < Musen] dvs. den digteriske inpiration. < Hanrej] mand, hvis ægtefælle er ham utro. < berendte] stormede, angreb.
130 < Sodavand] vand med kulsyre; danskvand. < mækre] bræge; især om lyd fra et menneske, der minder om en geds brægen. < fordums] som hører til en tidligere tid. < Kvistkammer-Lyksalighed] sigter til den romantiske forestilling om kunstneren som et (guds)benådet geni, som ikke arbejder for pengenes, men for kunstens egen skyld, og som derfor er fattig og bor på et tagkammer. < selvforsagende] selvopofrende.
131 < Ligfærd] begravelse. < Sundholm(s)] tvangsarbejdsanstalt på Amager for fattige og hjemløse, oprettet af Københavns Kommune i 1908 til afløsning af Ladegården. < Stumtjener] lille bord med en søjlelignende fod til at lægge eller stille noget fra sig på.
132 < Bekendtere] dvs. bekendte.
133 < Tugthus(et)] straffe- og arbejdsanstalt, hvor der afsonedes længere straffe (op til livstid) for alvorlig(ere) kriminalitet. Her måske om fængsel i mere generel betydning, da det tidligere fortælles, at Cajus har siddet i Vridsløselille Fængsel, der indtil 1933 var et forbedringshus (jf. kommentar til s. 77). < Portemonæ] pengepung. < Vesterbrogade] central hovedgade, der løber fra Rådhuspladsen til Frederiksberg. < Adieu la compagnie] (fr.) farvel (til) selskabet. < Østergades herlige Fjerbusk-Vrimmel] sigter til de mange fine, hatteklædte kvinder, der befærdede Østergade, den sidste del af Strøget op til Kongens Nytorv. Her lå mange fornemme butikker, fx stormagasinet Fonnesbech, grundlagt i 1847.
134 < Rideau] (fr.) fortæppe. < tilsat] sat til; mistet. < Nørrebro] bydel i København, der tidligere var præget af industri og tæt byggeri til den hurtigt voksende arbejderklasse. < Kultusminister] leder af Kultusministeriet, uofficiel betegnelse for Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. I 1916 deltes det i hhv. Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet.
135 < borgerligt] jævnt, almindeligt.
136 < Jægermester] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. < gabende] måbende; som ser åndsfraværende, sløv eller dum ud. < Snapstinget] spøgefuld betegnelse for spisested for Rigsdagens medlemmer, hvor der ifølge rygterne indtoges meget alkohol. I dag er det navnet på Folketingets kantine på Christiansborg. < Helligaandskirken] kirke på hjørnet mellem Amagertorv (del af Strøget) og Valkendorfsgade. < Amagertorv] torv på Strøget, mellem gaden Amagertorv og Østergade. Torvet er særligt kendt for Storkespringvandet, som blev rejst i 1894. < Generalkonsul] egl. embedsmand udsendt af et udenrigsministerium til varetagelse af statsborgeres interesser i et fremmed land. Her snarere brugt om en honorær konsul, dvs. en privatperson, der bærer titlen og gratis eller mod beskedent vederlag påtager sig konsulære opgaver.
137 < det wellerske System] satirisk pendant til en sundhedslære, som den danske hygiejniker og idrætspioner J.P. Müller (1866-1938) beskrev i værket Mit System, 1904. Systemet omfattede bl.a. gymnastiske øvelser, udluftning af opholdsrum og kolde bade. Müllers system kan betragtes som en del af en større bevægelse, livsreformbevægelsen, der kom til Danmark fra Tyskland i 1890’erne (se indledningen). < det forløsende Ord] her omtrent: trylleordet, trylleformularen. < Lys og Luft] sigter til devisen lys, luft og renlighed, som opsummerer tre hygiejniske hovedprincipper fra begyndelsen af 1900-tallet. < Morgenrøde] sigter formentlig (ironisk) til Friedrich Nietzsches bog Morgenröthe. Gedanken über die moralischen Vorurtheile (ty., ‘Morgenrøde. Tanker om de moralske fordomme’), 1881. Se indledningen. < Generalkonsulinden] hustruen til en generalkonsul.
138 < vægtige] tunge. < vanbyrdige] som er af dårlig byrd, dvs. herkomst.
139 < Samson-Hoved] Samson er en overnaturligt stærk heltefigur i Det Gamle Testamente, hvis styrke sidder i hans lange hår, jf. Dommerbogen 13-16.
140 < de nye Ejendomme ved Langebro] sigter til de mange nye ejendomme af høj kvalitet, der blev opført på den nordlige del af Amager efter anlæggelsen af Amager Boulevard i 1904-08. Amager Boulevard løber fra Langebro til Amagerbrogade og er en af Københavns hovedfærdselsårer. < førte et stort (...) Hus] havde et hjem og en husholdning egnet til mange gæster og store selskaber. < 30 Tusinde] Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnitslønnen for faglærte mandlige arbejdere i byerne i 1913 var 57 øre i timen (ufaglærte: 45 øre). I 1910 kostede 1 liter mælk 14 øre, 1 kg oksekød ca. 1 kr., og en hest kostede 700-800 kr. < Toilette] påklædning, især om kjole eller damedragt til selskabsbrug. < Højreblad] avis med tilknytning til Højre, som var et organiseret politisk parti fra omkring 1880. Partiet bestod af primært godsejere og borgere, der ønskede en stærk ordensmagt, mens de så kritisk på den almindelige valgret og var modstandere af parlamentarismen. I 1915 omdannedes Højre til Det Konservative Folkeparti. Jyllands-Posten er et eksempel på en tidligere højreavis.
141 < Solanum tuberosum] (lat.) kartoffel. < Kartoffelskimmelens] Svampen Phytophthora infestans, der angriber kartofler og får dem til at rådne, var bl.a. årsag til hungersnøden i Irland 1845-50, hvor omtrent en million mennesker døde af sult og følgesygdomme. < smaalige] små, uanselige. < den røde Lakaj (...) Trapper] sigter til, at en kongelig lakaj (i rød uniform) bringer besked om en ministerudnævnelse. < Gehejmeraad] ærestitel, der gav rang i den første af samfundets i alt ni rangklasser; afskaffet i 1808. Jægermesterens oldefar kaldes tidligere konferensråd, der gav rang i anden klasse, jf. II, 128.
143 < Traktater] små hæfter med opbyggeligt, ofte religiøst, indhold. < Gaardmissionær] person, som missionerer i en bys baggårde o.l.
144 < sladrede af Skole] sladrede (til de voksne); egl. fortalte hjemme om, hvad der foregår i skolen mellem skolekammerater. < Optræden] dannet, beleven optræden, opførsel.
146 < sagtens] velsagtens, formentlig. < lod (...) høre] lod høre for; bebrejdede.
149 < Per og Povl] gud og hver mand; egl. om apostlene Peter og Paulus. < ikke det bitterste] ikke det mindste. < Pigen] tjenestepigen.
150 < Misdæder] forbryder. < Sjælens »Tvillingbroder«] dvs. sjælens anden halvdel, jf. I, 143-44. Der sigtes til en antik myte, der genfortælles i Platons Symposion, ca. 365 f.Kr., hvori der holdes en række taler om begrebet kærlighed (eros). I Aristofanes’ tale beskrives det oprindelige menneske som en kuglerund skabning med fire arme, fire ben og to ansigter. Deres styrke truede guderne, som besluttede at dele dem i to, og det blev herefter menneskets natur at søge sin anden halvdel. Der var oprindelig tre forskellige køn, hvilket betyder, at også to mænd eller to kvinder kan høre sammen. < fordrede] krævede, forlangte. < Skampælen] gabestokken.
151 < faldt ham (...) i Talen] afbrød ham.
152 < patetisk] følsom. < gør det kort af] gør det hurtigt; får det hurtigt klaret.
153 < Pigen] tjenestepigen. < Ministerpræsidenten(s)] regeringslederen, der indtil 1915 bar titlen konseilspræsident. < Droske] hyrevogn, taxa; både om bil og hestevogn. < forefaldet] sket.
154 < Kabinettet] det mindre, private værelse. < gør (...) Regning paa] regner med; antager. < optage] tage imod.
156 < Natmandsblod] Natmandsfolk, også kaldet kæltringe, var en omvandrende befolkningsgruppe, der ernærede sig ved tiggeri eller forefaldende, ofte nedværdigende, arbejde. I 1800-tallet fandtes de særligt på den jyske hede, hvor de blev anset for efterkommere af indvandrende romaer. < Overilelse] overilet beslutning, handling. < allehaande] alle (mulige forskellige) slags.
157 < uden Opsættelse] uden udsættelse; med det samme. < bange for] bekymret for.
158 < tvetydig] tvivlsom, upålidelig. < bære(r) Kappen paa begge Skuldre] talemåde, der sigter til, at man holder sig gode venner med begge parter i en strid. < frelst] sikkert.
159 < frugtsommelig] gravid. < Jomfru] husjomfru, overordnet tjenestepige med ansvar for køkkenet og dets ansatte, der også (som her) kunne fungere som husholderske. < indladt] lukket ind.
160 < Négligé] nattøj e.l. < upasselig] utilpas.
162 < Grævlingenatur] sigter til, at grævlingen er et nataktivt dyr, der om dagen gemmer sig i sin hule. < Konsejlspræsidenten] regeringslederen. < Bravhedens Apoteose] bravheden, dvs. tapperheden, i sin mest ophøjede form. < Bagstræv] dvs. bagstræb(eri).
163 < Kundskabens Træ] træet til kundskab om godt og ondt, jf. 1. Mosebog 2-3. Her overført om folkets oplysning. Pontoppidan brugte samme metafor i sit digt til Georg Brandes på hans 70-års fødselsdag i 1912 (se indledningen).
164 < fromladne] (skin)hellige. < Marekatte] nedsættende betegnelse for grimme, hæslige personer.
169 < intet var at udrette] intet var at gøre, stille op. < Tvang] tryk.
170 < gaaet (...) i Løbet] gået tabt, blevet ødelagt. < Fremmede] gæster. < Sendelse] ærinde, mission. < Leddedukke] marionetdukke.
171 < Næseklemmer(ne)] lorgnet; brille uden stænger, som klemmes fast over næseryggen. < Tilsigelse] (skriftligt) påbud (om at møde op). < Jægermester(en)] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser.
172 < Frakke] diplomatfrakke; knælang, sort herrefrakke, som var en del af den borgerlige mands selskabsdragt. Det er måske en pointe, at jægermester Hagen som folketingsmand bærer frakke frem for kjole (herrejakke, som er kort foran og har lange skøder bagpå), som ellers hørte sig til i overklassen.
174 < Husaroberst] oberst i kavaleriet. < Pallask] krafig, bred ryttersabel med lige klinge. < Præterea censeo] sigter til vendingen Praeterea censeo Karthaginem esse delendam (lat., ‘i øvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges’), som den romerske statsmand Marcus Porcius Cato d.æ. (234-149 f.Kr.) skal have sluttet alle sine senattaler med. Bruges om en (politisk) overbevisning, der stædigt fastholdes.
176 < fortrædelig] gnaven, irriteret. < Skovtaksator] person, som ansættes til at bestemme værdien af vedmassen (dvs. af træerne) i en skov.
177 < med halv Stemme] lavmælt. < Visitdragt] påklædning, der blev anset som passende ved visitter, dvs. korte uanmeldte besøg i finere kredse. Tøjet varierede efter mode og samfundslag. < friske Skrædderlæg] friske pressefolder fra skrædderen; sigter til, at bukserne er helt nye. < gaaet i Leje] faldet til ro. < Rivninger] gnidninger, uoverensstemmelser.
178 < fandt (...) sin Regning ved] så sin fordel ved. < Elfenbens-Memorandum] kalender, notesbog e.l.; her med et omslag af elfenben.
179 < haft paa Munden] haft på læben.
180 < Broncer] pyntegenstande af bronze. < Søbilleder] maritime billeder. < prægtige Farvevirkning] sigter formentlig til den impressionistiske malekunsts farveteknik, hvor farverne ikke blandes på paletten (pigmentblanding), men sættes på lærredet side om side i små penselstrøg, så farverne forenes, når billedet betragtes på afstand (optisk blanding). Impressionismen opstod i Frankrig omkring 1870, og blandt dens ophavsmænd er bl.a. Claude Monet, Camille Pissarro og Edgar Degas. < første] førende, bedste.
182 < Hvor] hvordan. < Kunstneren] måske allusion til Camille Pissarro (f. 1830), som døde i 1903.
183 < steril] ufrugtbar, gold. < i Haarene paa hinanden] i totterne på hinanden, jf. E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, 1879, nr. 3402.
184 < franske Viser] her om frivole viser.
185 < Oberstinde] hustru til en oberst. < mærkeligt] her måske: som (tydeligt) kan mærkes.
186 < Fremmede] gæster. < Justitsraad] titel, der gav rang i den fjerde eller femte af samfundets i alt ni rangklasser. < Birkedommertid] En birkedommer var dommer i et birk, en mindre retskreds uden for herredsinddelingen. Fru Berthas afdøde mand var før sin politiske karriere birkedommer på Samsø, som indtil 1919 udgjorde et Birk.
187 < uopklarede] uklare, ubelyste. < Narrekappen] narrehatten eller -hætten.
189 < Broerne] dvs. brokvartererne. < Velfærdsudvalg] sigter til et udvalg (Comité du salut public), der i april 1793, under den franske revolution, blev nedsat af Nationalkonventet for at forsvare den revolutionære regering under 1. Koalitionskrig og Vendéekrigen. Efterhånden kom udvalget dog til at fungere som Frankrigs egentlige regering under det såkaldte rædselsregime. < Kronprinsensgade] gade i Indre By, der løber på tværs mellem Købmagergade og Pilestræde. < Kammerraadstitel] titel, der gav rang i den sjette eller syvende af samfundets i alt ni rangklasser.
190 < gik i Borgen] borgede for; stod inde for. < Cyclelygter] små lamper til olie eller stearin, der kunne sættes fast på en cykel. < Armstager] flerarmede lysestager. < Sold i Studenterforeningen] Studenterforeningen blev stiftet i 1820 som et intellektuelt og litterært diskussionsforum for de studerende ved Københavns Universitet, og lørdagssold var festlige sammenkomster i foreningen, hvor der blev drukket alkohol, sunget sange og holdt taler.
191 < tvetydig] tvivlsom, upålidelig. < taget i Betænkning] betænkt sig på; tøvet med.
192 < Lovgivere] dvs. medlemmer af Rigsdagen.
193 < fordums] som hører til en tidligere tid. < Ministerchefen] regeringslederen, der indtil 1915 bar titlen konseilspræsident.
195 < Dagtyve] dagdrivere. < Bredde] udførlighed, vidtløftighed. < retoriske] retorisk velformede. < Svulst] svulstighed.
196 < Rømning] dvs. rømmen; det at rømme sig.
197 < betænker jeg mig ikke paa] tøver jeg ikke med.
198 < tilsige] love. < sikkert] med sikkerhed; utvivlsomt.
199 < havde sat sig] havde lagt sig; var aftaget. < falde paa] falde som et resultat af.
200 < Forestillinger] (indtrængende) anmodninger eller indvendinger.
201 < Udæskning] udfordring, provokation. < Jægermester] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. < raget mig ind i] rodet mig ind i. < Kogen] syden, brusen (som af kogende vand).
202 < Vestervold] her formentlig om Vestervoldgade, en gade i Indre By, der løber omtrent, hvor Vestervold tidligere lå. Vestervold var en del af det voldanlæg, der tidligere omkransede København. < det fornemme Kvarter foran Østerbro] sigter formentlig til Ryvangskvarteret, et herskabeligt boligkvarter i det nordlige København mellem Østerbro og Hellerup, hvor der opførtes store villaer omkring århundredeskiftet.
203 < spiste Naadsensbrød] havde ophold og fik forplejning (som følge af andres nåde). < Stade] plads. < Visiter] korte, uanmeldte besøg i finere kredse. < Fremmede] gæster. < Huskors] forhold, der volder problemer eller konflikter i en husstand; især (og her) om en person, der er til besvær for hustandens øvrige beboere.
204 < Pension] kostskole. < Uhlanofficer] kavalerist (ulan) med rang af officer.
205 < Optagethed] det at være optaget; travlhed. < Patricierfølelse] følelse af at tilhøre en gammel og fornem slægt. < demokratiske] som tilhører Venstre. < Kong Midas] her om en grådig person. Kong Midas er en konge i græsk mytologi, som ønsker sig at alt, hvad han rører ved, skal blive til guld. Men da ønsket opfyldes, dør han næsten af sult og tørst, før han igen befries fra gaven.
206 < impertinent] uforskammet, fræk. < Generalkonsulinde] hustru til en generalkonsul, egl. en embedsmand udsendt af et udenrigsministerium til varetagelse af statsborgeres interesser i et fremmed land. Her snarere brugt om en honorær konsul, dvs. en privatperson, der bærer titlen og gratis eller mod beskedent vederlag påtager sig konsulære opgaver.
207 < Grønnevandet] fiktiv sø ved Storeholt, jf. fx II, 64.
208 < fik ondt] fik det dårligt; typisk om svimmelhed, kvalme og evt. opkastning. < Afmagtsanfaldet] besvimelsesanfaldet; ildebefindendet. < halsstarrige] stædige, stivsindede. < Pigens] tjenestepigens. < tyrkisk udstyrede] orientalsk indrettede. < Havanna] Havannacigar.
209 < wagnersk] som er komponeret af den tyske komponist Richard Wagner (1813-83). < prøjsisk] sigter til (en forestilling om) det preussiske militær som underlagt en særlig streng disciplin.
210 < 30 Tusind] Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnitslønnen for faglærte mandlige arbejdere i byerne i 1913 var 57 øre i timen (ufaglærte: 45 øre). I 1910 kostede 1 liter mælk 14 øre, 1 kg oksekød ca. 1 kr., og en hest kostede 700-800 kr.
211 < svært] i stort omfang; meget. < regelmæssige] sædvanlige, almindelige.
213 < Auto] dvs. automobil. < fikserede] drillede (godmodigt). < Hvor] hvordan. < Soirée] (fr.) soiré; aftenselskab.
214 < Konferencer] rådslagninger, forhandlinger. < gaar (...) tabt af] går glip af.
215 < Veninde] her: kæreste. < Zigøjnerorkester] orkester, som spiller sigøjnermusik.
217 < Kejserinde Katharina den Anden] også kendt som Katarina den Store (1729-96), kejserinde af Rusland, som var berygtet for at have mange elskere. < sat paa Skruer] skrevet i en indviklet, kunstlet stil eller på en (overdrevent) følelsesfuld måde.
219 < Strikkestrømpe] strømpe, som er ved at blive strikket.
221 < Vestervold] dvs. Vestervoldgade. < Opvarteren] tjeneren. < Søndermarken] park på Frederiksberg, syd for Roskildevej og Frederiksberg Have.
222 < Ven] her: kæreste. < Droske] hyrevogn, taxa; både om bil og hestevogn. < fik (...) ondt] fik det dårligt; typisk om svimmelhed, kvalme og evt. opkastning.
224 < tarvelige] simple, lurvede. < Materialboder] lagerrum. < for Nedgaaende] på vej ned. < Næseklemmer(en)] lorgnet; brille uden stænger, som klemmes fast over næseryggen. < Kultusminister] leder af Kultusministeriet, uofficiel betegnelse for Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. I 1916 deltes det i hhv. Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet. < Samuelson(s)] Navnet staves alle andre steder i romanen Samuelsen.
225 < barnumske] som er et kuriøst naturfænomen; en barnum er en person, der fremviser sådanne fænomener, opkaldt efter den amerikanske cirkusdirektør P.T. Barnum (1810-91).
227 < Rakkerknægtene] her om bøddelens hjælpere. < Sluttere] fangevogtere. < forset sig] begået en forseelse.
228 < Mestermand] bøddel.
229 < Guds bestemte Anordning] Guds bestemte befaling, bestemmelse; sigter til 1. Mosebog 3,16, hvor Eva, og dermed alle kvinder, pålægges den straf, at hun skal føde sine børn med smerte: »Til Kvinden sagde han: jeg vil meget mangfoldiggjøre din Kummer og din Undfangelse, med Smerte skal du føde Børn (...)« (GT-1871). < Brændevinsrus] her om bedøvelse med æter eller kloroform, der vandt indpas fra midten af 1800-tallet. Brugen af bedøvelse blev ledsaget af en heftig debat om, hvorvidt det var moralsk forsvarligt at skåne patienterne for den »naturlige« smerte under operation og fødsel.
232 < Sokrates havde sagt (...) Medicin.] sigter formentlig til dialogen mellem den græske filosof Sokrates (469-399 f.Kr.) og hans elev Polus i Platons Gorgias, hvor Sokrates siger, at straf kan helbrede sjælen på den, der har gjort uret (Stephanus 477a). < Tugt] afstraffelse, streng opdragelse. < Kors] byrde(r). < i Støvets verden [i Støvets Verden for]] på jorden. < Lutring] renselse, forædling. < uforfalsket] ren, direkte. < Mennesket som født (...) Døden] sigter til den kristne forestilling om arvesynden, dvs. den almene tilstand af synd, som mennesket fødes ind i, fordi Adam og Eva spiste af kundskabens træ og blev straffet med døden, jf. Romerbrevet 5,12: »Altsaa, ligesom Synden kom ind i Verden ved eet Menneske, og Døden ved Synden, og saaledes Døden trængte igjennem til alle Mennesker, idet de syndede alle« (NT-1819). < hjemfalden til] offer for, bytte for.
233 < Øjentjenere] falske, hykleriske personer, der smigrer, taler efter munden e.l. for personlig vinding. < Helvedespræst] helvedesprædikant, svovlprædikant; især om indremissionsk præst. < Skarnet] afføringen. < Ske din Vilje] fra bønnen fadervor, som Jesus lærer sine disciple i Det Nye Testamente, jf. Matthæusevangeliet 6,9-13: »Derfor skulle [1992: skal] I saaledes bede: Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn; komme dit Rige; skee din Villie, som i Himmelen, saa og [1992: således også] paa Jorden; giv os i Dag vort daglige Brød; og forlad os vor Skyld, som og vi forlade vore Skyldnere; og led os ikke ind i Fristelse; men fri os fra det Onde; thi dit er Riget og Kraften og Herligheden i Evighed! Amen« (NT-1819). < henfly til] søge trøst hos; ty til. < giv Taarer mig for Brød] jf. Salmernes Bog 42,4: »Min Graad er blevet mit Brød Dag og Nat, da man siger til mig den ganske Dag: hvor er din Gud?« (GT-1871).
234 < fly] undgå, holde sig fra. < forsage] fornægte. < Giv os alle Kraft (...) holde ud] jf. Thomas à Kempis’ De Imitatione Christi, ca. 1418-1427: »Giv mig Kraft til at staae imod, Taalmod til at lide, Standhaftighed til at holde ud indtil Enden« (om Christi Efterfølgelse, overs. I.A.L. Holm, 1848, s. 116). Thomas à Kempis (ca. 1378-1471) var en hollandsk præst og forfatter, som tilhørte den senmiddelalderlige fromhedsbevægelse Devotio Moderna. Hans De Imitatione Christi er et kristent andagts- og opbyggelsesskrift, der næst efter Bibelen, er den mest udbredte bog i verden.
235 < Lysesaks(en)] redskab, formet som en saks forsynet med en lille beholder under bladene, som brugtes til at pudse et lys, dvs. fjerne den yderste del af vægen, når denne blev for lang. Beholderen slukkede og opsamlede vægestumpen. < slukke efter] skylle ned. < faldt (...) dem i Talen] afbrød dem.
236 < personlig] personificeret; som eksisterer i fysisk form. < mækre] bræge; især om lyd fra et menneske, der minder om en geds brægen. < Odd Fellow-Palæet] palæ i Bredgade i Indre By, opført i 1751-1755. Før palæet blev købt af Odd Fellow Ordenen i 1900, var det ejet af A/S Concertpalaiset, der havde ombygget det fra adelsbolig og tilføjet en stor koncertsal. Palæet brændte ned til grunden i 1992, men blev hurtigt genopbygget. Dronningens Tværgade munder ud i Bredgade lige over for palæet.
237 < Indkørselen] porten. < Store Kongensgade] gade, der løber parallelt med Bredgade og på tværs af Dronningens Tværgade.
239 < Postpapir] (fint) brevpapir. < Verveine] (fr.) verbena; parfume med den aromatiske urt citronverbena. < Gehejmeraadinde] egl. hustru til en gehejmeråd, som var en ærestitel, der gav rang i den første af samfundets i alt ni rangklasser. Titlen blev dog afskaffet i 1808, og her bruges gehejmerådinde uegentligt om en meget fornem dame.
243 < Jægermester(en)] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. < den reserverede Loge] loge reserveret til rigsdagsmændenes familie og venner. < Hugaf] person (især mand) med et barsk, utilnærmeligt udseende og væsen.
244 < Husmandsloven] lov af 24. marts 1899, der gjorde det muligt at optage et statslån til oprettelsen af et (stats)husmandsbrug, der var et af de mindste landbrug med under 1 tønde hartkorn. Loven var efterfølgende politisk omstridt og blev revideret flere gang, bl.a. i 1909. < Gladsyn] optimisme. < frelst] sikkert.
245 < Flipper] (et par) løse flipper, dvs. en skjortekrave. Det var tidligere almindeligt at købe løse skjortekraver, der fæstedes til skjorten med knapper.
246 < indringet] omringet. < staar paa Post] er på sin post; er opmærksom, agtpågivende. < Østerbros Station] den nuværende Østerport Station ved Oslo Plads på Østerbro. Stationen åbnede i 1897 og er stort set bevaret i sin oprindelige form. < den store Kaserne] Svanemøllens Kaserne (indtil 1956 kaldet Ingeniørkasernen), indviet i 1896. Kasernen ligger på Østerbro, omtrent hvor Østerbrogade bliver til Strandvejen. < Automobil] i de senere udgaver ændret til »Droske« (dvs. hyrevogn, her i form af en hestevogn), så det stemmer overens med omtalen af en kusk på næste side (s. 247). < Memorandum] kalender, notesbog e.l.
247 < Trappegabet] trappeopgangen. < sikkert] helt sikkert.
248 < valne] kraftesløse, uenergiske.
249 < eller jeg henter Politiet] I Straffeloven af 1866 var ægteskabsbrud ulovligt og kunne straffes med fængsel eller bøde. Ophævedes i Straffeloven af 1930. < fra Vid og Samling] fra sans og samling.
250 < skidne] beskidte. < Galan] elsker. < Lue] flamme.
252 < Hævnen hører mig til] jf. 5. Mosebog 32,35: »Hevnen og Betalingen hører mig til paa den Tid, da deres Fod skal snuble; thi deres Ulykkes Dag er nær, og hvad der er beredt for dem, skal komme heftelig [dvs. heftigt, voldsomt]« (GT-1871). < Jægermester] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser.
253 < Rejsebibel] bibel i et mindre format. < Hældører] (skin)hellige. < Sø] hav.
254 < Dame fra Gaden a’] dvs. gadepige; prostitueret kvinde, som trækker på gaden. < Kanske] måske. < henner] (lavsocialt) hende. < loserer] (lavsocialt) logerer. < Jaket] kort, tætsiddende dameoverdel med ærmer. < allenfals] i hvert fald.
255 < inte] (lavsocialt) ikke. < Brolæggerstræde] den første gade, der gennemskærer Knabrostræde, når man kommer fra Strøget.
256 < Er der no’et itu?] er der noget galt? < Kanalen] Slotsholmskanalen; del af kanalsystemet omkring øen Slotsholmen, afgrænset af broerne Stormbroen og Christian IV’s Bro. < Nybrogade] gade, det ligger for enden af Knabrostræde og løber langs Slotsholmskanalen. < Musæet] Thorvaldsens Museum, som ligger på Slotsholmen, så fronten kan ses fra Nybrogade. Museet åbnede i 1848 og rummer den danske billedhugger Bertel Thorvaldsens (1770-1844) værker og samlinger, som han testamenterede til København. < det kongelige Ridehus] del af det store staldanlæg, De Kongelige Stalde, ved Christiansborg Slot på Slotsholmen. < Stormbroen] bro, der forbinder Stormgade med Slotsholmen.
257 < Gammelstrand] dvs. Gammel Strand; gade og plads langs Slotsholmskanalen, mellem Nybrogade og Højbro Plads. Pladsen ligger i den modsatte ende af Nybrogade i forhold til Stormbroen. < Smug] smøger; gyder. < det gamle Assistenshus] bygningen Assistenshuset på Nybrogade 2, som fra 1753 husede institutionen Det Kongelige Privilegerede Assistance-Huus; her kunne københavnerne pantsætte deres værdigenstande, og hvis genstandene ikke var blevet indløst igen inden for ni måneder, kom de på auktion. I dag huser bygningen Kulturministeriet. < Redningsapparaterne] her om redskaber, fx reb og bådshage til at redde en person op af vandet.
258 < logerendes Frøkener] dvs. logerende frøkener; kvinder, som arbejder som prostituerede fra et lejet værelse. < Kompagnistræde] gade, der løber på tværs af Knabrostræde og parallelt med Brolæggerstræde og Nybrogade. < drone] (lavsocialt) drukne. < Højbro] bro, der forbinder Slotsholmen med Højbro Plads, ved begyndelsen af Gammel Strand.
259 < Stenbroen] brostensbelægningen. < Maskine] sigter formentlig til en pulmotor, et apparat til at give kunstigt åndedræt ved hjælp af komprimeret ilt, der pumpes ind i lungerne. Udviklet af den tyske virksomhed Dräger i 1907. < betaget] grebet, overvældet.