Kommentarer

til
Favsingholm

<!--Noter før side 1--> <!-- Kommentarer til Favsingholm-->
[3] < Frihedskampen(s)] sigter til forfatningskampen, 1866-1901, som var en politisk kamp mellem Højre (fra 1915: Det Konservative Folkeparti) og Venstre om tolkningen af Danmarks Riges gennemsete Grundlov fra 1866. Venstre sejrede med udnævnelsen af den første Venstre-regering i 1901, det såkaldte Systemskifte, hvor parlamentarismen blev indført. Tidligere var det kongen, der valgte regeringen, men nu blev den baseret på flertallet i parlamentet. < den nye Rigsdagsbygning] Efter Christianborgs brand i 1884 måtte Rigsdagen flytte til en bygning i Bredgade. Det tredje og nuværende Christiansborg Slot blev opført i 1907-28, hvorefter Rigsdagen flyttede tilbage. Det er usikkert, hvilken af de to bygninger »nye« her henviser til. < 25 Tusinde Kroner] Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnitslønnen for faglærte mandlige arbejdere i byerne i 1913 var 57 øre i timen (ufaglærte: 45 øre). I 1910 kostede 1 liter mælk 14 øre, 1 kg oksekød ca. 1 kr., og en hest kostede 700-800 kr.
4 < forsoren] frisk, kæk. < Skyldighed] pligt. < mærkelig] som (tydeligt) kan mærkes. < Matrone] her om en værdig, gift kvinde.
5 < hvordan jeg har det] dvs. hvordan jeg bor.
6 < Fajanceovn] kakkelovn beklædt med kakler i fajance. < pakke ind] pakke. < Kresens Rigsdagsmand] Indtil 1915 blev der kun valgt én folketingskandidat i hver valgkreds, såkaldt flertalsvalg i enkeltmandskredse.
7 < Nørrebro] bydel i København, der tidligere var præget af industri og tæt byggeri til den hurtigt voksende arbejderklasse.
9 < komme i Vej] komme i gang; få en levevej. < forjættelsesfuldt] forjættende; løfterigt.
10 < Fadebur] spisekammer. < udmærket] fortræffeligt.
12 < Favsingholm] fiktiv herregård, men Fausing er en autentisk landsby i Østjylland, ca. 15 km øst for Randers.
13 < Pigen] tjenestepigen. < indstændigt] inderligt, indtrængende. < Neapel] dvs. Napoli. < Grønningen(s)] boulevard i København, som forbinder Bredgade med Oslo Plads. Den blev anlagt i 1905 efter en arkitektkonkurrence om, hvordan det trekantede område mellem Nyboder og Kastellet skulle bebygges efter nedrivningen af Husarkasernen, der tidligere lå på området.
14 < min Ven] her som tiltale til kæreste eller ægtefælle.
15 < (Landsby-)Madamme] kone; her (nedsættende) om jævn, gift kvinde. < ubesmittede] seksuelt uberørte; sigter til Jomfru Marias undfangelse af Jesus ved Helligånden, jf. fx Matthæusevangeliet 1, 18-21. < med Pauker og Basuner] dvs. for fuld musik. < kunde gjort] kunne have gjort.
16 < gik (...) i Gyngen] dvs. blev narret, taget ved næsen. < Med højstegen Haand] i egen høje person. < Kokes] dvs. koks.
17 < Hvor] hvordan. < Nørrebrogade] hovedgaden på Nørrebro, som historisk var en af de vigtigste udfaldsveje fra København; løber fra Dronning Louises Bro i nordvestlig retning til den nuværende Nørrebro Station, hvor den bliver til Frederikssundvej. < Stormsvalen] sigter formentlig til teaterstykket Stormfuglen, som opførtes på Odense Teater og på Det ny Teater i København i efteråret 1915. Det var en oversættelse af det amerikanske folkeskuespil Under Cover, skrevet af Roi Cooper Megrue i 1915. < Napoli] ballet i tre akter, skrevet af August Bournonville til Den Kongelige Ballet (på Det Kongelige Teater) i 1842. Ligesom Stormfuglen spillede balletten i efteråret 1915.
18 < Vajsenhusdreng] Et vajsenhus var en stiftelse, hvor forældre- eller faderløse børn kunne bo og få undervisning. Her måske spec. om Det Kongelige Vajsenhus, oprettet i 1727. < hang ham i Ærmet] jf. udtrykket ryste barnet af ærmet, dvs. blive voksen, aflægge sin barnlighed (og ufornuft). Se E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, 1879, nr. 12021.
19 < Byens Affaldspladser] Mellem ca. 1880 og 1920 blev Lersøen, en tørlagt sø uden for Nørrebro, anvendt som losseplads. I den nærliggende lergrav Aldersro blev der formentlig også deponeret dagrenovation indtil ca. 1920.
20 < Højbro] bro, der fra Højbro Plads fører over til Slotsholmen, hvor Det Kongelige Bibliotek ligger.
21 < haft] have haft.
22 < Kald] embede. < med det samme] ved samme lejlighed. < Regensen] studenterkollegium på Store Kannikestræde, opr. opført i 1618-1623 på initiativ af Christian 4. Bygningen blev ødelagt ved Københavns brand i 1728, men herefter genopbygget.
23 < Bethesda] missionshus på Rømersgade i København, opført i 1881-82 af Indre Mission. < Fastetiden] I kristendommen udgør fastetiden de 40 dage mellem Askeonsdag (onsdagen efter Fastelavns søndag) og Påskedag. Traditionelt, og især i den katolske kirke, er man i denne periode afholdende fra fx kød og alkohol, og der er øget fokus på bøn og godgørenhed. < trinformigt] dvs. trinformet; her måske nærmere: trinvist. < stuvfuld] dvs. stuvende fuld; propfuld. < Korshær] sigter måske til Kirkens Korshær, en privat, kristen hjælpeorganisation, stiftet i 1912 som en dansk pendant til den engelske organisation Church Army.
24 < Trohjertighed] troskyldighed.
25 < Og havde jeg (...) dem er Kærlighed] Citatet er en parafrase af 13. kapitel af 1. Korintherbrev i Det Nye Testamente; det er et udpluk af ord og sætninger fra kapitlet, hvor ordlyden stort set svarer til 1819-oversættelsens, men rækkefølgen afviger i nogle tilfælde. < affalder] falder fra, giver op. I bibeloversættelsen fra 1992: »Kærligheden hører aldrig op.« < fordrager] udholder, tåler.
26 < manende] indtrængende.
27 < mange hundrede Tusinde Kroner] Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnitslønnen for faglærte mandlige arbejdere i byerne i 1913 var 57 øre i timen (ufaglærte: 45 øre). I 1910 kostede 1 liter mælk 14 øre, 1 kg oksekød ca. 1 kr., og en hest kostede 700-800 kr. < Riget, Magten og Æren] Formuleringen stammer fra bønnen fadervor, som Jesus lærer sine disciple i Det Nye Testamente, jf. Matthæusevangeliet 6,9-13. I den autoriserede oversættelse fra 1907 lyder sidste del af vers 13: »thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed!«. < forfalden] som (snart) skal betales. < Sine mora] (lat.) uden forsinkelse.
28 < (Foraars)toilette] påklædning, især om kjole eller damedragt til selskabsbrug. < Sølvfasan] hvid fasan, som er hjemmehørende Syd- og Østasien. < aabenbart] tydeligvis. < Huskapellan] præst ved et privat kapel på et slot, en herregård e.l. < Missionen] dvs. Indre Mission, en dansk vækkelsesbevægelse og kirkelig retning, grundlagt i 1861 med formålet »på evangelisk-luthersk grund og så vidt muligt i forbindelse med folkekirkens præster at virke til troslivets vækkelse og de troendes sammenslutning i de helliges samfund«. Bevægelsen repræsenterede nogle af de mest konservative synspunkter inden for folkekirken og vandt stor tilslutning i de sidste årtier af 1800-tallet. < lyst efter] efterlyst. < Søerne] samlet betegnelse for de tre københavnske søer, Sortedams Sø, Peblinge Sø og Sankt Jørgens Sø, som til sammen danner en næsten tre kilometer lang bue vest for Indre By.
29 < Stormgang] energisk gang. < Pigen] tjenestepigen.
30 < Fortællingen] jf. Johannesevangeliet 5,2-8. < Hundestejle] den mest almindeligt forekommende fisk i Danmark.
31 < Dronningens Tværgade] mondæn gade i Indre By, der løber på tværs mellem Bredgade og Kronprinsessegade.
32 < Dyrehaven] Jægersborg Dyrehave; stor naturpark nord for København med en stor hjortebestand. < Eremitagen] Eremitageslottet; kongeligt lystslot i Jægersborg Dyrehave, opført i 1734-36 for Christian 6. I sine erindringer nævner Pontoppidan, at han i sin studietid spiste på Eremitagen, »der ikke som nu var en lukket Helligdom forbeholdt Kongehuset, men hele Aaret – ogsaa om Vinteren – stod aaben for Skovgæsterne. I Hovedetagen var en almindelig københavnsk Restavration med kjoleklædte Tjenere; nede i de højt hvælvede Kælderrum en hyggelig Beværtning af mere folkelig Art« (Hamskifte, 1936, bd. II, s. 115). < Bredgade] mondæn gade, der løber fra Kongens Nytorv til krydset ved Esplanaden og Grønningen. < Generalkonsul] egl. embedsmand udsendt af et udenrigsministerium til varetagelse af statsborgeres interesser i et fremmed land. Her snarere brugt om en honorær konsul, dvs. en privatperson, der bærer titlen og gratis eller mod beskedent vederlag påtager sig konsulære opgaver. < Mantille] slør eller sjal af kniplinger.
33 < Venner] her: tilhængere. < det Wellerske System] satirisk pendant til en sundhedslære, som den danske hygiejniker og idrætspioner J.P. Müller (1866-1938) beskrev i værket Mit System, 1904. Systemet omfattede bl.a. gymnastiske øvelser, udluftning af opholdsrum og kolde bade. Müllers system kan betragtes som en del af en større bevægelse, livsreformbevægelsen, der kom til Danmark fra Tyskland i 1890’erne (se indledningen). < kastet (...) Handsken] udfordret. < Krig paa Kniven] dvs. krig, fjendskab til det yderste, uden nåde.
34 < den gamle Stue] Det var Torben Dihmer, der gav stuen dette navn på grund af dens mange gamle møbler, jf. III, 219. < Bethesda] missionshus på Rømersgade i København, opført i 1881-82 af Indre Mission. < Femte Juni] fiktivt dagblad, hvis navn sigter til grundlovsdagen. Muligvis inspireret af Politiken, stiftet i 1884 af venstrepolitikerne Viggo Hørup, Edvard Brandes og Herman Bing. < Præsternes nye Blad] mulig allusion til Kristeligt Dagblad, grundlagt i 1896 på initiativ af Indre Mission, der ønskede at modvirke den kristendomsfjendske linje, de mente, at hovedstadspressen, særligt Politiken, havde antaget. < Traktater] små hæfter med opbyggeligt, ofte religiøst, indhold.
35 < Harsdorffsvej (...) Amalievej] to veje på Frederiksberg. Harsdorffsvej ligger vinkelret på Amalievej. < raadeligst] mest tilrådeligt.
38 < Medvidere] her: vidner.
39 < konfessionelle] som er i overensstemmelse med en religiøs lære. < Etatsraad(en)] titel, der gav rang i den tredje af samfundets i alt ni rangklasser.
41 < neapolitanske] dvs. napolitanske, fra Napoli (Neapel).
42 < Utyske] her om en vanskelig, uregerlig person.
43 < kom (...) i Hu] huskede.
44 < Sjofelist] rå, sjofel person. < røre] bevæge, dvs. spille (på). < Honnør] ære, hæder. < det kommer igen (...) Svin] jf. udtrykket det kommer igen, sagde manden, han gav sin so flæsk, dvs. det betaler sig at ofre noget. Se E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, 1879, nr. 4921.
45 < ma chère] (fr.) min kære.
46 < Bohêmien] dvs. bohémien; (fr.) boheme. < Gehejmeraadinde] egl. hustru til en gehejmeråd, som var en ærestitel, der gav rang i den første af samfundets i alt ni rangklasser. Titlen blev dog afskaffet i 1808, og her bruges gehejmerådinde uegentligt om en meget fornem dame. < Akademiet] Det kongelige Academie for de Skønne Kunstner, der mellem 1814 og 1969 var navnet på den institution, vi i dag kender som Det Kongelige Danske Kunstakademi. Kunstakademiet blev stiftet af Frederik 5. i 1754 og fik til huse på Charlottenborg på Kongens Nytorv. Indtil 1968 var Kunstakademiet både et uddannelsessted og et selskab med en række indvalgte medlemmer, der skulle »udbrede Kunstsmag«. < Pigen] tjenestepigen.
47 < Ampel] hængelampe (i farvet glas). < giver (...) tilbedste] opfører til fornøjelse, underholdning. < kniplingsrandede] kantede med kniplinger.
48 < franske Kabaret-Viser] her om frivole viser. < En engelsk Folkevise] Folkevisen er tilsyneladende fiktiv.
49 < Fæstemø] ugift kvinde, som har givet en mand løfte om ægtskab. < Daare] tåbe. < briste] (spec. om øjne) blive glansløse som følge af døden.
50 < frugtsommelig] gravid.
52 < det har (...) ingen Nød] det er der ingen fare for. < Lloyds-Agenten] sigter til det tyske rederi Norddeutscher Lloyd, grundlagt i Bremen i 1857, som bl.a. sejlede mellem Europa og hvv. USA og Australien. Fusionerede i 1970 med konkurrenten i Hamborg, Hapag, og hedder i dag Hapag-Lloyd.
53 < Martyriets Tornekrone] I Det Nye Testamente fortælles det, at de romerske soldater forbereder Jesus til korsfæstelsen ved bl.a. at give ham en krone flettet af torne på hovedet, jf. Matthæusevangeliet 27,27-31; Markusevangeliet 15,16-20. < Slotskanalen] Slotsholmskanalen; del af kanalsystemet omkring øen Slotsholmen, der afgrænses af hhv. Stormbroen og Christian IV’s Bro (herimellem: Højbro, Holmens Bro og Børsbroen). Pastor Gaardbos lejlighed befinder sig, efter beskrivelsen af de følgende lokaliteter at dømme, på Gammel Strand, der løber langs kanalen, vest for Højbro. < Slotskirken] Christiansborg Slotskirke, som ligger på Slotsholmen ved Højbro, opført i 1810-26 i klassicistisk stil. < Assistentshuset] bygning på Nybrogade 2, som fra 1753 husede institutionen Det Kongelige Privilegerede Assistance-Huus; her kunne københavnerne pantsætte deres værdigentande, og hvis genstandene ikke var blevet indløst igen inden for ni måneder, kom de på auktion. I dag huser bygningen Kulturministeriet. Nybrogade løber langs kanalen fra Gammel Strand til Stormbroen. < Prinsens Palæ] palæ ud til Frederiksholms Kanal (afgrænses af hhv. Stormbroen og Bryghusbroen), der i dag huser Nationalmuseet. I sin nuværende form opført i 1743-44. < Thorvaldsens Gravminde] dvs. Thorvaldsens Museum, som ligger på Slotsholmen ved siden af Christiansborg Slotskirke. Åbnede i 1848 og rummer den danske billedhugger Bertel Thorvaldsens (1770-1844) værker og samlinger, som han testamenterede til København. Thorvaldsen ligger desuden begravet i museets gård. < Rytterstatue] bronzestatue på Christiansborg slotsplads, som forestiller Frederik 7. til hest. Modelleret af Herman Wilhelm Bissen og færdiggjort posthumt af sønnen Vilhelm Bissen i 1873. Statuen skulle markere kongens centrale rolle i ophævelsen af enevælden i 1849. < Holmens Kirke] kirke ud til Slotsholmskanalen, mellem Holmens Bro og Børsbroen. Bygningen var oprindelig en ankersmedje, der i 1619 blev omdannet til kirke, for at imødekomme befolkningstilvæksten i forbindelse med bygningen af nye sømandsboliger. < Børsen] handelsbygning på Slotsholmen, over for Holmens Kirke. Opført i 1619-23 for Christian 4.
54 < Vor Frelsers-Kirkens] Vor Frelsers Kirke på Christianshavn er særlig kendt for sit spiralsnoede spir. Kirken var resultatet af en lang byggeproces, der indledtes omkring 1680. I 1752 stod kirken færdig i sin nuværende form. < Natteranglere] personer, som rangler, dvs. svirer, om natten.
55 < Tæppe] bordtæppe; dug. < Bibelordet, at Hjemløshedens (...) Straf] sigter formentlig til 5. Mosebog 28,64-65: »Og Herren skal adsprede [1992: sprede] dig iblandt alle Folk fra den ene Ende af Jorden til den anden Ende af Jorden; og der skal du tjene andre Guder, som hverken du eller dine Fædre kjendte, Træ og Steen. Og du skal ingen Rolighed have iblandt disse Folk, og din Fodsaale skal ingen Hvile have; og Herren skal give dig der et bævende Hjerte, og hentærende [1992: udslukte] Øine og en bedrøvet Sjæl« (GT-1871).
57 < som slaaet paa Munden] jf. det ældre udtryk slå (nogen) på munden, dvs. bringe nogen til tavshed.
58 < Udskrift] påskrift på en forsendelse, typisk adressatens navn og adresse. < Overilelse] ubesindighed.
59 < gaa (...) under Øjne] føre bag lyset; bedrage. < nedgravet sin Mistanke (...) Sjæls Fred.] sigter til en tidligere begravelsesskik, hvor man slog en pæl igennem liget af visse personer, fx forbrydere og selvmordere, for at forhindre dem i at gå igen.
60 < kommer over jer] kommer til at ramme jer.
61 < ympet] podet. < Natmandsblod] Natmandsfolk, også kaldet kæltringe, var en omvandrende befolkningsgruppe, der ernærede sig ved tiggeri eller forefaldende, ofte nedværdigende, arbejde. I 1800-tallet fandtes de særligt på den jyske hede, hvor de blev anset for efterkommere af indvandrende romaer. < Doktorstol] (komfortabel) agestol (dvs. sæde med ryglæn, ophængt mellem en vogns sider), som en landlæge sad i, når han kørte rundt til sine patienter. < Favsing] Fausing er en autentisk landsby i Østjylland, ca. 15 km øst for Randers, som har givet navn til romanens fiktive Favsingholm. < Udmark] (udyrket) jordareal, der lå langt fra den gård eller landsby, det tilhørte.
62 < sikkert] helt sikkert. < udvise Træer] udpege træer til fældning.
63 < Kamfer-Indaandinger] her formentlig om indånding af dampe fra kamfer(olie) blandet i varmt vand.
64 < Spirituosa] her om alle alkoholiske drikke. < Kammerraad] titel, der gav rang i den sjette eller syvende af samfundets i alt ni rangklasser. < Fly] giv.
65 < impertinente] uforskammede, frække. < Den troldkyndige i Cordova] Værket er ikke identificeret; det er formentlig fiktivt. I Torben og Jytte beskrives det som »en fransk Oversættelse af en arabisk Sundhedslære fra Middelalderen«, jf. I, 13.
66 < Mager] troldmand.
67 < Søster] her om sygeplejerske, diakonisse. < Herred(et)] område, som tidligere udgjorde en retskreds med en herredsfoged som øverste myndighed. Fausing lå i Sønderhald Herred i Randers Amt. < ved paakommende Lejlighed] hvis lejligheden skulle opstå.
68 < Godsskriveren] skriveren, dvs. sekretæren, på et godskontor. < Inspektøren] godsinspektøren; lederen af godsadministrationen på en herregård. Tidligere omtales godskriveren og inspektøren som to forskellige personer, jf. fx I, 204. < Besigue] fransk kortspil for to spillere, hvor man får point for at samle bestemte kombinationer af kort.
69 < Jævndøgnsvejr] her om ustadigt forårsvejr. < regelmæssigt] som regel. < Udhugning] åbning, rydning e.l. < Støvringgaard(s)] Støvringgaard Kloster, nær byen Støvring, omtrent 10 km nordvest for Fausing. Stedet var oprindelig en herregård, der omtales første gang i 1319. I 1735 blev gården omdannet til et jomfrukloster, der fungerede helt indtil 1981. I dag er der indrettet moderne lejligheder i bygningerne. < Gennemhugningen] jf. »Udhugning« ovenfor. < Højspændingsværkets pudsige (...) Kirker] sigter til transformatorstationer, der tidligere byggedes som små murede huse eller tårne. Elværket på Mariagervej i Randers (nu kulturhuset Værket) leverede strøm til Randers by fra 1906 og til (dele af) oplandet fra omkring 1912.
70 < Institut(et)] pigeinstut; (højere) pigeskole. < sagtens] velsagtens; formentlig.
71 < Fremmede] gæster. < Bjørn Hamre] allusion til Jeppe Aakjær (1866-1930), dansk forfatter og debattør, der i romanen Vredens Børn, 1904, kritiserede landarbejdernes dårlige forhold. Pontoppidan beundrede dette værk, som han i et brev til Aakjær fra december 1904 kalder den bog, »jeg engang selv drømte om at skrive« (https://www.henrikpontoppidan.dk/text/kilder/breve/aakjaer_jeppe/1904_12_15.html). Aakjær er desuden kendt for sin naturlyrik, især gennem hovedværket Rugens Sange, 1906. < Fabulist(en)] egl. fabeldigter; her formentlig: fantast, drømmer. < Mellerup] lille by ved Randers Fjord, omtrent 10 km nordvest for Fausing.
72 < Aprilforeningen] sigter formentlig til Foreningen af 25. April 1876 (eller 25. April Foreningen), stiftet i 1877 og navngivet efter Venstres store valgsejr i 1876. Den københavnske forening blev stiftet af radikale medlemmer af Venstre, der som følge af uoverensstemmelser brød ud af en anden københavnsk »venstreklub«, Onsdagsforeningen. < stedlige] lokale. < Landarbejder-Forbund] Bl.a. foranlediget af Jeppe Aakjærs kritik af landarbejdernes arbejdsforhold, stiftedes i 1907 et forbund for landarbejdere og tjenestefolk, Tyendeforbundet. Forbundet arbejdede for afskaffelsen af Tyendeloven af 10. maj 1854. < Friluftssanger] her: naturdigter. < den store Skøge] Udtrykket sigter til Johannes’ Åbenbaring 17,1-18, hvor en engel viser Johannes »den store skøge« som et billede på den syndige by Babylon.
74 < Husjomfru(en)] overordnet tjenestepige med ansvar for køkkenet og dets ansatte; hvis der ikke var en husholderske, indgik husjomfruen desuden i styringen af husholdningen og tjente direkte under herskabet. < som slaaet for Brystet] her omtrent: som havde han fået en mavepuster.
75 < stor] her vel: kraftig, voldsom.
76 < staar sig] klarer sig (bedst). < Selvglæde] (ikke nødvendigvis nedsættende) om det at være glad, tilfreds med sig selv og sine forhold.
77 < Attituden] posituren; kroppens stilling.
78 < Sprikvort] dvs. sprichwort; (ty.) ordsprog, talemåde.
79 < ikke (...) lægge (...) et Halmstraa i Vejen] dvs. ikke lægge den mindste hindring i vejen. < Den, der ikke (...) imod os] allusion til Matthæusevangeliet 12,30, hvor Jesus siger til farisæerne: »Hvo [1992: Den], som ikke er med mig, er imod mig; og hvo, som ikke samler med mig, adspreder [1992: spreder]« (NT-1819).
80 < Husmand] ejer af et husmandsbrug, der hørte til de mindste landejendomme med under 1 tønde hartkorn. < hjelmede] om heste eller kvæg, som er hvide oven på hovedet. < Kaalhave] køkkenhave. < aabenbart] tydeligvis. < Vandkloset(ter)] WC; toilet med skyl.
81 < Moses, der vilde (...) Trældommen] jf. 3. Mosebog 3, hvor Gud viser sig for Moses i form af en brændende tornebusk og påbyder ham at føre israelitterne ud af slaveriet i Egypten. < faaet (...) forkert i Halsen] fået galt i halsen, dvs. misforstået. < Fiat justitia, pereat mundus] (lat.) lad retfærdigheden ske fyldest, om så verden skal gå under. Udtrykket er kendt som motto for den tysk-romerske kejser Ferdinand 1., der regerede i 1558–1564.
82 < fra Dynen i Halmen] udtryk, som svarer til fra asken i ilden, jf. E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, 1879, nr. 305. < tredive Tyranner] De tredive tyranner betegner et otte måneder langt rædselsregime, der kom til magten i Athen i 404 f.Kr. efter bystatens nederlag i den peloponnesiske krig, 431-402 f.Kr. < sladrede af Skole] sladrede; egl. fortalte hjemme om, hvad der foregår i skolen mellem skolekammerater.
83 < Plæd] dvs. plaid.
85 < i Forlegenhed] i bekneb. < Kalesjen] kalechevognen. < Blodet sang i ham] blodet susede i hans ører.
87 < vidtløftige] omfattende.
90 < faa ondt] få det dårligt; her formentlig spec.: kaste op. < den hede Vin] hedvinen; den stærke vin. < knytte] binde.
91 < gydt Olje i Ilden] hældt olie i ilden, dvs. gjort situationen værre. < satte ondt for] talte dårligt om, bagvaskede e.l. < Pigen] tjenestepigen. < för tillfället] (sv.) for tilfældet, dvs. i øjeblikket, ved denne lejlighed.
92 < Anbringelse] ansættelse, stilling. < engagere] ansætte.
94 < styrtede det sidste Højreministerium] sigter til Systemskiftet, dvs. udnævnelsen af den første Venstre-regering, den 24. juli 1901. Se uddybende kommentar til s. 3.
95 < diplomatiske] beregnende, snilde. < sikkert] helt sikkert. < Sky] angst, undseelse. < faldt (...) i Talen] afbrød.
96 < sladret af Skole] sladret (til de voksne); egl. fortalt hjemme om, hvad der foregår i skolen mellem skolekammerater. < Noæh Ark] Noas ark; jf. den bibelske fortælling om syndfloden i 1. Mosebog 6-9. < frelst] sikkert.
97 < Det har (...) ingen Nød] det er der ingen fare for (ikke vil ske). < Indkørsel] port.
99 < Hvepsebol] hvepsebo. < Kongens Nytorv] Københavns største plads, anlagt i 1670. < Østerbrovognene] dvs. sporvognene, der kørte mod Østerbro ad Bredgade, som begynder ved Kongens Nytorvs nordøstlige hjørne. < Nyhavn] kanal, som løber fra Københavns havn til Kongens Nytorv, anlagt i 1671-73. < blodigt] grusomt. < Messalina] nedsættende betegnelse for en skamløs, udsvævende kvinde. Messalina (død år 48) var den romerske kejser Claudius’ tredje hustru, som blev henrettet for ægteskabsbrud.
102 < Styrtebad] brusebad. < Vestergade] gade i Indre By, der løber fra Gammeltorv til Rådhuspladsen. < hundrede tusinde Kroner] Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnitslønnen for faglærte mandlige arbejdere i byerne i 1913 var 57 øre i timen (ufaglærte: 45 øre). I 1910 kostede 1 liter mælk 14 øre, 1 kg oksekød ca. 1 kr., og en hest kostede 700-800 kr. < Missionen] dvs. Indre Mission; se uddybende kommentar til s. 28.
103 < paaklædt] dvs. klædt på til at modtage gæster.
104 < Badested] kursted, kurbad; badeanstalt med adgang til varme kilder, mineralholdigt kildevand, havbadning e.l. med påstået helbredende virkning. < Jægermesterinden] hustruen til en jægermester, opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. < Salonvogn] luksuriøst udstyret togvogn, indsat på særlig bestilling, især fra kongehuset.
105 < Kammerjunker(e)] opr. kongelig tjener, som rangerede under kammerherren; her formentlig en ærestitel, der gav rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser.
107 < Avertissementsblad] avis, som var særligt bestemt eller egnet til annoncer. < Kultorvet] torv i Indre By, som adskiller gågaderne Købmagergade og Frederiksborggade. Anlagt som en handelsplads for trækul efter Københavns brand i 1728. < markskrigerske] som anvender voldsomme virkemidler for at vinde opmærksomhed. En markskriger er en markedsgøgler eller -handlende, som lokker kunder til ved at råbe overdrivelser eller løgne. < Smagløsheder af amerikansk Oprindelse] I begyndelsen af 1900-tallet skabtes den såkaldte omnibusavis, som sigtede bredere end den snævre partipresse. Udviklingen var anført af Politikens chefredaktør Henrik Cavling, der i 1905 omlagde avisens format og stofvalg efter amerikansk forbillede. Fokus flyttedes herved fra det partipolitiske til nyheder, reportager o.l., og samtidig etableredes Ekstra Bladet som en løssalgsavis med egen redaktion og fokus på det mere sensationelle stof. < evangelisk] kristeligt, fromt.
108 < Nyhedsstøvere] En støver er en jagthund (med en særlig god lugtesans). < Lysesaks(en)] redskab, formet som en saks forsynet med en lille beholder under bladene, som brugtes til at pudse et lys, dvs. fjerne den yderste del af vægen, når denne blev for lang. Beholderen slukkede og opsamlede vægestumpen. < Styltegængere] opstyltede, skabagtige personer. < havde faaet Forfald] var blevet forhindret. < gøre Haneben til (...) Madonna.] dvs. gøre kur til Jomfru Maria, som har en mere central rolle i den katolske kirke end i den protestantiske. < lønligt] i det skjulte. < Bispegaarden] embedsboligen for biskoppen over Sjællands Stift, på hjørnet af Nørregade og Studiestræde, over for den nuværende domkirke Vor Frue Kirke. Sjællands Stift, der havde domkirke i Roskilde, selvom biskoppen boede i København, deltes i hhv. Roskilde og Københavns Stift i 1922.
109 < Bekendelser] her om tekster, der skildrer forfatterens personlige (og religiøse) livsanskuelse. < regelmæssigt] som regel.
110 < Helligtrekonger-Lys] trearmet lys, som tidligere sattes på bordet helligtrekongersaften, den. 5. januar. < Samson i Trædemøllen] henviser til den bibelske fortælling om den overnaturligt stærke Samson, som narres af Dalila til at fortælle, at hans styrke sidder i hans lange hår. Herefter kommer han i filistrenes fangenskab, hvor han sættes til at dreje en stor kværn. Jf. Dommerbogen 16. Den danske maler Carl Bloch’s (1834-1890) Samson hos Filistrene, 1863, skildrer Samson ved kværnen. < forargede] forargelige; anstødelige.
111 < Forvorpenhed] uforskammethed, frækhed. < Knevlen] dvs. kneblen. < tugtede] straffede, kuede.
[115] < Pigen] tjenestepigen.
117 < Gaardbo] Brødrene Gaardbo har taget navn efter den (fiktive) by, de voksede op i, og hvor deres far var skolelærer, jf. II, 78. < Niels Ebbesøn(s)] (ca. 1300-1340), nationalhelt og frihedssymbol. Ebbesen var frontfigur i et større jysk oprør mod »den kullede greve«, Gert 3. af Holsten, der på den tid var i besiddelse af stort set hele Fyn og Jylland. Danmark havde siden 1332 stået uden konge, og hele riget var pantsat til den svensk-norske konge samt en række fyrster og grever. Niels Ebbesen blev kendt for mordet på grev Gert, der foregik i Randers i 1340. Han og hans mænd trængte med magt ind i grevens soveværelse, og bagefter flygtede de ud af byen over Randers Bro, idet de fjernede broens planker efter sig, så de ikke kunne blive efterfulgt.
118 < Saa toge de Greve (...) Sengestok] vers fra en middelalderfolkevise om Niels Ebbesen, som er overleveret fra 1500-tallet i forskellige versioner. Pågældende vers optræder som nr. 79 ud af 98 i Danmarks Folkeviser i Udvalg, 1882, udgivet af Svend Grundtvig. < Sengestok] sengekant (af træ). < Materialvogn] arbejdsvogn til at køre materialer på. < vidtløftige] omfattende.
119 < Inspektøren] godsinspektøren; lederen af godsadministrationen på en herregård. Her egl. om godsskriveren (sekretæren på et godskontor), jf. s. 68. < Forbindstoffer] gaze. < aabenbart] tydeligvis.
120 < udmærkede] glimrende. < Kamfer-Indaandinger] her formentlig om indånding af dampe fra kamfer(olie) blandet i varmt vand.
121 < Hysterikere] personer som lider af hysteri, en forældet betegnelse for en (lettere) sindslidelse, der typisk kommer til udtryk ved voldsomme følelsesudbrud, men der kan også forekomme fysiske symptomer som stumhed eller lammelse, som der ikke kan findes en fysiologisk årsag til. Her synes der dog snarere at være tale om en slags spiseforstyrrelse. < rudede] som er inddelt i ruder, dvs. felter. < Solpletter(nes)] mørke områder på solens overflade, som er skabt af magnetfelter. De opstår og forvinder igen i løbet af dage eller måneder. < Snurrepiberi] her om en besynderlig og unyttig beskæftigelse.
122 < Doktorfolkenes] doktorparrets.
123 < Rømer(e)] traditionelt højt drikkeglas af mørkegrønt eller -brunt glas, typisk med en dekoreret stilk. < Barselkone] her om kvinde, der snart skal føde. < beskikker sit Hus] ordner sine sager, forbereder sig; egl. sørger for, at man har sine sager i orden, inden man dør.
124 < fredløse] hvileløse.
125 < Freiburg am Breisgau] fejl for Freiburg im Breisgau, by i den tyske delstat Baden-Württemberg. I den selvbiografiske skildring, Familieliv, 1940, omtaler Pontoppidan ligeledes byen som Freiburg am Breisgau (s. 234). < Schwarzwald] stort bjerg- og skovområde i Sydtyskland. < laa] boede. < den hellige Gral] bæger, som er omdrejningspunkt for en litterær myte, der opstod i middelalderen med udgangspunkt i Chrétien de Troyes’ Le Conte du Graal, ca. 1185. Gralen optræder i nogle tilfælde som det bæger, Jesus brugte ved indstiftelsen af nadveren, jf. fx Matthæusevangeliet 26,26-29; i andre tilfælde er den et bæger, som Josef af Arimatæa brugte til at opsamle Jesu blod, da han hang på korset. Josef af Arimatæa var ifølge Det Nye Testamente en velhavende mand, der sørgede for begravelsen af Jesus i sin egen gravhule, jf. fx Matthæusevangeliet 27,57-61.
126 < Flyvegriller] griller, der hurtigt opstår og hurtigt forsvinder igen. < vrang] forkert, gal. < Grav] (ræve)hule. < alt er blevet nyt (...) Skriften] sigter til Johannes’ Åbenbaring, hvor Gud viser Johannes en ny himmel og jord, hvor der ikke længere er sorg eller død, og hvor Guds bolig er hos menneskene, jf. 21,1: »Og jeg saae en ny Himmel og en ny Jord; thi den første Himmel og den første Jord var forgaaet, og Havet var ikke mere«; og 21,5: »Og den, som sad paa Thronen, sagde: see, jeg gjør alle Ting nye. Og han siger til mig: skriv; thi disse Ord ere sande og trofaste« (NT-1819).
127 < dygtig] grundig, eftertrykkelig. < gaar ikke til Canossa] dvs. går ikke bodsgang, gør ingen undskyldninger. Udtrykket at gå til Canossa eller canossagang sigter til den tyske kejser Henrik 4., der i 1077 måtte gå bodsvandring til pave Gregor 7., der opholdt sig på slottet Canossa i Norditalien.
128 < vistnok] helt sikkert.
129 < Her lukkes Haabet ude] sigter til indskriften over porten til helvede i Dantes La Divina Commedia (it., ‘den guddommelige komedie’), 1321: »Lasciate ogne speranza, voi ch’intrate«, på dansk typisk oversat til: »Her lades alt håb ude«. < sat paa Døren] sat, smidt på porten.
130 < Amager lige ved (...) Land] sigter måske til Sundbyøster, der, før anlæggelsen af Sundbykvarteret, Urbanplanen og Ørestaden, grænsede op til Amager Fælled mod vest. Her opførtes flere villakvarterer, bl.a. Eberts Villaby, i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet. < Aaget] den faste forbindelse mellem to trækdyrs horn eller skuldre, som er forbundet til en plov eller en vogn. < Døgnets] (nu)tidens. < Rullekælder] kælder, hvor man glattede, pressede vasketøj ved at rulle det. < Tande] den synlige del af vægen i et lys.
131 < Domsbasun] dommedagsbasun; basun, der indvarsler dommedag og vækker de døde, jf. fx 1. Korintherbrev 15,51-52: »See, jeg siger Eder [1992: jer] en Hemmelighed: vi skulle [1992: skal] vel ikke alle hensove, men vi skulle alle forandres, i en Hast, i et Øieblik, ved den sidste Basune; thi Basunen skal lyde, og de Døde skulle opstaae uforkrænkelige [1992: uforgængelige], og vi skulle forandres« (NT-1819). < Liv] kjoleliv; overdel. Formentlig samme røde overdel, der tidligere omtales som en jaket, jf. fx III, 98. < Kvækerkyse] her om en simpel, upyntet kyse, der minder om de kyser, der traditionelt blev båret af kvindelige kvækere. < Frelsens Hær] kristen og social organisation, grundlagt i London i 1878 af ægteparret Catherine og William Booth. Organisationen er organiseret efter militært forbillede med korps, soldater, officerer osv. Oprettet som frikirke i Danmark i 1887. < I det indfaldne (...) Saar] Susse Frederiksen lider formentlig af syfilis, der i sit tredje stadie kan angribe hud og knoglevæv. < Holmens Bro] bro, der forbinder vejen Holmens Kanal med Slotsholmen. Sporvognslinje 2 kørte over Slotsholmen og forsatte til Amager ad Amagerbrogade. Endestationen var Sundby Remise, der lå ved den nuværende Sundbyøster Plads.
133 < Ven] her: kæreste. < Justitia] retfærdighedens gudinde i romersk mytologi. < Stranden] her vel om stranden langs Amager Strandvej på den nordøstlige side af Amager. < Cowboy] her: gaucho. < Greb paa] tag på; forstand på. < (Guld-)Næseklemmer] lorgnet; brille uden stænger, som klemmes fast over næseryggen. < det transatlantiske Kompagni(s)] sigter måske til det autentiske Transatlantisk Kompagni, stiftet i 1916.
134 < Form] maske, ydre fremtoning.
136 < skikkelig] ordentlig, anstændig.
137 < Elskte, hvorfor dugger dine Øjne] Hvis melodien er autentisk, er den ikke identificeret. < været Karl for sin Hat] dvs. været i stand til at klare sig selv, jf. E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, 1879, nr. 4517. < tenir] fransk verbum, at holde. < Plusquamperfectum] dvs. pluskvamperfektum; førdatid. < Kambyses] Kambyses 2., konge af Persien 529-522 f.Kr; søn og efterfølger af Kyros 2. (den Store), grundlæggeren af Perserriget. Under Kambyses ledelse erobredes også det gamle Egypten i 525 f.Kr.
138 < Hofmannsdraaber] lægemiddel bestående af æter og koncentreret alkohol, som tidligere anvendtes ved kvalme, besvimelser o.l. Lanceret af den tyske professor F. Hoffmann (1660-1742) i 1706.
139 < Tyge Brahesdag] dvs. tychobrahesdag. Den danske astronom Tyge Brahe (1546-1601) var bedre kendt under det latiniserede fornavn Tycho. Efter sigende regnede han sig frem til 32 ulykkesbringende dage.
140 < Millioners seks tunge Nuller] Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnitslønnen for faglærte mandlige arbejdere i byerne i 1913 var 57 øre i timen (ufaglærte: 45 øre). I 1910 kostede 1 liter mælk 14 øre, 1 kg oksekød ca. 1 kr., og en hest kostede 700-800 kr.
141 < Frue Kirke] Vor Frue Kirke, Københavns hovedkirke og nuværende domkirke i Københavns Stift. Indtil 1922 var Københavns Stift og Roskilde Stift samlet i Sjællands Stift, som havde domkirke i Roskilde, selvom biskoppen boede i København. < trekantede Hatte] hatte, der er høje på midten og på for- og bagsiden løber ud i spidser. Hatten var en del af gallapåklædningen for overordnede militære og civile (embeds)personer. < guldgallonerede] med guldgaloner. < Cylindre] høje hatte. < floromvundne] omviklet med sørgeflor. < Draperier] her om sort stof, der er hængt op som et tegn på sorg. < Sørgemarskaller] militærpersoner, der står æresvagt ved kisten under en begravelse eller ved en lit de parade. < Operaens populære Tenor] sigter måske til Peter Cornelius (1865-1934), dansk operasanger, som var ansat ved Det Kongelige Teater fra 1892, og som i en lang årrække blev anset for Danmarks førende heltetenor. < Eja! Eja! Kristus er opstanden] oldkristent jubelråb, der fejrer Jesu opstandelse påskemorgen.
142 < Dyrkelse af Mammon] jf. fx Matthæusevangeliet 6,24: »Ingen kan tjene to Herrer; thi han maa enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og foragte den anden. I kunne [dvs. kan] ikke tjene Gud og Mammon« (NT-1819).
143 < faldne] som har fejlet eller syndet; syndefulde. < Alkærlighedens] dvs. Guds. < værkbrudne] som har smerter i lemmerne, fx pga. gigt. < Soldateruniform] her om uniform brugt i Frelsens Hær (se kommentar til s. 131).
144 < Nu det lysner i (...) overvundet.] Salmen er tilsyneladende fiktiv. Strofen optræder også i Pontoppidans (lille) roman Hans Kvast og Melusine, 1907, s. 163, dog med »Himlen« frem for »Solen« i andet vers. De to sidste vers bringes også, i omvendt rækkefølge, i Enslevs Død, s. 146. < Voksdugshætte] badehætte lavet af voksbehandlet stof. < Ortodokse Soldyrkere og (...) Nøgenhed] sigter til naturisme- eller nudistbevægelsen, som opstod i Tyskland og Schweiz omkring år 1900. < de sidste Dages Hellige] egl. medlemmer af mormonkirken, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Her spøgende: de seneste dages hellige, om medlemmerne af den sidste nye sekteriske bevægelse. < Elende] elendighed.
145 < Konfirmationsdragt] Tidligere, især på landet eller i fattige familier, var konfirmationstøjet en ung persons første sæt voksentøj, der ikke kun blev brugt ved konfirmationen, men som det pæne tøj i mange år fremover. < vanføre] invalide.
146 < hensatte] anbragte, placerede. < Ministerpræsident] regeringsleder, der i Danmark bar titlen konseilspræsident indtil 1915. < Impotens(ens)] her om mangel på kunstnerisk skaberkraft.
147 < tilsmurt] tilsvinet.
148 < Furesøen] Søen Furesø ligger i Nordsjælland, ca. 20 km fra Københavns centrum. < Skurebænk(en)] bænk, hvorpå man skurede kar, gryder og andre køkkenting.
149 < allehaande] alle (mulige forskellige) slags.
152 < Jægermester(en)] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser.
153 < falder for] forefalder; byder sig. < Vind og Vand] her vel om noget flygtigt, ligegyldigt, jf. udtrykket tale om vind og vejr. < Banen] Nordvestbanen, statsejet jernbane mellem Roskilde og Kalundborg. Åbnede i 1874.
154 < Lilleputter] jf. beboerne af landet Lilliput, Lilliputians, i Jonathan Swifts roman Gulliver’s Travels, 1726.
155 < ukonfirmerede] barnlige, drengede; egl. som endnu ikke er konfirmerede. < Vaskebord] servante e.l.
156 < Mod Videnskaben kæmper (...) forgæves] talemåde, som stammer fra Friedrich Schillers teaterstykke Die Jungfrau von Orleans (ty. ‘jomfruen fra Orleans’) fra 1801: »Mit der Dummheit kämpfen Götter selbst vergebens« (akt III, scene 6).
157 < de Fremmede] gæsterne. < saavist] bestemt. < udmærket] glimrende. < indre Husførelse] her tilsyneladende om den del af husarbejdet, der ikke omfatter madlavningen. < Dronningen] Dronning Alexandrine (1879-1952), født hertuginde Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin. Gift med Christian 10., konge af Danmark 1912-1947.
158 < Crépon-Kostyme] damedragt i crepon, dvs. let kreppet stof af uld eller bomuld. < Missionen] dvs. Indre Mission; se uddybende kommentar til s. 28. < hundrede Tusinde] Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnitslønnen for faglærte mandlige arbejdere i byerne i 1913 var 57 øre i timen (ufaglærte: 45 øre). I 1910 kostede 1 liter mælk 14 øre, 1 kg oksekød ca. 1 kr., og en hest kostede 700-800 kr.
159 < Frimureri] indforståethed. < Frierbrev] om fnug fra mælkebøtte e.l.
160 < kokliko] højrød.
161 < Pigeinstituter] (højere) pigeskoler. < Mandssind] mandsmod. < Derfra disse Taarer] dansk oversættelse af det latinske hinc illae lacrimae. Stammer fra teaterstykket Andria, 166 f.Kr., af den romerske komediedigter Terens, hvor årsagen til en kvindes gråd og sorg pludselig fremstår klart. Bl.a. udgivet på dansk i 1912 under titlen Pigen fra Andros, oversat af Thor Lange.
162 < Kabinet(tet)] mindre, privat værelse. < Pigen] tjenestepigen.
164 < stoltserende] spankulerende; her overført: hovmodige, vigtige. < aabenbart] tydeligvis.
165 < sikkert] helt sikkert.
167 < forbrølet] forgrædt. < oplyst] klarlagt. < gav (...) til Pris] prisgav; udleverede.
168 < blind Allarm] falsk alarm.
169 < festligste] mest pragtfulde.
171 < Vandsot] vattersot; ældre betegnelse for ødem. < sysselsat] beskæftiget.
172 < martres] pines. < berettet] forberedt til døden ved skriftemål (i den protestantiske kirke: præstens bekendelse af synder på menighedens vegne) og nadver.
174 < tage det onde med det gode] svarer til udtrykket tage det sure med det søde. < ogsaa] dog. < udlet] leet (hånende) af. < Spange] primitiv gangbro over et mindre vandløb, typisk bestående af et enkelt bræt eller en planke.
175 < Husmand] landbruger, som drev et husmandsbrug, der hørte til de mindste landejendomme med under 1 tønde hartkorn. Her kan der enten være tale om en husmand, der driver et lejet husmandsbrug, og som modydelse arbejder for udlejeren, eller om en husmand, der ikke kan klare sig med den jord, han ejer, og som tager dagleje (dvs. løst arbejde) ved siden af. < aabenbart] tydeligvis.
176 < sværlemmet] med kraftige lemmer. < vejrbrændt] her: solbrændt.
177 < beskrive] aftegne.
178 < Haandlanger] person, som hjælper en håndværker, fx ved at hente værktøj og materialer. < Optagelseshjem] institution for hjemløse, vanrøgtede eller adfærdsvanskelige (unge) personer. < landløbende] omflakkende. < i Forlegenhed] i knibe.
179 < var i stor Forlegenhed (...) selv] vidste slet ikke, hvor han skulle gøre af sig selv.
180 < Cirkus] sigter formentlig til Cirkusbygningen, indviet i 1886, hvor der tidligere opførtes cirkusforestillinger i sommerhalvåret. < floromhyllet] omhyllet med sørgeflor. < Selvforsagelse] selvopofrelse. < flatterende Haand] kærlig hånd.
181 < Medhustru] her: elskerinde. < Opsigt] opsyn. < hvor] hvordan.
183 < Navlebind(ene)] bind til at dække stumpen efter navlestrengen på et nyfødt barn. < Brudeudstyr(et)] sengetøj, viskestykker o.l. indbo, som var brudens bidrag til det fælles hjem.
185 < Visittiden] det tidsrum, typisk mellem kl. 14 og 19, hvor man i finere kredse modtog visitter, dvs. korte uanmeldte besøg. < Pigen] tjenestepigen.
186 < Morgendragt] dragt eller kjole, som blev båret om morgenen, og som man efter etiketten ikke ville modtage (eftermiddags)gæster i. < fortrædelig] irriteret, gnaven. < alvis(t)] alvidende; især om egenskab hos Gud.
187 < sikkert] helt sikkert.
188 < taget Menneskenes Skyld paa sig] sigter til den kristne forestilling om, at Gud, i skikkelse af sin søn, Jesus, tog menneskenes skyld på sig ved sin korsfæstelse og død, jf. fx 2. Korintherbrev 5,11-21; Johannesevangeliet 3,14-21.
189 < Tanke] forstand. < havde paa Munden] havde (lige) på tungen.
190 < Knokkelmanden] Døden (fremstillet som skelet).
192 < purret ud] vækket; ud af sengen. < Luer] flammer. < klemte] ringe (med kirkeklokken). < Sluffe(rne)] brandsluffe; arbejdsvogn til transport af vand ved ildebrand. < kanske] (her dial. eller lavsocialt) måske. < anner] (dial. eller lavsocialt) andre.
193 < Gænge] smal passage mellem to bygninger. < Borggrav] voldgrav. < Brandfoged(er)] person, som i en brandkreds, typisk en landsby, var udnævnt til at føre tilsyn med brandlovens overholdelse, og som ledede brandslukningen.
194 < Udæskning] udfordring, provokation. < faste Husmænd] En husmand var en landbruger, som drev et husmandsbrug, der hørte til de mindste landejendomme med under 1 tønde hartkorn. Her kan der enten være tale om husmænd, der driver lejede husmandsbrug, og som modydelse arbejder for udlejeren, eller om husmænd, der ikke kan klare sig med den jord, de ejer, og som tager dagleje (dvs. løst arbejde) ved siden af. < Mælkebrød] ret bestående af kold eller varm mælk med brødtern. < uden at faa Masken paa] dvs. uden bedøvelse (med kloroform eller æter).
196 < Opsang] her formentlig om et advarende råb. < taget (...) højtidelig] taget alvorligt.
197 < Stakkepladsen] pladsen, hvor man anbragte hø-, halm- og kornstakke. < Verdensbrand] her om verdens undergang, der ifølge nogle religioner og lærer vil ske ved en stor brand. Jf. fx den nordiske mytologis fortælling om Ragnarok, hvor jætten Surt, der styrer ildriget Muspelheim, til sidst vil udslynge en ild, der opsluger verden. < igen] tilbage.
198 < Afmagtsanfald] bevimelsesanfald. < møj bestimt] (dial.) meget bestemt. < glippende] svigtende.
199 < brandfrie] brandsikre. < rudolphinske Tavler] De rudolfinske tavler er et tabelværk over planeternes positioner, som blev udgivet af den tyske astronom Johannes Kepler (1571-1630) i 1627. < forstyrrede] her formentlig: afbrudte.
200 < Gemme] (halv)ædelsten; især om sten med udskårne figurer, der anvendes til smykke eller signet.
201 < Sydosten] vinden fra sydøst.
202 < Ildløs] brand.
204 < Rugeplet] kimplet i et æg, dvs. en lille, hvidlig plet på æggeblommen, som er en cellekerne, hvorfra kyllingen udvikler sig, hvis ægget befrugtes. Her overført om et punkt, hvorfra noget opstår og udvikler sig. < Lysepraas(ens)] lille lys, især om tællelys (tælleprås).
206 < Amplen] hængelampen (i farvet glas). < mistvivle om] tvivle på rigtigheden af.
207 < drejede op] tændte. < om at gøre] magtpåliggende.
208 < Passiar] snak. < ringer (...) op.] vækker.
209 < Letfærdighed] her om det at være letlevende. < ligesom Jernbanerøveren, der (...) udplyndrer det] sigter måske til novellen Jernbanerøveren fra Pistorja (1905) af Palle Rosenkrantz, hvor jernbanerøveren bruger en bedøvende væske på sine ofre. < Lejlighedstyv(e)] tyv, som stjæler, når lejligheden byder sig.
211 < Statstelefonen] den telefontjeneste, der besørgede samtaler mellem landsdelene (og med udlandet). Telefonsamtaler gik tidligere over en eller flere telefoncentraler, der formidlede samtaler mellem to telefonabonnenter ved at forbinde deres telefonledninger. < Pigen] tjenestepigen.
212 < udløst af] befriet fra. < Evighedsglimt] glimt af paradis. < blues] skamme sig.
213 < Pant] bevis; symbol.
214 < stod Fjorden ind] sejlede ind i fjorden.
215 < det ministerielle Højsæde] den højeste position i ministeriet. < Profeti om Riget, Magten og Æren] dvs. profeti om, at kirken igen vil få magten i landet. Formuleringen stammer fra bønnen fadervor, som Jesus lærer sine disciple i Det Nye Testamente, jf. Matthæusevangeliet 6,9-13. Her lyder sidste del af vers 13 i den autoriserede oversættelse fra 1907: »thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed! Amen.« < konfessionelle] som angår en religiøs lære. < Partierne] fraktionerne. < kommen hinanden i Haarene] dvs. kommet i totterne på hinanden, jf. E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, 1879, nr. 3402.
217 < ligesom Munken (...) Evigheden] sigter til et tysk folkeeventyr, »Der Mönch und das Vögelein«, som bl.a. andet kan læses hos Ludwig Bechstein i Deutsches Märchenbuch, 1845. Eventyret handler om en ung munk, der en dag følger efter en fugl, han hører synge i klosterhaven. Da han vender tilbage efter få minutter, er der i virkeligheden gået 300 år. Eventyret kom på dansk i 1859 i Udvalgte Eventyr af Ludv. Bechstein, under titlen »Munken og Fuglen«. < i Forlegenhed med] besværet af. < Tvang] tryk. < ældre Tiders Studium (...) Verdensaltet] I Torben og Jytte tilskrives denne forestilling den danske teolog Niels Hemmingsen (1513-1600), som var en indflydelsesrig skikkelse i det protestantiske Europa, jf. I, 54.
218 < Pan] hyrdegud i græsk mytologi, som ofte fremstilles med en fløjte. < Løvhal] løvsal, løvhytte.
219 < gaaet op i] blevet oplugt af.
221 < Pige] tjenestepige. < Hvor] hvordan.