Kommentarer

til
Lykke-Per og hans Kæreste

[IV] < Overretssagfører] mellem 1868 og 1916 titlen på en jurist, der havde tilladelse til at møde for over- og underretterne. Svarer til den senere titel landsretssagfører. < Ingeniøroberst] oberst i Ingeniørkorpset, der sørgede for at bygge befæstninger, broer m.v. og havde ansvar for telegraftjenesten. < skudre] skælve, gyse.
4 < falde paa] komme på, få den tanke.
5 < Faskindæmninger] dæmninger bygget af faskiner, dvs. sammenbundne knipper af grene (ris).
6 < sumpige] dvs. sumpede. < Nybodersbagstue] et værelse bagest i huset eller i baghuset – her i rækkehuskvarteret Nyboder i den nordlige del af det indre København.
12 < dulgt] skjult. < Skildpaddeskam] en kam eller hårklemme lavet af skildpaddeskjold.
13 < forskudt] afvist, kasseret. < Sangerindeknejperne(s)] folkelige værtshuse, hvor der optræder ‘syngepiger’ med ofte vovede viser; findes i dag kun på Dyrehavsbakken.
15 < Fribyttertilbøjeligheder] egl. tilbøjeligheder for sørøverlivet; eventyrlyst. < iskænke] dvs. skænke (i hans bæger). < gengive] give tilbage. < Janiculus] Monte Gianicolo, en høj i kvarteret Trastevere vest for Tiberen i Rom. Højen ligger i et parkområde med forlystelser og en flot udsigt over byen.
18 < lumre ham om Ørene] blive ham hedt om ørerne; han blev nervøs. < Arme] dvs. armé, hær. < galonerede] udstyret med galoner, dvs. farvede bånd, på deres uniform.
19 < hykkelsk] hyklerisk, falsk.
21 < Strandvejen] begynder ved Svanemøllen station mellem København og Hellerup og løber nordpå langs hele Øresundskysten til Helsingør.
22 < Droske] her en hestetrukken hyrevogn, taxa.
23 < smart fellow] (eng.) kvik eller dygtig fyr. < Bibelens magre Køer] jf. 1. Mosebog 41,1-24, hvor den ægyptiske Farao bl.a. drømmer, at syv magre køer æder syv fede køer, uden at det kan ses på dem.
24 < æsket] krævet eller udbedt sig.
25 < blegsotigste] blodfattigste, mest anæmiske. < Titantrods] Titanerne var i græsk mytologi den gudeslægt, der gik forud for (og blev besejret af) den olympiske.
26 < Brynde] begær, seksualenergi. < Grundtvigs] præsten og digteren N.F.S. Grundtvig (1783-1872) sværmede i sin romantiske ungdom for den nordiske mytologi og bekendtgjorde blandt andet, at striden mellem Odin og Kristus var bilagt; men i 1810 oplevede han en dramatisk omvendelse til kristendommen. Han har selv beskrevet den i foredragene med titlen »Mands Minde« i 1838. Nathans antydning af, at omvendelsen skyldtes utilfredsstillet begær, hænger sammen med, at Grundtvig i årene forud (1805-08) var ulykkeligt forelsket i en gift kvinde, Constance Steensen-Leth.
27 < kundgøre] bekendtgøre.
28 < Assuranceagent] sælger af forsikringer.
30 < flere hundrede Kroner] En faglært arbejder i byen tjente i 1880’erne mellem 27 og 30 øre i timen, men arbejdsugen var ofte på 72 timer, så 100 kroner svarede til ca. fem ugers løn. < fornemmelig] især, først og fremmest. < Samdrik] at skåle med hinanden.
33 < den lange Udlændighed] Georg Brandes, der er model for romanens dr. Nathan, levede i frivilligt eksil, især i Tyskland, fra 1876 til februar 1883.
35 < farisæisk] selvretfærdigt. < Hvad vil jeg imellem Jer?] hentydning til de ord, som forfatteren og journalisten Meïr Aron Goldschmidt udtalte ved et folkemøde på Skamlingsbanken nær Kolding i maj 1844: »Jeg er en Jøde, hvad vil jeg imellem Jer?«
36 < visselig] sandelig, helst sikkert. < Grundtvig] præsten og digteren N.F.S. Grundtvig (1783-1872). < Kierkegaard] teologen og filosoffen Søren Kierkegaard (1813-55). < mageløse Opdagelser] hentydning til N.F.S. Grundtvigs ‘opdagelse’ eller erkendelse af, at grundlaget for kristendommen ikke er at finde i Bibelen, men i det fællesskab, som menigheden gennem tiderne har haft om trosbekendelsen samt sakramenterne dåb og nadver. Grundtvig præsenterede første gang sin opdagelse i en prædiken den 31. juli 1825 i Vor Frelsers Kirke. Det var især hans kritikere, først og fremmest Søren Kierkegaard, der satirisk kaldte opdagelsen mageløs.
38 < bestikkende] blændende, forførende.
39 < Bagstræv] dvs. bagstræb, reaktion.
40 < Hermelinsslag] et slag, dvs. en ærmeløs kappe, af hvidt hermelinsskind.
42 < uvis] tvivlrådig, usikker.
43 < forknyttes] nedtrykkes, fratages modet. < bryndefulde] lidenskabelige. < Sky] skyhed; generthed.
45 < Tyvekronestykke] dansk guldmønt, brugt fra 1873, dog ikke som skillemønt i almindeligt omløb, men som sikkerhed for, at de øvrige mønter og sedler kunne indløses til guld. 20-kronestykket var den største guldmønt og bestod af 90 % guld. < Dakapo-Nummer] ekstranummer.
46 < fejreste] fagreste, stolteste.
47 < compliment] (fr.) kompliment, anerkendelse (ofte brugt ironisk). < Herr Gott von Manheim] (ty.) Herre Gud fra Mannheim!, et udråb eller en ed brugt i forbindelse med krucifikser i forskellige byer (Mannheim, Bentheim, Luxheim, Schaffhausen m.fl.). < Put dem Snus i Øjnene] dril dem; her nærmest: før dem bag lyset.
48 < en Styk’, jeg engang saae her paa Kongens Teater ...] hentydning til J.C. Hostrups syngespil En Spurv i Tranedans, opført som studenterkomedie i 1846 og overført til Det Kongelige Teater i 1848, hvor det siden blev spillet talrige gange. Hovedpersonen er en ordinær skræddersvend, Peter Ravn, der tilfældigvis befrier middelalderdronningen Gunhild fra hendes nedmanede tilstand, så hun kan få fred i sin grav. Til gengæld skænker hun ham en tryllering, der får andre mennesker til at anse ham for begavet med alle glimrende egenskaber: vid, elegance, skønhed, mod osv. Ringen virker dog kun i 24 timer. < Døgenicht] dvs. døgenigt, doven og uduelig person. < formedelst] på grund af. < makker] af machen (ty.) gør eller laver.
49 < dicke] (ty.) tykke. < Aandens Dannevirke] Dannevirke er en fæstningsvold, i dag i Sydslesvig, som siden vikingetiden skulle beskytte Danmark mod fjender sydfra. Her nærmest: åndelig oprustning.
50 < kanske] måske.
51 < forborgent] hemmelighedsfuldt eller underfundigt. < schlauer Fuchs] (ty.) snedige ræv. < snakket ham noget for] besnakket ham, forsøgt at overtale ham til noget. < Rabalderjøder] højttalende, støjende jøder.
52 < Havannadamp] damp eller røg fra havannacigarer, lavet af særlig fin tobak fra Cuba, hvis hovedstad hedder Havana.
53 < spodsk] dvs. spotsk, spydigt.
54 < endda] skønt, selv om. < langskødede] med lange, nedhængende stykker (skøder), der dækker lårenes yder- og bagside. < disputerende] diskuterende.
56 < full steam] (eng.) fuld damp, fuld kraft.
58 < Saltebrød] skjul, hvor det gælder om, at de, der skjuler sig, når uset frem til et bestemt sted (ofte et træ), klapper på det og råber »Saltebrød for mig«.
60 < Fred hviler over Land og By] aftensang af B.S. Ingemann fra 1822 med melodi af Rudolph Bay fra 1827. Findes som nr. 778 i Den Danske Salmebog, 2003. Pontoppidan citerer de tre første strofer af sangens i alt seks.
61 < Utidighed] træthed, uoplagthed.
62 < Naturtonen] Naturtonerne er egl. de toner, som kan frembringes på et blæseinstrument uden (brug af) ventiler, fx et jagthorn.
63 < degnetunge] Degnen var den mand, der i et landsogn fungerede som både kirkesanger og skolelærer; stillingsbetegnelsen forsvandt officielt i 1830.
64 < Æselsøre] normalt en betegnelse for det mærke, man laver i en bog, ved at bøje et bladhjørne for at markere, hvor langt man er kommet. < sprunget op som kamptørstige Løver] allusion til talemåden ‘at springe op som en løve og falde ned som et får (eller et lam)’. < Efterskulkere] personer, der kommer listende bagefter.
65 < Bajadere(skikkelse)] egl. en indisk tempeldanserinde; også brugt om en prostitueret. < Vaande] kval, pine. < endeklemmende] egl. med en stærk trang til afføring; urolig og pinagtig.
66 < skuffede] bedrog, forregnede.
67 < Skin] udseende.
68 < fandt han nu (...) sin Regning ved] så han nu sin fordel ved.
69 < Pressejunker] En junker er egl. en ung adelsmand, men bruges også nedsættende om en ung, hovmodig eller flot levende mand. < net] nydeligt, pænt.
71 < herefterdags] for fremtiden.
72 < Grobian] (ty.) grobrian, ubehøvlet person.
73 < mægtede] magtede, evnede.
75 < Assiet] dvs. asiet, desserttallerken.
76 < vist] bestemt, slet (ikke).
[81] < Donaudeltaet] Et delta er det trekantede landområde, der danner sig ved en flods udløb, fordi sand og jord aflejres. Floden Donau munder ud i Sortehavet. < Sky] skyhed; angst.
82 < Forbud paa] forvarsler om. < Forlov] tilladelse. < kaldede og ukaldede] allusion til Mattæusevangeliet 22,14, hvor Jesus siger: »Thi mange ere kaldede, men Faa udvalgte« (NT-1819). < Højbaadsmand(s)] den højst rangerende underofficer på et krigsskib.
83 < Dresach] ikke identificeret; sandsynligvis en fiktiv landsby, beliggende i Tyrol, som dengang var en del af det østrigske kejserrige, men i dag er delt mellem Østrig og Italien. Per opholdt sig i Dresach i hæfte IV: Lykke-Per i det fremmede. < Mønsterudvalg] en antologi med et repræsentativt udvalg. < Platons »Fædon«] dialogen Fædon eller Faidon af den græske filosof Platon (427-347 f.Kr.) beskriver den dødsdømte Sokrates’ sidste dag i fængslet, hans afskedssamtale med vennerne og hans død.
84 < inte] talesprog, til dels dialektalt eller (som her) lavsocialt, for ‘ikke’. < Smedebælge] blæsebælge, hvormed der pustes luft ind i essen i en smedje.
85 < Lispunds-Lodder] håndvægte med en vægt på hver otte kilo (afskaffet som officiel vægtenhed i 1861). < aarle] tidlige.
87 < Tabelværker] de faglige opslagsværker, som ingeniører kunne bruge. < Thi Legemet foraarsager os tusinde Bryderier (...) og ikke lader os opfylde af dets Natur] citat i brudstykker af den græske filosof Platons dialog Faidon (Stephanus 66B-67A). Pontoppidan udelader et par sætninger fra originalteksten, også hvor han ikke markerer det med tre prikker. Hans oversættelse ligger meget tæt på C.J. Heises i Udvalgte Dialoger af Platon, del 1, 1830, s. 19-20. Citatet kommer igen i varieret form i hæfte VIII: Lykke-Per. Hans sidste Kamp.
88 < forborgneste] mest skjulte, hemmeligste.
90 < hydrauliske Motor] her en motor, som udnytter vandstrømmes eller bølgers energi. < Paaagtelse] påagtelse, opmærksomhed.
91 < Inventioners] opfindelsers.
93 < villet] bevidst, selvskabt. < staa Skrifte] stå frem og (offentligt) bekende sine synder.
94 < frugtsommelig] gravid.
98 < Liverpool] en af datidens største havne, muligvis den største, og den centrale udvandrerhavn fra Europa til USA.
100 < kanske] måske.
101 < omsigtsfuld] betænksom, klog.
102 < Vandbygningskunstens Omraade] Vandbygning er den gren af ingeniørvidenskaben, der beskæftiger sig med vandforsyningsanlæg, vandkraftanlæg, havnebygning, sluseanlæg, kystsikring og lignende. < forhen] tidligere.
103 < drak et privat Glas] skålede (uden at involvere andre). < erfor] erfarede.
105 < tarvelig] dårligt, ringe. < Mosessønner] jøder. < Kanonerne havde indledet] med den tyske sejr i Anden Slesvigske Krig 1864.
107 < i fordums Dage] førhen, tidligere. < Omsigt] omtanke, klogskab. < Ridsefjer] enten en metalpen til at trække linjer med eller et tegneredskab, hvormed linjer kan trækkes op med sort tusch.
[113] < Kæltringestreg] slyngelstreg, skurkagtighed.
114 < som ærlig Holstener] Udtrykket har ikke kunnet verificeres som en udbredt talemåde, men afspejler den almindelige opfattelse i Danmark fra 1850’erne og fremefter, at man ikke kunne stole på holstenere. Efter den danske sejr i Treårskrigen 1848-50 blev der indgået en række aftaler, som skulle få helstaten til at fungere, men holstenerne gjorde (med Det Tyske Forbund i ryggen) alt for at obstruere dem, hvilket efter dansk opfattelse førte til Anden Slesvigske Krig i 1864.
115 < bemænger] befatter, beskæftiger. < Gemenheden] lavheden, råheden.
116 < Magistratskontorerne] kontorerne i den kommunale forvaltning i København. < Kommers] ballade, postyr.
118 < Sigrid] hedder de fleste andre steder i romanen Signe.
119 < hykkelsk] hyklerisk, falsk. < Sky] skyhed; ængstelse.
120 < Avertissement] annonce. < Stundesløshed] rastløshed, uro. < magtstjal] overvældede.
121 < forskansede] beskyttede. < Lønveje] skjulte veje.
123 < Overstykke] frakke.
126 < den gamle Voldmølle paa sin Fæstningsstump] Fra 1856 og fremefter blev fæstningsvoldene omkring København fjernet. Ved det daværende Halmtorv (nu Rådhuspladsen), hvor Pers hotel ligger, forsvandt det meste af volden i 1880’erne. På voldene stod en del vindmøller, som malede korn til københavnerne. Den mølle, som Per ser, er formentlig Lucie Mølle, der stod, hvor det nuværende rådhus ligger. Den blev flyttet i 1885.
128 < skikket] egnet.
129 < dølges] skjules. < Breslau] dengang en by i Schlesien i Tyskland, siden 1945 Wrocłav i Polen. < halvtredje] to og en halv.
133 < Droske] her en hestetrukken hyrevogn, taxa. < den plumrede Kanal] formentlig Frederiksholms Kanal lige sydvest for Christiansborg Slot. < fremmerste] forreste. < Frakke] ikke overfrakke, men snarere diplomatfrakke, dvs. en knælang jakke.
136 < Ilbud] ekspresbud.
138 < trøstig] roligt, uden betænkning.
140 < Grundtvigianerhatte] nedsættende betegnelse for bløde, bredskyggede hatte, der ofte blev båret af personer, som var tilhængere af præsten og digteren N.F.S. Grundtvig (1783-1872). < udsone] sone fuldt ud.
141 < uforbenede] bløde (som brusk), ikke stivnede.
142 < Fostersøn] plejesøn.
144 < Anlægsplads] plads, hvor dampskibet lægger til kaj. < tarvelig] simpel, beskeden.
146 < Bukken] kuskesædet; det er en hestevogn. < floromviklet Silkehat] høj hat omvundet med sørgeflor, dvs. sløragtigt sort stof. < Kapellanen] hjælpepræsten.
147 < uvan] ustyrlig, vild. < hisse] hejse. < Kætting] kæde.
148 < Nerveslag] slagtilfælde, apopleksi.
149 < Brændevinsankrene] brændevinstønderne (med ca. 40 liter i hver). < Sukkerfustagerne] sukkertønderne.
151 < den østjyske Bane] den østjyske længdebane, som går fra Frederikshavn til Padborg, stod færdig i 1871.
154 < Omsigt] omtanke, klogskab.
156 < lutrende] rensende, forædlende. < idelig] bestandigt.
157 < Fedel] violin, gerne af tarvelig, bondsk type. < fremkogle] fremtrylle.
159 < Overretssagfører] mellem 1868 og 1916 titlen på en jurist, der havde tilladelse til at møde for over- og underretterne. Svarer til den senere titel landsretssagfører.
160 < lavede (Gæsterne) sig til] forberedte sig på.
161 < Sørgeflor] sløragtigt sort stof. < Kimingen] horisonten, hvor himmel og hav mødes. < Fordæksrummene] Rummene under skibets fordæk brugtes som regel af det menige mandskab, og adgangen til dem skete normalt fra dækket via en trappe eller luge. De var simpelt møblerede, sparsomt belyste og dårligt ventilerede.
162 < Løbebrædt] gangbræt. < Log-Ur(s)] urværk, som viser skibets hastighed og distance fra udgangspunktet; ofte forsynet med en klokke, der ringer for hver sømil. < Hesselø] ø i Kattegat, ca. 30 km nord for Hundested.
163 < Krigsaaret] 1864. < Tørvehuset] et udhus, hvor der oplagredes tørv til brændsel.
164 < vaandefulde] smertefulde. < hannoveransk] fra kongeriget Hannover i Nordvesttyskland, som i 1866 blev indlemmet i Preussen. Hannover havde som en del af Det Tyske Forbund støttet Preussen i krigen mod Danmark i 1864. Så vidt vides var der dog aldrig hannoveranske besættelsestropper i selve Danmark eller Slesvig; de holdt sig til hertugdømmerne Holsten og Lauenborg, som også var medlemmer af Det Tyske Forbund.
165 < Det er jo dog, o Herre Krist! / min Ære ej, men din forvist!] Ifølge den tale, som Henrik Pontoppidans bror Morten holdt ved moderens begravelse i 1888, var dette vers et valgsprog for hende.
166 < for Takkel og Tov] uden at have sat sejl. < Passiar] samtale.
167 < slibe den af] sove (eller blot tilbringe tiden). < vos] (lavsocialt) os. < Bundvandet] vandet ved havbunden.
168 < gaaet i Makrellerne] dvs. blevet ædt af makrellerne, som efter sigende spiser døde søfolk. < værkbruden] gigtsyg. < en Cæsars] efter den romerske hærfører og diktator Gaius Julius Cæsar (100-44 f.Kr.); en herskers.
169 < Digten og Tragten] fast udtryk: higen og stræben. < Bævninger] rystelser. < milebrede] En mil var ca. 7½ km. Måleenheden blev officielt afskaffet i 1907.
170 < baaret] født.