| [3] | < den polytekniske Skole] Polyteknisk Læreanstalt, oprettet 1829 på initiativ af H.C. Ørsted, havde fra begyndelsen to uddannelsesretninger: anvendt naturvidenskab (kemi) og mekanik. Fra 1857 kom en tredje retning til, bygningsingeniørvæsen. Læreanstalten fik først lokaler i to professorgårde i Studiestræde/Sankt Peders stræde i det indre København. I 1889 flyttede man til nye bygninger på Sølvtorvet, og i 1929 lagdes grundstenen til et nyt bygningskompleks på Østervoldgade. Fra 1962 rykkede man til Lundtoftesletten ved Kongens Lyngby. I 1933 skiftede læreanstalten navn til Danmarks Tekniske Højskole, fra 1994 Danmarks Tekniske Universitet. < Fortepiano] en tidlig udgave af klaveret. < studestædig] stædig som en stud, dvs. en kastreret tyr. Med bibetydningen dumstædig. < led] gik. |
| 4 | < Hagelbyger] dvs. haglbyger. |
| 5 | < Nybodersklokken] klokken på politivagten i Nyboder, et rækkehuskvarter i den nordlige del af det indre København. Kvarteret blev bygget som boliger for flådens folk i 1630’erne og 1640’erne på foranledning af Christian 4. I 1780’erne blev kvarteret udvidet i nordlig retning. Politivagten lå lige ved siden af brandstation nr. 5, sydvest for Sankt Pauls Kirke. Vagten blev nedlagt i 1888, men bygningen findes endnu på adressen Gammelvagt nr. 6. < et koldt Bad i et vaadt Lagen] En i datiden brugt måde at tage et koldt bad på var at gnide kroppen med et vådt lagen. Det var også praktisk i Nyboderlejligheden, hvor der ikke fandtes badeværelse. < Sovekammermøblet] natpotten. < det galante Fribytteri(’s)] det erotiske sørøveri. |
| 6 | < Madam] Ordet, der skiftede betydning i sidste halvdel af 1800-tallet, var oprindelig ikke nedsættende, men betegnede dog en social forskel. Madammer var ikke så fine som fruer, der var gift med mænd i rangklasserne. < Overhøjbaadsmand] Hr. Olufsen var før sin pensionering højbådsmand, dvs. den højst rangerende underofficer på et krigsskib. Med sin selvopfundne titulatur antyder Per, at madam Olufsen er hans overordnede. < Shagpibe] en kort pibe, som vi kender dem i dag, modsat den (nu gammeldags) lange pibe. |
| 7 | < Passiaren] snakken. < Obertømmermand] overtømmermand, den øverste tømmermand på et orlogsskib. < immerglade] altid glade. < Bolteslager] tømrer, der arbejder med at montere bolte. < Romtoddy] en blanding af rom, kogende vand (eller te) og sukker, eventuelt tilsat citron og krydderier. < Hjærtensfryds-Kvarter] Ægteparret Olufsen bor i Hjertensfrydgade i det nordlige Nyboder. < Humle] et strengeinstrument af citer-familien, hvor strengene anslås med et plekter. Stammer fra Holland og de frisiske øer, hvorfra den blev indført til Fanø i begyndelsen af 1800-tallet. |
| 8 | < Salsvindue] her: stuevindue. |
| 9 | < hvis Kone derfor kaldtes Frue] Titlen frue var frem til midten af 1800-tallet forbeholdt kvinder gift med rangspersoner. Officershustruerne i Nyboder titulerede frue. < valkyrieagtige] Valkyrierne er i nordisk mytologi en gruppe gudinder, der på Odins befaling udvælger, hvilke krigere der skal dø i kampen, og følger dem til Valhal. |
| 10 | < Plydses Hjemmesko] sutsko lavet af plys, et langluvet vævet stof. < (Foraars)jaket] til damer: et kort overstykke, der slutter tæt til kroppen og har ærmer. < Gadespejl] et skråtstillet spejl, som er skruet uden på vinduet, så man inde fra stuen kan se, hvem der færdes på gaden. |
| 11 | < den nyanlagte Boulevard] Efter sløjfningen af Københavns fæstningsvolde fra 1856 og fremefter fik voldgaderne et boulevardagtigt præg med flere trærækker og brede fortove. Per og Fransisca følges ad Nørre Voldgade (der blev omlagt til boulevard i 1878-82) og Øster Voldgade til Nyboder. < fordrede] krævede. |
| 12 | < Rosenborg-Gartnerierne] De kongelige gartnerier ved Rosenborg Slot optog med deres mistbænke og drivhuse den nordøstlige del af Kongens Have, i vinklen mellem Øster Voldgade og Sølvgade. De blev nedlagt i 1909, da man etablerede Dronningeporten ud mod Statens Museum for Kunst. < Fripostighed] dristighed. < Skjoldmø-Skikkelser] Skjoldmøer var kvinder, der i vikingetiden bar våben og deltog i krig. De var jordiske kvinder, ikke gudinder. |
| 13 | < Guds Ord fra Landet] uerfarent, naivt menneske, især brugt om piger. < fuldblodige] blodrige, livskraftige. < Søerne] Sankt Jørgens Sø, Peblingesøen og Sortedamssøen, der omkranser København mod vest og nordvest. |
| 14 | < idelig] stadig. |
| 15 | < Bedaarelse] fortryllelse. < ti Lispund] 80 kilo (afskaffet som officiel vægtenhed i 1861). < brutalt] her: dyrisk. |
| 16 | < Overtro] her: naiv, blind tro. < Ingemannsk Helt] Digteren B.S. Ingemann skrev foruden sine salmer både digte, dramaer, noveller og romaner. Hans mandlige helte er ofte idealistiske og kyske, således fx hovedpersonen i brevromanen »Varners pöetiske Vandringer«, 1813, der elsker sin Maria platonisk og aldrig fuldbyrder kærligheden seksuelt. |
| 18 | < bestaa] udstå, udholde. < Selvskuffelse] selvbedrag, illusion. |
| 19 | < Tuschpennen] en tegnepen, der dyppedes i tusch, dvs. en sort væske lavet af lampesod. Ikke det samme som vor tids tuschpen, der rummer vand- eller spritbaseret blæk. < Minerne] de underjordiske ladninger af sprængstof. |
| 20 | < Vandbygningsdirektøren(s)] direktøren for statens vandbygningsvæsen. Vandbygning er den gren af ingeniørvidenskaben, der beskæftiger sig med vandforsyningsanlæg, vandkraftanlæg, havnebygning, sluseanlæg, kystsikring og lignende. |
| 21 | < bi] vent. < kritiske] afgørende. < stedse] stadig. < endda] skønt, selv om. |
| 22 | < foresatte] besluttede. |
| 23 | < Benauelse] dvs. benovelse, forbavselse. < den ene, sikre Lykke-Spurv (...) de ti paa Taget flyve] hentydning til talemåden »en spurv (eller fugl) i hånden er bedre end ti på taget«, dvs. det lidt, man har, er bedre end det meget, man kan drømme om. Findes med variationer i E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, 1879, nr. 1677. |
| 24 | < Mene Tekel] advarsel, jf. Daniels Bog 5,26-28. Det er nogle aramæiske ord, som viser sig på væggen hos den babyloniske konge Belshassar, og som af profeten Daniel tydes således: »Gud har talt dit Riges Dage og gjort Ende paa det (...) du er vejet paa Vægtskaale og funden for let (...) adsplittet er dit Rige og givet Mederne og Perserne« (GT-1871). < skabet] dvs. med sygdommen skab, som forårsages af en mide, der lever i og på huden. < Kværken] halsen, struben. |
| 26 | < tvetydige] her: uklare. < den danske Ingeniørforening] Dansk Ingeniørforening blev først stiftet i 1892, men der eksisterede andre ingeniørforeninger før: Den polytekniske Forening (stiftet 1845/46), Polyteknisk Samfund (stiftet 1849) og Den private Ingeniørforening (stiftet 1856). Desuden stiftedes Den tekniske Forening i 1877. < Ingeniøroberst] oberst i Ingeniørkorpset, der sørgede for at bygge befæstninger, broer m.v. og havde ansvar for telegraftjenesten. < Foreningens højtansete Maanedsskrift] Dansk Ingeniørforening udgav fra sommeren 1892 bladet Ingeniøren. Allerede fra 1877 udsendte Den tekniske Forening imidlertid et månedsblad. |
| 28 | < Bedre op] højere endnu. < purhaaret] krøllet eller strithåret. < Næseklemmer] brille uden stænger, også kaldet lorgnet eller pincenez. |
| 29 | < Rørsofa] sofa med sæde og ryg af rørflet (svarende til rattan). |
| 30 | < Paaagtelse] dvs. på-agtelse, opmærksomhed. < pueril] barnagtig. < Trækvejs-Anlæg] pramdragerstier, ad hvilke man med heste kan trække de pramme, der ligger i åerne. < Gækkerier] narrestreger. |
| 32 | < le comble] (fr.) topmålet, for galt. < Croquis’er] (af fr.) udkast, skitser. < Parallelværker] kystsikringskonstruktioner, der opføres parallelt med kystlinjen, fx for at sikre skrænter mod bølgeerosion. < Indbygninger] dæmninger eller værker, der indbygges i vandløb, så vandmængden kan reguleres. < Faskinbeklædninger] En faskine er et sammenbundet knippe af grene, der bruges ved bygning af dæmninger og dræningsanlæg. Faskiner kunne bruges som beskyttelse af jordskråninger eller kanalvægge, hvad der formentlig er tale om her. < prentede] sirligt skrevne, kalligraferede. < Jernflid] intens flid. |
| 33 | < punkterede Bolværkslinje] kan betyde både gennembrudte bolværk og stiplede linje. |
| 34 | < skille Hveden fra Klinten] talemåde, der betyder at skelne mellem kornet og ukrudtet, det gode og det ubrugelige. Talemåden bygger på en lignelse fra Mattæusevangeliet 13,24-31 (NT-1819; i moderne oversættelser bruger man »ukrudtet« i stedet for »klinten«). < Projektmager] her: fantast. |
| 36 | < Aladdin] hovedpersonen i Adam Oehlenschlägers drama »Aladdin, eller Den forunderlige Lampe« (i Poetiske Skrifter, 1805), hvis titelperson er udvalgt af skæbnen eller naturen til at opnå lykken. Figuren stammer oprindelig fra Tusind og én nats eventyr. < Lampens Aand] Aladdins magiske hjælper i ovennævnte drama. |
| 37 | < Nathans Børn] Figuren dr. Nathan er bygget over Georg Brandes (1842-1927) og repræsenterer fremskridtet, det moderne. |
| 38 | < Akademielev] elev på Kunstakademiet. < Midder] dvs. mider. |
| 39 | < »Verdensbørnene«] de verdsligt indstillede. < Juden-Trompetere] En trompeter (med tryk på første stavelse) er en trompetist, men i overført betydning en forkynder, der højlydt lovpriser noget. ‘Juden’ er ty. for jøde og sigter til, at dr. Nathan/Georg Brandes er af jødisk afstamning. < Kadaver-Prosa] Et kadaver er et lig, men kan også betyde en udlevet, slap krop. Her et udtryk for, at Det Moderne Gennembruds forfattere skriver en prosa uden kraft. |
| 41 | < Luseknækker] egl. en der fanger lus og maser dem mellem fingrene; en sølle fyr. |
| 42 | < Avindsmand(s)] fjende. |
| 44 | < Ærgærrighed] ambition. |
| 45 | < Tabelværks-Kleresiet] Et kleresi er egl. et præsteskab, her brugt om en herskende klike. ‘Tabelværk’ hentyder til de faglige opslagsværker, som ingeniører kunne bruge. < Huspostille] egl. en bog med prædikener og gudelige betragtninger til brug ved andagt i hjemmet; her nedsættende om en forældet bevidsthed. |
| 46 | < Loftsgesimsen] stuklisten mellem loft og væg. |
| [49] | < Langelinje] gade langs Københavns yderhavn nordøst for Nyboder og Kastellet. Yndet sted for borgerskabet at promenere. Først i 1913 blev statuen af Den Lille Havfrue opsat ved Langelinie. < »interessant«] et nøgleord i romantismen (før Det Moderne Gennembrud), hvor det betegnede antydningen af skjulte dybder, hemmeligheder og erfaringer. < forsorne] friskfyragtige. |
| 50 | < fra Arilds Tid] siden de ældste tider. < omsigtsfuld] velovervejet, forsigtig. < Vandbygningsvæsen] organisering af vandforsyningsanlæg, vandkraftanlæg, havnebygning, sluseanlæg, kystsikring og lignende. |
| 52 | < formummede] forklædte, tilslørede. |
| 53 | < farisæiske] selvretfærdige, fordømmende. < Vanførhed] invaliditet, fysiske handicap. < Kong Pukkelrygs Land] Per fortæller selv historien i hæfte V: Lykke-Per. Hans store Værk, s.570. Der findes ikke noget eventyr om Kong Pukkelryg, men i Ludvig Holbergs roman Niels Klims underjordiske rejse, 1741, er der et land, Mardak, hvor flertallet af indbyggerne har aflange øjne og tvinger alle andre, der vil have et embede, til at sværge på, at en bestemt tavle er aflang, skønt den faktisk er kvadratisk (kap. 9). < Droskekuske] førere af hestetrukne hyrevogne, taxaer. |
| 54 | < »Jøder«] tidligere almindelig betegnelse for ågerkarle. < Prokuratorer] ældre betegnelse for sagførere (titlen blev sidst uddelt i 1868); også brugt nedsættende, fx i sammensætningen prokurator-kneb. < Variété-Bekendte] bekendte fra teatre, hvor der serveres mad og drikke, mens publikum ser en forestilling med lette, ofte vovede sang- og dansenumre. |
| 55 | < Højbaadsmanden] den højst rangerende underofficer på et krigsskib. < Brøndstræde-Kvarteret] Store og Lille Brøndstræde lå mellem Gothersgade og Vognmagergade i det indre København, omtrent hvor Lønporten ligger i dag. De forsvandt i 1909. Brøndstrædekvarteret var præget af fattigdom, kriminalitet og prostitution. < Gadespejlet] et skråtstillet spejl, som er skruet uden på vinduet, så man inde fra stuen kan se, hvem der færdes på gaden. < magtstjaalet] overvældet og svækket. |
| 57 | < Gadens barmhjærtige Søstre] de prostituerede. ‘Barmhjertige søstre’ bruges normalt om kvindelige medlemmer af religiøse ordener (fx nonner), der tager sig af sygepleje og fattigforsorg. < Trælleaag] omtrent: slavelænker. En træl er en slave, og et åg er den træstang, lagt over skuldrene og nakken, som vedkommende bærer sine byrder i. < Helligdagsforordninger] offentlige bestemmelser om, at der ikke måtte arbejdes og butikker ikke holde åbent på søn- og helligdage. |
| 58 | < Pibekraverne] præsterne. < Havannacigar] cigar lavet af særlig fin tobak fra Cuba, hvis hovedstad hedder Havana. < Tinknapper] som nemlig også bruges i præstekjoler. |
| 59 | < Skærtorsdagsslaget paa Reden] et søslag udkæmpet mellem den danske flåde, der lå utilrigget og forankret ud for Københavns red, og en engelsk flåde. Slaget fandt sted Skærtorsdag den 2. april 1801 og blev vundet af englænderne, der ødelagde en stor del af den danske flåde. |
| 60 | < svindsottigt] tuberkuløst, overført: hensygnet. < Fribytterlyst] lyst til sørøverlivet; eventyrtrang. |
| 61 | < han havde jo sin Nar] at han ikke havde sin nar. < Modelaps] lapset herre klædt efter sidste mode. |
| 62 | < raaber (...) i Gevær] kalder til våben. |
| 63 | < Vantrivninger] krøblinge. |
| 64 | < vistnok] kan både betyde ganske vist og måske. |
| 65 | < Parykkerne] de snæversynede mænd, pedanterne. |
| 66 | < Herskabs-Ekvipage] et fornemt køretøj med forspændte heste. < Fod] gl. måleenhed, i 1907 afløst af metersystemet; 1 fod var godt 30 cm. |
| 67 | < Udflugter] undskyldninger, bortforklaringer. |
| 69 | < Madam] Ordet, der skiftede betydning i sidste halvdel af 1800-tallet, var oprindelig ikke nedsættende, men betegnede dog en social forskel. Madammer var ikke så fine som fruer, der var gift med mænd i rangklasserne. |
| 70 | < Vistnok] ganske vist. < Ingensinde] aldrig. |
| 72 | < Hotel d’Angleterre] gammelt og fornemt hotel på Kongens Nytorv i København. Navnet betyder England på fransk. < Kællingen] den gamle kone; ikke helt så nedsættende som i dag, men dog med en bibetydning af enfoldighed. |
| 73 | < udadleligt] ulasteligt, perfekt. < Aaringers] flere års. < langbartede] med lange bakkenbarter. |
| 74 | < tarveligt] simpelt, beskedent. |
| 76 | < Nervøsitet] vedvarende følelse af nervebelastning eller stress. < to hundrede Guldstykker] I perioden 1875-1914 brugte Danmark guldmøntfod, hvilket betød, at Nationalbanken var forpligtet til at indløse pengesedler med guldmønt af samme pålydende, når det forlangtes af en borger. Både 10- og 20-kronemønterne var af guld, men hvis man regner med 20-kroner alene, svarer 200 guldstykker altså til 4000 kr., hvilket i 1880’erne var årslønnen for en professor. |
| 79 | < Hofjægermesterinde] gift med en hofjægermester, som havde rang i anden klasse ud af samfundets i alt ni rangklasser. Ærestitlen hofjægermester gives til godsejere. |
| 80 | < Trudsholm] En herregård af dette navn ligger mellem Randers og Hadsund. I de følgende hæfter hedder den Kærsholm. |
| 81 | < havde alle Avtoriteterne i Lommen] Der sigtes formentlig til det politiske godsejervælde, som herskede i Danmark mellem Grundlovsrevisionen 1866 og Systemskiftet 1901, især i provisorieårene 1885-94, hvor Højre under godsejeren J.B.S. Estrup regerede imod Folketingets flertal. |
| 83 | < Lejekaserner] udlejningsejendomme med små, relativt billige lejligheder. |
| 84 | < perlemodersindlagt] dvs. med indlagte dekorationer af perlemor. < svære Billedværker] store illustrerede bøger, oftest med reproduktioner af berømte malerier. Reproduktion af billeder var dyrt. |
| 85 | < Syjomfru] ugift kvinde, som lever af at gå ud og sy for andre. |
| 86 | < net] pæn, nydelig. < vel bevaret] vel forvaret, ved sin fornufts fulde brug. |
| 87 | < anbefale mig] tage afsked. < fordum] tidligere. |
| 88 | < forestille] præsentere. |
| 89 | < Bajadere] indisk tempeldanserinde; også: prostitueret. < palmesvingende] dvs. svingende med palmegrene, symbolet på sejr og hæder. < Genier] (med hårdt g og tryk på første stavelse) skytsånder. |
| 90 | < halvlakerede Støvler] korte herrestøvler med laklæder på fodstykket og mat læder eller tekstil på skaftet. |
| 93 | < Armodspræg] præg af fattigdom. < Byron] efter den engelske digter og adelsmand George Gordon, Lord Byron (1788-1824), der var typen på den romantiske helt, smuk og interessant. < lider] synes om. |
| 94 | < Pund] ældre måleenhed, svarende til ½ kilo. < holde (...) tilgode] bære over med, tilgive. < Jeg synes, jeg lugter Kristenblod] hentydning til troldens replik i flere folkeeventyr, når den kommer hjem til sin hule, hvor et menneske har været på besøg eller har gemt sig. Se fx eventyret »Den fugl Grif«. |
| 95 | < Knebren] snakken. < Akvisition] akkvisition, erhvervelse. < Pibekrave] dvs. præst. < koscher Svinesteg] ‘ren’ flæskesteg. Kosher kaldes den mad, som det ifølge de jødiske regler er tilladt at spise; svinekød er ‘urent’ og ikke kosher, jf. 5. Mosebog 14. |
| 96 | < Martensens Etik] Den christelige Ethik, 1871-78, af H.L. Martensen, der var biskop over Sjællands Stift. |
| 97 | < Iltogsfart] rejse med hurtigtog, lyntogstur. < det genfødte Tyskland(s)] Tyskland, der hidtil havde bestået af en række større og mindre fyrstendømmer, var i 1871 blevet forenet til et kejserrige under preussisk lederskab, med Berlin som hovedstad og med Preussens kansler Otto von Bismarck som rigskansler. < det nyskabte Kiel] Før Anden Slesvigske Krig i 1864 var Kiel en del af den danske konges besiddelser, men derefter blev byen en af Tysklands vigtigste flådebaser, hvad der førte til en kraftig vækst. |
| 98 | < Grundtvigianske Pilegrims-Hatte] En grundtvigianerhat var en nedsættende betegnelse for en blød, bredskygget hat, der ofte blev båret af folk, som var tilhængere af præsten og digteren N.F.S. Grundtvig (1783-1872). En pilgrimshat var en stor, rund hat, der blev båret på pilgrimsfærd. < stedse] stadig. < Studenterforeningen paa Gammelholm] Studenterforeningen, stiftet 1820, havde frem til 1930’erne et åndsaristokratisk og konservativt præg. I 1863 lod foreningen opføre et palæ på hjørnet af Holmens Kanal og Holbergsgade, hvor den holdt til indtil 1910. (I dag rummer huset Forsvarsministeriet). |
| 99 | < Torneroses Rige] hentydning til folkeeventyret om Tornerose, der første gang blev nedskrevet i 1300-tallet. Det findes i flere versioner, bedst kendt er brødrene Grimms fra 1812. Hovedhandlingen er, at en prinsesse stikker sig på en ten og sammen med slottets øvrige beboere falder i en hundredårig søvn, mens en høj tjørnehæk vokser op omkring slottet. Søvnen ophører, da en prins trænger gennem hækken og kysser prinsessen. < Rosenflor] rosenblomster. < Spekulationen(s)] ofte en betegnelse for den hegelianske filosofi, som beherskede dansk åndsliv fra 1830’erne til Det Moderne Gennembrud. < hin »langvejsfra hjemvendende« Mand i Æventyret (...) vække Kæmperne af deres Stensøvn] Der kan ikke identificeres noget eventyr eller sagn med denne handling. Det er sandsynligvis Pontoppidans egen opfindelse, men med indslag af kendte sagntræk, bl.a. Holger Danske, der sover under jorden, indtil Danmark kommer i den yderste nød. |
| 100 | < tykblodede] betyder normalt sanselige, men her snarere flegmatiske, ubevægelige. |
| 101 | < gøre ham Menneskene underdanige] allusion til 1. Mosebog 1,28, hvor Gud siger til Adam og Eva: »opfylder Jorden, og gører eder den underdanig« (GT-1871, i dag: »underlæg jer den«). < Jeg kommer, jeg ser, jeg sejrer] efter det latinske »veni, vidi, vici« (jeg kom, jeg så, jeg sejrede), den indskrift, som den romerske hærfører Gaius Julius Cæsar lod bære i sit triumftog efter sejren over Pharnaces 2. af Pontos i slaget ved Zela år 47 f.Kr. Jf. I, 74. |
| [105] | < Børsrampen(s)] indgangen til Børsbygningen skete i den vestlige gavl ad en bred rampe, i hver side af hvilken der voksede en række træer. < galonerede] udstyret med galoner, dvs. farvede bånd, på sin uniform. < mellem syv og otte Millioner] en meget stor formue. Sammenligningsvis blev herregården Løvenholm på Djursland i 1887 solgt for 520.000 kr. Den havde et tilliggende på ca. 1700 hektar fordelt på skov, ager, eng, tørvemose, uopdyrket hede og park m.v. Philip Salomon ville altså kunne købe 14-15 sådanne herregårde. |
| 106 | < Kursnoteringen] fastsættelsen af dagens aktiekurser. < Sjakrer] småhandlende, som regel af jødisk herkomst (»sjakrejøde«). < Salomon Goldkalb] hentydning til Johan Ludvig Heibergs vaudeville Kong Salomon og Jørgen Hattemager, 1825, hvor der forekommer en person ved navn Salomon Goldkalb (dvs. Guldkalv, jf. 2. Mosebog 32). < Fuldskibe] fuldriggere, sejlskibe med mindst tre fuldt riggede master. < vestindiske Plantager] sukkerplantager i Dansk Vestindien, dvs. øerne Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix, der i 1917 blev solgt til USA og nu hedder Virgin Islands. |
| 107 | < Jødeforfølgelsen i 1819] den såkaldte jødefejde fra september 1819 til januar 1820 var en egentlig pogrom (til forskel fra den litterære jødefejde 1813-14). Optøjerne var værst i København, men fandt også sted i byer som Odense og Helsingør. Der blev fremsat beskyldninger om, at jøderne havde ansvaret for Danmarks nationale ulykker, fx statsbankerotten i 1813, og en række jødiske handlende fik hærget deres hjem og butikker. < Spotternes] de hånliges. < Hajduk] dvs. hejduk, uniformeret tjener, normalt for en fyrste. < hundrede Rigsbankdaler] Rigsbankdaleren blev indført efter statsbankerotten i 1813 og erstattede den hidtidige rigsdaler kurant, men var kun en sjettedel værd. Den blev i 1875 erstattet af kronen. Priserne var meget svingende i årene lige efter statsbankerotten; i 1813 kostede en favn (dvs. 2,23 m³) brænde 75-82½ rbd., men i 1819 var prisen faldet til 12-13 rbd. |
| 108 | < Snurrepiberier] kuriosa, mærkværdigheder. < Mil] frem til 1907 officielt dansk længdemål, 1 mil = ca. 7½ km. |
| 109 | < en Mark] dansk mønt frem til 1875; 1 mark var en sjettedel af en rigsdaler og svarede til 16 skilling. < Skt. Hans Hospital] oprettet allerede i 1600-tallet i København som sindssygeanstalt og pesthospital, men flyttet til Roskilde i årene 1808-16. I dag hedder det Psykiatrisk Center Sankt Hans. |
| 110 | < Mesalliance] (af fr.) et ægteskab under hendes stand. |
| 111 | < flettede Bukler] fletninger formet til en rulle eller krølle. |
| 112 | < »forklejnede«] gjort mindre eller ringere. < »Smaus«] skældsord om jøde (»jødesmaus«). |
| 113 | < Flanealderen(s)] En flane er egentlig en ustabil, overfladisk kvinde, men her betyder ordet teenager. < Demant-Konfekt] konfekt fra firmaet F. Demant i Frederiksberggade, København (den vestlige ende af ‘Strøget’). Konfekturefabrikken blev grundlagt af A. Demant i 1858 og overgik i 1888 til en ny ejer under navnet F. Demants Efterfølger. |
| 114 | < Overpræsidenten(s)] den øverste embedsmand i København, som indtil 1938 var formand for byens magistrat. < den ulykkelige Krig] Anden Slesvigske Krig i 1864, der endte med afståelsen af Slesvig og Holsten til Preussen. |
| 115 | < ingensinde] aldrig. < Tarantella] en temperamentsfuld syditaliensk dans i 6/8-takt. |
| 117 | < Bindehund] lænkehund, vogter. |
| 118 | < evnukagtig] impotent. En eunuk var en kastreret mand, der i arabiske lande ofte blev brugt til at vogte en sultans harem. |
| 120 | < Vistnok] ganske vist. |
| 121 | < gabede] gloede. < Pjaltedragter] klæder af pjalter eller klude. |
| 122 | < Patteglutter] pattebørn, spædbørn, som ammes. |
| 124 | < fordrevne russiske Jøder] Efter mordet på den russiske zar Aleksander 2. i 1881 skyllede den første af en række pogromer gennem Rusland, hvilket førte til en masseudvandring af russiske jøder. En del af dem kom også til Danmark. |
| 125 | < forøvet] begået. < viste ind paa] pegede hen på. |
| 126 | < skændet] voldtaget. < Achtung] (ty.) giv agt, pas på! < passiarede] snakkede sammen. |
| 127 | < Beamter(-Skikkelser)] (ty.) embedsmand. |
| 128 | < Pariakaste] Pariaerne er den befolkningsgruppe, der falder uden for det indiske kastesystem, de kasteløse. |
| 129 | < Israeliter] jøder. Staten Israel blev først oprettet i 1948. |
| 130 | < komme over] overvinde sig til. < Officiant(-Skikkelser)] embedsmand af lavere rang, betjent. |
| 131 | < Almuelærerinde] folkeskolelærer. < den fritænkerisk-liberale – saakaldte »evropæiske« – Gruppe] også kaldet det litterære Venstre, en fraktion af partiet Venstre, som var tæt knyttet til Georg og Edvard Brandes. Gruppens talerør blev fra 1884 avisen Politiken. |
| 134 | < tre Alen] knap 190 cm. En alen var indtil 1907 officielt dansk mål, svarende til ca. 63 cm. < Vaabengny] kamplarm. < Flagreslips] en sløjfe bundet om halsen og med nedhængende løse ender, også kaldet kunstnerslips. < Mavekatarrh] dvs. mavekatar, i bred betydning: ondt i maven. < satyrisk] vellystigt, dæmonisk. |
| 135 | < Snurbart] overskæg, evt. med snoede spidser. < Føljetonist] en forfatter af avisartikler om litteratur og kunst. |
| 136 | < forestillede] præsenteret. < Rygeværelset] eller herreværelset, hvor herrerne samledes efter middagen for at ryge og drikke kaffe med likør eller cognac. Damerne røg ikke og samledes i en af de andre stuer. |
| 138 | < idelige] stadige. < med Respekt at sige] undskyld udtrykket. < Permissionerne] bukserne. |
| 139 | < Vildmandsætling] efterkommer af vildmænd. < »Manillaer«] cigarer fra øen Manila i Indonesien. |
| 140 | < Vandbygningsprojekt] Vandbygning er den gren af ingeniørvidenskaben, der beskæftiger sig med vandforsyningsanlæg, vandkraftanlæg, havnebygning, sluseanlæg, kystsikring og lignende. |
| 141 | < et Par tusinde Kroner] Per arvede 200 guldstykker, hvilket i bedste fald kunne omregnes til 4000 kr. og svarede til årslønnen for en professor. < reduceret] forhutlet. < slaaes op] hjælpes frem, gøres til noget stort. < Opstandernæsen] opstoppernæsen, her måske overført om én med næsen i sky. |
| 142 | < dit Papir] dvs. cigaretten, der i modsætning til cigaren ikke er omviklet med tobaksblade. |
| 143 | < snyder sig] snyder næsen, dvs. holder sig for det ene næsebor og blæser snot ud gennem det andet (uden lommetørklæde). |
| 144 | < Jomfru Næsvis] betegnelse for en fræk pige, fx brugt i Johan Ludvig Heibergs vaudeville Aprilsnarrene, 1826. < Hanswurst] den naragtige person i ældre tyske komedier. < forborgent] skjult. |
| 147 | < Vistnok] ganske vist. |
| 148 | < Sekretæren] et skab med skuffer eller små rum øverst og en frontplade, der kan klappes ned, så den kan bruges som skrivepult; chatollet. < den kogende Lyd af Lampen] Det var en olielampe, en såkaldt moderatørlampe med en særlig anordning, så man kunne regulere olietilførslen og dermed lyset. Kan ses på Wilhelm Marstrands maleri af det heibergske hjem, 1870. |
| 149 | < Palmeøen] jf. side 60: »en Palmeø i Sydhavet«. |
| 150 | < Liljerne paa Marken] jf. Mattæusevangeliet 6,28 og Lukasevangeliet 12,27. < Fuglene, der ikke sanke i Lade] jf. Mattæusevangeliet 6,26 og Lukasevangeliet 12,24. < »Rust og Møl ej kan fortære«] jf. Mattæusevangeliet 6,20. < Paa Knæ for Mammon] allusion til det slagord, som præsten Vilhelm Beck, formand for Indre Mission, i 1896 lancerede i sit opgør med den moderne Bibelkritik: »På knæ for Bibelen, professorer!«. < Troldeham] troldehud, som havde skjult hans sande menneskevæsen. |
| 151 | < leve Livet efter dettes egne Love] allusion til en formulering i sidste kapitel af J.P. Jacobsens roman Niels Lyhne, 1880: »lade Livet forme sig om Livets egne Love«. |
| 152 | < Bismarck-Politik] Otto von Bismarck var siden dannelsen af det tyske kejserrige i 1871 og frem til 1890 rigskansler. < Blaastrømpe] nedsættende om kvinde, der skrev bøger og havde intellektuelle ambitioner. |
| 153 | < Billedværk] illustreret bog, formentlig med reproduktioner af berømte malerier. |
| 154 | < flovt] kraftløst, banalt. |
| 156 | < stort Toilette] festlig klædedragt, oftest balkjole. < Skindslaget] et slag, dvs. en ærmeløs kappe, af skind eller pelsværk. |