| <!--Noter før side 1--> <!-- noter til side 3--> | |
| [3] | < Den evropæiske Kulturbølge] Det Moderne Gennembrud, der blev indvarslet af Georg Brandes’ offentlige forelæsninger på Københavns Universitet 1871. Brandes er model for romanens dr. Nathan. < levekære] livslystne. < sat Guldfluer i Hovedet] dannet over talemåden at sætte fluer i hovedet, som betyder at fremkalde falske forhåbninger eller gøre nogen forrykt. < Nyboders-Bagstue] Per boede tidligere til leje hos et ægtepar i rækkehuskvarteret Nyboder i den nordlige del af det indre København; bagstuen er et værelse bagest i huset eller i baghuset. <!-- noter til side 4--> |
| 4 | < den reaktionære Regering] under konseilspræsident (statsminister) J.B.S. Estrup 1875-94. Fra 1885 regerede Estrup med støtte af kongen ved hjælp af provisoriske finanslove, der gik imod Folketingets flertal. < molboagtige Hof] hoffet omkring Christian 9., konge 1863-1906. Molboerne er i den folkelige overlevering kendt for deres grinagtige dumhed. <!-- noter til side 5--> |
| 5 | < Gluntarnes] Gluntarne er en svensk visesamling af Gunnar Wennerberg, trykt 1849-51. Den beskriver studenterlivet i Uppsala i 1840’erne. Gluntar er upplandsk dialekt for drenge. < Etatsraadstitel] Etatsråd var en ærestitel, som gav rang i tredje rangklasse af samfundets i alt ni. Afskaffet 1909. < galonerede] udstyret med galoner, dvs. farvede bånd, på deres uniform. < Plejl] et håndredskab til at tærske korn med. < den grundtvigske Folkehøjskole] Inspireret af præsten og digteren N.F.S. Grundtvigs (1783-1872) ideer om folkelig oplysning blev der fra 1844 og fremefter oprettet en lang række folkehøjskoler i (og uden for) Danmark, dvs. kostskoler, hvor især unge mennesker af bondestanden modtog undervisning i historie, mytologi, litteratur, kristendom, naturvidenskab og andre livsoplysende fag. <!-- noter til side 6--> |
| 6 | < Kongeveje] veje anlagt til kongens private brug i 1500- og 1600-tallet, i løbet af 1700-tallet gjort offentligt tilgængelige; her: hovedveje. < Kulstation] havn, hvor dampdrevne orlogsskibe kunne forsyne sig med kul. < fyrretyve Mil] ca. 300 km. <!-- noter til side 7--> |
| 7 | < Overdrev] udkantsområde. < Sligt] noget sådant. <!-- noter til side 9--> |
| 9 | < Breslau] dengang en by i Schlesien i Tyskland, siden 1945 Wrocłav i Polen. <!-- noter til side 11--> |
| 11 | < Graadyb] det nordligste dyb i Vadehavet, beliggende mellem Fanø i syd og landtangen Skallingen i nord. < Langlien] Langli er en i dag ubeboet ø mellem Skallingen og byen Hjerting nordvest for Esbjerg. < Hjerting (...) Jyllands oprindelige Udskibningssted] Frem til 1860 var fiskerlejet Hjerting ca. 8 km nordvest for Esbjergs centrum også et udskibningssted. I årene 1849-52 var der således dampskibsforbindelse til England med eksport af flæsk og kvæg. Byen Esbjerg opstod først efter, at statshavnen blev bygget dér i 1868. <!-- noter til side 12--> |
| 12 | < Tarp] en lille samling gårde ved udløbet af Varde Å ca. 15 km nordvest for Esbjerg (ikke at forveksle med den større landsby Tarp ca. 5 km nord for Esbjerg). < Kammersluser] sluser, hvor skibene føres ind i et bassin eller kammer, hvori vandstanden kan hæves eller sænkes, så den bringes i niveau med den del af vandvejen, som skibet skal sejle videre ad. < det midtjyske Vandskel] Den jyske højderyg danner vandskellet mellem Vesterhavet og Østersøen og Kattegat. Herfra løber vandløbene enten mod vest eller mod øst. < sættes i Forbindelse med Vejle Aa] Varde Å dannes ved et sammenløb af Grindsted Å og Ansager Å. Grindsted Å bliver øst for Billund til Vandel Bæk; den har sit udspring på den jyske højderyg ca. 10 km øst for Billund. Vejle Å udspringer også på højderyggen, ved Engelsholm Sø ca. 10 km øst for Billund, og løber derefter først mod syd og siden mod nordøst for at udmunde i Vejle Fjord. Der er kun ca. 5 km mellem de to åers udspring. <!-- noter til side 13--> |
| 13 | < Stabelplads] handelsplads, hvor især oversøiske varer oplagres og videreforhandles. < Aa-Deltaet] det trekantede landområde, der danner sig ved åens udløb, fordi sand og jord aflejres. <!-- noter til side 14--> |
| 14 | < Smørdrittelstaver] brædder, som samles til smørdritler, dvs. tønder, hvori smør transporteres. < pr. Akse] dvs. per aksel, med vogn. < fem Millioner] Det er et meget stort beløb. Sammenligningsvis blev herregården Løvenholm på Djursland i 1887 solgt for ca. en tiendedel, 520.000 kr. Den havde et tilliggende på godt 1700 hektar fordelt på skov, ager, eng, tørvemose, uopdyrket hede og park m.v. < stedse] stadig. <!-- noter til side 16--> |
| 16 | < Vejrmøller] luftkasteller. <!-- noter til side 17--> |
| 17 | < Ingeniørforeningens Tidsskrift] Dansk Ingeniørforening, stiftet 1892, udgav fra sommeren samme år bladet Ingeniøren. Allerede fra 1877 udsendte Den tekniske Forening imidlertid et månedsblad. <!-- noter til side 18--> |
| 18 | < ufordulgt] utilsløret. <!-- noter til side 19--> |
| 19 | < dække Firmaet] være stråmand for firmaet Philip Salomon & co. < et Par hundrede Tusinde] Beløbet var nok til at købe en mindre herregård. I 1881 blev Staarupgaard ved Skive fx solgt for 160.000 kr. Den havde et tilliggende på ca. 300 hektar. < Jag-Epistler] hastigt skrevne breve. <!-- noter til side 20--> |
| 20 | < Dresach] ikke identificeret; sandsynligvis en fiktiv landsby, beliggende i Tyrol, som dengang var en del af det østrigske kejserrige, men i dag er delt mellem Østrig og Italien. Per opholdt sig i Dresach i hæfte IV. < Ausserhof] formentlig fiktiv gæstgivergård i Laugenbjergene eller Monte Luco, der ligger lige vest for Bolzano (Bozen) i Sydtyrol. Per og Jakobe vandrede her i hæfte IV. Ausserhof er ikke verificeret som landsbynavn, men som et ofte brugt navn på gårde, der ligger lidt uden for en landsby. <!-- noter til side 21--> |
| 21 | < schwermütige] (ty.) tungsindige. < Laugendalen] I hæfte IV beskrevet som Laugenbjergene (eller Monte Luco) og Etschdalen (eller Val d’Adige), lige vest for Bolzano (Bozen) i Sydtyrol. <!-- noter til side 22--> |
| 22 | < Faldhastigheden] Galileis lov om alle legemers lige faldhastighed siger, at legemer udsat for tyngdekraften falder med samme konstante hastighed uafhængigt af deres masse. Loven gælder kun over korte afstande og i et lufttomt rum. Når luftmodstand påvirker legemerne, bliver deres faldhastigheder forskellige. < Saa saare] så snart. < det faar saa være] Det må være sådan. <!-- noter til side 24--> |
| 24 | < Schaffneren] af ty. Schaffner, konduktøren, togføreren. < Pfui! Hier riecht ja entsetzlich nach Knoblauch] (ty.) Føj, her lugter jo forfærdeligt af hvidløg. <!-- noter til side 25--> |
| 25 | < Overretssagfører] mellem 1868 og 1916 titlen på en jurist, der havde tilladelse til at møde for over- og underretterne. Svarer til den senere titel landsretssagfører. <!-- noter til side 28--> |
| 28 | < Højesteretsdommernes mørkerøde Fløjlskaabe] Dommerne i Højesteret bærer kapper af karmoisinrødt fløjl med hvide kanter. Anklagere og forsvarere bærer sorte silkekapper med henholdsvis blåviolette og grå kanter. < Grundlovens Ord om Borgernes Ligeberettigelse] Grundlovens § 74 lyder: Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov. < Kongevej] vej anlagt til kongens private brug i 1500- og 1600-tallet, i løbet af 1700-tallet gjort offentligt tilgængelige; her: hovedvej. < skuffende] bedragerisk. <!-- noter til side 29--> |
| 29 | < underkøbe] bestikke. <!-- noter til side 30--> |
| 30 | < harmhærdet] hærdet eller styrket af vrede. <!-- noter til side 31--> |
| 31 | < Ejendomskommissionær] ejendomshandler. <!-- noter til side 32--> |
| 32 | < Ingeniøroberst] oberst i Ingeniørkorpset, der sørgede for at bygge befæstninger, broer m.v. og havde ansvar for telegraftjenesten. <!-- noter til side 33--> < Vægring ved] modstand imod. <!-- noter til side 34--> |
| 34 | < Frihavnsprojekt (...) København] Københavns Frihavn blev anlagt i årene 1891-94 af et privat aktieselskab med direktøren for Den Danske Landmandsbank, Isak Glückstadt, i spidsen. < seminaristisk selvopfyldte] selvoptagne på samme måde som en seminarist, dvs. en kommende skolelærer. Seminarist brugtes ofte nedsættende om en halvdannet person. <!-- noter til side 35--> |
| 35 | < Donaumundingen] Floden Donau, som udspringer i Tyskland og løber gennem Østrig, Ungarn, Serbien og over en lang strækning danner grænsen mellem Rumænien og Bulgarien, udmunder i Sortehavet. <!-- noter til side 37--> |
| 37 | < Hofjægermesterinde] gift med en hofjægermester, som havde rang i anden klasse ud af samfundets i alt ni rangklasser. Ærestitlen hofjægermester gives til godsejere. <!-- noter til side 38--> |
| 38 | < virkelig] uægte, dvs. født uden for ægteskab. <!-- noter til side 39--> |
| 39 | < Prateren] et stort parkområde nordøst for Wiens centrum. <!-- noter til side 40--> |
| 40 | < er Nathan nu vendt tilbage] Georg Brandes, der er modellen til romanens dr. Nathan, vendte tilbage til Danmark i 1883 efter ca. seks års eksil i Tyskland. <!-- noter til side 41--> |
| 41 | < Stiftsprovst] den provst, der bestyrede stiftet i tilfælde af biskoppens fravær; svarer til nutidens domprovst. < Konferensraad(sbegravelse)] en ærestitel, der gav rang i anden rangklasse af samfundets i alt ni. <!-- noter til side 42--> |
| 42 | < Pompeji] havneby i oldtidens Rom i nærheden af Napoli. Begravet i lava ved Vesuvs udbrud i år 79. Udgravet systematisk fra 1861. < cæsariske] efter den romerske hærfører og diktator Gaius Julius Cæsar (100-44 f.Kr.); majestætiske. <!-- noter til side 45--> |
| 45 | < »Favorit«] yndling, undertiden brugt med en biklang af erotisk betagelse, hvilket anførselstegnene her kan antyde. < à la bonne heure] (fr.) udmærket, lad gå. < den forlorne Nabob] den falske rigmand. < e’Bisschen] (ty./jiddisch) en smule. <!-- noter til side 46--> |
| 46 | < ihvorvel] skønt, selv om. < Gamascher] beklædningsgenstande af læder eller stof, som spændes over vristen og op om anklerne for at beskytte skoene. < Monocle] dvs. monokel, et enkelt, rundt brilleglas, der holdes fastklemt af ansigtsmusklerne. <!-- noter til side 47--> |
| 47 | < vejrede] lugtede. < ventilation] (fr.) vurdering, bedømmelse. < ganz und gar] (ty.) helt og aldeles. <!-- noter til side 48--> |
| 48 | < Jüngling] (ty.) ung mand; ironisk: dreng. < Polkafeber] egentlig en sygdom i knæleddene, der giver patienten en sirlig gang; her i forskudt betydning om trang til at danse. < knevelsbartformede] formede som knebelsbarter, dvs. kraftigt, udstående overskæg. <!-- noter til side 49--> |
| 49 | < Prosit Mahlzeit] (ty.) velbekomme. < anbefale mig] tage afsked, sige farvel. < Gammelliberale] Der tænkes formentlig på de nationalliberale, en politisk gruppering, som fra 1830’erne spillede en afgørende rolle i modstanden mod enevælden, indførelsen af Grundloven af 1849 samt indførelsen af frihedsrettigheder på det religiøse, det politiske og det kommercielle område. Efter nederlaget i 1864, som de nationalliberale havde et hovedansvar for, mistede de folkelig opbakning og gik sammen med godsejerne i partiet Højre. <!-- noter til side 50--> |
| 50 | < fortrøstet sig til] vovet. <!-- noter til side 52--> |
| 52 | < erholdes] fås, opnås. <!-- noter til side 55--> |
| 55 | < Bagstræverne] dvs. bagstræberne, de reaktionære. <!-- noter til side 56--> |
| 56 | < Hugaf] arrigbuks. <!-- noter til side 61--> |
| [60] | < den skandinaviske Forening] Skandinavisk Forening for Kunstnere og Videnskabsdyrkere i Rom, stiftet 1860 som en sammenslutning af de allerede eksisterende danske, norske og svenske bogsamlinger i Rom. Foreningen eksisterer stadig og har haft mange forskellige adresser, altid i lejede lokaler. I perioden 1860-95 holdt den til i kvarteret syd for Piazza del Popolo og vest for Den Spanske Trappe. <!-- noter til side 63--> |
| 63 | < Donau-Deltaets Sumpe] Et delta er det trekantede landområde, der danner sig ved en flods udløb, fordi sand og jord aflejres. Floden Donau munder ud i Sortehavet. <!-- noter til side 64--> |
| 64 | < Monte Pincio] et højdedrag, der ligger oven for Piazza del Popolo mod øst. På Monte Pincio findes Roms ældste offentlige park, anlagt 1810-18, med en terrasse, hvorfra der er udsigt over Rom og Peterskirkens kuppel mod vest. < Vokskerter] vokslys, som de troende kan tænde, bl.a. for at opnå forladelse for deres synder. <!-- noter til side 65--> |
| 65 | < Dispyt] dvs. disput, diskussion. < Caracallas Bade] Caracallas termer eller bade var et kolossalt anlæg, kombineret badeanstalt, svømmehal, gymnastikanlæg, bibliotek, konferencecenter, restaurant m.m. Det ligger godt 1 km syd for Forum Romanum og Palatinerhøjen. Anlægget blev påbegyndt af kejser Caracalla i 212 og var sin tids teknisk mest fuldkomne. Under jorden løb et net af gange, hvor vogne med brænde og vasketøj kunne køre, og et sindrigt røranlæg, der fordelte det varme og kolde vand. Anlægget kunne rumme 1600 gæster ad gangen og fungerede frem til 537, da de indtrængende gotiske barbarer afbrød vandforsyningen. I dag står anlægget som en imponerende ruin, hvor man især ser den teglstensstruktur, der har været skjult under marmorudsmykningerne. < Colosseum] et amfiteater påbegyndt af kejser Vespasian i 72 og fuldført af hans sønner Titus og Domitian. Det ligger lige øst for Forum Romanum. Den ovale arena er 186 meter lang og var dækket af sand, men nedenunder var der et system af gange og rum til maskiner, scenearbejdere, gladiatorer og vilde dyr. Desuden et rørsystem, så scenen kunne sættes under vand til søslag. Der var 50.000 siddepladser foruden 5000 ståpladser. I dag henligger amfiteatret som en kolossal ruin – men navnet er afledt af, at det blev bygget ved siden af en kolossal statue af kejser Nero. <!-- noter til side 66--> |
| 66 | < kyklopiske] kæmpemæssige. Kykloperne er i græsk mytologi kæmpevæsener med kun ét øje. Den bedst kendte kyklop er Polyfem i Odysseen, som kaster stenblokke efter den flygtende Odysseus og hans mænd. < Babelstaarn] et tårn, som menneskene ifølge Bibelen (1. Mosebog 11,1-9) byggede i Babylon for at nå op til himlen. |
| 67 | < Tiberen] den flod, som løber igennem Rom. < Kampagnens giftige Sumpe] Campagne di Roma er et sletteland omkring Rom; før 1900-tallet var det fyldt med sumpe og derfor usundt. <!-- noter til side 69--> |
| 69 | < forlenet] udstyret. < skuffende] overbevisende. < den landlige Jeppe] hentydning til Ludvig Holbergs komedie Jeppe paa Bierget eller Den forvandlede Bonde (1723), hvor nogle spøgefugle bilder Jeppe ind, at han er forvandlet til baron. < Mommsens »Römische Geschichte«] Den tyske historiker Theodor Mommsen (1817-1903) udgav sit hovedværk Römische Geschichte (Romersk historie) i fire bind 1854-85. <!-- noter til side 70--> |
| 70 | < sysselsat] beskæftiget. < Republiken(s)] dvs. den romerske republik, som opstod ved kongedømmets fald i 509 f.Kr. og forsvandt igen, da Octavian i 27 f.Kr. fik tildelt titlen kejser Augustus. < Titanslægten] i græsk mytologi den gudeslægt, der gik forud for den olympiske. < række] nå (op til), røre ved. < hin blegnæbede Herre fra Nazareth] Jesus. <!-- noter til side 71--> |
| 71 | < Fortællingen om Kong Pukkelryg] jf. II, 53. Der findes ikke noget eventyr om Kong Pukkelryg, men i Ludvig Holbergs roman Niels Klims underjordiske rejse (1741) er der et land, Mardak, hvor flertallet af indbyggerne har aflange øjne og tvinger alle andre, der vil have et embede, til at sværge på, at en bestemt tavle er aflang, skønt den faktisk er kvadratisk (kap. 9). < Overretssagfører] mellem 1868 og 1916 titlen på en jurist, der havde tilladelse til at møde for over- og underretterne. Svarer til den senere titel landsretssagfører. <!-- noter til side 72--> |
| 72 | < Konferensraad] en ærestitel, der gav rang i anden rangklasse af samfundets i alt ni. <!-- noter til side 77--> |
| 77 | < Toilettepragt] flot og dyrt tøj. < Halvfranc-Stykke] Francen var den franske valuta fra 1795 til 1999. Omkring 1880 svarede ½ franc til godt 35 øre i dansk mønt. En ufaglært arbejder i Danmark tjente ca. 20 øre i timen. <!-- noter til side 79--> |
| 79 | < klejnmodige] forsagte, småtskårne. <!-- noter til side 80--> |
| 80 | < Palatinerhøjens Ruiner] Palatin er en af de syv høje, hvorpå Rom blev grundlagt, og ligger lige sydvest for Colosseum. Først var højen aristokratiets boligkvarter, men fra og med Augustus boede kejseren her (bortset fra Nero). En række store paladsbyggerier fortrængte under Tiberius, Caligula, Domitian og Septimius Severus adelens villaer. Det er altså hovedsagelig kejserpaladsernes ruiner, der præger Palatinerhøjen. < Cæsar(s)] Gaius Julius Cæsar (100-44 f.Kr.); romersk hærfører og politiker, i 49 f.Kr. udnævnt til diktator. Hans regeringstid dannede overgangen fra republik til kejserdømme. <!-- noter til side 81--> |
| 81 | < Pudsenmagerier] kåde indfald, narrestreger. <!-- noter til side V,--> |
| 82 | < Ude af Øje, ude af Sind] ordsprog, som findes i E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, 1879, nr. 12.060. Meningen er, at den, man ikke ser, glemmer man hurtigt. < Victor Emanuel-Skæg] Vittorio Emanuele 2., konge af Sardinien 1849-61 og af det forenede Italien 1861-78. Han havde foruden et langt fipskæg et prægtigt overskæg, der ragede så langt ud over kinderne, at de opadsnoede spidser kunne ses bagfra. < to Tommer] godt fem cm. < Commerceraad(datter)] Commercienrat var en ærestitel, der i det tyske kejserrige (og frem til 1919) især blev tildelt fremtrædende erhvervsfolk, som havde ydet betydelige pengegaver til velgørende formål. < halvtresindstyve Millioner] Philip Salomon siges i hæfte II at være god for mellem syv og otte millioner, så med 50 millioner er vi oppe i et helt svimlende beløb, selvom det her drejer sig om tyske mark, der var lidt mindre værd end danske kroner (1 mark = ca. 88 øre). <!-- noter til side 83--> |
| 83 | < Ach was] (ty.) åh hvad. < Amanuensis] assistent. <!-- noter til side 84--> |
| 84 | < Thiergarten] stort park- og skovområde i Berlin, vest for Brandenburger Tor. Thiergartenstrasse, der afgrænser området mod syd, udviklede sig i 1800-tallet til en villabebyggelse med pompøse villaer og udlejningsejendomme. < Kæltring] slyngel. < Adonis] smuk ung mand; efter gudinden Afrodites elsker i den græske mytologi. <!-- noter til side 85--> |
| 85 | < den forrykte Fantasi, at der flød Kongeblod i hans Aarer] Den selvudråbte franske kejser Napoleon 1. var ud af den korsikanske lavadelsslægt Bonaparte. Men ved hans hof gik der en historie om, at han nedstammede fra den sidste kejser af det byzantinske eksilkejserrige Trapezunt, David Megas Komenos, som blev henrettet i 1463. Davids søn skulle være flygtet til Grækenland, og en af hans efterkommere skulle siden være kommet til Korsika, hvor han blev stamfader til familien Bonaparte. < martialske] krigeriske; efter krigsguden Mars i romersk mytologi. <!-- noter til side 86--> |
| 86 | < sardanapalske] dekadente; efter den sidste assyriske oldtidskonge Sardanapal (egl. Assubanipal). <!-- noter til side 88--> |
| 88 | < Kampgny] krigslarm. < oppebie] afvente. <!-- noter til side 89--> |
| 89 | < Drager] person, der mod betaling bærer de rejsendes bagage. <!-- noter til side 90--> |
| 90 | < Piazza Colonna] en plads midt på Roms hovedgade Via del Corso. Den er opkaldt efter en 30 meter høj marmorsøjle fra år 193, som fejrer kejser Marcus Aurelius’ sejre og dominerer pladsen. <!-- noter til side 91--> |
| 91 | < Minde] samtykke, tilladelse. < pudset] pyntet. < Frokostopdækning] Frokost er her formentlig dagens første måltid, altså morgenmad. <!-- noter til side 92--> |
| 92 | < Droske] her en hestetrukken hyrevogn, taxa. <!-- noter til side 93--> |
| 93 | < falbyde] udbyde til salg. <!-- noter til side 96--> |
| 96 | < Piazza del Popolo] en stor plads for enden af den nordlige indfaldsvej til datidens Rom, lige inden for byporten Porta del Popolo. Det var ad den vej, skandinaverne ankom til Rom, og når man står på pladsen, breder byen sig ud foran én ad tre syd- eller sydøstgående veje. < en Roman af det Navn] Fra Piazza del Popolo, spændingsroman med stærk romersk lokalkolorit af den danske forfatter (og zoolog) Vilhelm Bergsøe. Romanen udkom første gang 1867 og blev genoptrykt talrige gange. < Monte Pincio] et højdedrag oven for Piazza del Popolo mod øst. < gennem Gregoriana-Gaden til Qvirinalet] For at komme fra Monte Pincio til Via Gregoriana kører de først langs Villa Medicis have ad blandt andet Viale Trinità dei Monte og Via San Sebastionello bag om Den Spanske Trappe. Denne del af ruten har en betagende udsigt over Rom mod Peterskirken i vest. Via Gregoriana løber fra kirkepladsen foran Trinità dei Monte mod syd-sydøst, og hvor den ender, fører en række mindre, sydgående gader til Piazza del Qurinale. Det er et meget bakket terræn. Kvirinalet eller Palazzo Qurinale er et enormt bygningskompleks, der frem til 1870 var pavernes bolig, derefter kongeslot, og siden 1947 er præsidentpalads. < forbi Diocletians Bade, Kapitol, Forum] Diocletians termer var et anlæg svarende til Caracallas (se kommentar til s. 65), men opført knap 100 år senere (o. 300) under kejserne Maximian, Diocletian og Constantius. De fungerede frem til 537, da de indtrængende goter afbrød vandforsyningen. I 1560’erne blev der med Michelangelo som arkitekt bygget en korskirke ind i den vestlige del af ruinerne, og der blev tilføjet et kloster. I klosterbygningerne er der i dag museum. Kapitol eller Kaitolinerhøjen er den ene af de syv høje, som Rom blev grundlagt på; den ligger vest for Colosseum og markerer Forum Romanums nordligste grænse. De nuværende bygninger er tre paladser fra 1500-tallet, der dels rummer Roms rådhus, dels de kapitolinske museer. Diocletians termer ligger nordøst for Kvirinalet, mens Kapitol og Forum ligger sydvest for. Per og Nanny kører altså i zigzag, hvis man skal tage rækkefølgen bogstaveligt. <!-- noter til side 98--> |
| 98 | < Pantheon, Trajansøjlen, Titusbuen] nogle af de største seværdigheder i Rom. Pantheon i den indre by var oprindelig et tempel for alle guder (gr. pan theon), opført år 27-25 f.Kr., men i sin nuværende form fra år 120. Især kendt for sin kuppel opført af beton. Pantheon blev ombygget til kirke i 608 og blev efter 1870 gravplads for Italiens konger. Trajansøjlen er en 40 meter høj marmorsøjle til minde om kejser Trajans sejre over dacerne (rumænerne), indviet år 113. Den står på Trajans forum syd for Kvirinalpaldset og nordøst for Kapitol. Titusbuen er en triumfbue over kejser Titus’ sejr over Israel i år 70. Den står lige øst for Forum Romanum. < Amfiteatret] Colosseum, der ligger lige øst for Forum Romanum. <!-- noter til side 99--> |
| 99 | < Hekatomber] af gr., ofring af hundrede (dyr eller mennesker). < Vaabengny] våbenlarm. <!-- noter til side 100--> |
| 100 | < den berømte, slangebugtede Kørevej] formentlig Passeggiata del Gianicolo, der fra nord fører op til Monte Gianicolo. For at benytte den, når man kommer fra Colosseum, skal man dog køre en omvej. < Janikulum] Monte Gianicolo, en høj i kvarteret Trastevere vest for Tiberen. Højen ligger i et parkområde med forlystelser og en flot udsigt over Rom. < Kampagnen] Campagne di Roma er et sletteland omkring Rom. < Albanerbjerge] et bjergområde ca. 20 km sydøst for Rom. <!-- noter til side 101--> |
| 101 | < Forestillinger] indvendinger. <!-- noter til side 103--> |
| 103 | < frugtsommelig] gravid. <!-- noter til side 105--> |
| 105 | < Leven og Tragten] fast udtryk: liv og stræben. < Værge] våben. < Dukater] guldmønter, i Danmark ikke udstedt siden 1802; ordet har eventyrklang. <!-- noter til side 108--> |
| 108 | < Rubicon] flod, der i oldtiden udgjorde grænsen mellem provinsen Gallia Cisalpina og det egentlige Rom, muligvis identisk med nutidens Fiumicino i Norditalien. Det var forbudt at overskride grænsefloden med en nordfra kommende hær. Dette forbud brød hærføreren Gaius Julius Cæsar i år 49 f.Kr., hvorved han udløste en krig med det romerske senat. < Mandsviljens Himmerige] hentydning til ordsproget »Mands vilje, mands himmerig«, som findes i E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, 1879, nr. 6302. Meningen er, at når blot en mand får sin vilje, er han lykkelig. < Jacta est alea] (lat.) terningen er kastet. Disse ord skal Cæsar ifølge historieskriveren Sueton have sagt, da han besluttede at krydse Rubicon. <!-- noter til side 111--> |
| [111] | < Overretssagfører] mellem 1868 og 1916 titlen på en jurist, der havde tilladelse til at møde for over- og underretterne. Svarer til den senere titel landsretssagfører. < Omsigt] omtanke, klogskab. <!-- noter til side 112--> |
| 112 | < Frakkeskøder] Frakken er ikke en overfrakke, men nærmest en jakke med lange, nedhængende stykker (skøder), der dækker lårenes yder- og bagside. < Østergade] den østlige og finere ende af ’Strøget’ i København. <!-- noter til side 113--> |
| 113 | < Livegne] fæstebønder; her overført: afhængige. < Husmægler] mellemmand ved hushandler. < Ejendomskommissionær] ejendomshandler. |
| 114 | < sandrupsk] efter romanens person, professor Sandrup på Polyteknisk Læreanstalt. < o. s. fr.] og så fremdeles, osv. <!-- noter til side 115--> |
| 115 | < Der drog engang en Mand fra den By Jerico (...)] unøjagtigt citat fra Lukasevangeliet 10,30: »et Menneske gik fra Jerusalem til Jericho, og faldt iblandt Røvere« (NT-1819). < Hjertingbugten] Ho bugt ud for byen Hjerting nordvest for Esbjerg. <!-- noter til side 116--> |
| 116 | < Averteren] annoncering, reklame. <!-- noter til side 121--> |
| 121 | < vanskøttet] vanrøgtet, passet dårligt på. < Langelinje] gade langs Københavns yderhavn nordøst for Nyboder og Kastellet. Yndet sted for borgerskabet at promenere. Først i 1913 blev statuen af Den Lille Havfrue opsat ved Langelinie. <!-- noter til side 122--> |
| 122 | < frugtsommelig] gravid. <!-- noter til side 123--> |
| 123 | < viet Pant] indviet eller hellig garanti. <!-- noter til side 125--> |
| 125 | < (Formiddags-)Iltoget] lyntoget. <!-- noter til side 126--> |
| 126 | < farisæiske] selvretfærdige. < lade sig noget foresnakke] lade sig overtale til noget. <!-- noter til side 128--> |
| 128 | < Droske] her en hestetrukken hyrevogn, taxa. < Strandvejen] begynder ved Svanemøllen station mellem København og Hellerup og løber nordpå langs hele Øresundskysten til Helsingør. <!-- noter til side 129--> |
| 129 | < Krumslutning] en straf, der bestod i, at personen blev fastspændt i krumbøjet stilling. < indgærdet] indhegnet, beskyttet; her nærmest: tryg. <!-- noter til side 132--> |
| 132 | < stedse] stadig. <!-- noter til side 135--> |
| 135 | < vidst af sig selv at sige] været ved bevidsthed. <!-- noter til side 136--> |
| 136 | < Geschæftsherrer] (af ty. Geschäft: forretning) nedsættende om forretningsmænd, måske med en småkriminel aura. <!-- noter til side 137--> |
| 137 | < det saakaldte Halmtorv] omtrent den nuværende Rådhusplads i København, men rådhuset blev først opført i årene 1892-1905. Inden sløjfningen af Københavns volde fra 1856 og fremefter havde Halmtorvet ligget inden for Vesterport. <!-- noter til side 138--> |
| 138 | < som han lig en Gud drømte om at omskabe i sit Billede] allusion til Goethes digt »Prometheus« (1774), hvori Prometheus siger til guden Zeus: »Hier sitz ich, forme Menschen / Nach meinem Bilde« (i Christian Winthers oversættelse: »Her sidder jeg, danner Mennesker / Efter mit Billed«). <!-- noter til side 142--> |
| 142 | < han kan slikke – noksagt] begyndelsen af den uhøviske talemåde »han kan slikke min røv«. < Skøvl] eller skævl (jysk dialekt), skævbenet, klodset, uduelig person (også om dyr); skrog. <!-- noter til side 143--> |
| 143 | < æggesyg] eller læggesyg, bruges om en høne, der har svært ved at få lagt sit æg og derfor tripper uroligt omkring. <!-- noter til side 145--> |
| 145 | < sætte (...) et X for et U] bedrage, tage ved næsen. <!-- noter til side 146--> |
| 146 | < Frakkeskøder] Frakken er ikke en overfrakke, men nærmest en jakke med lange, nedhængende stykker (skøder), der dækker lårenes yder- og bagside. <!-- noter til side 149--> |
| 149 | < Seminarist] kommende skolelærer; ordet brugtes ofte nedsættende om en halvdannet person. < offentlig Piges Jon] alfons. < hvis Løvemod sank sammen i Faarefromhed] hentydning til talemåden »at springe op som en løve og falde ned som et får (eller et lam)«. <!-- noter til side 150--> |
| 150 | < Avertissementer] reklamerende artikler. <!-- noter til side 155--> |
| 155 | < Laugenskoven] skoven i Laugenbjergene (eller Monte Luco) lige vest for Bolzano (Bozen) i Sydtyrol. < Jobsposten] den ubehagelige meddelelse; efter Job i Jobs Bog (Det Gamle Testamente), som bl.a. modtager bud om sine børns død. <!-- noter til side 157--> |
| 157 | < drevet Kræmmerne ud af Templet] hentydning til Lukasevangeliet 19, 45-46, hvor Jesus driver de handlende ud fra tempelpladsen og siger, at templet skal være et bedehus, men de har forvandlet det til en røverkule. <!-- noter til side 158--> |
| 158 | < Daler] rigsdaler, efter 1813 rigsbankdaler, i 1875 afløst af kronen. <!-- noter til side 161--> |
| 161 | < fra Dynen i Halmen] talemåde: fra en dårlig situation til en endnu værre. Underlaget i sengene var oprindelig halm, og kun rige folk havde en dyne ovenpå. < det skal ogsaa blive Løgn, sa’e Mads Madsen] det skal der blive sat en stopper for. Mads bruges ofte som navn på en dum eller klodset person. < Pressejonerne] lapsene fra dagspressen. < antichambrere] (af fr. antichambre = forværelse) vente på at få audiens. <!-- noter til side 163--> |
| 163 | < Kabylere] egl. medlemmerne af et bjergfolk i Algeriet; nedsættende om vilde folk eller banditter. |
| 164 | < vil man Maalet, maa man ogsaa ville Midlerne] talemåde, beslægtet med »hensigten helliger midlet«. < Paastyr] dvs. postyr, ståhej. <!-- noter til side 165--> |
| 165 | < Komthurnen] fejl for kothurnen, oprindelig en støvle med høj sål, som skuespillerne brugte i de antikke græske tragedier; overført om at udtrykke sig opstyltet eller højttravende. <!-- noter til side 168--> |
| 168 | < stort Toilette] festlig klædedragt, oftest balkjole. <!-- noter til side 169--> |
| 169 | < halvrebede] reducerede. < Løbet] sejlrenden. < Østergade] den østlige og finere ende af ’Strøget’ i København. <!-- noter til side 170--> |
| 170 | < Fremskridtsmand] formentlig tilhænger af den »europæiske« eller litterære fraktion af partiet Venstre, som var tæt knyttet til Georg og Edvard Brandes. Gruppens talerør blev fra 1884 avisen Politiken. <!-- noter til side 171--> |
| 171 | < Basseralle] festlig sammenkomst. <!-- noter til side 172--> |
| 172 | < nøgtern] ædru. < Falstaff] fiktiv person, der optræder i tre af William Shakespeares komedier og omtales i en fjerde. Han er en fed, forfængelig og storpralende adelsmand, der bruger det meste af sin tid på kroen. Falstaff er senere gjort til hovedperson i adskillige operaer, mest kendt i Giuseppe Verdis Falstaff (1893). <!-- noter til side 173--> |
| 173 | < tre Fjerdingaars] trekvart års. <!-- noter til side 174--> |
| 174 | < Halmtorvet] omtrent den nuværende Rådhusplads i København, men rådhuset blev først opført i årene 1892-1905. Inden sløjfningen af Københavns volde fra 1856 og fremefter havde Halmtorvet ligget inden for Vesterport. <!-- noter til side 175--> |
| 175 | < tren] trådte, stærkt bøjet datidsform af ’trine’. <!-- noter til side 178--> |
| 178 | < Dresach] Dresach, ikke identificeret; sandsynligvis en fiktiv landsby, beliggende i Tyrol, som dengang var en del af det østrigske kejserrige, men i dag er delt mellem Østrig og Italien. Per opholdt sig i Dresach i hæfte IV. < Misdæderen] forbryderen, ugerningsmanden. <!-- noter til side 179--> |
| 179 | < Avertissement] annonce. < Sangerindeknejpe] et folkeligt værtshus, hvor der optræder ’syngepiger’ med ofte vovede viser; findes i dag kun på Dyrehavsbakken. < Bagerstræde] løber mellem Vesterbrogade og Gammel Kongevej. <!-- noter til side 180--> |
| 180 | < tarvelig] simpel, beskeden. < fireetages] formentlig her med fire etager over stueplan, altså fem-etages. <!-- noter til side 181--> |
| 181 | < Træballe] balje eller skål af træ. < skudre] skælve, gyse. |