| <!--Noter før side 1--> <!-- noter til side [IV]--> | |
| [IV] | < den polytekniske Skole] Polyteknisk Læreanstalt, oprettet 1829 på initiativ af H.C. Ørsted, havde fra begyndelsen to uddannelsesretninger: Anvendt naturvidenskab (kemi) og Mekanik. Fra 1857 kom en tredje retning til, Bygningsingeniørvæsen. Læreanstalten fik først lokaler i to professorgårde i Studiestræde/Sankt Peders stræde i det indre København. I 1889 flyttede man til nye bygninger på Sølvtorvet, og i 1929 lagdes grundstenen til et nyt bygningskompleks på Østervoldgade. Fra 1962 rykkede man til Lundtoftesletten ved Kongens Lyngby. I 1933 skiftede læreanstalten navn til Danmarks Tekniske Højskole, fra 1994 Danmarks Tekniske Universitet. < Nybodersfolk] Nyboder er et rækkehuskvarter i den nordlige del af det indre København, bygget som boliger for flådens folk i 1630’erne og 1640’erne på foranledning af Christian 4. < stedse] stadig. < Selvmords-Caprice] lune eller indfald i forbindelse med sit selvmord. < forfalden] drikfældig, alkoholiseret. <!-- noter til side 3--> |
| [3] | < Betuttelse] betuttethed, forvirring. < smægtende] længselsfulde, forelskede. <!-- noter til side 4--> |
| 4 | < Fremskridtsparti] Der sigtes formentlig til den »europæiske« eller litterære fraktion af partiet Venstre, som var tæt knyttet til Georg og Edvard Brandes. Gruppens talerør blev fra 1884 avisen Politiken. < fuldtvel] meget godt, udmærket. <!-- noter til side 5--> |
| 5 | < Pariserdragt] et sæt tøj fra et modehus i Paris. < Monocle] dvs. monokel, et enkelt, rundt brilleglas, der holdes fastklemt af ansigtsmusklerne. < Tuschkopper] beholdere med tusch, en sort væske lavet af lampesod og brugt til tegning. < Per amor di Dio!] (ital.) ved Guds kærlighed! (en ed). <!-- noter til side 6--> |
| 6 | < ligget paa Tur] skullet, villet. < tarvelige] simple, beskedne. <!-- noter til side 7--> |
| 7 | < lybsk Skilling] skilling fra Lübeck, brugtes endnu i 1800-tallet i dele af Jylland; her: småmønt. < Styverfænger] fattige stodder eller profitjæger; en styver er en mønt af ringe værdi. < paa sit ærlige Kristennavn] uden anden kvalifikation end sit navn. < Länder] (ty./jiddisch) lande. < Dummköpfe] (ty./jiddisch) tåber. <!-- noter til side 8--> |
| 8 | < kanske] måske. < endda] skønt. < Butter] (ty./jiddisch) smør. < Fifth Avenue] New Yorks mest berømte gade, en del af den var omkring 1900 kendt som millionærgaden. <!-- noter til side 9--> |
| 9 | < forlieber] germanisme: forelsker. < Stymperen] det sølle skrog. < Unionen] dvs. USA. < Broadway] en fornem gade i New York, frem til 1899 kun en del af den nuværende Broadway. <!-- noter til side 10--> |
| 10 | < The Street] Wall Street i New York, den gade, hvor børsen ligger (på hjørnet af Broad Street), og som er blevet synonym for byens finansverden. < Prokurator] sagfører. < guddommelig Komedie] allusion til Den guddommelige Komedie, den italienske renæssancedigter Dante Alighieris (1265-1321) hovedværk. <!-- noter til side 11--> |
| 11 | < Hotel Netherland] egl. Hotel New Netherland, åbnet 1893 (!) på hjørnet af Fifth Avenue og 59th Street. Luksushotellet var i samtiden kendt som verdens højeste hotel. < Hertuginde af Catania] Catania er en provins (og en by) på den italienske ø Sicilien. Nogen hertugfamilie af Catania har ikke kunnet identificeres. <!-- noter til side 12--> |
| 12 | < Vandbygningsprojekt] Vandbygning er den gren af ingeniørvidenskaben, der beskæftiger sig med vandforsyningsanlæg, vandkraftanlæg, havnebygning, sluseanlæg, kystsikring og lignende. < Interessentskab] et selskab, hvori to eller flere deltagere (interessenter) driver fælles erhvervsvirksomhed. Interessenterne hæfter personligt og solidarisk for selskabets gæld, til forskel fra aktionærerne i et aktieselskab. < Spækhøkere] købmænd, der solgte pålæg, smør, æg, brød m.v. < Bien!] (fr.) godt, vel. <!-- noter til side 14--> |
| 14 | < Galgenfugl] skælm, gavtyv. <!-- noter til side 16--> |
| 16 | < Klosterstræde] en gade i det indre København, mellem Vimmelskaftet (’Strøget’) og Skindergade. < forstrækker] hjælper økonomisk. <!-- noter til side 17--> |
| 17 | < anbefaler mig] tager afsked, siger farvel. <!-- noter til side 19--> |
| 19 | < forsmaaet] forbigået, kasseret. <!-- noter til side 20--> |
| 20 | < Bastard(-Øjne)] egentlig en krydsning mellem forskellige racer eller et uægte barn; her nok brugt om et menneske uden ’racepræg’. <!-- noter til side 21--> |
| 21 | < den Slags unge Mennesker (...) Glædespigernes Kærlighed] alfonser. < drevet Spot] lavet sjov. <!-- noter til side 22--> |
| 22 | < Jakobinerhuen] eller den frygiske hue, en rød hue, som de revolutionære jakobinere benyttede under den franske revolution i 1789-94. <!-- noter til side 24--> |
| 24 | < Isse-Plade] paryk eller toupé. < Gossec i Paris] ikke identificeret, formentlig et fiktivt firmanavn. Paris var i datiden centrum for fremstilling af parykker og andre midler til at skjule hårtab. <!-- noter til side 25--> |
| 25 | < Kopibog] i forretningsverdenen en bog, der indeholdt afskrifter af alle udgående breve, regninger m.v. < Klampenborg-Anstalten] Klampenborg Vandkur-, Brønd- og Søbadeanstalt, indviet 1846. Her fandtes også en koncertsal og en roulette. <!-- noter til side 28--> |
| 28 | < flink] rask. <!-- noter til side 29--> |
| 29 | < Sandhedsvidne] allusion til Søren Kierkegaards artikel »Var Biskop Mynster et ’Sandhedsvidne’, et af de rette ’Sandhedsvidner’ – er dette Sandhed?«, trykt i avisen Fædrelandet den 18. december 1854, og til den efterfølgende debat. Med sandhedsvidne mente Kierkegaard et menneske, der satte sandheden så højt, at det ville lide og dø for den. <!-- noter til side 30--> |
| 30 | < Blanksværte] sværte til pudsning af lædertøj, nærmest skosværte. <!-- noter til side 31--> |
| 31 | < visselig] helt sikkert. <!-- noter til side 36--> < Yngling] ung mand. < den polytekniske Skole] Polyteknisk Læreanstalt, indtil 1889 beliggende i Studiestræde/Sankt Peders stræde i det indre København. En uddybende kommentar findes til s. [IV]. <!-- noter til side 37--> |
| 37 | < Tuschpennen] en tegnepen, der dyppedes i tusch, dvs. en sort væske lavet af lampesod. Ikke det samme som vor tids tuschpen, der rummer vand- eller spritbaseret blæk. < Banstraaler] eller bandstråler, egl. pavens bandlysninger af kirkens fjender, her brugt i omvendt betydning. <!-- noter til side 39--> |
| 39 | < Hundetunge] slægt af urter i rublad-familien. Ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men arten lægehundetunge findes dog forvildet. <!-- noter til side 41--> |
| 41 | < Droskekuske] førere af hestetrukne hyrevogne, taxaer. < S’il vous plaît] (fr.) hvis De behager, vær så venlig. < højlig] meget. <!-- noter til side 42--> |
| 42 | < et Forargelsens Tegn] en, der vakte forargelse. < Fordærvelse] dekadence, forfald. < Gobelinstapet] vævet, mønstret stof brugt som tapet. <!-- noter til side 43--> |
| 43 | < Frokostbord] her morgenbord; frokost kan også være dagens første måltid. < fortrædelig] irriteret, vred. <!-- noter til side 44--> |
| 44 | < Aladdinslampen] hentydning til Adam Oehlenschlägers drama Aladdin eller den forunderlige Lampe (i Poetiske Skrifter, 1805), hvis titelperson får hjælp af en ånd, som kommer, når han gnider på en magisk kobberlampe. Aladdinfiguren stammer oprindelig fra Tusind og én nats eventyr. <!-- noter til side 45--> |
| 45 | < Ministergage] ministers løn. < in natura] (lat.) i naturalier, her seksuelle ydelser. <!-- noter til side 46--> |
| 46 | < desaarsag] af samme årsag, derfor. < sprudrød] dvs. sprutrød, højrød. Stavningen med d er særlig for Pontoppidan. <!-- noter til side 47--> |
| 47 | < mønstre] besigtige, vurdere. <!-- noter til side 48--> |
| 48 | < Bakken] Dyrehavsbakken, en forlystelsespark i Klampenborg nord for København. < Gelejdelse] ledsagelse. < Ildmanden] ildslugeren. < Tyrolerferdinand(s)] Johan Ferdinand Petersen (1815-79), en guitarspillende trubadur, der optrådte dels på Dyrehavsbakken, dels på rejser rundt i hele Danmark. Hans familie fulgte ofte med og spillede på violin, harpe og triangel. < Syngepigerne] Fra midten af 1800-tallet oprettedes flere pavilloner på Dyrehavsbakken, hvor unge kvinder fra arbejderklassen optrådte som sangerinder, ofte med vovede sange. I dag findes fortsat pavillonen »Bakkens Hvile«, oprettet 1877. < Herlig en Sommernat] egentlig »Herligt, en Sommernat«, jægerkoret fra Johan Ludvig Heibergs skuespil Elverhøi, 1828, med musik af Friedrich Kuhlau. <!-- noter til side 49--> |
| 49 | < Sauvegarde] (fr.) sikkerhedsvagt, livvagt. < Tjenerinde] ironisk henvendt til Dyhring: Jeg er Deres tjenerinde. < uden paa Munden] bortset fra på munden. <!-- noter til side 50--> |
| 50 | < Ingeniøroberst] oberst i Ingeniørkorpset, der sørgede for at bygge befæstninger, broer m.v. og havde ansvar for telegraftjenesten. <!-- noter til side 51--> |
| 51 | < Vandbygningsprojekt] Vandbygning er den gren af ingeniørvidenskaben, der beskæftiger sig med vandforsyningsanlæg, vandkraftanlæg, havnebygning, sluseanlæg, kystsikring og lignende. <!-- noter til side 52--> |
| 52 | < storlig] i høj grad. <!-- noter til side 53--> |
| 53 | < sottise] (fr.) dumhed. <!-- noter til side 55--> |
| 55 | < Forstyrrelsens Hus] forrykte hus. < Snavs] stads, juks. <!-- noter til side 56--> |
| 56 | < lader sig (...) sige] tager imod fornuft. < løber (...) gal] løber eller går grassat. < Jobben] børsspekulation. < vove paa en »Hausse«] satse på en stigende kurs (af fr. hausse = stigning). <!-- noter til side 59--> |
| 59 | < Parykker] snæversynede mænd, pedanter. <!-- noter til side 60--> |
| 60 | < en hæslig Sigtelse (...) Kviksølvæder] Kviksølv blev brugt som middel mod syfilis, så onkel Heinrich beskylder Eybert for at lide af denne sygdom. <!-- noter til side 61--> |
| 61 | < en Tidlang] i nogen tid. < forstandig] klog. <!-- noter til side 62--> |
| 62 | < Lieder ohne Worte] (ty.) sange uden ord, titlen på otte samlinger med i alt 48 lyriske klaverstykker af Felix Mendelssohn Bartholdy (1809-47). <!-- noter til side 63--> |
| 63 | < Foredraget] fremførelsen, spillet. < forbyde ham Huset] dvs. forbyde ham adgang til huset. <!-- noter til side 64--> |
| 64 | < lænket til sin Triumfvogn] hentydning til den skik i det romerske kejserrige, at når en sejrende hærfører blev fejret ved et triumftog i Rom, blev overvundne modstandere ført i lænker efter hans vogn. <!-- noter til side 69--> |
| 69 | < tarvelig] simpelt, beskedent. <!-- noter til side 70--> |
| 70 | < Sværtegade] lille, snæver gade i det indre København. <!-- noter til side 71--> |
| 71 | < Narre-Pager] sammensætning af hofnarre, der underholder kongen, men også i en spøgende form siger ham sandheden, og pager, som tjener ham. <!-- noter til side 73--> |
| 73 | < ilsomme] hastige. <!-- noter til side 74--> |
| 74 | < Zigøjner(barn)] sigøjner eller tater, kaldes i dag en roma. < et fribaarent Zigøjnerfolk] Der menes jøderne. <!-- noter til side 77--> |
| 77 | < kummerfuld Lykke] sørgelig (dvs. flygtig og uholdbar) eller smerteblandet lykke. <!-- noter til side 80--> |
| 80 | < indforskrevne »Bock«-Cigarer] importerede cigarer af mærket »Bock y Compania«, et af de ældste cigarmærker fremstillet i Cubas hovedstad Havana. I 1800-tallet var de meget populære. <!-- noter til side 83--> |
| 83 | < Subjekt] (med tryk på anden stavelse) ussel person, stakkel. <!-- noter til side 84--> < et Taagefolk med uklare Hjerner og et gustent Følelsesliv] Det angivelige citat synes opfundet af Pontoppidan selv, der i 2. udgave ændrer det til »et Taagefolk med uklare Hjerner og slappe Viljer«. <!-- noter til side 86--> |
| 86 | < Brystlænet] rækværket. <!-- noter til side 87--> |
| 87 | < Skindslag] et slag, dvs. en ærmeløs kappe, af skind eller pelsværk. < Strandvejen] begynder ved Svanemøllen station mellem København og Hellerup og løber nordpå langs hele Øresundskysten til Helsingør. < Ingeniørforeningens Tidsskrift] Dansk Ingeniørforening, stiftet 1892, udgav fra sommeren samme år bladet Ingeniøren. Allerede fra 1877 udsendte Den tekniske Forening imidlertid et månedsblad. < omsigtsfuld] velovervejet, forsigtigt. <!-- noter til side 88--> |
| 88 | < blindthen] uden at se sig for. < falbyde] udbyde til salg. <!-- noter til side 89--> |
| 89 | < Hr. Fiskeblod] en mand med koldt blod, uden følelse eller temperament. < Raavad] dvs. Rådvad, en bebyggelse ved Mølleåen mellem Jægersborg Hegn og Dyrehaven. < Lundtoftevejen] løber fra Hjortekær mod vest i retning af Lyngby. < Eremitagesletten] den slette, der omgiver Eremitageslottet omtrent midt i Dyrehaven. <!-- noter til side 91--> |
| 91 | < Dagen] en dansk avis med dette navn udkom 1803-43. < tilkastet Handske] udfordring. < stedse] stadig. <!-- noter til side 92--> |
| 92 | < Skranker] begrænsninger. < gammelt Ord (...) Konge af Sverrig] Har du lært at vente, kan du blive konge af Sverige, lyder mundheldet. Det kendes fra N.F.S. Grundtvig: Danske Ordsprog og Mundheld (1845) og skal sigte til den komplicerede historiske situation mellem afsættelsen af Gustaf 4. Adolf i 1809 og Jean Baptiste Bernadottes tronbestigelse i 1818. <!-- noter til side 93--> |
| 93 | < halve Mil] knap 4 km. Måleenheden mil blev officielt afskaffet i 1907. < de Umælende] dyrene. < Foreningen til Dyrenes Beskyttelse] i dag blot »Dyrenes Beskyttelse«, stiftet 1875. <!-- noter til side 94--> < Holbæk Amts syvende] dvs. syvende valgkreds. Holbæk Amt i Nordvestsjælland blev i 1970 sammenlagt med Sorø Amt til Vestsjællands Amt, der som alle andre danske amter blev nedlagt ved kommunalreformen i 2007. <!-- noter til side 95--> |
| 95 | < gik stærkt paa] løb hurtigt. <!-- noter til side 96--> |
| 96 | < Levemaade] manerer, god opførsel. < Springforbi] lokalitet ved Strandvejen mellem Skodsborg og Taarbæk. <!-- noter til side 99--> |
| 99 | < forfløjen] kåd, letsindig. <!-- noter til side 101--> |
| 101 | < Evald i Rungsted] Digteren Johannes Ewald boede i årene 1773-75 på den daværende Rungsted Kro, nu Rungstedlund. Den nævnte bogtitel findes ikke. <!-- noter til side 102--> |
| 102 | < forsilde] for sent. <!-- noter til side 105--> |
| 105 | < fragaar] nægter. < silde] sent. < Passiar] snak. <!-- noter til side 109--> |
| [109] | < fordrede] krævede. <!-- noter til side 113--> |
| 113 | < Kanalen] formentlig Frederiksholms Kanal lige sydvest for Christiansborg Slot. < Budstue] betjentstue. < forestille] præsentere. < langskødet (...) Frakke] frakke (ikke overfrakke) med lange, nedhængende stykker (skøder), der dækker lårenes yder- og bagside. <!-- noter til side 115--> |
| 115 | < Skryderi] praleri. < Frastand] afstand. <!-- noter til side 118--> |
| 118 | < opægget] opildnet, udfordret. <!-- noter til side 119--> |
| 119 | < Stilling] forhold. <!-- noter til side 120--> |
| 120 | < ligesom Avnerne for Kasteskovlen] jf. Mattæusevangeliet 3,12, hvor Johannes Døberen profeterer således om Jesus: »Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal igjennemrense sin Lo og samle sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild. « (NT-1819). Billedet sigter til bondens arbejde med at skille kornets skaller (avnerne) fra dets kerner. <!-- noter til side 122--> |
| 122 | < Droske] her en hestetrukken hyrevogn, taxa. <!-- noter til side 123--> |
| 123 | < Høkeren] købmanden. <!-- noter til side 124--> |
| 124 | < Gadespejlet] et skråtstillet spejl, som er skruet uden på vinduet, så man inde fra stuen kan se, hvem der færdes på gaden. < Salsvinduet] her: vinduet i dagligstuen. <!-- noter til side 125--> |
| 125 | < St. Kongensgade] Store Kongensgade øst for Nyboder. < Nødtørftshuset] lokummet i gården. <!-- noter til side 127--> |
| 127 | < lønlige] skjulte, hemmelige. < Kongens Nytorv] fornem plads øst for Københavns middelalderby, omgivet af en række palæer samt Det Kongelige Teater og Hotel d’Angleterre. <!-- noter til side 128--> |
| 128 | < den polytekniske Læreanstalt] indtil 1889 beliggende i Studiestræde/Sankt Peders stræde i det indre København. En uddybende kommentar findes til s. [IV]. < Kancelliraad(er)] en ærestitel, som gav rang i sjette klasse (»virkelig kancelliråd«) eller syvende af samfundets i alt ni rangklasser. < Jernsinker] små jernbeslag i form af hestesko, som blev sat på skoenes hæle for at mindske sliddet. <!-- noter til side 129--> |
| 129 | < Tabelværk] egl. et af de faglige opslagsværker, som ingeniører kunne bruge. < idelig] bestandigt. < Troldesvansen] troldehalen. <!-- noter til side 130--> |
| 130 | < fornam] dvs. fornemmede. <!-- noter til side 131--> |
| 131 | < Bon jour, Monsieur] (fr.) god dag, min herre. < Epistel] spøgende: brev. <!-- noter til side 132--> |
| 132 | < Paschafornemmelse] følelse som en pasha, her: en mand med kvindetække (oprindelig en højt placeret tyrkisk embedsmand). < tolv Pund] seks kilo. < Rørelser] sindsstemninger, følelser. <!-- noter til side 133--> |
| 133 | < vist ikke] slet ikke, her nærmest: hold op. < endmindre] endnu mindre. <!-- noter til side 134--> |
| 134 | < Reseda og Levkøj] stue- og haveplanter, dyrket især for duftens skyld. < i skyldfri Nøgenhed som Adam og Eva] jf. 1. Mosebog 2,25. < Lykke-Per] Lykke-Peer er titlen på H.C. Andersens sidste roman, udkommet 1870. Det er en Aladdin-historie om den fattige dreng, der synes født til lykken og viser sig at være et kunstnerisk geni. Han dør ung, på toppen af sin succes. <!-- noter til side 135--> |
| 135 | < komme over] overvinde mig til. <!-- noter til side 136--> |
| 136 | < skæres i Træ] Der tænkes på xylografi, en trykketeknik hvor motivet graveres i en trykplade af hårdt træ, hvilket tillader finere streger end almindeligt træsnit. < Vandbygningsvæsenet] organiseringen af vandforsyningsanlæg, vandkraftanlæg, havnebygning, sluseanlæg, kystsikring og lignende. < endogsaa] endog, ovenikøbet. <!-- noter til side 137--> |
| 137 | < Signetring] fingerring med ejerens initialer eller våben indgraveret i en plade eller sten, der kan bruges som stempel til laksegl. < Akkreditiv] garantibrev, som sætter modtageren i stand til at hæve penge i en fremmed bank. < titusinde Kroner] 10.000 kr. var et meget stort beløb, jf. VIII, kapitel 1, hvor Per ca. 10 år senere prøver at låne først 1400-1500 kr., derefter 1000 kr. til et helt års studier. I 1880’erne havde en professor en årsløn på ca. 4000 kr. < den forlorne Søn] den tabte søn, jf. Lukasevangeliet 15,11-32. Den tabte søn vender ydmyg tilbage til sin far, fordi han er fattig og sulten. <!-- noter til side 138--> |
| 138 | < endda] bare, i det mindste. |