| <!--Noter før side 1--> <!-- noter til side 3--> | |
| [3] | < den polytekniske Skole] Polyteknisk Læreanstalt, oprettet 1829 på initiativ af H.C. Ørsted, havde fra begyndelsen to uddannelsesretninger: Anvendt naturvidenskab (kemi) og Mekanik. Fra 1857 kom en tredje retning til, Bygningsingeniørvæsen. Læreanstalten fik først lokaler i to professorgårde i Studiestræde/Sankt Peders stræde i det indre København. I 1889 flyttede man til nye bygninger på Sølvtorvet, og i 1929 lagdes grundstenen til et nyt bygningskompleks på Østervoldgade. Fra 1962 rykkede man til Lundtoftesletten ved Kongens Lyngby. I 1933 skiftede læreanstalten navn til Danmarks Tekniske Højskole, fra 1994 Danmarks Tekniske Universitet. < Fortepiano] en tidlig udgave af klaveret. < studestædig] stædig som en stud, dvs. en kastreret tyr. Med bibetydningen dumstædig. < led] gik. <!-- noter til side 4--> |
| 4 | < Hagelbyger] dvs. haglbyger. <!-- noter til side 5--> |
| 5 | < Nybodersklokken] klokken på politivagten i Nyboder, et rækkehuskvarter i den nordlige del af det indre København. Kvarteret blev bygget som boliger for flådens folk i 1630’erne og 1640’erne på foranledning af Christian 4. I 1780’erne blev kvarteret udvidet i nordlig retning. Politivagten lå lige ved siden af brandstation nr. 5, sydvest for Sankt Pauls Kirke. Vagten blev nedlagt i 1888, men bygningen findes endnu på adressen Gammelvagt nr. 6. < et koldt Bad i et vaadt Lagen] En i datiden brugt måde at tage et koldt bad på var at gnide kroppen med et vådt lagen. Det var også praktisk i Nyboderlejligheden, hvor der ikke fandtes badeværelse. < Sovekammermøblet] natpotten. < det galante Fribytteri(’s)] det erotiske sørøveri. <!-- noter til side 6--> |
| 6 | < Madam] Ordet, der skiftede betydning i sidste halvdel af 1800-tallet, var oprindelig ikke nedsættende, men betegnede dog en social forskel. Madammer var ikke så fine som fruer, der var gift med mænd i rangklasserne. < Overhøjbaadsmand] Hr. Olufsen var før sin pensionering højbådsmand, dvs. den højst rangerende underofficer på et krigsskib. Med sin selvopfundne titulatur antyder Per, at madam Olufsen er hans overordnede. < Shagpibe] en kort pibe, som vi kender dem i dag, modsat den (nu gammeldags) lange pibe. <!-- noter til side 7--> |
| 7 | < Passiaren] snakken. < Obertømmermand] overtømmermand, den øverste tømmermand på et orlogsskib. < immerglade] altid glade. < Bolteslager] tømrer, der arbejder med at montere bolte. < Romtoddy] en blanding af rom, kogende vand (eller te) og sukker, eventuelt tilsat citron og krydderier. < Hjærtensfryds-Kvarter] Ægteparret Olufsen bor i Hjertensfrydgade i det nordlige Nyboder. < Humle] et strengeinstrument af citer-familien, hvor strengene anslås med et plekter. Stammer fra Holland og de frisiske øer, hvorfra den blev indført til Fanø i begyndelsen af 1800-tallet. <!-- noter til side 8--> |
| 8 | < Salsvindue] her: stuevindue. <!-- noter til side 9--> |
| 9 | < hvis Kone derfor kaldtes Frue] Titlen frue var frem til midten af 1800-tallet forbeholdt kvinder gift med rangspersoner. Officershustruerne i Nyboder titulerede frue. < valkyrieagtige] Valkyrierne er i nordisk mytologi en gruppe gudinder, der på Odins befaling udvælger, hvilke krigere der skal dø i kampen, og følger dem til Valhal. <!-- noter til side 10--> |
| 10 | < Plydses Hjemmesko] sutsko lavet af plys, et langluvet vævet stof. < (Foraars)jaket] til damer: et kort overstykke, der slutter tæt til kroppen og har ærmer. < Gadespejl] et skråtstillet spejl, som er skruet uden på vinduet, så man inde fra stuen kan se, hvem der færdes på gaden. <!-- noter til side 11--> |
| 11 | < den nyanlagte Boulevard] Efter sløjfningen af Københavns fæstningsvolde fra 1856 og fremefter fik voldgaderne et boulevardagtigt præg med flere trærækker og brede fortove. Per og Fransisca følges ad Nørre Voldgade (der blev omlagt til boulevard i 1878-82) og Øster Voldgade til Nyboder. < fordrede] krævede. <!-- noter til side 12--> |
| 12 | < Rosenborg-Gartnerierne] De kongelige gartnerier ved Rosenborg Slot optog med deres mistbænke og drivhuse den nordøstlige del af Kongens Have, i vinklen mellem Øster Voldgade og Sølvgade. De blev nedlagt i 1909, da man etablerede Dronningeporten ud mod Statens Museum for Kunst. < Fripostighed] dristighed. < Skjoldmø-Skikkelser] Skjoldmøer var kvinder, der i vikingetiden bar våben og deltog i krig. De var jordiske kvinder, ikke gudinder. <!-- noter til side 13--> |
| 13 | < Guds Ord fra Landet] uerfarent, naivt menneske, især brugt om piger. < fuldblodige] blodrige, livskraftige. < Søerne] Sankt Jørgens Sø, Peblingesøen og Sortedamssøen, der omkranser København mod vest og nordvest. <!-- noter til side 14--> |
| 14 | < idelig] stadig. <!-- noter til side 15--> |
| 15 | < Bedaarelse] fortryllelse. < ti Lispund] 80 kilo (afskaffet som officiel vægtenhed i 1861). < brutalt] her: dyrisk. <!-- noter til side 16--> |
| 16 | < Overtro] her: naiv, blind tro. < Ingemannsk Helt] Digteren B.S. Ingemann skrev foruden sine salmer både digte, dramaer, noveller og romaner. Hans mandlige helte er ofte idealistiske og kyske, således fx hovedpersonen i brevromanen »Varners pöetiske Vandringer« (1813), der elsker sin Maria platonisk og aldrig fuldbyrder kærligheden seksuelt. <!-- noter til side 18--> |
| 18 | < bestaa] udstå, udholde. < Selvskuffelse] selvbedrag, illusion. <!-- noter til side 19--> |
| 19 | < Tuschpennen] en tegnepen, der dyppedes i tusch, dvs. en sort væske lavet af lampesod. Ikke det samme som vor tids tuschpen, der rummer vand- eller spritbaseret blæk. < Minerne] de underjordiske ladninger af sprængstof. <!-- noter til side 20--> |
| 20 | < Vandbygningsdirektøren(s)] direktøren for statens vandbygningsvæsen. Vandbygning er den gren af ingeniørvidenskaben, der beskæftiger sig med vandforsyningsanlæg, vandkraftanlæg, havnebygning, sluseanlæg, kystsikring og lignende. <!-- noter til side 21--> |
| 21 | < bi] vent. < kritiske] afgørende. < stedse] stadig. < endda] skønt, selv om. <!-- noter til side 22--> |
| 22 | < foresatte] besluttede. <!-- noter til side 23--> |
| 23 | < Benauelse] dvs. benovelse, forbavselse. < den ene, sikre Lykke-Spurv (...) de ti paa Taget flyve] hentydning til talemåden »en spurv (eller fugl) i hånden er bedre end ti på taget«, dvs. det lidt, man har, er bedre end det meget, man kan drømme om. Findes med variationer i E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, 1879, nr. 1677. <!-- noter til side 24--> |
| 24 | < Mene Tekel] advarsel, jf. Daniels Bog 5,26-28. Det er nogle aramæiske ord, som viser sig på væggen hos den babyloniske konge Belshassar, og som af profeten Daniel tydes således: »Gud har talt dit Riges Dage og gjort Ende paa det (...) du er vejet paa Vægtskaale og funden for let (...) adsplittet er dit Rige og givet Mederne og Perserne« (GT-1871). < skabet] dvs. med sygdommen skab, som forårsages af en mide, der lever i og på huden. < Kværken] halsen, struben. <!-- noter til side 26--> |
| 26 | < tvetydige] her: uklare. < den danske Ingeniørforening] Dansk Ingeniørforening blev først stiftet i 1892, men der eksisterede andre ingeniørforeninger før: Den polytekniske Forening (stiftet 1845/46), Polyteknisk Samfund (stiftet 1849) og Den private Ingeniørforening (stiftet 1856). Desuden stiftedes Den tekniske Forening i 1877. < Ingeniøroberst] oberst i Ingeniørkorpset, der sørgede for at bygge befæstninger, broer m.v. og havde ansvar for telegraftjenesten. < Foreningens højtansete Maanedsskrift] Dansk Ingeniørforening udgav fra sommeren 1892 bladet Ingeniøren. Allerede fra 1877 udsendte Den tekniske Forening imidlertid et månedsblad. <!-- noter til side 28--> |
| 28 | < Bedre op] højere endnu. < purhaaret] krøllet eller strithåret. < Næseklemmer] brille uden stænger, også kaldet lorgnet eller pincenez. <!-- noter til side 29--> |
| 29 | < Rørsofa] sofa med sæde og ryg af rørflet (svarende til rattan). <!-- noter til side 30--> |
| 30 | < Paaagtelse] dvs. på-agtelse, opmærksomhed. < pueril] barnagtig. < Trækvejs-Anlæg] pramdragerstier, ad hvilke man med heste kan trække de pramme, der ligger i åerne. < Gækkerier] narrestreger. <!-- noter til side 32--> |
| 32 | < le comble] (fr.) topmålet, for galt. < Croquis’er] (af fr.) udkast, skitser. < Parallelværker] kystsikringskonstruktioner, der opføres parallelt med kystlinjen, fx for at sikre skrænter mod bølgeerosion. < Indbygninger] dæmninger eller værker, der indbygges i vandløb, så vandmængden kan reguleres. < Faskinbeklædninger] En faskine er et sammenbundet knippe af grene, der bruges ved bygning af dæmninger og dræningsanlæg. Faskiner kunne bruges som beskyttelse af jordskråninger eller kanalvægge, hvad der formentlig er tale om her. < prentede] sirligt skrevne, kalligraferede. < Jernflid] intens flid. <!-- noter til side 33--> |
| 33 | < punkterede Bolværkslinje] kan betyde både gennembrudte bolværk og stiplede linje. <!-- noter til side 34--> |
| 34 | < skille Hveden fra Klinten] talemåde, der betyder at skelne mellem kornet og ukrudtet, det gode og det ubrugelige. Talemåden bygger på en lignelse fra Mattæusevangeliet 13,24-31 (NT-1819; i moderne oversættelser bruger man »ukrudtet« i stedet for »klinten«). < Projektmager] her: fantast. <!-- noter til side 36--> |
| 36 | < Aladdin] hovedpersonen i Adam Oehlenschlägers drama Aladdin eller den forunderlige Lampe (i Poetiske Skrifter, 1805), hvis titelperson er udvalgt af skæbnen eller naturen til at opnå lykken. Figuren stammer oprindelig fra Tusind og én nats eventyr. < Lampens Aand] Aladdins magiske hjælper i ovennævnte drama. <!-- noter til side 37--> |
| 37 | < Nathans Børn] Figuren dr. Nathan er bygget over Georg Brandes og repræsenterer fremskridtet, det moderne. <!-- noter til side 38--> |
| 38 | < Akademielev] elev på Kunstakademiet. < Midder] dvs. mider. <!-- noter til side 39--> |
| 39 | < Verdensbørnene] de verdsligt indstillede. < Juden-Trompetere] En trompeter (med tryk på første stavelse) er en trompetist, men i overført betydning en forkynder, der højlydt lovpriser noget. ’Juden’ er ty. for jøde og sigter til, at dr. Nathan/Georg Brandes er af jødisk afstamning. < Kadaver-Prosa] Et kadaver er et lig, men kan også betyde en udlevet, slap krop. Her et udtryk for, at Det Moderne Gennembruds forfattere skriver en prosa uden kraft. <!-- noter til side 41--> |
| 41 | < Luseknækker] egl. en der fanger lus og maser dem mellem fingrene; en sølle fyr. <!-- noter til side 42--> |
| 42 | < Avindsmand(s)] fjende. <!-- noter til side 44--> |
| 44 | < Ærgærrighed] ambition. <!-- noter til side 45--> |
| 45 | < Tabelværks-Kleresiet] Et kleresi er egl. et præsteskab, her brugt om en herskende klike. ’Tabelværk’ hentyder til de faglige opslagsværker, som ingeniører kunne bruge. < Huspostille] egl. en bog med prædikener og gudelige betragtninger til brug ved andagt i hjemmet; her nedsættende om en forældet bevidsthed. <!-- noter til side 46--> |
| 46 | < Loftsgesimsen] stuklisten mellem loft og væg. <!-- noter til side 49--> |
| [49] | < Langelinje] gade langs Københavns yderhavn nordøst for Nyboder og Kastellet. Yndet sted for borgerskabet at promenere. Først i 1913 blev statuen af Den Lille Havfrue opsat ved Langelinie. < »interessant«] et nøgleord i romantismen (før Det Moderne Gennembrud), hvor det betegnede antydningen af skjulte dybder, hemmeligheder og erfaringer. < forsorne] friskfyragtige. <!-- noter til side 50--> |
| 50 | < fra Arilds Tid] siden de ældste tider. < omsigtsfuld] velovervejet, forsigtig. < Vandbygningsvæsen] organisering af vandforsyningsanlæg, vandkraftanlæg, havnebygning, sluseanlæg, kystsikring og lignende. <!-- noter til side 52--> |
| 52 | < formummede] forklædte, tilslørede. <!-- noter til side 53--> |
| 53 | < farisæiske] selvretfærdige, fordømmende. < Vanførhed] invaliditet, fysiske handicap. < Kong Pukkelrygs Land] Per fortæller selv historien i V, s. 71. Der findes ikke noget eventyr om Kong Pukkelryg, men i Ludvig Holbergs roman Niels Klims underjordiske rejse (1741) er der et land, Mardak, hvor flertallet af indbyggerne har aflange øjne og tvinger alle andre, der vil have et embede, til at sværge på, at en bestemt tavle er aflang, skønt den faktisk er kvadratisk (kap. 9). < Droskekuske] førere af hestetrukne hyrevogne, taxaer. <!-- noter til side 54--> |
| 54 | < »Jøder«] tidligere almindelig betegnelse for ågerkarle. < Prokuratorer] ældre betegnelse for sagførere (titlen blev sidst uddelt i 1868); også brugt nedsættende, fx i sammensætningen prokurator-kneb. < Variété-Bekendte] bekendte fra teatre, hvor der serveres mad og drikke, mens publikum ser en forestilling med lette, ofte vovede sang- og dansenumre. <!-- noter til side 55--> |
| 55 | < Højbaadsmanden] den højst rangerende underofficer på et krigsskib. < Brøndstræde-Kvarteret] Store og Lille Brøndstræde lå mellem Gothersgade og Vognmagergade i det indre København, omtrent hvor Lønporten ligger i dag. De forsvandt i 1909. Brøndstrædekvarteret var præget af fattigdom, kriminalitet og prostitution. < Gadespejlet] et skråtstillet spejl, som er skruet uden på vinduet, så man inde fra stuen kan se, hvem der færdes på gaden. <!-- noter til side 56--> < magtstjaalet] overvældet og svækket. <!-- noter til side 57--> |
| 57 | < Gadens barmhjærtige Søstre] de prostituerede. ’Barmhjertige søstre’ bruges normalt om kvindelige medlemmer af religiøse ordener (fx nonner), der tager sig af sygepleje og fattigforsorg. < Trælleaag] omtrent: slavelænker. En træl er en slave, og et åg er den træstang, lagt over skuldrene og nakken, som vedkommende bærer sine byrder i. < Helligdagsforordninger] offentlige bestemmelser om, at der ikke måtte arbejdes og butikker ikke holde åbent på søn- og helligdage. <!-- noter til side 58--> |
| 58 | < Pibekraverne] præsterne. < Havannacigar] cigar lavet af særlig fin tobak fra Cuba, hvis hovedstad hedder Havana. < Tinknapper] som nemlig også bruges i præstekjoler. <!-- noter til side 59--> |
| 59 | < Skærtorsdagsslaget paa Reden] et søslag udkæmpet mellem den danske flåde, der lå utilrigget og forankret ud for Københavns red, og en engelsk flåde. Slaget fandt sted Skærtorsdag den 2. april 1801 og blev vundet af englænderne, der ødelagde en stor del af den danske flåde. <!-- noter til side 60--> |
| 60 | < svindsottigt] tuberkuløst, overført: hensygnet. < Fribytterlyst] lyst til sørøverlivet; eventyrtrang. <!-- noter til side 61--> |
| 61 | < han havde jo sin Nar] at han ikke havde sin nar. < Modelaps] lapset herre klædt efter sidste mode. <!-- noter til side 62--> |
| 62 | < raaber (...) i Gevær] kalder til våben. <!-- noter til side 63--> |
| 63 | < Vantrivninger] krøblinge. <!-- noter til side 64--> |
| 64 | < vistnok] kan både betyde ganske vist og måske. <!-- noter til side 65--> |
| 65 | < Parykkerne] de snæversynede mænd, pedanterne. <!-- noter til side 66--> |
| 66 | < Herskabs-Ekvipage] et fornemt køretøj med forspændte heste. < Fod] gl. måleenhed, i 1907 afløst af metersystemet; 1 fod var godt 30 cm. <!-- noter til side 67--> |
| 67 | < Udflugter] undskyldninger, bortforklaringer. <!-- noter til side 69--> |
| 69 | < Madam] Ordet, der skiftede betydning i sidste halvdel af 1800-tallet, var oprindelig ikke nedsættende, men betegnede dog en social forskel. Madammer var ikke så fine som fruer, der var gift med mænd i rangklasserne. <!-- noter til side 70--> |
| 70 | < Vistnok] ganske vist. < Ingensinde] aldrig. <!-- noter til side 72--> |
| 72 | < Hotel d’Angleterre] gammelt og fornemt hotel på Kongens Nytorv i København. Navnet betyder England på fransk. < Kællingen] den gamle kone; ikke helt så nedsættende som i dag, men dog med en bibetydning af enfoldighed. <!-- noter til side 73--> |
| 73 | < udadleligt] ulasteligt, perfekt. < Aaringers] flere års. < langbartede] med lange bakkenbarter. <!-- noter til side 74--> |
| 74 | < tarveligt] simpelt, beskedent. <!-- noter til side 76--> |
| 76 | < Nervøsitet] vedvarende følelse af nervebelastning eller stress. < to hundrede Guldstykker] I perioden 1875-1914 brugte Danmark guldmøntfod, hvilket betød, at Nationalbanken var forpligtet til at indløse pengesedler med guldmønt af samme pålydende, når det forlangtes af en borger. Både 10- og 20-kronemønterne var af guld, men hvis man regner med 20-kroner alene, svarer 200 guldstykker altså til 4000 kr., hvilket i 1880’erne var årslønnen for en professor. <!-- noter til side 79--> |
| 79 | < Hofjægermesterinde] gift med en hofjægermester, som havde rang i anden klasse ud af samfundets i alt ni rangklasser. Ærestitlen hofjægermester gives til godsejere. <!-- noter til side 80--> |
| 80 | < Trudsholm] En herregård af dette navn ligger mellem Randers og Hadsund. I de følgende hæfter hedder den Kærsholm. <!-- noter til side 81--> |
| 81 | < havde alle Avtoriteterne i Lommen] Der sigtes formentlig til det politiske godsejervælde, som herskede i Danmark mellem Grundlovsrevisionen 1866 og Systemskiftet 1901, især i provisorieårene 1885-94, hvor Højre under godsejeren J.B.S. Estrup regerede imod Folketingets flertal. <!-- noter til side 83--> |
| 83 | < Lejekaserner] udlejningsejendomme med små, relativt billige lejligheder. <!-- noter til side 84--> |
| 84 | < perlemodersindlagt] dvs. med indlagte dekorationer af perlemor. < svære Billedværker] store illustrerede bøger, oftest med reproduktioner af berømte malerier. Reproduktion af billeder var dyrt. <!-- noter til side 85--> |
| 85 | < Syjomfru] ugift kvinde, som lever af at gå ud og sy for andre. <!-- noter til side 86--> |
| 86 | < net] pæn, nydelig. < vel bevaret] vel forvaret, ved sin fornufts fulde brug. <!-- noter til side 87--> |
| 87 | < anbefale mig] tage afsked. < fordum] tidligere. <!-- noter til side 88--> |
| 88 | < forestille] præsentere. <!-- noter til side 89--> |
| 89 | < Bajadere] indisk tempeldanserinde; også: prostitueret. < palmesvingende] dvs. svingende med palmegrene, symbolet på sejr og hæder. < Genier] (med hårdt g og tryk på første stavelse): skytsånder. <!-- noter til side 90--> |
| 90 | < halvlakerede Støvler] korte herrestøvler med laklæder på fodstykket og mat læder eller tekstil på skaftet. <!-- noter til side 93--> |
| 93 | < Armodspræg] præg af fattigdom. < Byron] efter den engelske digter og adelsmand George Gordon, Lord Byron (1788-1824), der var typen på den romantiske helt, smuk og interessant. < lider] synes om. <!-- noter til side 94--> |
| 94 | < Pund] ældre måleenhed, svarende til ½ kilo. < holde (...) tilgode] bære over med, tilgive. < Jeg synes, jeg lugter Kristenblod] hentydning til troldens replik i flere folkeeventyr, når den kommer hjem til sin hule, hvor et menneske har været på besøg eller har gemt sig. Se fx eventyret »Den fugl Grif«. <!-- noter til side 95--> |
| 95 | < Knebren] snakken. < Akvisition] akkvisition, erhvervelse. < Pibekrave] dvs. præst. < koscher Svinesteg] ’ren’ flæskesteg. Kosher kaldes den mad, som det ifølge de jødiske regler er tilladt at spise; svinekød er ’urent’ og ikke kosher, jf. 5. Mosebog 14. <!-- noter til side 96--> |
| 96 | < Martensens Etik] Den christelige Ethik,1871-78, af H.L. Martensen, der var biskop over Sjællands Stift. <!-- noter til side 97--> |
| 97 | < Iltogsfart] rejse med hurtigtog, lyntogstur. < det genfødte Tyskland(s)] Tyskland, der hidtil havde bestået af en række større og mindre fyrstendømmer, var i 1871 blevet forenet til et kejserrige under preussisk lederskab, med Berlin som hovedstad og med Preussens kansler Otto von Bismarck som rigskansler. < det nyskabte Kiel] Før 2. Slesvigske Krig i 1864 var Kiel en del af den danske konges besiddelser, men derefter blev byen en af Tysklands vigtigste flådebaser, hvad der førte til en kraftig vækst. <!-- noter til side 98--> |
| 98 | < Grundtvigianske Pilegrims-Hatte] En grundtvigianerhat var en nedsættende betegnelse for en blød, bredskygget hat, der ofte blev båret af folk, som var tilhængere af præsten og digteren N.F.S. Grundtvig (1783-1872). En pilgrimshat var en stor, rund hat, der blev båret på pilgrimsfærd. < stedse] stadig. < Studenterforeningen paa Gammelholm] Studenterforeningen, stiftet 1820, havde frem til 1930’erne et åndsaristokratisk og konservativt præg. I 1863 lod foreningen opføre et palæ på hjørnet af Holmens Kanal og Holbergsgade, hvor den holdt til indtil 1910 (I dag rummer huset Forsvarsministeriet). <!-- noter til side 99--> |
| 99 | < Torneroses Rige] hentydning til folkeeventyret om Tornerose, der første gang blev nedskrevet i 1300-tallet. Det findes i flere versioner, bedst kendt er brødrene Grimms fra 1812. Hovedhandlingen er, at en prinsesse stikker sig på en ten og sammen med slottets øvrige beboere falder i en hundredårig søvn, mens en høj tjørnehæk vokser op omkring slottet. Søvnen ophører, da en prins trænger gennem hækken og kysser prinsessen. < Rosenflor] rosenblomster. < Spekulationen(s)] ofte en betegnelse for den hegelianske filosofi, som beherskede dansk åndsliv fra 1830’erne til Det Moderne Gennembrud. < hin »langvejsfra hjemvendende« Mand i Æventyret (...) vække Kæmperne af deres Stensøvn] Der kan ikke identificeres noget eventyr eller sagn med denne handling. Det er sandsynligvis Pontoppidans egen opfindelse, men med indslag af kendte sagntræk, bl.a. Holger Danske, der sover under jorden, indtil Danmark kommer i den yderste nød. <!-- noter til side 100--> |
| 100 | < tykblodede] betyder normalt sanselige, men her snarere flegmatiske, ubevægelige. <!-- noter til side 101--> |
| 101 | < gøre ham Menneskene underdanige] allusion til 1. Mosebog 1,28, hvor Gud siger til Adam og Eva: »opfylder Jorden, og gører eder den underdanig« (GT-1871, i dag: »underlæg jer den«). < Jeg kommer, jeg ser, jeg sejrer] efter det latinske »veni, vidi, vici« (jeg kom, jeg så, jeg sejrede), den indskrift, som den romerske hærfører Gaius Julius Cæsar lod bære i sit triumftog efter sejren over Pharnaces 2. af Pontos i slaget ved Zela år 47 f.Kr. Jf. I, 74. <!-- noter til side 105--> |
| [105] | < Børsrampen(s)] indgangen til Børsbygningen skete i den vestlige gavl ad en bred rampe, i hver side af hvilken der voksede en række træer. < galonerede] udstyret med galoner, dvs. farvede bånd, på sin uniform. < mellem syv og otte Millioner] en meget stor formue. Sammenligningsvis blev herregården Løvenholm på Djursland i 1887 solgt for 520.000 kr. Den havde et tilliggende på ca. 1700 hektar fordelt på skov, ager, eng, tørvemose, uopdyrket hede og park m.v. Philip Salomon ville altså kunne købe 14-15 sådanne herregårde. <!-- noter til side 106--> |
| 106 | < Kursnoteringen] fastsættelsen af dagens aktiekurser. < Sjakrer] småhandlende, som regel af jødisk herkomst (»sjakrejøde«). < Salomon Goldkalb] hentydning til Johan Ludvig Heibergs vaudeville Kong Salomon og Jørgen Hattemager,1825, hvor der forekommer en person ved navn Salomon Goldkalb (dvs. Guldkalv, jf. 2. Mosebog 32). < Fuldskibe] fuldriggere, sejlskibe med mindst tre fuldt riggede master. < vestindiske Plantager] sukkerplantager i Dansk Vestindien, dvs. øerne Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix, der i 1917 blev solgt til USA og nu hedder Virgin Islands. <!-- noter til side 107--> |
| 107 | < Jødeforfølgelsen i 1819] den såkaldte jødefejde fra september 1819 til januar 1820 var en egentlig pogrom (til forskel fra den litterære jødefejde 1813-14). Optøjerne var værst i København, men fandt også sted i byer som Odense og Helsingør. Der blev fremsat beskyldninger om, at jøderne havde ansvaret for Danmarks nationale ulykker, fx statsbankerotten i 1813, og en række jødiske handlende fik hærget deres hjem og butikker. < Spotternes] de hånliges. < Hajduk] dvs. hejduk, uniformeret tjener, normalt for en fyrste. < hundrede Rigsbankdaler] Rigsbankdaleren blev indført efter statsbankerotten i 1813 og erstattede den hidtidige rigsdaler kurant, men var kun en sjettedel værd. Den blev i 1875 erstattet af kronen. Priserne var meget svingende i årene lige efter statsbankerotten; i 1813 kostede en favn (dvs. 2,23 m³) brænde 75-82½ rbd., men i 1819 var prisen faldet til 12-13 rbd. <!-- noter til side 108--> |
| 108 | < Snurrepiberier] kuriosa, mærkværdigheder. < Mil] frem til 1907 officielt dansk længdemål, 1 mil = ca. 7½ km. <!-- noter til side 109--> |
| 109 | < en Mark] dansk mønt frem til 1875; 1 mark var en sjettedel af en rigsdaler og svarede til 16 skilling. < Skt. Hans Hospital] oprettet allerede i 1600-tallet i København som sindssygeanstalt og pesthospital, men flyttet til Roskilde i årene 1808-16. I dag hedder det Psykiatrisk Center Sankt Hans. <!-- noter til side 110--> |
| 110 | < Mesalliance] (af fr.) et ægteskab under hendes stand. <!-- noter til side 111--> |
| 111 | < flettede Bukler] fletninger formet til en rulle eller krølle. <!-- noter til side 112--> |
| 112 | < forklejnede] gjort mindre eller ringere. < Smaus] skældsord om jøde (»jødesmaus«). <!-- noter til side 113--> |
| 113 | < Flanealderen(s)] En flane er egentlig en ustabil, overfladisk kvinde, men her betyder ordet teenager. < Demant-Konfekt] konfekt fra firmaet F. Demant i Frederiksberggade, København (den vestlige ende af ’Strøget’). Konfekturefabrikken blev grundlagt af A. Demant i 1858 og overgik i 1888 til en ny ejer under navnet F. Demants Efterfølger. <!-- noter til side 114--> |
| 114 | < Overpræsidenten(s)] den øverste embedsmand i København, som indtil 1938 var formand for byens magistrat. < den ulykkelige Krig] Anden Slesvigske Krig i 1864, der endte med afståelsen af Slesvig og Holsten til Preussen. <!-- noter til side 115--> |
| 115 | < ingensinde] aldrig. < Tarantella] en temperamentsfuld syditaliensk dans i 6/8-takt. <!-- noter til side 117--> |
| 117 | < Bindehund] lænkehund, vogter. <!-- noter til side 118--> |
| 118 | < evnukagtig] impotent. En eunuk var en kastreret mand, der i arabiske lande ofte blev brugt til at vogte en sultans harem. <!-- noter til side 120--> |
| 120 | < Vistnok] ganske vist. <!-- noter til side 121--> |
| 121 | < gabede] gloede. < Pjaltedragter] klæder af pjalter eller klude. <!-- noter til side 122--> |
| 122 | < Patteglutter] pattebørn, spædbørn, som ammes. <!-- noter til side 124--> |
| 124 | < fordrevne russiske Jøder] Efter mordet på den russiske zar Aleksander 2. i 1881 skyllede den første af en række pogromer gennem Rusland, hvilket førte til en masseudvandring af russiske jøder. En del af dem kom også til Danmark. <!-- noter til side 125--> |
| 125 | < forøvet] begået. < viste ind paa] pegede hen på. <!-- noter til side 126--> |
| 126 | < skændet] voldtaget. < Achtung] (ty.) giv agt, pas på! < passiarede] snakkede sammen. <!-- noter til side 127--> |
| 127 | < Beamter(-Skikkelser)] (ty.) embedsmand. <!-- noter til side 128--> |
| 128 | < Pariakaste] Pariaerne er den befolkningsgruppe, der falder uden for det indiske kastesystem, de kasteløse. <!-- noter til side 129--> |
| 129 | < Israeliter] jøder. Staten Israel blev først oprettet i 1948. <!-- noter til side 130--> |
| 130 | < komme over] overvinde sig til. < Officiant(-Skikkelser)] embedsmand af lavere rang, betjent. <!-- noter til side 131--> |
| 131 | < Almuelærerinde] folkeskolelærer. < den fritænkerisk-liberale – saakaldte »evropæiske« – Gruppe] også kaldet det litterære Venstre, en fraktion af partiet Venstre, som var tæt knyttet til Georg og Edvard Brandes. Gruppens talerør blev fra 1884 avisen Politiken. <!-- noter til side 134--> |
| 134 | < tre Alen] knap 190 cm. En alen var indtil 1907 officielt dansk mål, svarende til ca. 63 cm. < Vaabengny] kamplarm. < Flagreslips] en sløjfe bundet om halsen og med nedhængende løse ender, også kaldet kunstnerslips. < Mavekatarrh] dvs. mavekatar, i bred betydning: ondt i maven. < satyrisk] vellystigt, dæmonisk. <!-- noter til side 135--> |
| 135 | < Snurbart] overskæg, evt. med snoede spidser. < Føljetonist] en forfatter af avisartikler om litteratur og kunst. <!-- noter til side 136--> |
| 136 | < forestillede] præsenteret. < Rygeværelset] eller herreværelset, hvor herrerne samledes efter middagen for at ryge og drikke kaffe med likør eller cognac. Damerne røg ikke og samledes i en af de andre stuer. <!-- noter til side 138--> |
| 138 | < idelige] stadige. < med Respekt at sige] undskyld udtrykket. < Permissionerne] bukserne. <!-- noter til side 139--> |
| 139 | < Vildmandsætling] efterkommer af vildmænd. < Manillaer] cigarer fra øen Manila i Indonesien. <!-- noter til side 140--> |
| 140 | < Vandbygningsprojekt] Vandbygning er den gren af ingeniørvidenskaben, der beskæftiger sig med vandforsyningsanlæg, vandkraftanlæg, havnebygning, sluseanlæg, kystsikring og lignende. <!-- noter til side 141--> |
| 141 | < et Par tusinde Kroner] Per arvede 200 guldstykker, hvilket i bedste fald kunne omregnes til 4000 kr. og svarede til årslønnen for en professor. < reduceret] forhutlet. < slaaes op] hjælpes frem, gøres til noget stort. < Opstandernæsen] opstoppernæsen, her måske overført om én med næsen i sky. <!-- noter til side 142--> |
| 142 | < dit Papir] dvs. cigaretten, der i modsætning til cigaren ikke er omviklet med tobaksblade. <!-- noter til side 143--> |
| 143 | < snyder sig] snyder næsen, dvs. holder sig for det ene næsebor og blæser snot ud gennem det andet (uden lommetørklæde). <!-- noter til side 144--> |
| 144 | < Jomfru Næsvis] betegnelse for en fræk pige, fx brugt i Johan Ludvig Heibergs vaudeville Aprilsnarrene, 1826. < Hanswurst] den naragtige person i ældre tyske komedier. < forborgent] skjult. <!-- noter til side 147--> |
| 147 | < Vistnok] ganske vist. <!-- noter til side 148--> |
| 148 | < Sekretæren] et skab med skuffer eller små rum øverst og en frontplade, der kan klappes ned, så den kan bruges som skrivepult; chatollet. < den kogende Lyd af Lampen] Det var en olielampe, en såkaldt moderatørlampe med en særlig anordning, så man kunne regulere olietilførslen og dermed lyset. Kan ses på Wilhelm Marstrands maleri af det heibergske hjem, 1870. <!-- noter til side 149--> |
| 149 | < Palmeøen] jf. side 60: »en Palmeø i Sydhavet«. <!-- noter til side 150--> |
| 150 | < Liljerne paa Marken] jf. Mattæusevangeliet 6,28 og Lukasevangeliet 12,27. < Fuglene, der ikke sanke i Lade] jf. Mattæusevangeliet 6,26 og Lukasevangeliet 12,24. < Rust og Møl ej kan fortære] jf. Mattæusevangeliet 6,20. < Paa Knæ for Mammon] allusion til det slagord, som præsten Vilhelm Beck, formand for Indre Mission, i 1896 lancerede i sit opgør med den moderne Bibelkritik: »På knæ for Bibelen, professorer!«. < Troldeham] troldehud, som havde skjult hans sande menneskevæsen. <!-- noter til side 151--> |
| 151 | < leve Livet efter dettes egne Love] allusion til en formulering i sidste kapitel af J.P. Jacobsens roman Niels Lyhne, 1880: »lade Livet forme sig om Livets egne Love«. <!-- noter til side 152--> |
| 152 | < Bismarck-Politik] Otto von Bismarck var siden dannelsen af det tyske kejserrige i 1871 og frem til 1890 rigskansler. < Blaastrømpe] nedsættende om kvinde, der skrev bøger og havde intellektuelle ambitioner. <!-- noter til side 153--> |
| 153 | < Billedværk] illustreret bog, formentlig med reproduktioner af berømte malerier. <!-- noter til side 154--> |
| 154 | < flovt] kraftløst, banalt. <!-- noter til side 156--> |
| 156 | < stort Toilette] festlig klædedragt, oftest balkjole. < Skindslaget] et slag, dvs. en ærmeløs kappe, af skind eller pelsværk. |