| <!--Noter før side 1--> <!-- noter til side 3--> | |
| [3] | < Stettiner Bahnhof] banegård i centrum af Berlin, fungerede fra 1842 til 1952 (bygningen blev nedrevet 1962). I denne banegård endte den linje, som udgik nordfra, fra byen Stettin, og som forbandt Berlin med badestederne ved Østersøen. < Droske] her en hestetrukken hyrevogn, taxa. < Burgstrasse] gade i Berliner-bydelen Mitte, i dag kun 180 meter lang, men frem til 1970 betydeligt længere, løbende langs den østlige bred af floden Spree. På flodens modsatte bred lå kongeslottet. < Kenn’s nicht] (ty.) Den kender jeg ikke. <!-- noter til side 4--> |
| 4 | < en Kommandersergeant til øverste Krigsherre] en officer som statsoverhoved. En kommandersergent var den ældste underofficer i et kompagni. Der sigtes til den tyske kejser Wilhelm 1. (regerede 1871-88), som i sin ungdom deltog i Napoleonskrigen. < Skiddenkasse] dvs. skiden kasse, et snavset, uhumsk hus. Det nærliggende ord skidekasse er slang for lokum. < Hausknecht] (ty.) hotelkarl. < Freitreppe] (ty.) fritrappe, en gerne flot anlagt udvendig trappe. < Ein dekorirter Herr] (ty.) en dekoreret herre. < Tableau] (fr.) egl. et maleri eller et optrin; brugt som udråbsord: Hvilken scene! < Malheur] (fr.) ulykke; (sjællandsk og fynsk dial.) ståhej. <!-- noter til side 5--> |
| 5 | < Storkorsridder] Storkorset betegner normalt den højeste grad af en ridderorden, fx Dannebrogsordenen. < Unter den Linden] en næsten 2 km lang og 60 m bred boulevard i midten af Berlin, løber østpå fra Brandenburger Tor. Navnet kommer af de lindetræer, som kanter gangstien i midten af boulevarden. < Bauer] Café Bauer på hjørnet af Unter den Linden og Friedrichstraße, åbnet 1877, var kendt for sit høje niveau; her var flotte vægmalerier, og gæsterne kunne dagligt læse i de fremlagte aviser fra hele verden. <!-- noter til side 6--> |
| 6 | < Karlsstrasse] gade i Berliner-bydelen Mitte, lige nord for floden Spree. Hedder siden 1947 Reinhardtstraße. < zweite Treppe links] (ty.) anden sal til venstre. < Donnerwetter] (ty.) tordenvejr. < Kalveboder] Kalveboderne er navnet på farvandet mellem Sjælland og Amager, fra Sjællandsbroen i nord til Kalvebodbroen i syd. Navnet kommer af, at øerne i farvandet tidligere blev brugt til græsning for kalve. < Østergadeslapsene] dvs. lapsene på Østergade, den østlige og finere ende af ’Strøget’. < Königsplatz] plads i Berliner-bydelen Mitte lige nordvest for Brandenburger Tor. Fra 1926 til 1933 og igen efter 1948 bærer den navnet Platz der Republik. Her blev i 1894 den tyske rigsdagsbygning indviet. Georg Brandes, som er modellen for dr. Nathan, boede under sit ophold i Berlin i den nu forsvundne gade In den Zelten lige vest for Königsplatz. <!-- noter til side 7--> |
| 7 | < Goddag, Mand! – Økseskaft!] nonsens. Talemåden stammer fra en anekdote om en døv mand, der forventer at få et spørgsmål om det økseskaft, han er ved at skære sig, og derfor svarer »Økseskaft«, da gæsten siger »Goddag«. Sådan fortsætter det. <!-- noter til side 8--> |
| 8 | < Gehejmecommerceraaden] Commercienrat var en ærestitel, der i det tyske kejserrige (og frem til 1919) især blev tildelt fremtrædende erhvervsfolk, som havde ydet betydelige pengegaver til velgørende formål. Den geheime (dvs. ’hemmelige’) commerceråd rangerede et trin højere og havde adgang til hoffets selskaber. < Thiergartenstrasse] gade i Berliner-bydelen Mitte, afgrænser park- og skovområdet Tiergarten mod syd. Udviklede sig i 1800-tallet til en villabebyggelse med pompøse villaer og udlejningsejendomme. < et halvt hundrede Millioner] Philip Salomon siges i hæfte II at være god for mellem syv og otte millioner, så med 50 millioner er vi oppe i et helt svimlende beløb, selvom det her drejer sig om tyske mark, der var lidt mindre værd end danske kroner (1 mark = ca. 88 øre). < tituleres Ekscellence] Tiltalen »Deres Ekscellence« brugtes i det tyske kejserrige kun til ministre, ambassadører, virkelige gehejmeråder, overpræsidenter og de højeste militære embedsmænd. < Gemahlinn] (ty.) Gemahlin betyder hustru. <!-- noter til side 10--> |
| 10 | < Bulehatten] en blød, bredskygget hat, i hvis puld der er trykket buler. Brugtes ofte af grundtvigianere. < Flagreslipset] en sløjfe bundet om halsen og med nedhængende løse ender, også kaldet kunstnerslips. < trepuklede Kameler] fabeldyr; kamelen har to pukler, dromedaren én. <!-- noter til side 11--> |
| 11 | < Berkenbrück] en landsby ca. 65 km sydøst for Berlin, beliggende ved floden Spree. < Gesandtskab(s)] ambassade. < königliches Schauspielhaus] (ty.) det kongelige skuespilhus, opført ca. 1820 for den preussiske konge Friedrich Wilhelm 3. < højstegen Person] egen høje person. <!-- noter til side 12--> |
| 12 | < en halv Mils Vej] knap 4 km. < Fangdæmning] en dæmning, der skal forhindre vand i at trænge ind på en byggeplads, som egentlig ligger under vandets overflade. <!-- noter til side 13--> |
| 13 | < tørnede] blev stoppet ved, at trosserne gjordes fast. <!-- noter til side 15--> |
| 15 | < Thiergarten] stort park- og skovområde i Berliner-bydelen Mitte, vest for Brandenburger Tor. < Husmandstilværelse] fattigmandstilværelse, beskedne liv; en husmands ejendom hørte til de mindste med under 1 tønde hartkorn. < Borgen] garanti. <!-- noter til side 16--> |
| 16 | < Lys over Landet] hentydning til J.P. Jacobsens korte digt: »Lys over Landet! / Det er det, vi vil«, trykt i Juleroser, 1885. < Smaus] dvs. smovs, lækkerbisken. < Hjerting] et fiskerleje og frem til 1860 også et udskibningssted ca. 8 km nordvest for Esbjerg centrum. < Esbjerg] Byen opstod omkring den statshavn, som blev bygget i 1868 til erstatning for havnene i Altona og Husum, der var gået tabt ved afståelsen af Slesvig og Holsten i 1864. < Tarp] en lille samling gårde ved udløbet af Varde Å ca. 15 km nordvest for Esbjerg (ikke at forveksle med den større landsby Tarp ca. 5 km nord for Esbjerg). <!-- noter til side 17--> |
| 17 | < Groom] (eng.) staldkarl; tjener. <!-- noter til side 18--> |
| 18 | < den tekniske Højskole] Königlich Technische Hochschule zu Berlin (i dag Technische Universität), oprettet 1879. I 1884 indviedes skolens nye bygninger på Berliner Straße (nu Straße des 17. Juni), heriblandt en hovedbygning af dimensioner og udseende som et kongeligt slot. < Charlottenburg] dengang en selvstændig by lige vest for Berlins Tiergarten (siden 1920 en del af Berlin). < tolv Millioner Mark] Omkring 1880 var 1 mark = ca. 88 øre (og 1 krone var = ca. 1,125 mark). <!-- noter til side 19--> |
| 19 | < 250 Fod] ca. 78½ m. < Diligencebefordring] kørsel med hestevogne til transport af mennesker og post. |
| 20 | < Rafaels Madonnaer] Den italienske renæssancemaler Rafaello Santi (1483-1520) malede flere billeder af Madonna (Jomfru Maria), bl.a. Madonna del Granduca, Madonna del Prato, Madonna del Foligno, den sixtinske Madonna og Madonna della seggiola. < den amerikanske »Expres«] Express synes ikke at være navnet på et bestemt lokomotiv fra datidens USA, men snarere en typebetegnelse for særligt kraftige damplokomotiver, som blev udviklet til de store godsmængder og ekstremt lange jernbanestrækninger i USA. < tarveligt] simpelt, her: af dårlig kvalitet. < Kød-Arabere] araberheste, hurtige og slanke fuldblodsheste med oprindelse i de arabiske lande. <!-- noter til side 22--> |
| 22 | < fordre] kræve. <!-- noter til side 24--> |
| 24 | < Omslag] forandring. <!-- noter til side 25--> |
| 25 | < Vive l’empereur] (fr.) leve kejseren. <!-- noter til side 27--> |
| 27 | < Gigantslægt] Giganterne var i græsk mytologi en slægt af kæmpevæsener, som gik forud for og blev besejret af de olympiske guder. < Klejnmodighed] forsagthed, modløshed. <!-- noter til side 28--> |
| 28 | < Niels Lyhne] roman af J.P. Jacobsen, udgivet 1880. Fra og med 2. udgave er den her erstattet af den fiktive digter Enevoldsens værk Skabelsen. <!-- noter til side 29--> |
| 29 | < Tilhold] påbud, formaning. <!-- noter til side 31--> |
| 31 | < Halvpund(s-Bøf)] ca. 250 gram. <!-- noter til side 33--> |
| 33 | < Friherre] adelstitel svarende til baron. < hin hovedløse Skygge i Eventyret kun røbede sig, naar der blev stille og ensomt omkring ham] Noget konkret eventyr har ikke kunnet findes; men hovedløse skygger blev i almindelighed taget som varsler om forestående død. <!-- noter til side 39--> |
| [39] | < Yngling] ung mand. < Børsbroen] broen over Børsgraven mellem Holmens Kirke og Børsen i København. < Æbleskipper] skipper på en æbleskude, en af de både, der bragte frugt (især fra Fyn og Lolland) til København. »Pæreskipper«, som bruges i I,187, er et andet ord for det samme. <!-- noter til side 40--> |
| 40 | < Bagstuekvist] kvistværelse bagest i huset eller i ejendommens baggård. < idelig] bestandigt. <!-- noter til side 41--> |
| 41 | < landværts] over land, dvs. med tog. < tredje Klasses Billet] Frem til 1934 havde DSB’s jernbaner tre klasser, hvoraf den tredje var den billigste. <!-- noter til side 43--> |
| 43 | < Skøder] nedhængende stykker, der dækker lårenes yder- og bagside. < Gamasjer] beklædningsgenstande af læder eller stof, som spændes over vristen og op om anklerne for at beskytte skoene. < vadmelsklædte] klædt i vadmel, et groft, løst vævet uldstof. < den unge Grev Frys] formentlig greve Mogens Krag-Juel-Vind-Frijs (1849-1923), politiker og fra 1896 eneejer af det østjyske storgods Frijsenborg. Stavemåden Frys var ikke ualmindelig i datiden. <!-- noter til side 44--> |
| 44 | < Hotelomnibusserne] store lukkede hestevogne, der kørte togpassagererne til byens hoteller. < oppebiet] afventet. < Drager] person, der mod betaling bærer de rejsendes bagage. <!-- noter til side 45--> |
| 45 | < et Kronestykke] 1 krone, en sølvmønt præget under Christian 9. (1875-98). I slutningen af 1880’erne var gennemsnitslønnen for en ufaglært arbejder i byen 21 øre, så 1 krone svarer til næsten fem timers løn. <!-- noter til side 46--> |
| 46 | < to-stokværks] to-etages. < Gadespejlene] skråtstillede spejle, som er skruet uden på vinduerne, så man inde fra stuerne kan se, hvem der færdes på gaden. < Lavgsskilt] skilt, som viser hvilket lav den handlende tilhører (fx kringlen for bagerlavet og sæbebækkenet for barberlavet). <!-- noter til side 47--> |
| 47 | < fornemmelig] især. < Minde] samtykke, tilladelse. <!-- noter til side 48--> |
| 48 | < den offentlige Udraaber] en ansat, der gik rundt og oplæste meddelelser fra myndighederne. <!-- noter til side 53--> |
| 53 | < den forlorne Søns Bodsgang] hentydning til lignelsen om den tabte (tidligere: forlorne) søn i Lukasevangeliet 15,11-32. Den tabte søn siger til sin far: »Fader! jeg haver syndet imod Himmelen og for dig, og er ikke længer værd at kaldes din Søn« (vers 21, NT-1819). < Sjælsanspændelse] sjælelige anstrengelse. <!-- noter til side 55--> |
| 55 | < Kapellan] hjælpepræst. < kammerherre(betitlede)] en kammerherre var oprindelig en hofembedsmand, der betjente og ledsagede kongen. Senere blev det en ærestitel, som tildeltes især godsejere og højere embedsmænd. < Amtmand] den øverste civile embedsmand i et amt, en administrationsenhed indført med enevælden i 1662. Amtmanden var kongens repræsentant og skulle føre tilsyn med politi m.v. < Hans Velærværdighed(s)] ældre omtale af præster. <!-- noter til side 56--> |
| 56 | < Tarvelighed] simpelhed, beskedenhed. < apostolisk] kristelig på samme måde som apostlene, Jesu disciple. <!-- noter til side 57--> |
| 57 | < hvidslipsede] som bar et hvidt halsbind med frithængende ender. < Konsistorialraad(er)] en ærestitel, som frem til ca. 1850 tildeltes præster, og som gav rang i 6. rangklasse af samfundets i alt ni. < ingensinde] aldrig. <!-- noter til side 59--> |
| 59 | < Droske] her en hestetrukken hyrevogn, taxa. < Leipzigerstrasse] en af hovedfærdselsårerne i Berliner-bydelen Mitte. Løber parallelt med Unter den Linden fra Leipziger Platz i vest til Spittelmarkt i øst. Fra 1860’erne og fremefter en livlig handelsgade, i 1882 udstyret med byens første elektriske gadebelysning. <!-- noter til side 60--> |
| 60 | < barkbestrøede] Det var skik at strø bark på gaden ud for et hus, der rummede en døende, for at dæmpe larmen fra færdslen. < Nu skrider Natten sorte (...) Din Naade os betee] vægterverset til klokken 3 om natten; findes i Den Danske Salmebog (2003) som nr. 791 vers 8. < betee] vis. <!-- noter til side 61--> |
| 61 | < Tyende] tjenestefolk. < Til Himlene rækker din Miskundhed, Gud] salme fra 1845 af B.S. Ingemann med melodi fra 1852 af J.P.E. Hartmann. Findes som nr. 31 i Den Danske Salmebog (2003). < Miskundhed] barmhjertighed. < Forvisningens] sikkerhedens; her også: troens. < Højbaadsmand] den højst rangerende underofficer på et krigsskib. <!-- noter til side 62--> |
| 62 | < lemfældigt] mildt. < Dig, evig Gud, ske Ære (...) tag Tiden vel iagt] vægterverset til klokken 4 om natten; findes i Den Danske Salmebog (2003) som nr. 791 vers 9. <!-- noter til side 63--> |
| 63 | < brustne] livløse. <!-- noter til side 66--> |
| 66 | < Cementfabriker, som nylig var bleven anlagt] Aalborg Portland-Cement-Fabrik blev grundlagt i 1889 på herregården Rørdal nordøst for Aalborg. <!-- noter til side 67--> |
| 67 | < Funtelukkelse] eller fontelukkelse, et gitter rundt om døbefonten i visse kirker. <!-- noter til side 68--> |
| 68 | < Dragonhjelm] En dragon var oprindelig en let bevæbnet soldat til hest. Frem til 1953 havde Jyske Dragonregiment garnison i Randers. < hvide Storkorsbaand] Storkorset af Dannebrogsordenen bæres i et hvidt skulderbånd. <!-- noter til side 69--> |
| 69 | < Landsby-Kappelani] embede som kapellan, dvs. hjælpepræst, i en landsby. < farisæiske Godlidenhed] selvretfærdige velvilje og naivitet. <!-- noter til side 73--> < ti Mil] godt 75 km. <!-- noter til side 77--> |
| 77 | < forkørt] (talesprog) overanstrengt af køreturen; normalt brugt om heste. < Berkenbrück] en landsby ca. 65 km sydøst for Berlin, beliggende ved floden Spree. < Sprængeværksbro] en bro, hvis vandrette bane bæres af en trekantet bjælkekonstruktion med en elastisk mellemunderstøtning. < Go-on] (eng.) gå videre. Go-on var også navnet på en dansk idrætsklub, stiftet 1897 i København. < Lediggang er Djævelens Hovedpude] oversættelse af det latinske: Otium est pulvinar diaboli, som bl.a. forekommer i Ludvig Holbergs komedie Jacob von Tyboe,1725, 1. akt, 6. scene. Her henvises til begynderbogen Aurora Latinitatis, hvor sentensen imidlertid ikke forekommer. I E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, 1879, findes den som nr. 5416. <!-- noter til side 78--> |
| 78 | < G.-Commerceraadens] Gehejmecommerceraadens. Commercienrat var en ærestitel, der i det tyske kejserrige (og frem til 1919) især blev tildelt fremtrædende erhvervsfolk, som havde ydet betydelige pengegaver til velgørende formål. Den geheime (dvs. ’hemmelige’) commerceråd rangerede et trin højere og havde adgang til hoffets selskaber. < Vombat] egl. et bjørneagtigt pungdyr fra Australien; tyksak. <!-- noter til side 80--> |
| 80 | < Bramarbaseren] praleri. < nedersachsiske] spøgende anvendelse af adjektivformen for den nordvesttyske kreds (nu delstat) Niedersachsen; nederdrægtige, elendige. < viderspenstige] af ty. widerspenstige, genstridige. < desaarsag] af samme årsag, derfor. < efterdi] eftersom, fordi. <!-- noter til side 81--> |
| 81 | < die Boden] (ty.) kan betyde både lofterne og hylderne. < Herbergeren] husning. < Sjoverne] løsarbejderne, daglejerne (ikke moralsk nedsættende). < (Arbejder)bærme] Bærme er bundfald i vin eller øl; overført om samfundets ringest agtede. <!-- noter til side 82--> |
| 82 | < Ølkipperne] ølstuerne, knejperne. < offentlige Huse] bordeller. < Schlafstelle] (ty.) sovested. < »Spasere«-tider] arbejdsløshedsperioder. <!-- noter til side 83--> |
| 83 | < Barbiergeselle] (ty.) barbersvend. < Charité] universitetshospital i Berlin, grundlagt i 1700-tallets begyndelse. Navnet betyder barmhjertighed på fransk. <!-- noter til side 84--> |
| 84 | < Prakkerpak] kombination af prakker = tigger og rakkerpak, som er en bred betegnelse for foragtelige personer. < skidden] beskidt. < brystsyg] lidende af tuberkulose. <!-- noter til side 85--> |
| 85 | < Prinsebryllup] Prinsesse Viktoria af Preussen, der var søster til kejser Vilhelm 2. af Tyskland, blev gift med prins Adolf af Schaumburg-Lippe i Berlin den 19. november 1890. Pontoppidan skrev om begivenheden i artiklen »Kejserstaden« i Kjøbenhavns Børs-Tidende den 25. december 1890. Årstallet passer dog ikke med, at kejser Wilhelm 1. i romanen viser sig for folket; han døde i 1888. < overbaldyrede] overbroderede med guld, sølv, perler osv. < Heldengreis] (ty.) helteolding. Der sigtes til kejser Wilhelm 1., der blev født 1797, regerede som konge af Preussen fra 1861 og som tysk kejser 1871-88. <!-- noter til side 86--> |
| 86 | < Revolverskud gennem Kejserjublen] Wilhelm 1. var som kejser udsat for to attentater i 1878 og et i 1883. < Kardætsker] dvs. kardæsker, kanonprojektiler med spredehagl. < Undtagelseslove] Kansler Otto von Bismarcks såkaldte socialistlov blev vedtaget af Rigsdagen i 1878, angiveligt som svar på to attentater mod kejseren samme år, og blev flere gange forlænget frem til 1890 (derfor også omtalt i flertal som socialistlovene). Loven forbød socialdemokratiske og kommunistiske foreninger, forsamlinger og publikationer. < Alderdomsforsørgelse og Ulykkesforsikring] Kansler Otto von Bismarck gennemførte i 1880’erne en for datiden meget progressiv sociallovgivning, der indbefattede syge-, ulykkes-, alders- og invalideforsikring. <!-- noter til side 87--> |
| 87 | < som det i Eventyret gaar den lille Pige overfor Bjørnen (...) og blev dog spist] Handlingen svarer ikke til noget konkret eventyr, men er Pontoppidans (eller Pers) egen kombination af en række eventyrmotiver. I et forlæg til Pers rejsebrev, artiklen »Kejserstaden« i Kjøbenhavns Børs-Tidende den 25. december 1890, bruger Pontoppidan det samme motiv, men her er bjørnen en ulv, og hvad pigen kaster i dens gab, er »først sit eget Søndagsbrød, saa sin Mosters Hvedekage og tilsidst sin lille Broders Sukkerstang«. < de københavnske Fabriksarbejderes store Demonstrationsmøde paa Fælleden] Slaget på Fælleden den 5. maj 1872. Et planlagt møde, indkaldt af det gryende Socialdemokratis fører Louis Pio i bladet Socialisten, blev forbudt af politiet, der frygtede oprør. Pio og andre førere blev arresteret. Alligevel mødte tusindvis af arbejdere op på Nørre Fælled og blev mødt af politi og soldater. Det førte til et slag, hvor mange blev såret, men ingen dræbt. < friske Laurbær] Den preussiske hær havde vundet tre krige: mod Danmark i 1864, mod Østrig i 1866 og mod Frankrig i 1871. < den nye Generalstabsbygning] opført 1867-71, udvidet 1873-82, nedrevet som ruin 1958. Bygningen lå på Königsplatz, men strakte sig ned til floden Spree og er i dag delvis erstattet af forbundskanslerens kontor. <!-- noter til side 88--> |
| 88 | < den halvfemsindstyveaarige Moltke] Helmuth greve Moltke, 1800-91, preussisk generalstabschef 1857-88. Moltke var strategen bag preussernes sejr over danskerne i 1864, over østrigerne i 1866 og over franskmændene i 1871. Han fyldte 90 år den 26. oktober 1890 og døde i april 1891, så hvis hans alder skal tages bogstaveligt, burde mødet, der foregår i slutningen af november, finde sted i 1890. <!-- noter til side 89--> |
| 89 | < Dresach] ikke identificeret; sandsynligvis en fiktiv landsby. Det fremgår i hæfte VII, at den ligger i Tyrol, som dengang var en del af det østrigske kejserrige, men i dag er delt mellem Østrig og Italien. <!-- noter til side 90--> |
| 90 | < Hecht] formentlig restaurant Hecht’s Belvedere i Königgrätzerstraße (i dag Stresemannstraße og Ebertstraße) nær Hallesches Tor i bydelen Kreuzberg. Her serveredes hovedsagelig bajersk øl, men også middagsmad. Der hørte en have til restauranten. < Linz-Jernbanebro] En jernbanebro i selve Linz blev først bygget 1897-1900, så der er formentlig tale om Steyregg-jernbanebroen, som krydser floden Donau mellem Linz og den lille by Steyregg kun få kilometer uden for centrum af Linz. Broen blev indviet i 1873 og blev erstattet af en ny i 1925. < 900 Fod] knap 283 m. Steyregg-broen var 451 m lang. < Gasthaus zum Reifer] (ty.) Pension ‘Hos Reifer’ (Reifer synes at være et udbredt navn i Tyrol). < Stadl] ikke identificeret landsby lige syd for Colle Isarco (dengang Gossensaß) i Sydtyrol, jf. de følgende kommentarer. <!-- noter til side 91--> |
| 91 | < Brennerbanen] jernbanelinje i Alperne fra Innsbruck over Brennerpasset og Bolzano (Bozen) til Verona, bygget 1864-67. < Franzenfeste] eller Fortezza er en by i Sydtirol, beliggende på Brennerbanen mellem Brennerpasset og Bolzano (Bozen). < Villach] by og jernbaneknudepunkt i Kärnten i det sydlige Østrig, næsten på grænsen til de nuværende stater Italien og Slovenien. < pluddervornt] snakkesaligt. < Gossensass] eller Colle Isarco i Sydtyrol er den første landsby syd for Brennerpasset og var et vigtigt kursted. Henrik Ibsen opholdt sig her syv gange mellem 1876 og 1889. < Mil] frem til 1907 officiel dansk længdemål, 1 mil = ca. 7½ km. <!-- noter til side 92--> |
| 92 | < horror vacui] (lat.) angst for det tomme. Princippet, der blev brugt fra 1300-tallet til ind i 1600-tallet til forklaring af en række naturfænomener, stammer formentlig fra Aristoteles’ fysik, ifølge hvilken der ikke fandtes vacuum. <!-- noter til side 94--> |
| 94 | < Bakkanal] drikkegilde (af navnet på den græske vingud, Bacchus). < lader (...) Fiolen sørge] lader violinen sørge; talemåde: kaster alle bekymringer over bord. <!-- noter til side 95--> |
| 95 | < Industritidende] Industri-Tidenden, tidsskrift udgivet af Anton Steenberg (1826-1895). Han var uddannet garver fra Aarhus, men oprettede i 1860 et patentkontor i København og begyndte udgivelsen af sit tidsskrift, som fortsatte til hans død. < Det gudvelbehagelige Tabelværk] Pers øgenavn for studiekammeraten Marius Jørgensen, jf. III,128 f. Et tabelværk er egl. et af de faglige opslagsværker, som ingeniører kunne bruge. <!-- noter til side 96--> |
| 96 | < Tyvegylden-Stykker] Gylden var møntfoden i det østrigske kejserrige fra 1858 til 1892, hvor 1 gylden blev omvekslet til 2 kroner. Den største mønt lød dog på 8 gylden, svarende til 20 franken. <!-- noter til side 101--> |
| [101] | < Hoher Goll] Et bjerg kaldet Hoher Göll ligger ved Berchtesgaden på grænsen mellem Bayern og Østrig; men det er godt 60 km nord for grænsen til Tyrol. <!-- noter til side 102--> |
| 102 | < Benmølle] en mølle, der knuste dyreknogler til benmel, som anvendtes til gødning. <!-- noter til side 103--> |
| 103 | < Stokværk] etage. <!-- noter til side 104--> |
| 104 | < Industritidende] Industri-Tidenden, tidsskrift udgivet af Anton Steenberg (1826-1895). Han var uddannet garver fra Aarhus, men oprettede i 1860 et patentkontor i København og begyndte udgivelsen af sit tidsskrift, som fortsatte til hans død. <!-- noter til side 105--> |
| 105 | < ingensinde] aldrig. < stedse] stadig. <!-- noter til side 106--> |
| 106 | < fornummet] følt. <!-- noter til side 107--> |
| 107 | < Virginiacigarer] cigarer rullet af tobak fra staten Virginia i USA, kendt for deres søde og aromatiske smag. <!-- noter til side 108--> |
| 108 | < Fod] gl. måleenhed, i 1907 afløst af metersystemet; 1 fod var godt 30 cm. < ludende] hældende, udhængende. <!-- noter til side 109--> |
| 109 | < Spydlystre] En lyster er et ålejern med flere grene og modhager på hver gren; her synes der kun at være én gren (et spyd). < Gott grüss] (ty.) Guds fred, en hilsen, som bruges i Østrig og de katolske dele af Tyskland. <!-- noter til side 111--> |
| 111 | < Institutbestyrerinde] (kvindelig) skoleinspektør. <!-- noter til side 112--> |
| 112 | < vevre] dvs. vævre, hurtige og adrætte. <!-- noter til side 113--> |
| 113 | < fortrædelig] gnaven, irriteret. <!-- noter til side 115--> |
| 115 | < Korsets Tegn] Nordkorset, der dannes af de fem klareste stjerner i stjernebilledet Svanen. < givet Kontradamp] bremset. < hundrede Mile] ca. 750 km. <!-- noter til side 118--> |
| 118 | < fremkunstle] foregive, hykle. < Foerværkskaabe] kåbe lavet af pelsværk. <!-- noter til side 120--> |
| 120 | < Breslau] dengang en by i Schlesien i Tyskland, siden 1945 Wrocłav i Polen. <!-- noter til side 125--> |
| 125 | < endda] skønt, selvom. <!-- noter til side 128--> |
| 128 | < Amylen] Sovemidlet amylenhydrat indeholdt det bedøvende stof amylen (en kulbrinteforbindelse). <!-- noter til side 129--> |
| 129 | < Laugenbjergene] eller Monte Luco, ligger lige vest for Bolzano (Bozen) i Sydtyrol. <!-- noter til side 130--> |
| 130 | < Etschdalen] eller Val d'Adige, strækker sig fra Merano til Bolzano (Bozen) og længere sydpå fra Salorno til Rovereto. < Rucksach] dvs. Rucksack (ty.) rygsæk. < Zigøjner(vis)] sigøjner eller tater, kaldes i dag en roma. <!-- noter til side 131--> |
| 131 | < Faun- og Nymfelege] I romersk mytologi er fauner mandlige naturvæsener, der forfølger deres kvindelige modstykker, nymferne. < Botzen] dvs. Bozen eller Bolzano, en station på Brennerbanen. <!-- noter til side 132--> |
| 132 | < Nische] dvs. niche, her en muret pille med en lodret fordybning i den ene side. <!-- noter til side 133--> |
| 133 | < tarvelige] simple, beskedne. <!-- noter til side 134--> |
| 134 | < Garnisonskirken] i København, beliggende på Sankt Annæ Plads. < tilgavns] rigtigt, ordentligt. < den store Revolution] den franske revolution 1789-99 medførte bl.a. nationalisering af kirkens godser og en ny kirkeordning, hvorefter præsterne skulle vælges og lønnes af staten samt aflægge troskabsed. En total adskillelse af kirke og stat blev dog undgået ved et kompromis, det såkaldte konkordat i 1801. |
| 135 | < Der Freischütz] på dansk: Jægerbruden, romantisk opera fra 1821 af den tyske komponist Carl Maria von Weber med libretto af Friedrich Kind. I operaen opnår geværkuglerne dog deres træfsikkerhed ved at blive støbt om natten ude i skoven. < den hellige Treenighed] som her travesteres, omfatter normalt Faderen, Sønnen og Helligånden. |