| <!--Noter før side 1--> <!-- noter til side [IV]--> | |
| [IV] | < Overretssagfører] mellem 1868 og 1916 titlen på en jurist, der havde tilladelse til at møde for over- og underretterne. Svarer til den senere titel landsretssagfører. < Ingeniøroberst] oberst i Ingeniørkorpset, der sørgede for at bygge befæstninger, broer m.v. og havde ansvar for telegraftjenesten. < skudre] skælve, gyse. <!-- noter til side 4--> |
| 4 | < falde paa] komme på, få den tanke. <!-- noter til side 5--> |
| 5 | < Faskindæmninger] dæmninger bygget af faskiner, dvs. sammenbundne knipper af grene (ris). <!-- noter til side 6--> |
| 6 | < sumpige] dvs. sumpede. < Nybodersbagstue] et værelse bagest i huset eller i baghuset – her i rækkehuskvarteret Nyboder i den nordlige del af det indre København. <!-- noter til side 12--> |
| 12 | < dulgt] skjult. < Skildpaddeskam] en kam eller hårklemme lavet af skildpaddeskjold. <!-- noter til side 13--> |
| 13 | < forskudt] afvist, kasseret. < Sangerindeknejperne(s)] folkelige værtshuse, hvor der optræder ’syngepiger’ med ofte vovede viser; findes i dag kun på Dyrehavsbakken. <!-- noter til side 15--> |
| 15 | < Fribyttertilbøjeligheder] egl. tilbøjeligheder for sørøverlivet; eventyrlyst. < iskænke] dvs. skænke (i hans bæger). < gengive] give tilbage. < Janiculus] Monte Gianicolo, en høj i kvarteret Trastevere vest for Tiberen i Rom. Højen ligger i et parkområde med forlystelser og en flot udsigt over byen. <!-- noter til side 18--> |
| 18 | < lumre ham om Ørene] blive ham hedt om ørerne; han blev nervøs. < Arme] dvs. armé, hær. < galonerede] udstyret med galoner, dvs. farvede bånd, på deres uniform. <!-- noter til side 19--> |
| 19 | < hykkelsk] hyklerisk, falsk. <!-- noter til side 21--> |
| 21 | < Strandvejen] begynder ved Svanemøllen station mellem København og Hellerup og løber nordpå langs hele Øresundskysten til Helsingør. <!-- noter til side 22--> |
| 22 | < Droske] her en hestetrukken hyrevogn, taxa. <!-- noter til side 23--> |
| 23 | < smart fellow] (eng.) kvik eller dygtig fyr. < Bibelens magre Køer] jf. 1. Mosebog 41,1-24, hvor den ægyptiske Farao bl.a. drømmer, at syv magre køer æder syv fede køer, uden at det kan ses på dem. <!-- noter til side 24--> |
| 24 | < æsket] krævet eller udbedt sig. <!-- noter til side 25--> |
| 25 | < blegsotigste] blodfattigste, mest anæmiske. < Titantrods] Titanerne var i græsk mytologi den gudeslægt, der gik forud for (og blev besejret af) den olympiske. <!-- noter til side 26--> |
| 26 | < Brynde] begær, seksualenergi. < Grundtvigs] præsten og digteren N.F.S. Grundtvig (1783-1872) sværmede i sin romantiske ungdom for den nordiske mytologi og bekendtgjorde blandt andet, at striden mellem Odin og Kristus var bilagt; men i 1810 oplevede han en dramatisk omvendelse til kristendommen. Han har selv beskrevet den i foredragene med titlen »Mands Minde« i 1838. Nathans antydning af, at omvendelsen skyldtes utilfredsstillet begær, hænger sammen med, at Grundtvig i årene forud (1805-08) var ulykkeligt forelsket i en gift kvinde, Constance Steensen-Leth. <!-- noter til side 27--> |
| 27 | < kundgøre] bekendtgøre. <!-- noter til side 28--> |
| 28 | < Assuranceagent] sælger af forsikringer. <!-- noter til side 30--> |
| 30 | < flere hundrede Kroner] En faglært arbejder i byen tjente i 1880’erne mellem 27 og 30 øre i timen, men arbejdsugen var ofte på 72 timer, så 100 kroner svarede til ca. fem ugers løn. < fornemmelig] især, først og fremmest. <!-- noter til side 32--> < Samdrik] at skåle med hinanden. <!-- noter til side 33--> |
| 33 | < den lange Udlændighed] Georg Brandes, der er model for romanens dr. Nathan, levede i frivilligt eksil, især i Tyskland, fra 1876 til februar 1883. <!-- noter til side 35--> |
| 35 | < farisæisk] selvretfærdigt. < Hvad vil jeg imellem Jer?] hentydning til de ord, som forfatteren og journalisten Meïr Aron Goldschmidt udtalte ved et folkemøde på Skamlingsbanken nær Kolding i maj 1844: »Jeg er en Jøde, hvad vil jeg imellem Jer?« <!-- noter til side 36--> |
| 36 | < visselig] sandelig, helst sikkert. < Grundtvig] præsten og digteren N.F.S. Grundtvig (1783-1872). < Kierkegaard] teologen og filosoffen Søren Kierkegaard (1813-55). < mageløse Opdagelser] hentydning til N.F.S. Grundtvigs ’opdagelse’ eller erkendelse af, at grundlaget for kristendommen ikke er at finde i Bibelen, men i det fællesskab, som menigheden gennem tiderne har haft om trosbekendelsen samt sakramenterne dåb og nadver. Grundtvig præsenterede første gang sin opdagelse i en prædiken den 31. juli 1825 i Vor Frelsers Kirke. Det var især hans kritikere, først og fremmest Søren Kierkegaard, der satirisk kaldte opdagelsen mageløs. <!-- noter til side 38--> |
| 38 | < bestikkende] blændende, forførende. <!-- noter til side 39--> |
| 39 | < Bagstræv] dvs. bagstræb, reaktion. <!-- noter til side 40--> |
| 40 | < Hermelinsslag] et slag, dvs. en ærmeløs kappe, af hvidt hermelinsskind. <!-- noter til side 42--> |
| 42 | < uvis] tvivlrådig, usikker. <!-- noter til side 43--> |
| 43 | < forknyttes] nedtrykkes, fratages modet. < bryndefulde] lidenskabelige. < Sky] skyhed; generthed. <!-- noter til side 45--> |
| 45 | < Tyvekronestykke] dansk guldmønt, brugt fra 1873, dog ikke som skillemønt i almindeligt omløb, men som sikkerhed for, at de øvrige mønter og sedler kunne indløses til guld. 20-kronestykket var den største guldmønt og bestod af 90 % guld. < Dakapo-Nummer] ekstranummer. <!-- noter til side 46--> |
| 46 | < fejreste] fagreste, stolteste. <!-- noter til side 47--> |
| 47 | < compliment] (fr.) kompliment, anerkendelse (ofte brugt ironisk). < Herr Gott von Manheim] (ty.) Herre Gud fra Mannheim!, et udråb eller en ed brugt i forbindelse med krucifikser i forskellige byer (Mannheim, Bentheim, Luxheim, Schaffhausen m.fl.). < Put dem Snus i Øjnene] dril dem; her nærmest: før dem bag lyset. |
| 48 | < en Styk’, jeg engang saae her paa Kongens Teater ...] hentydning til J.C. Hostrups syngespil En Spurv i Tranedans, opført som studenterkomedie i 1846 og overført til Det Kongelige Teater i 1848, hvor det siden blev spillet talrige gange. Hovedpersonen er en ordinær skræddersvend, Peter Ravn, der tilfældigvis befrier middelalderdronningen Gunhild fra hendes nedmanede tilstand, så hun kan få fred i sin grav. Til gengæld skænker hun ham en tryllering, der får andre mennesker til at anse ham for begavet med alle glimrende egenskaber: vid, elegance, skønhed, mod osv. Ringen virker dog kun i 24 timer. < Døgenicht] dvs. døgenigt, doven og uduelig person. < formedelst] på grund af. < makker] af tysk: machen; gør eller laver. <!-- noter til side 49--> |
| 49 | < dicke] (ty.) tykke. < Aandens Dannevirke] Dannevirke er en fæstningsvold, i dag i Sydslesvig, som siden vikingetiden skulle beskytte Danmark mod fjender sydfra. Her nærmest: åndelig oprustning. <!-- noter til side 50--> |
| 50 | < kanske] måske. <!-- noter til side 51--> |
| 51 | < forborgent] hemmelighedsfuldt eller underfundigt. < schlauer Fuchs] (ty.) snedige ræv. < snakket ham noget for] besnakket ham, forsøgt at overtale ham til noget. < Rabalderjøder] højttalende, støjende jøder. <!-- noter til side 52--> |
| 52 | < Havannadamp] damp eller røg fra havannacigarer, lavet af særlig fin tobak fra Cuba, hvis hovedstad hedder Havana. <!-- noter til side 53--> |
| 53 | < spodsk] dvs. spotsk, spydigt. <!-- noter til side 54--> |
| 54 | < endda] skønt, selv om. < langskødede] med lange, nedhængende stykker (skøder), der dækker lårenes yder- og bagside. < disputerende] diskuterende. <!-- noter til side 56--> |
| 56 | < full steam] (eng.) fuld damp, fuld kraft. <!-- noter til side 58--> |
| 58 | < Saltebrød] skjul, hvor det gælder om, at de, der skjuler sig, når uset frem til et bestemt sted (ofte et træ), klapper på det og råber »Saltebrød for mig«. <!-- noter til side 60--> |
| 60 | < Fred hviler over Land og By] aftensang af B.S. Ingemann fra 1822 med melodi af Rudolph Bay fra 1827. Findes som nr. 778 i Den Danske Salmebog (2003). Pontoppidan citerer de tre første strofer af sangens i alt seks. <!-- noter til side 61--> |
| 61 | < Utidighed] træthed, uoplagthed. <!-- noter til side 62--> |
| 62 | < Naturtonen] Naturtonerne er egl. de toner, som kan frembringes på et blæseinstrument uden (brug af) ventiler, fx et jagthorn. <!-- noter til side 63--> |
| 63 | < degnetunge] Degnen var den mand, der i et landsogn fungerede som både kirkesanger og skolelærer; stillingsbetegnelsen forsvandt officielt i 1830. <!-- noter til side 64--> |
| 64 | < Æselsøre] normalt en betegnelse for det mærke, man laver i en bog, ved at bøje et bladhjørne for at markere, hvor langt man er kommet. < sprunget op som kamptørstige Løver] allusion til talemåden ’at springe op som en løve og falde ned som et får (eller et lam)’. < Efterskulkere] personer, der kommer listende bagefter. |
| 65 | < Bajadere(skikkelse)] egl. en indisk tempeldanserinde; også brugt om en prostitueret. < Vaande] kval, pine. < endeklemmende] egl. med en stærk trang til afføring; urolig og pinagtig. <!-- noter til side 66--> |
| 66 | < skuffede] bedrog, forregnede. <!-- noter til side 67--> |
| 67 | < Skin] udseende. <!-- noter til side 68--> |
| 68 | < fandt han nu (...) sin Regning ved] så han nu sin fordel ved. <!-- noter til side 69--> |
| 69 | < Pressejunker] En junker er egl. en ung adelsmand, men bruges også nedsættende om en ung, hovmodig eller flot levende mand. <!-- noter til side 70--> < net] nydeligt, pænt. <!-- noter til side 71--> |
| 71 | < herefterdags] for fremtiden. <!-- noter til side 72--> |
| 72 | < Grobian] (ty.) grobrian, ubehøvlet person. <!-- noter til side 73--> |
| 73 | < mægtede] magtede, evnede. <!-- noter til side 75--> |
| 75 | < Assiet] dvs. asiet, desserttallerken. <!-- noter til side 76--> |
| 76 | < vist] bestemt, slet (ikke). <!-- noter til side 81--> |
| [81] | < Donaudeltaet] Et delta er det trekantede landområde, der danner sig ved en flods udløb, fordi sand og jord aflejres. Floden Donau munder ud i Sortehavet. < Sky] skyhed; angst. <!-- noter til side 82--> |
| 82 | < Forbud paa] forvarsler om. < Forlov] tilladelse. < kaldede og ukaldede] allusion til Mattæusevangeliet 22,14, hvor Jesus siger: »Thi mange ere kaldede, men Faa udvalgte« (NT-1819). < Højbaadsmand(s)] den højst rangerende underofficer på et krigsskib. <!-- noter til side 83--> |
| 83 | < Dresach] ikke identificeret; sandsynligvis en fiktiv landsby, beliggende i Tyrol, som dengang var en del af det østrigske kejserrige, men i dag er delt mellem Østrig og Italien. Per opholdt sig i Dresach i hæfte IV. < Mønsterudvalg] en antologi med et repræsentativt udvalg. < Platons »Fædon«] dialogen Fædon eller Faidon af den græske filosof Platon (427-347 f.Kr.) beskriver den dødsdømte Sokrates’ sidste dag i fængslet, hans afskedssamtale med vennerne og hans død. <!-- noter til side 84--> |
| 84 | < inte] talesprog, til dels dialektalt eller (som her) lavsocialt, for ’ikke’. < Smedebælge] blæsebælge, hvormed der pustes luft ind i essen i en smedje. <!-- noter til side 85--> |
| 85 | < Lispunds-Lodder] håndvægte med en vægt på hver otte kilo (afskaffet som officiel vægtenhed i 1861). < aarle] tidlige. <!-- noter til side 87--> |
| 87 | < Tabelværker] de faglige opslagsværker, som ingeniører kunne bruge. < Thi Legemet foraarsager os tusinde Bryderier (...) og ikke lader os opfylde af dets Natur] citat i brudstykker af den græske filosof Platons dialog Faidon (Stephanus 66B – 67A). Pontoppidan udelader et par sætninger fra originalteksten, også hvor han ikke markerer det med tre prikker. Hans oversættelse ligger meget tæt på C.J. Heises i Udvalgte Dialoger af Platon, del 1, 1830, s. 19-20. Citatet kommer igen i varieret form i hæfte VIII. <!-- noter til side 88--> |
| 88 | < forborgneste] mest skjulte, hemmeligste. <!-- noter til side 90--> |
| 90 | < hydrauliske Motor] her en motor, som udnytter vandstrømmes eller bølgers energi. < Paaagtelse] påagtelse, opmærksomhed. <!-- noter til side 91--> |
| 91 | < Inventioners] opfindelsers. <!-- noter til side 93--> |
| 93 | < villet] bevidst, selvskabt. < staa Skrifte] stå frem og (offentligt) bekende sine synder. <!-- noter til side 94--> |
| 94 | < frugtsommelig] gravid. <!-- noter til side 98--> |
| 98 | < Liverpool] en af datidens største havne, muligvis den største, og den centrale udvandrerhavn fra Europa til USA. <!-- noter til side 100--> |
| 100 | < kanske] måske. <!-- noter til side 101--> |
| 101 | < omsigtsfuld] betænksom, klog. <!-- noter til side 102--> |
| 102 | < Vandbygningskunstens Omraade] Vandbygning er den gren af ingeniørvidenskaben, der beskæftiger sig med vandforsyningsanlæg, vandkraftanlæg, havnebygning, sluseanlæg, kystsikring og lignende. < forhen] tidligere. <!-- noter til side 103--> |
| 103 | < drak et privat Glas] skålede (uden at involvere andre). < erfor] erfarede. <!-- noter til side 105--> |
| 105 | < tarvelig] dårligt, ringe. < Mosessønner] jøder. < Kanonerne havde indledet] med den tyske sejr i Anden Slesvigske Krig 1864. <!-- noter til side 107--> |
| 107 | < i fordums Dage] førhen, tidligere. < Omsigt] omtanke, klogskab. < Ridsefjer] enten en metalpen til at trække linjer med eller et tegneredskab, hvormed linjer kan trækkes op med sort tusch. <!-- noter til side 113--> |
| [113] | < Kæltringestreg] slyngelstreg, skurkagtighed. <!-- noter til side 114--> |
| 114 | < som ærlig Holstener] Udtrykket har ikke kunnet verificeres som en udbredt talemåde, men afspejler den almindelige opfattelse i Danmark fra 1850’erne og fremefter, at man ikke kunne stole på holstenere. Efter den danske sejr i Treårskrigen 1848-50 blev der indgået en række aftaler, som skulle få helstaten til at fungere, men holstenerne gjorde (med Det Tyske Forbund i ryggen) alt for at obstruere dem, hvilket efter dansk opfattelse førte til Anden Slesvigske Krig i 1864. <!-- noter til side 115--> |
| 115 | < bemænger] befatter, beskæftiger. < Gemenheden] lavheden, råheden. <!-- noter til side 116--> |
| 116 | < Magistratskontorerne] kontorerne i den kommunale forvaltning i København. < Kommers] ballade, postyr. |
| 118 | < Sigrid] hedder de fleste andre steder i romanen Signe. <!-- noter til side 119--> |
| 119 | < hykkelsk] hyklerisk, falsk. < Sky] skyhed; ængstelse. <!-- noter til side 120--> |
| 120 | < Avertissement] annonce. < Stundesløshed] rastløshed, uro. < magtstjal] overvældede. <!-- noter til side 121--> |
| 121 | < forskansede] beskyttede. < Lønveje] skjulte veje. <!-- noter til side 123--> |
| 123 | < Overstykke] frakke. <!-- noter til side 126--> |
| 126 | < den gamle Voldmølle paa sin Fæstningsstump] Fra 1856 og fremefter blev fæstningsvoldene omkring København fjernet. Ved det daværende Halmtorv (nu Rådhuspladsen), hvor Pers hotel ligger, forsvandt det meste af volden i 1880’erne. På voldene stod en del vindmøller, som malede korn til københavnerne. Den mølle, som Per ser, er formentlig Lucie Mølle, der stod, hvor det nuværende rådhus ligger. Den blev flyttet i 1885. <!-- noter til side 128--> |
| 128 | < skikket] egnet. <!-- noter til side 129--> |
| 129 | < dølges] skjules. < Breslau] dengang en by i Schlesien i Tyskland, siden 1945 Wrocłav i Polen. < halvtredje] to og en halv. <!-- noter til side 133--> |
| 133 | < Droske] her en hestetrukken hyrevogn, taxa. < den plumrede Kanal] formentlig Frederiksholms Kanal lige sydvest for Christiansborg Slot. < fremmerste] forreste. < Frakke] ikke overfrakke, men snarere diplomatfrakke, dvs. en knælang jakke. <!-- noter til side 136--> |
| 136 | < Ilbud] ekspresbud. <!-- noter til side 138--> |
| 138 | < trøstig] roligt, uden betænkning. <!-- noter til side 140--> |
| 140 | < Grundtvigianerhatte] nedsættende betegnelse for bløde, bredskyggede hatte, der ofte blev båret af personer, som var tilhængere af præsten og digteren N.F.S. Grundtvig (1783-1872). < udsone] sone fuldt ud. <!-- noter til side 141--> |
| 141 | < uforbenede] bløde (som brusk), ikke stivnede. <!-- noter til side 142--> |
| 142 | < Fostersøn] plejesøn. <!-- noter til side 144--> |
| 144 | < Anlægsplads] plads, hvor dampskibet lægger til kaj. < tarvelig] simpel, beskeden. <!-- noter til side 146--> |
| 146 | < Bukken] kuskesædet; det er en hestevogn. < floromviklet Silkehat] høj hat omvundet med sørgeflor, dvs. sløragtigt sort stof. < Kapellanen] hjælpepræsten. <!-- noter til side 147--> |
| 147 | < uvan] ustyrlig, vild. < hisse] hejse. < Kætting] kæde. <!-- noter til side 148--> |
| 148 | < Nerveslag] slagtilfælde, apopleksi. <!-- noter til side 149--> |
| 149 | < Brændevinsankrene] brændevinstønderne (med ca. 40 liter i hver). < Sukkerfustagerne] sukkertønderne. <!-- noter til side 151--> |
| 151 | < den østjyske Bane] den østjyske længdebane, som går fra Frederikshavn til Padborg, stod færdig i 1871. <!-- noter til side 154--> |
| 154 | < Omsigt] omtanke, klogskab. <!-- noter til side 156--> |
| 156 | < lutrende] rensende, forædlende. < idelig] bestandigt. <!-- noter til side 157--> |
| 157 | < Fedel] violin, gerne af tarvelig, bondsk type. < fremkogle] fremtrylle. <!-- noter til side 159--> |
| 159 | < Overretssagfører] mellem 1868 og 1916 titlen på en jurist, der havde tilladelse til at møde for over- og underretterne. Svarer til den senere titel landsretssagfører. <!-- noter til side 160--> |
| 160 | < lavede (Gæsterne) sig til] forberedte sig på. <!-- noter til side 161--> |
| 161 | < Sørgeflor] sløragtigt sort stof. < Kimingen] horisonten, hvor himmel og hav mødes. < Fordæksrummene] Rummene under skibets fordæk brugtes som regel af det menige mandskab, og adgangen til dem skete normalt fra dækket via en trappe eller luge. De var simpelt møblerede, sparsomt belyste og dårligt ventilerede. <!-- noter til side 162--> |
| 162 | < Løbebrædt] gangbræt. < Log-Ur(s)] urværk, som viser skibets hastighed og distance fra udgangspunktet; ofte forsynet med en klokke, der ringer for hver sømil. < Hesselø] ø i Kattegat, ca. 30 km nord for Hundested. <!-- noter til side 163--> |
| 163 | < Krigsaaret] 1864. < Tørvehuset] et udhus, hvor der oplagredes tørv til brændsel. <!-- noter til side 164--> |
| 164 | < vaandefulde] smertefulde. < hannoveransk] fra kongeriget Hannover i Nordvesttyskland, som i 1866 blev indlemmet i Preussen. Hannover havde som en del af Det Tyske Forbund støttet Preussen i krigen mod Danmark i 1864. Så vidt vides var der dog aldrig hannoveranske besættelsestropper i selve Danmark eller Slesvig; de holdt sig til hertugdømmerne Holsten og Lauenborg, som også var medlemmer af Det Tyske Forbund. <!-- noter til side 165--> |
| 165 | < Det er jo dog, o Herre Krist! / min Ære ej, men din forvist!] Ifølge den tale, som Henrik Pontoppidans bror Morten holdt ved moderens begravelse i 1888, var dette vers et valgsprog for hende. |
| 166 | < for Takkel og Tov] uden at have sat sejl. < Passiar] samtale. <!-- noter til side 167--> |
| 167 | < slibe den af] sove (eller blot tilbringe tiden). < vos] (lavsocialt) os. < Bundvandet] vandet ved havbunden. <!-- noter til side 168--> |
| 168 | < gaaet i Makrellerne] dvs. blevet ædt af makrellerne, som efter sigende spiser døde søfolk. < værkbruden] gigtsyg. < en Cæsars] efter den romerske hærfører og diktator Gaius Julius Cæsar (100-44 f.Kr.); en herskers. <!-- noter til side 169--> |
| 169 | < Digten og Tragten] fast udtryk: higen og stræben. < Bævninger] rystelser. < milebrede] En mil var ca. 7½ km. Måleenheden blev officielt afskaffet i 1907. <!-- noter til side 170--> |
| 170 | < baaret] født. |