| <!--Noter før side 1--> <!-- Noter til Det forjættede Land 1892--> | |
| [3] | < Knæposer] udposninger af bukserne omkring knæene. < kvarter(brede)] ¼ alen = 0,16 m (1 alen = 0,63 m). |
| 4 | < Dunsterne] tågerne. |
| 6 | < Skødebarn] lille barn, som kan sidde på skødet; spædbarn. |
| 7 | < Forpløjning(en)] jordstykke ved enden af marken, hvor ploven vendes. |
| 8 | < Sogneraadsformanden] formanden for et sogneråd og dermed øverste politiske og administrative leder af en sognekommune, dvs. en kommune, som ikke var købstadskommune. Sognekommuner og sogneråd blev afskaffet ved kommunalreformen i 1970. < Fattigkassen] pengekasse beregnet på understøttelse af fattige, indgik siden 1867 i kommunens fælleskasse. |
| 9 | < Landbobladet] måske Nyt Landboblad eller Reform (1882-83). < justemænd] (fr. justement) netop. < Hoveriet] Ejerne eller lejerne af gårde, der hørte ind under en herregård, havde pligt til at udføre arbejde (hoveri) for herremanden; først efter loven mod hoveri 1850 blev ordningen helt afskaffet. < alle Tider] altid. |
| 11 | < Sølvklokke] lommeur af sølv. < Gutten min] norsk udtryk, kendt fra den norske litteratur, ikke mindst Bjørnstjerne Bjørnsons bondefortællinger (fx En glad Gut, 1860). Bjørnson dyrkedes med forkærlighed i højskolekredse. |
| 12 | < (Plov)hammelen] tværstangen, der ved en bolt er forbundet med køretøjet; til dens ender er fastgjort ‘svinglerne’, hvormed hesten trækker vognen i hammelrebene (skaglerne). < Avlskarl] den øverste af karlene på en gård. |
| 15 | < Nilen] dvs. Nielsen. |
| 16 | < Strynø] egl. navnet på en ø i det sydfynske øhav og altså fjernt fra Hornsherred, der ellers synes at have været Pontoppidans inspiration, uden at handlingen dog tydeligt er henlagt hertil. < den nærmer] den venstre. |
| 18 | < Egnens »Folkeblad«] Venstrepressens lokale avis. |
| 19 | < de sædelige Krav] Der hentydes måske til den såkaldte sædelighedsfejde, der indledtes med Bjørnstjerne Bjørnsons skuespil En hanske, 1883. Bjørnson går her ind for kyskhed hos begge køn før ægteskabet. Et underfundigt indlæg i modsat retning var Pontoppidans Mimoser, 1886. |
| 20 | < Vænge(t)] afgrænset jordstykke, mark, eng. < Roekulerne] tildækkede, gravede fordybninger i jorden til opbevaring af roer i vinterhalvåret. < Sogneraadsformand] formand for et sogneråd og dermed øverste politiske og administrative leder af en sognekommune, dvs. en kommune, som ikke var købstadskommune. Sognekommuner og sogneråd blev afskaffet ved kommunalreformen i 1970. < Stadsestue] stadsstue; fin stue, som kun bruges ved særlige lejligheder. |
| 21 | < stukne »Brystlapper«] Brystlapper blev kun båret af kvinder; her om mændenes brystdug, som kan være fæstnet med riede sting eller nåle. |
| 22 | < Chiffoniéren] chiffonniere, en høj, smal kommode. < Taffelur] ur beregnet til at stå på et bord e.l. |
| 24 | < fornemmeligst] især. < Invalidegærning] ....? < Brevføring] brevskrivning, korrespondance. |
| 26 | < Frakke] tidligere om mandsdragt med skøder, i modsætning til ‘kjolen’ med ombøjet krave og uden ærmeopslag. < Multum] groft flonelsstof. |
| 27 | < Skrivelse] kunne være en autentisk cirkulæreskrivelse, sendt af partiet til kreds- og amtsbestyrelser; dog virker den afsluttende hyldest til Frederik 7. konstrueret. < tilstillet] sendt til, ladet komme i hænde. |
| 28 | < erholdte] indhentede, modtagne. < det konservative Parti] partiet Højre, der trådte frem som partigruppering ved den grundlovgivende forsamling 1848-49; i 1915 oprettedes Det Konservative Folkeparti som en videreførelse af Højre. < bægge Ting] Rigsdagens to kamre, Landstinget og Folketinget. Landstinget blev afskaffet ved grundlovsændringen i 1953. |
| 29 | < skulle] dvs. skal (præsens pluralis). |
| 30 | < Frederik Folkekær] Frederik 7.s tilnavn. < P. B. V.] på bestyrelsens vegne. < H. Johansen] nok en fiktiv person. |
| 31 | < ikke kaste Bøssen (...) ser Bjørnen] ikke identificeret som ordsprog; måske Pontoppidans omskrivning af »Man skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt«. |
| 33 | < »vandt sin Sejr (...) behaged«] findes ikke i M.C. Christensen: Real- og Verbal-Psalmekonkordans for den danske Folkekirke, 1909; skyldes måske Pontoppidan. |
| 34 | < Fløjelsornatet] den autoriserede bispekjole af silke med brede, stive fløjlslæg (‘vinger’) fortil. < Diplomatfrakken] lang sort frakke, en mandsdragt med skøder, i modsætning til ‘kjolen’ med ombøjet krave og uden ærmeopslag; vel en hentydning til D.G. Monrads poster som minister. < røde Garibaldiskjorte] Den italienske frihedshelt Giuseppe Garibaldi (1807-82) og hans følgere var kendt ved denne uniformering. < »arkimediske« Standpunkt] Ordene »Giv mig et fast punkt, hvor jeg kan stå, så skal jeg dreje jorden«, der tillægges Arkimedes (287-212 f.Kr.), ligger måske bag dette Monrad-ord, hvis autenticitet ikke er fastslået. Udtrykket skal nok angive, at Monrad ønskede at influere på Folketinget som fritstående i forhold til partierne. Jf. også Frederik Nørgaard: D. G. Monrad. Et Levnedsløb, 1918, s. 262 f. I Monrads Politiske Breve, 1874-82, hedder det om hans syn på partiernes holdning til grundloven: »Jeg er (...) nu kommet til en Overbevisning, der i een Henseende slutter sig til stre, og i en anden til Høire; jeg har med andre Ord fundet, hvad du (...) kalder mit ophøiede, centrale Standpunkt« (dateret som brev af 16. dec. og nedskrevet 1880 (?); her citeret efter D.G. Monrads Deltagelse i Begivenhederne 1864. En efterladt Redegørelse, udg. af Aage Friis, 1919, s. 246). |
| 35 | < Protokoltilførsel] indførsel el. tilføjelse i en protokol. < Gyldenstykkes] af stof, gerne silke, gennemvævet med guldtråd. |
| 36 | < Totalafholdsmand] Afholdsbevægelsen, som har rod i engelske og amerikanske vækkelsesretninger, nåede til Danmark i 1843. I 1879 oprettedes bl.a. Danmarks Totalafholdsforening. Foreningerne vandt efterhånden tilslutning i socialt sårbare grupper. < Stiklerier] spydigheder, drillende bemærkninger. |
| 37 | < Kardus] her: pose af groft, tykt papir (kardus). < (Pose)melange] tobaksblanding; posemelange betegner nok en billig blanding i løs vægt. |
| 39 | < (Husmands)barkasser] egl. store klodsede både. < tarveligt] simpelt. < Toiletter] påklædning. < Studerekantoret] kantor er en dialektform for kontor. |
| 41 | < Fuglene under Himlen] jf. Matthæusevangeliet 6,26: »Seer til Himmelens Fugle; de saae ikke, og høste ikke, og sanke ikke i Lader, og Eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere end de?« < »mokkede« paa] puslede med. |
| 42 | < Mælkeri] mejeridrift. På store gårde havde man (før mejerierne) en mælkestue eller et mælkeri, hvor man selv kærnede smør mv. < Hvergarn(skjole)] stof af hørgarn eller bomuld med islæt af uld. |
| 43 | < Brøndstage] stang med krog til at trække brøndspanden op med. < flenskallet] skaldet på forhoved og isse, så kun side- og nakkehår er tilbage. < Mosekærshuse] en tilsvarende lokalitet forekommer i Pontoppidans Spøgelser, 1888, s. 18. |
| 44 | < de Forvildede(s)] i bibeloversættelsen fra 1957: forvirrede, fx Jer 23,13, Gal 5,10. < Fri Fattigkasse] Fra 1867 indgik ‘fattigkassen’ til understøttelse af fattige i kommunens fælleskasse. 1856-1907 eksisterede ‘den fri fattigkasse’ eller ‘de fattiges kasse’, som betegnede en offentlig understøttelseskasse, hvis bistand ikke regnedes for fattighjælp, dvs. at modtagerne ikke mistede deres valgret. |
| 45 | < Gavtyve] småkriminelle personer. < Blanklæder(s)] læder, der brugtes til overlæder i fodtøj og blev pudset med blanksværte, modsat fedtlæder. < Næseklemmer] briller, holdt fast om næsen af en fjeder; lorgnet. |
| 46 | < Fattiglem(s)] person, der forsørges af kommunalt fattigvæsen, tit på fattiggård. |
| 48 | < Herredsfoged(s)] embedsmand, der er dommer og politimester i et herred. < »Folkeblad«] avis med tilknytning til partiet Venstre. |
| 50 | < Skolelærer (...) Anton Antonsen] Figuren har lånt træk fra læreren og højskolemanden Anton Nielsen (1827-97), hvis fortælling Om Karen, der kom paa Højskolen, 1868, er et af hans bidrag til den såkaldte skolelærerlitteratur, dvs. realistiske fortællinger, skrevet for almuen med folkeopdragende formål. < »Frilærer«] (dial.) friskolelærer. < tygger sammen] ordspil på samtykker. |
| 52 | < Du Kæmpegrav ved Havets Bred] jf. Pontoppidans pastiche, »Liebmann«-digtet i Højsang, 1896, s. 126 f.: »En Kæmpegrav ved Havet«. < Hejmdalslur] Ifølge nordisk mytologi stod guden (asen) Heimdal vagt ved regnbuebroen »Bifrost«; hans horn »Gjallarhorn« kunne høres over hele verden. |
| 53 | < Asgaardsreje] »Asgårdsreien« er ifølge norsk folketro en skare af ridende gengangere, der i julenætterne med larm drager gennem luften og skræmmer folk ved at trænge ind i husene. Asgaardsrejen er titlen på et nutidsskuespil (1906) af Pontoppidan. < den jævne, moraliserende (...) paa Mode i Literaturen] Det moraliserende, harmoniserende træk var i 1880’erne fortsat fremtrædende i skolelærerlitteraturen, men enkelte i den ny forfattergeneration, fx Folkvar Krag (debut 1886) og Zakarias Nielsen (1844-1922), gav den en drejning mod det samfundskritiske og pegede frem mod det folkelige gennembrud omkring århundredskiftet. |
| 54 | < idelig] bestandig. < de store norske Digtere] det moderne gennembruds norske forfattere som Henrik Ibsen (1828-1906), Bjørnstjerne Bjørnson (1832-1910), Jonas Lie (1833-1908) og Alexander Kielland (1849-1906). |
| 55 | < Strigletøjer] redskaber til strigling af heste. < (Brændevins)anker] en tønde indeholdende ca. 40 liter. < Butiksdreng] ung mand ansat som butikslærling. |
| 56 | < Forbrugsforening] det samme som ‘brugsforening’. Den første danske brugsforening blev oprettet i Thisted i 1866, hvilket kan regnes for begyndelsen på den danske andelsbevægelse, der også kom til at omfatte mejerier, slagterier mv. < Skillingshandelen] ubetydelig handel for små beløb. < Beskrivelsen (...) Hoffest] nok inspireret af den konservative presses reportager fra det kongelige guldbryllup (26. maj 1892), som Pontoppidan læste. Se fx Nationaltidende 27. maj 1892. |
| 57 | < Toiletter] påklædning. < Kongen] Christian 9. (konge 1863-1906) var født 1818 og må altså antages her at være ca. 65 år. |
| 58 | < Dronningen] den tyskfødte prinsesse Louise af Hessen-Kassel (1817-98), gift med Christian 9. i 1842. < Kronprinsessen] den svenskfødte prinsesse Louise (1851-1926), gift med den senere kong Frederik 8. i 1869. |
| 59 | < Hs. Ekscellence] titel for personer af høj rang. < Konsejlspræsidentens Frue] baronesse Regitze Holsten-Charisius (1831-1896), gift med konseilspræsident (statsminister) J.B.S. Estrup. |
| 60 | < Pot] ca. 1 liter. |
| 62 | < Siberisk] sibirisk. < Bordtæppet] et tæppe eller en dug, der bredes til pynt eller beskyttelse over et bord. |
| 63 | < Flovhed] afmattelse. < lette Afviklingsvilkaar] dvs. kredit. |
| 65 | < Brage-Kragegylp] afledt af udtrykket ‘bragesnak’, først brugt af Grundtvig som bogtitel i 1844 efter »Brages Samtaler«, et afsnit i Snorres Edda; siden brugt nedsættende om uklare, svævende stemningsudgydelser. Kragegylp: egl. om larver, der kommer frem ved pløjning og bliver ædt af krager; her nok med association til ‘kragemål’, dvs. tale, der er uforståelig for uindviede. < Lammehaler] holdningsløse, feje personer. < Stadskarl] flot eller fornem person, et udmærket, prægtigt menneske. < Lispund(s)] 8 kg. < Godtøl] stærkt, kraftigt (hjemmebrygget) øl. |
| 66 | < Gimle(-Sange)] i nordisk mytologi de lykkelige slægters bolig i den nye verden efter Ragnarok. < Gammens-Tale] poetisk om glad eller lystig tale; Grundtvig har: »Vaagner, ej til Gammens Tale, / Vin og Smil i Kongesale!« (»Bjarkemaalets Efterklang«, 1817, 2. strofe, i Poetiske Skrifter, udg. af Svend Grundtvig, 1880-89, bd. 4, s. 464). < Venne-Ord] Venner er en betegnelse, der blev brugt om grundtvigianere. |
| 67 | < Hallunker] slette personer, bedragere, skurke. |
| 68 | < tømme denne bedske Skaal] jf. Matthæusevangeliet 26,39 og 27,48. |
| 69 | < Næseklemmer] briller. |
| 71 | < Troldskab (...) Troldpak] Den digteriske interesse for folkloristiske figurer og for at bruge dem i forbindelse med moderne psykologiske fænomener, irrationelle virkninger, traumer, affekter, instinkter mv. var udbredt i årene omkring 1890, jf. fx Holger Drachmann (1846-1908): Troldtøj (1889-90) og Jonas Lie (1833-1908): Trold, I-II (1891-92). |
| 72 | < Sjavs] kortspil for fire personer; flyvende Sjavs vil muligvis sige spil for tre med blind makker, som de deltagende skiftes til at spille med. < Skudren] skælven. |
| 73 | < Bêt(erne)] nederlag i spil; blive bet (af fr. bête, fæ) = tabe sit spil. < Købekort] kort, som man bytter. |
| 74 | < Væk fra Fedtet] 2. oplag har: »Væk fra Fadet«. Måske sammenblanding, der kommer af udtrykket »Fingrene af fadet/fedtefadet« (se Vogel-Jørgensen, Bevingede Ord, 5. udg., sp. 263). < Hold paa Skibet (...) ruller jo] (sjællandsk) »Hold ørerne stive«. < gjort (...) »Jan«] om den tabende spiller, der ikke har nået at tage stik hjem (eller nået et vist antal points), før modstanderen har vundet. |
| 78 | < ukaldet] uinviteret; som kommer eller handler på eget initiativ. |
| 79 | < Boelssted] landbrug på mellem 1 og 2 tønder hartkorn, dvs. større end et husmandsbrug, som var under 1 tønde hartkorn, men mindre end en gård, som var mere end 2 tønder hartkorn. < Egede(ts)] (dial.) om sted, hvor der før har vokset egeskov. |
| 85 | < (Vadmels-)Kavaj] kappe med slag. < alting frist’ (...) bedst] »Naar alting er fristet [dvs. forsøgt], er hjemmet bedst« (E. Mau: Dansk Ordsprogsskat, 1879, nr. 3694). |
| 87 | < Natglasset] natlampe, bestående af et glas med olie og væge. |
| 88 | < Fyr(e)] her også om lille pige. |
| 92 | < Sodoma] se 1. Mosebog 19. < Sandhedens og Retfærdighedens forjættede Rige] nok sammenstilling af bibelske forestillinger (i Det Gamle Testamente og i Det Nye Testamente, her især hos Paulus), der spiller på dels det forjættede land, dels det lovede Guds rige, hvor sandheden og retfærdigheden skal herske; jf. også Dommens Dag, 1895, s. 10. < afkastet (...) Ham] jf. Efeserbrevet 4,22-24. |
| 93 | < idelige Bekymringsfuldhed] jf. måske Lukasevangeliet 10,41. |
| 94 | < Forklæder] brugtes som barnedragt. |
| 95 | < Uvilje imod Lægestanden] I lighed med den russiske forfatter Lev Tolstoj (1828-1910) betragter Emanuel lægevidenskaben som et civilisationsonde og ønsker at overlade sønnens helbredelse til Gud og naturen. |
| 96 | < Sky] afsky, modvilje. |
| 97 | < Stænge(t)] loft af løse stænger over en stald (eller et udhus) til opbevaring af halm og hø. < Tiende- og Offerydelser] Tiende er en skat (oprindelig 1/10 af årets afgrøde, senere en fast pengesum), som var pålagt den jordejende lokalbefolkning, og hvoraf præsten fik 1/3. Ordningen afvikledes fra begyndelsen af 1900-tallet. Offer er penge, der (indtil 1920) ved de store højtider og ved visse kirkelige handlinger blev givet som en gave til præst eller degn som tillæg til deres løn. |
| 99 | < »Fri Fattigkasse«] Fra 1867 indgik ‘fattigkassen’ til understøttelse af fattige i kommunens fælleskasse. 1856-1907 eksisterede ‘den fri fattigkasse’ eller ‘de fattiges kasse’, som betegnede en offentlig understøttelseskasse, hvis bistand ikke regnedes for fattighjælp, dvs. at modtagerne ikke mistede deres valgret. < Sogneforstanderen] formanden for et sogneråd. < Brandsynsmændene] de personer, der foretog eftersyn af bygninger for at påse, at bestemmelserne i brandlovgivningen (fra 1861) var overholdt. < »Tempeltjener«] egl. om person, der havde underordnet funktion ved oldtidens græske templer. Siden også brugt om tjener ved kristne kirker. < Velærværdigheden] Tiltaleformen for præster var ‘Deres Velærværdighed’. < Agestol] løst sæde med rygstød, der blev hængt op mellem vognenes sidefjæle. < Merino(s)] fint kruset uld af det spanske merinofår. |
| 100 | < Kravat] fast slips, der ikke bindes, men fæstnes foran på kravetøjet. < Udstyrelse] indretning. |
| 106 | < Krisis] afgørende vendepunkt i et sygdomsforløb. < Surdeig] blev lagt under fødderne på patienter som lægemiddel mod feber, hoved- eller tandpine. < trække (fra Hovedet)] have helbredende (udsugende, afledende) virkning. < Kalamitet] ulykke, ulykkelig begivenhed. |
| 107 | < Passiar] snak, sludder. |
| 108 | < førladent] svært, korpulent. < Kyndløse(-Doktoren)] ca. 15 km sydvest for Østby. < Agelejlighed] kørelejlighed. |
| 109 | < Gyldenstykkes] af stof, gerne silke, gennemvævet med guldtråd. < mavefør] tykmavet. < Vattersot(en)] sygdom, hvorved vand siver fra blodet og ophobes i vævene og andre steder. < ophovnet] fået til at svulme, hæve. < fejl] sløjt. < partu’] (fr. partout) absolut, for enhver pris. < Knytteklæde] korsvis sammenbundet klæde, hvori noget bæres. < Klaptræ] Klaptræer er to træstykker, forbundet over snuden på husdyr, som er tøjret i marken. < Søndagsbarn] Den, der var født på en søndag, var ifølge folketroen særlig veludstyret fra naturens hånd og havde heldet med sig. |
| 110 | < Systén] tung genstand, forsynet med en pude, hvortil man, når man syede, kunne fæstne håndarbejdet med nåle. < Distriktsdoktor] Distriktslæge var dengang betegnelsen for en embedslæge, ansat på landet. |
| 111 | < natyrlig] (dial.) naturligvis. < skrive Redelighed] sørge for de nødvendige papirer. < kalke] hvidte med kalkvand for at bringe i en pæn stand. < storpaaendes] store på det, vigtige. < Dulmete] nok te af dulmefrø (semen hyoscyami), forvanskning af bulenefrø; et i folkemedicinen kendt smertestillende middel. < Engelskøn] eller engelskær (archangelica officinalis), kvan; anvendt bl.a. mod betændelsestilstande. < Ormefedt] måske 'regnormeolie' (olium lumbricorum), opført i Dispensatorium Hafniensis (1658), som er en forløber for en dansk farmakopé, dvs. fortegnelse (med recept) over lægemidler, der bør findes i et apotek. < Boldenskab] (dial.) betændelse. |
| 113 | < vos] (dial.) os. < Raamælkskage] pandekage bagt af bygmel og råmælk, dvs. den mælk, koen giver de første dage efter kælvningen. < Brummeko] ko, der lider af brummesyge (dvs. forhøjet kønsdrift og ufrugtbarhed), som får dyret til at brumme og opføre sig uroligt. |
| 115 | < »I Jesu Navn (...) i Jesu Navn!«] bordvers af Niels Bredal i hans moraliserende skrift for børn Børne Speigel, 1568. Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt (Roskilde konvents salmebog, 1855) nr. 89; Den Danske Salmebog, 1953, nr. 742. < »Gud gøre os alle mætte.«] ikke lokaliseret; nok Pontoppidans egen tekst. |
| 116 | < Folkepartiet(s)] Venstre. < Finansaarets Slutning] Ved finansårets slutning den 31. marts 1885 gennemtvang J.B.S. Estrups Højreregering en provisorisk finanslov uden om Rigsdagens flertal. Den såkaldte provisorietid, hvor regeringen årligt udstedte foreløbige finanslove, varede indtil 1894. |
| 117 | < van] sædvanligvis. < immer] ofte, altid. < Bassel] (dial.) barsel. < Fadderstads] faddergilde, barselsgilde. |
| 119 | < »Vær paa Vagt uforsagt« [»Vær paa Vagt uforsa]] frit efter Hans Agerbeks salme »Uforsagt, vær paa Vagt« (1848), optaget i salmebogstillæg 1873 og 1890; Den Danske Salmebog, nr. 275. |
| 120 | < Gadejorden] oprindelig om den ubebyggede fællesjord i landsbyen; senere brugt om område mellem landsbyens gade og husene. < besynderligt] især. < ville] vil (præsens pluralis). < kunne] kan (præsens pluralis). < at alle livsaligt (...) Stad] findes ikke i M.C. Christensens Real- og Verbal-Psalmekonkordans for den danske Folkekirke, 1909; sandsynligvis er det Pontoppidans pastiche, der søger at ramme den grundtvigianske sprogtone. |
| 122 | < Natglasset] natlampe, bestående af et glas med olie og væge. |
| 124 | < sidde op] stå op. |
| 126 | < færdig] klar. |
| 129 | < Moskus(pulver)] stof udvundet af kirtler hos bl.a. moskushjorten; brugtes tidligere som lægemiddel mod kramper. |
| 132 | < indladte] lukket ind. |
| 133 | < Herren gav (...) lovet] Jobs Bog 1,2. |
| 134 | < Tvætning] vask. < af Evne] dvs. efter bedste evne. |
| 136 | < Slikkerier] slik, søde sager. |
| 137 | < idelig] bestandig. < gør jer til gode] tag for jer af retterne, nyd maden. < Gaarsdagen] 31. marts 1885, finansårets slutning, hvor J.B.S. Estrups Højreregering gennemtvang en provisorisk finanslov uden om Rigsdagens flertal. Den såkaldte provisorietid, hvor regeringen årligt udstedte foreløbige finanslove, varede indtil 1894. |
| 138 | < give Køb] gøre indrømmelser. < Sognevej] en mindre vej på landet, forvaltet af en sognekommune. |
| 139 | < Toget] her om ligtoget, følget af mennesker eller vogne til begravelsen. |
| 140 | < Skuffer] skovlfulde. < »den stille Bøn«] ikke kendt som del af det datidige begravelsesritual, heller ikke som lokal begravelsesskik. < Skovlene korsvis] skik, der skulle sikre den døde fred i graven. < »Tillidsmændene«] forklaret ovenfor (førsteudgaven, s. 25) som »seks af Menigheden valgte Mænd, der særlig havde det Hverv at varetage dens politiske Interesser, foranstalte Valgmøders Afholdelse, hidkalde politiske Talere, kontrollere Valglisterne og føre Forhandlingerne med Amtets øvrige demokratiske Vælgerkomiteer.« < Mælkeriets] mejeridriftens. På store gårde havde man (før mejerierne) en mælkestue eller et mælkeri, hvor man selv kærnede smør mv. |
| 141 | < »hellig«] om person, som er blevet omvendt; indremissionsk. < Egedet] (dial.) om sted, hvor der før har vokset egeskov. < idelig] bestandig. |
| [145] | < Multumsfrakke] frakke af groft flonelsstof. < Kirkehætte] En hue kaldtes i Nordvestsjælland ofte ‘hætte’. Betegnelsen ‘kirkehætte’ er ikke kendt, heller ikke i dialekt, og kan være Pontoppidans egen. I kirken skulle kvindernes hår være skjult; hertil havde man på egnen almindeligvis brugt guldbroderede ‘nakker’. Fra midt i 1800-tallet blev folkedragten afløst af bydragt. Store vatterede kyser brugtes i folkedragternes yngste tid og senere; se illustration i J.S. Møller: Folkedragter i Nordvestsjælland, 1926, s. 163. |
| 146 | < underligt] underfuldt. |
| 147 | < havde forvundet] var kommet sig over. < idelige] bestandige. |
| 148 | < det seksradede] en bygart. < krøveligt] forkrøblet. < give (...) noget efter] stå tilbage for, være ringere end. < herefterdags] herefter, for fremtiden. |
| 150 | < Saarug] rug til såning. |
| 151 | < Faddersladder] løs sladder, egl. om faddernes snak i barselsstuer. < Jav] (dial. udtale af) jag, dvs. hurtigt besøg. < Bærre] (dial.) Berg, dvs. Venstreføreren Chresten Berg (1829-91). < paa Klapperne] på klaptræerne, dvs. prygl. |
| 152 | < Slæbere] tøfler, hjemmesko. |
| 154 | < Besøgelse] besøg. |
| 155 | < barestens] (dial.) bare. < slaa Mælken op] her: hælde eller øse mælken op; ellers også brugt i betydningen ‘slå mælk op’ enten i et stort, bredt fad (for nemmere at kunne skumme fløden) eller i mindre skåle (for at lave fx tykmælk). < mente] (dial.) minsandten, såmænd. |
| 156 | < Herre Jøsses] dvs. Herre Jesus. < »Vor Førers Tale i Vemmeløv«] Vemmelev er en landsby på Slagelseegnen. Venstreføreren Chresten Berg kan have talt her under en af sine agitationsrejser og givet højrepolitikerne og herremændene ‘på klaptræerne’ (dvs. givet dem prygl). Hans berømte tale i Vemmelev ved en høstfest i 1884 (og altså ikke juli 1885, som er tidspunktet for handlingen i Det forjættede Land, 3. bog) havde imidlertid et andet sigte, nemlig et voldsomt angreb på Viggo Hørups og Edvard Brandes’ gruppe inden for Venstre, ‘europæerne’, som Berg siden december 1883 havde søgt at fratage indflydelse. Bergs forsøg mislykkedes dog i nogen grad, så at han den 8. november dannede sit eget parti ‘Det danske Venstre’. |
| 157 | < idelige] bestandige. < i Statskupets Dage] dvs. ved indførelsen af den provisoriske finanslov gældende fra 1. april 1885, der af Venstre og af Pontoppidan blev betegnet som et statskup af Estrups regering (og af kongen, Christian 9.). |
| 158 | < »Tillidsmændene«] forklaret ovenfor (førsteudgaven, s. 25) som »seks af Menigheden valgte Mænd, der særlig havde det Hverv at varetage dens politiske Interesser, foranstalte Valgmøders Afholdelse, hidkalde politiske Talere, kontrollere Valglisterne og føre Forhandlingerne med Amtets øvrige demokratiske Vælgerkomiteer.« |
| 161 | < Sognevej(en)] en mindre vej på landet, forvaltet af en sognekommune. |
| 162 | < Russerheste] ponyer. < Jagtvogn] let hestevogn til lystkørsel. |
| 163 | < Forbindtlighed] (formel) venlighed, høflighed. < Forekommenhed] imødekommenhed. |
| 164 | < kvarterlange] af en kvart alens længde, svarende til 0,16 m (1 alen = 0,63 m). |
| 165 | < Seminarie-dariet] Der sigtes nok til pastoralseminariet, hvor teologer modtager den praktiske undervisning som forberedelse til præstegerningen. |
| 166 | < speech] (eng.) tale. < Bicycle-Spalter] Den dengang moderne cykeltype med højt sæde og stort forhjul, bicyklen, blev navnlig brugt til sport. < specie(store)] en stor mønt af værdi som 2 rigsdaler eller 4 kroner, afskaffet ved møntreformen 1875. |
| 167 | < Bobinets] af løst vævet stof, tyl. < Toilettet] beklædningen. |
| 168 | < fordrer] kræver. |
| 171 | < Nadver(grøden)] aftensmad. < Bede] kedelig, dum person. < faible] (fr.) svaghed, forkærlighed. < Forlibelse(-dibelse)] forelskelse. |
| 172 | < skudt] forgabet (i ham). |
| 173 | < idelig] bestandig. |
| 174 | < bitterste] mindste (superlativform af bitte). < vistnok] helt sikkert, sandelig. |
| 175 | < Generalkonsulinde] hustru til en generalkonsul, egentlig en embedsmand udsendt af et udenrigsministerium til varetagelse af statsborgeres interesser i et fremmed land; her snarere brugt om en honorær konsul, dvs. en privatperson, der bærer titlen og gratis eller mod beskedent vederlag påtager sig konsulære opgaver. < Kammerjunker(en)] titel i fjerde klasse i et system af i alt ni rangklasser. |
| 176 | < Apostel(navnet)] (fremtrædende) forkynder. < Stoiker] rolig og ligevægtig person; oprindelig om en tilhænger af det antikke filosofiske system stoicismen. |
| 177 | < det store Babylons nære Fald] Johannes’ Åbenbaring 18,2. < schubertske Lærke-Etude] En komposition under dette navn af Franz Schubert kendes ikke. |
| 178 | < Rundmaleri] panorama. |
| 179 | < (Dame)boudoir] lille, elegant udstyret værelse, kabinet. |
| 180 | < daarlige] her måske i betydningen ‘tåbelige’. < skaldede] nøgne. < Rullestue] et rum, hvor der rulles tøj, dvs. udglattes lagner, duge mv. med en rulle. |
| 181 | < Miskendelse] manglende anerkendelse eller respekt, undervurdering. |
| 182 | < Missionshus] hus med mødesal, der bruges af Indre Mission. < Rundkirke] fiktiv; den eneste rundkirke på Sjælland er beliggende i Bjernede ved Sorø. < Vejrfløj] vindfløj, vejrhane. |
| 184 | < Hottentot(-Lommetørklæder)] egl. om en person tilhørende et oprindeligt folk i Sydafrika; i bredere forstand her nok brugt nedsættende om sorte afrikanere. < Kabylere] egl. berbere, i overført betydning slyngler, banditter. < gemen] simpel. |
| 187 | < Letfærdigheden] letsindigheden, frivoliteten. |
| 190 | < vistnok] helt sikkert. |
| 193 | < pibestivet] med piber (små rør), dannet af stoffet, som stives. |
| 194 | < pompejansk] dekorativ interiør- og kunsthåndværkstil med forbillede i det antikke Pompeji og udbredt som mode omkring 1800, med forkærlighed for rødlige farver som de nævnte terrakottafarvede. < Konsoller] væghylder. < Majolika(arbejder)] fajance med metalglinsende glasur. |
| 196 | < idelig] bestandig. < tarvelig] simpel. < Jægermester] titel på rangsperson inden for fjerde klasse af i alt 9 rangklasser. < junkerlig] som er karakteristisk for en junker, dvs. en adelsmand eller person af fornem stand, fx som her en rangsperson. < Ekvipager] fint udstyrede køretøjer. |
| 197 | < Ulykkesaaret 48] året for den demokratiske omvæltnings begyndelse forud for grundloven af 1849. < Kristiansø] Christiansø (med Frederiksø) var hjemsted for et statsfængsel, opført 1825, brugt til bl.a. alvorlige politiske forbrydere. < Lapperier] lappeløsninger, overfladiske eller utilstrækkelige løsninger på problemer. |
| 198 | < Rabulist] urostifter. |
| 202 | < udæskende] udfordrende, provokerende. |
| 198 | < idelig] bestandig. |
| 203 | < almindelige Stemmeret] Fra 1849-grundloven gjaldt den almindelige valgret til Folketinget for knap 3/4 af alle mænd over 30 år; den blev, trods diskussion, ikke ændret i 1866-grundloven, som til gengæld indførte privilegeret valgret til Landstinget for de store ejendomsbesiddere. < jeg be’r] ‘om jeg må være så fri’. < Holmgang] dyst, tvekamp. |
| 206 | < Stedbarn] person, der bliver behandlet dårligere end andre. < Spørgsmaalet om Krig og Fred] Venstrepolitikeren Fredrik Bajer (1837-1922) og den af ham i 1882 stiftede Dansk Fredsforening udfoldede i årtierne omkring århundredskiftet et ivrigt publicistisk og organisatorisk virke for fredssagen, der også internationalt havde nogen (bl.a. parlamentarisk) tilslutning, i Norge særlig af Bjørnstjerne Bjørnson omkring 1890. |
| 207 | < Forlov] tilladelse. < billigt] rimeligt. |
| 208 | < Socialist] endnu i 1880’erne anset for et skræmmende fænomen såvel i højere som i adskillige jævnere kredse. < fordres] kræves. |
| 209 | < vistnok] helt sikkert. < Foretagelsesaand] driftighed, foretagsomhed. |
| 210 | < »mellem de røde Tage«] ikke identificeret som citat. Udtrykket bruges også af dyrlæge Aggerbølle på s. 293: »der er noget Troldskab i Luften herude paa Landet, Emanuel, ... noget, som stjæler Livskraften fra dem, hvis Vugge har staaet imellem de røde Tage.« Pointen er her, at landluften tager kræfterne ud af dem, der er vokset op mellem røde tage, dvs. teglhængte byhuse (i modsætning til de stråtækte på landet). |
| 212 | < fornemmelig] først og fremmest. < Kaprifolielysthus] havepavillon bevokset med slyngplanten kaprifolium. |
| 214 | < skikkelig] venlig, elskværdig. |
| 215 | < Galanterier] indsmigrende optræden, tilnærmelser. |
| 212 | < fyrretyve Tommer (...) tyve] en tomme = ca. 2,6 cm, så at 40 tommer = ca. 1 m, 20 tommer = ca. ½ m. |
| 218 | < Chopins Sørgemarsch] 3. sats af Frédéric Chopins klaversonate nr. 2 i b-mol, op. 35, 1840. < Heliotrop(aande)] en meterhøj halvbusk med violette, vaniljeduftende blomster i tætte svikler. < Indbildningen] fantasien. < magtstjal] tog magten fra, gjorde svag. |
| 219 | < vatrede] med bølgeformede striber. < Imidlertid] i mellemtiden, samtidig. |
| 222 | < Unatur] unaturlig eller kunstig væremåde eller adfærd, skabagtighed. < idelig] bestandig. < Evangelisten Marcus’ Berettelse (...) fem Brød og nogle smaa Fisk] Markusevangeliet rummer to bespisningsundere, Markusevangeliet 6,30-44 og 8,1-9; kun i det første tilfælde er udgangspunktet fem brød og to fisk, der efter forvandlingen mætter fem tusind mænd, i det andet tilfælde er det syv brød og to fisk, der mætter fire tusind mænd. I det følgende sammenblandes de to undere. |
| 223 | < fire tusende Mennesker] sammenblanding af Markusevangeliet 6,30-44 og Markusevangeliet 8,1-9. < fem fulde Kurve tilovers] Ved det første bespisningsunder bliver der tolv kurve tilovers (Markusevangeliet 6,43), i det andet tilfælde syv kurve (Markusevangeliet 8,8). Antallet fem findes heller ikke på de parallelle steder i Matthæusevangeliet (14,20 og 15,37). < at Aanden hungrer, og at Sjælen tørster] jf. Salmernes Bog 42 og Johannes’ Åbenbaring 7,16 f. < læskende Kilde (...) stille vor Sjæls Hunger] jf. Johannes’ Åbenbaring 7,16 f. |
| 224 | < tilbage til Ægypternes Trælleaag og til deres Kødgryder] jf. 2. Mosebog 16,3. < Slangehvisken] jf. 1. Mosebog 3. < knæl blot ned (...) al Jordens Herlighed] Matthæusevangeliet 4,10. < Manna for Jøderne] 1. Mosebog 16,14-34 og 4. Mosebog 11. |
| 225 | < Guds udvalgte Folk] Det Gamle Testamentes forestilling om jøderne og Grundtvigs forestilling om danskerne. < Salmisten] salmedigteren. < I Jesu Navn syng Jesu Pris (...) For Jesus i al Evighed] de to sidste strofer, her skrevet ud i ét, fra Grundtvigs nadversalme »Vor Herres Jesu Mindefest«, 1843; nr. 346 i Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt, 1856 (Roskilde konvents salmebog, autoriseret 1855) og nr. 466 i Den Danske Salmebog, 2003 (autoriseret 2002). I de autoriserede salmebøger læses i tredjesidste verselinje »Herrens Bord« og ikke som her »Herrens Ord«, der må skyldes Pontoppidan. En sådan afvigelse eller ændring er ikke omtalt i behandlingen af salmen i Anders Malling, Dansk Salmehistorie, bd. 5, København 1966, s. 178-180. |
| 226 | < Mellemmad] mellemmåltid imellem hovedmåltiderne. < Fjedervogn] hestevogn med affjedret overdel. < Agesæde(r)] her nok det samme som agestol, dvs. løst sæde med rygstød, ophængt mellem en vogns sidefjæle. < Agebræt] bræt, der lægges oven på en vogns sidefjæle for at tjene til sæde. |
| 229 | < Perlepelerine] løs krave eller slag med perler. < »Capothat«] kysehat med hagebånd. < Kittel-Dragt] < Multumsfrakke] frakke af groft flonelsstof. |
| 230 | < højlig] i høj grad. |
| 233 | < oljede] olierede, indsmurt i en olieholdig væske. |
| 235 | < Rendetøse] yngre kvinder, der føjter omkring. < Skøjer] skøger (folkelig udtale eller dialekt). < Løvetand] også kaldet mælkebøtte. < Sandurt] eller sandvåner, plante af Arenaria-slægten (af nellikefamilien). < Busket(terne)] gruppe af plantede buske. |
| 237 | < kortslæbede] med kort slæb, her om det bageste stykke af en kjole, der slæber på gulvet eller jorden. < pibede] forsynet med piber, dvs. små rør, dannet af stoffet, som stives. |
| 238 | < Generalkonsulen] egentlig en embedsmand udsendt af et udenrigsministerium til varetagelse af statsborgeres interesser i et fremmed land; her snarere brugt om en honorær konsul, dvs. en privatperson, der bærer titlen og gratis eller mod beskedent vederlag påtager sig konsulære opgaver. |
| 239 | < aflægs] svækket af alderdom, affældig. |
| 242 | < Kø’ham] børneudtale af København. |
| [245] | < falskelig] på falsk måde, med urette. < uigennemskuelig] uigennemsigtig. |
| 246 | < tiltrukne] trukket for. < Guldsnit] forgyldning på en bogs sideflade og endeflader (snittet). < samfundsrevsende Skuespil og Romaner (...) norske Digtere] Henrik Ibsens og Bjørnstjerne Bjørnsons samtidsskuespil fra 1870erne og 1880erne, romaner fra 1880erne af Bjørnson m.fl. |
| 247 | < Posten] vandposten, pumpe hvormed man med håndkraft henter vand op af en brønd. < klarlig] klart, tydeligt. < Gifte] giftermål, ægteskab, parti. < Fritjof eller Arne] Skandinavismen og dens litterære navne var stadig populære i grundtvigianske kredse. Her navnet på titelpersonen i den svenske romantiker Esaias Tegnérs episke digtcyklus Frithiofs Saga, 1825, og i Bjørnstjerne Bjørnsons bondefortælling Arne, 1859. < Bjørnstjerne] ligesom den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson (1832-1910). < anglende] egl. fiskende med krog; lokkende, efterstræbende. |
| 249 | < Blanklædersstøvler] støvler med overlæder, der blev pudset med blanksværte, modsat fedtlæder. < Mosekærshusene] omtalt først ovenfor s. 43. En tilsvarende lokalitet forekommer i Pontoppidans Spøgelser, 1888, s. 18. |
| 251 | < støder (...) for Hovedet] fornærmer. < Fortrædelighed] plage, kilde til ærgrelse. < Lavlod(den)] lavt beliggende jordstykke. < Hov] sammenstilling af et vist antal neg. |
| 253 | < Hjulmandens] hjulmagerens. |
| 254 | < Kø’ham] børneudtale af København. |
| 255 | < Skurevisk] sammensnoet bundt af hø e.l. brugt til at skure med. |
| 256 | < Mosekærshusene] omtalt først ovenfor s. 43. En tilsvarende lokalitet forekommer i Pontoppidans Spøgelser, 1888, s. 18. < Sognevejen] en mindre vej på landet, forvaltet af en sognekommune. |
| 257 | < Rundkirke] fiktiv; den eneste rundkirke på Sjælland er beliggende i Bjernede ved Sorø. |
| 258 | < tykke] disede, uklare. < indesluttet] omsluttet, omringet. |
| 259 | < Blegepladser] lysåbne pladser, hvor man blegede tøj ved at brede det ud og lægge det, så solen kunne skinne vinkelret på det. < udbuget] som hvælver udad. < bagerovnlignende] halvcylindrisk (som ældre, murede bagerovne). |
| 260 | < højtfrugtsommelig] højgravid. |
| 261 | < flenskallede] flenskallet betyder skaldet på forhoved og isse, så kun side- og nakkehår er tilbage. < Frugtsommelighed] graviditet. |
| 262 | < skikkelige] sømmelige, ordentlige. < Krøvling] (dial.) krøbling. < Gægten] (dial.) gigten. < Basselkvind’] (dial.) barselskvinde. |
| 263 | < Vejrby] hedder andre steder i romanen Vejlby eller Veilby. < Hovedværk] hovedpine. < Kolden] koldfeberen. |
| 264 | < det offentlige Fattigvæsen] Det kommunale fattigvæsen tog skrappere og mere kontrollerende på sine klienter end de private, evt. kirkelige velgørenhedsforetagender, bl.a. ved indsættelse i fattighus og tvangsarbejde. |
| 265 | < Fattigkassen] her formodentlig ikke den særlige konto til fattighjælp i kommunerne, men en hånlig betegnelse for fattighuset, jf. Pontoppidans novelle »Naadsensbrød« i Fra Hytterne, 1887. Fra 1867 indgik ‘fattigkassen’ til understøttelse af fattige i kommunens fælleskasse. 1856-1907 eksisterede også ‘den fri fattigkasse’ eller ‘de fattiges kasse’, som betegnede en offentlig understøttelseskasse, hvis bistand ikke regnedes for fattighjælp, dvs. at modtagerne ikke mistede deres valgret. < undvære deres Stemmeret] Modtagelse af offentlig fattighjælp medførte i almindelighed fortabelse af valgret til kommune-, folketings- og landstingsvalg. Dette gjaldt dog ikke for modtagere af hjælp fra ‘den fri fattigkasse’ i årene 1856-1907. < barestens] (dial.) bare. |
| 266 | < »Dømmer ikke (...) ikke fordømmes.] Lukasevangeliet 6,37 (jf. Matthæusevangeliet 7,1); i 1992-oversættelsen: »Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes.« De ældre former dømmer og fordømmer er imperativ pluralis, og skulle er præsens pluralis. < skulle og I ikke dømmes] skal heller ikke I blive dømt. < Hvi ser du (...) bliver du ikke vaer.] Matthæusevangeliet 7,3 (jf. Lukasevangeliet 6,41); i 1992-oversættelsen: »Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?« |
| 267 | < vandre i Mesterens Fodspor] 1. Petersbrev 2,21. |
| 268 | < Jobspost] sørgeligt budskab. < nyssens] nys, for nylig. < Hedelod] et stykke land på hedejord. |
| 270 | < svare] store, alvorlige. < Miskundhed] barmhjertighed. |
| 271 | < Skørlevnerne og de Urene] Matthæusevangeliet 15,18-20; 1. Korintherbrev 5,9 ff. < fragaa] nægte. < gi’e sig over] overgive sig. |
| 272 | < Til at køre i Grøften med er alle Kuske lige gode] ikke identificeret som ordsprog; måske Pontoppidans nydannelse. |
| 273 | < Liberikusk] kusk klædt i uniform, liberi (livré). < Bukken] kuskesædet på en hestevogn. < Ekvipage] fint udstyret køretøj. |
| 274 | < »Ankelben«] jysk og muligvis også sjællandsk dialekt for ankel. |
| 275 | < ganske vist] sikkert nok. < Anseelse] (dial.) udseende. |
| 276 | < Letfærdigheden(s)] letsindighed, frivolitet. |
| 277 | < udstridt] udkæmpet, bragt til afslutning. < pinlig] pinefuld. < Dunstkreds] (tåget) atmosfære. |
| 278 | < Nadver(grøden)] aftensmaden. |
| 279 | < Dørlaasen] dørhåndtaget. |
| 280 | < ene Fornødne] jf. Lukasevangeliet 10,42. |
| 282 | < Forfængeligheden] måske kun i den gammeltestamentlige betydning (især i Prædikerens Bog): det uholdbare, forgæves og således ugyldige. |
| 283 | < idelig] bestandig. < skuffet] narret, givet illusioner, der siden brister. |
| [287] | < fæste] ansætte. |
| 288 | < »Søskendesamfund«] jf. navnet på flere kristne, især pietistiske trossamfund som »brødre«, fx den stadig eksisterende Brødremenighed (herrnhutterne), der kom til Danmark i 1773. < stundesløs] urolig, hvileløs. |
| 289 | < hæseblæsende] forpustet. < Egede(t)] (dial.) om sted, hvor der før har vokset egeskov. < berette] forberede til døden ved skriftemål (i den protestantiske kirke: præstens bekendelse af synder på menighedens vegne) og nadver. Herved tildeles den døende syndsforladelse. < Udbyggergaard(ene)] gård bygget afsides, mere eller mindre fjernt fra landsbyen. |
| 293 | < imellem de røde Tage] ikke identificeret som citat. Emanuel bruger også udtrykket ovenfor s. 210 ved selskabet hos doktor Hassing. |
| 294 | < fik (...) udstridt] døde (efter sygdom eller dødskamp). < løste op for hende] lod hende dø, gjorde en ende på hendes dødskamp. < Ekko] i denne særbetydning er næppe dialektalt og må være Pontoppidans eget udtryk. |
| 295 | < faldet Skæl fra hans Øjne] Apostlenes Gerninger 9,18. < Bjærgtagen] efter folketroen om et menneske, der er lokket ind i et høj eller bjerg af de underjordiske. |
| 296 | < Vænger] marker eller enge. |
| 297 | < det store Folkeparti(s)] Venstre. < Næseklemmer] lorgnetter. < Gimle(smil)] i nordisk mytologi de lykkelige slægters bolig i den nye verden efter Ragnarok. |
| 298 | < en stor norsk Digter] Bjørnstjerne Bjørnson (1832-1910), til hvem der tydeligt sigtes, men som intetsteds omtales ved navn. < Foredragstournée i Danmark] Bjørnson holdt ofte taler og foredrag i Danmark, således efter Grundtvigs død 1872 (signalfejden), på Askov højskole i 1887 (sædelighedsfejden, »Engifte og mangegifte«) og i 1890 og 1892 i København, i Sorø og på Himmelbjerget (fredssagen). |
| 299 | < »Svale«] svalegang. |
| 302 | < de stive, hætteformede (...) baaret af Kvinderne paa denne Egn] Der sigtes til de tidligere omtale ‘kirkehætter’ (se ovenfor i Det forjættede Land, s. 145, og tidligere i Muld, s. 66 og 196). En hue kaldtes i Nordvestsjælland ofte ‘hætte’. Betegnelsen ‘kirkehætte’ er ikke kendt, heller ikke i dialekt, og kan være Pontoppidans egen. I kirken skulle kvindernes hår være skjult; hertil havde man på egnen almindeligvis brugt guldbroderede ‘nakker’. Fra midt i 1800-tallet blev folkedragten afløst af bydragt. Store vatterede kyser brugtes i folkedragternes yngste tid og senere; se illustration i J.S. Møller: Folkedragter i Nordvestsjælland, 1926, s. 163. < storslaaede] kraftige, plumpe. |
| 308 | < Kapellan Ole Madsen] se i efterskriften om kapellan Madsen i Pontoppidans Højsang, 1896. < Oldingeskikkelse] med træk af Askovlæreren og folkemindeforskeren, pastor H.F. Feilberg (1831-1921). |
| 309 | < Kraftsprog] fyndig eller voldsom tale. |
| 311 | < Tvedragt] uenighed, splid. < søge Guds Veje] måske med forfatterens hentydning til Bjørnstjerne Bjørnsons roman På guds veje, 1889, med dens front imod sekterisk frelsthed og dens sympati for mindre rettroende, godgørende mennesker. |
| 312 | < Folkepartiet] Venstre. |
| 314 | < skikkelige] brave. < fragaa] nægte. |
| 315 | < gaa rent fra vores Fem] gå helt fra forstanden. |
| 316 | < Bekæmpelse af Dannelsestyraniet og Aandshovmodet] Jens Hansen hentyder til fjendskabet mellem bøndernes politiske repræsentanter og de elitære, ofte københavnske og akademiske nationalliberale, som dominerede til 1864 og endnu i det følgende tiår spillede en rolle på godsejersiden i Rigsdagen. Det sociokulturelle modsætningsforhold gentoges til en vis grad inden for Venstre i den følgende periode, dvs. romanens fortalte tid. |
| 317 | < Du høster (...) saaet] »Hvad et Menneske saa’r, det skal han og høste.« E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, 1879, nr. 4295. < gaa stille bort] jf. måske Johannesevangeliet 8,9. < sidde dig saa nær, at han sidder Laaret af dig] jf. ordsproget »Sid din ven nær, men ej låret af ham«. Danmarks gamle Ordsprog, bd. VII:1, 1983, nr. 9823 (Peder Syv: Aldmindelige Danske Ordsproge, bd. 1, 1682). < stemt en Fritænker (...) ind i Rigsdagen] Som kandidat for Venstre valgtes Edvard Brandes til Folketinget i september 1880 på Langeland, støttet af bl.a. den venstregrundtvigianske højskoleforstander Jens Lund. I en efterfølgende diskussion om, hvorvidt ateisten Edvard Brandes ligesom de troende kunne aflægge ed på Bibelen om at ville holde Grundloven, savnedes ikke indlæg fra bl.a. akademisk side (jf. vores lærde Herrer) til forsvar for den ukristelige edsaflæggelse og i det hele trosfriheden. Jf. også efterskriften om Edvard Brandes som modtagelseskritiker af Det forjættede Land. |
| 318 | < Vogt jer for de falske Profeter] Matthæusevangeliet 7,15. |
| 319 | < benauet] benovet; ængstelig, forlegen. |
| 322 | < Stiftsbyen] domkirkebyen, hvor bispen har sin residens. |
| 323 | < »Naturbænk«] bænk af sammenflettede grene. |
| 325 | < tage efter] efterligne, tilegne sig (især) uvaner. |
| 327 | < optage] forholde sig til. < herefterdags] herefter, for fremtiden. |
| 329 | < ansatte] berammede, planlagte. < tilsagt] indkaldt. < kalde] indstille (til præsteembede). < Fripræst] præst for frimenighed, dvs. en fra statskirken løsreven menighed. < Kapellan Ole Madsen] se i efterskriften om kapellan Madsen i Pontoppidans Højsang, 1896. < Enemagt] enevældigt herredømme. |
| 331 | < Sæd paa Roden] korn, der endnu ikke er blevet høstet. < Eftermand] efterfølger. < gjort i Penge] omsat til penge, solgt. |
| 332 | < Benauelse] ængstelse, benovelse. |
| 333 | < Billet] kort skriftlig meddelelse, lille brev. < Velkommen tilbage til Fædrehjemmet] jf. måske Lukasevangeliet 15,11-23 (lignelsen om den fortabte søn). |
| 334 | < afgangne] afdøde. < Konferentsraad] titel i anden klasse i et system af i alt ni rangklasser. < tilsagt] tilkaldt. < Bestemmelse] beslutning. < Kammerjunkere] rangspersoner i fjerde klasse i et system af i alt ni rangklasser. |
| 336 | < Justitiarius] retspræsident. < Stiftsprovsten] i København førstepræsten ved domkirken, Vor Frue Kirke. |
| 337 | < Laudabilist] person, der har fået første (højeste) eksamenskarakter, laud (lat. laudabilis, ‘rosværdig’). |
| 338 | < pletteret] af sølvplet, dvs. sølvovertrukket metal. < Nysølv(sbeslag)] legering af kobber, nikkel og zink, med hvidlig farve. < Liberi] tjener- eller kuskeuniform, livré. |
| 339 | < Pakkenilleker] anden stavemåde for pakkenelliker, brugt om småting og mindre bagage. < Benauelse] ængstelse, benovelse. |
| 340 | < en Plads paa de høje Bænke] til højbords, dvs. blandt de fine. |
| 341 | < Forklæder] brugtes som barnedragt. |
| 342 | < Billedstøtte] statue. |