Kommentarer

til
Lykke-Per. Hans Rejse til Amerika

[IV] < Interessentskab] et selskab, hvori to eller flere deltagere (interessenter) driver fælles erhvervsvirksomhed. Interessenterne hæfter personligt og solidarisk for selskabets gæld, til forskel fra aktionærerne i et aktieselskab. < landværts] over land.
[3] < milebrede] En mil var ca. 7½ km (officielt dansk mål frem til 1907).
4 < Fribyttere] sørøvere. < Sadelbuen] den krumme del af en ryttersadels træskelet, fortil og bagtil. < nærsomme] næringsrige, frugtbare.
5 < guldbaldyrede] med guld broderede. < Adamssønner] sønner af Bibelens Adam (og Eva), mennesker. < Ætling] efterkommer.
6 < stoltserende Landjunker] hovmodigt spankulerende (ung) adelsmand fra landet. < fjertende] pruttende. < Søhane(blodets)] sørøver. < Lave Eskesen Brok] østjysk herremand, død 1503, ejer af godserne Gammel Estrup og Bregenholm. Han var stridslysten og ustyrlig og førte en 15-årig fejde med slægten Rosenkrantz. Han fængslede, pinte og dræbte Rosenkrantzernes tjenere, lagde sig uden for deres borge med væbnet mandskab og truede med at slå dem ihjel. Deres ven og tilhænger, borgeren Niels Paaske i Randers, myrdede han, ja, han tog endog herredsfogeden til fange og tvang ham med trusler til at afsige en kendelse til sin fordel. < Oluf Pedersen Gyldenstjerne] jysk adelsmand, død 1504, ejer af flere herregårde, bl.a. Estvadgaard ved Skive, og far til de to pigebørn, som nævnes nedenfor. Pontoppidan forveksler ham med hans søn, Otte Olufsen Gyldenstjerne. < Fru Elsebe og Jomfru Lene] døtre af Oluf Pedersen Gyldenstjerne. De klagede i 1517 til Viborg Landsting over deres bror og værge, Otte Olufsen, som synes at have boet på Sostrup (senere kaldet Benzon) på Djursland, med nedenstående ord. < »for den store Forfang og Uret (...) tog deres Gods voldeligen fra dem«] Pontoppidans kilde er sandsynligvis Ferdinand Richardt og Tyge A. Becker: »Benzon« i Prospecter af danske Herregaarde, bd. 2, 1845 (uden paginering), hvor netop disse ord citeres (dog med ‘op’ i stedet for ‘om’). ‘Forfang’ betyder skade. < Jørgen Arnfeld] eller Arenfeldt (1644-1717), dansk adelsmand, ejer af herregården Rugaard på Djursland og flere andre godser. Berygtet for de hekseforfølgelser, han foretog på Rugaard med vandprøver, pinebænk og bål. Også kendt for sine mange retssager og sin store forfængelighed.
7 < Høsletten(s)] dvs. høslætten, den tid på sommeren, hvor høet bliver slået; efter en gammel regel skulle det helst ske før Sankt Hans, men i hvert fald inden kornet bliver høstet. < Kaage] fladbundede sejlbåde til fiskeri og varetransport. < Medestænger] fiskestænger. < Glivfiskere] folk, der fanger fisk, især ål, ved hjælp af en glib (eller gliv), dvs. et redskab af træ, beklædt med net. < levrede] slimede, bløde.
8 < Hofjægermester] en ærestitel, der gav rang i anden klasse ud af samfundets i alt ni rangklasser. Titlen gives til godsejere. < Tisper] tæver, hunhunde. < en Münchhausen] en underholdende løgnhals. Efter den ty. baron Karl Friedrich von Münchhausen (1720-97), der blev kendt for morsomme og overdrevne fortællinger om sine krigseventyr.
9 < Stafetten] sendebuddet. < sprænge] ride i høj fart. < Stud med et Bræt for Panden] En stud er en kastreret tyr; hvis den er tilbøjelig til at stange, får den sat et bræt for panden.
11 < Skærmbræt] dække, skjul.
14 < Retstrætter] stridigheder, der er indbragt for retten. < amerikansk Gyngestol] gyngestol, der står på et firkantet stel, så gængerne ikke berører gulvet.
15 < stemte i med] tilsluttede sig.
17 < Dresack] ikke identificeret; sandsynligvis en fiktiv landsby, beliggende i Tyrol, som dengang var en del af det østrigske kejserrige, men i dag er delt mellem Østrig og Italien. Per opholdt sig i Dresack i hæfte IV: Lykke-Per i det fremmede, og fik dér uventet besøg af Jakobe. NB: Landsbyen staves med -k i hæfterne VII og VIII: Lykke-Per. Hans Rejse til Amerika og Lykke-Per. Hans sidste Kamp; tidligere stavedes den med -h.
18 < Tørveos] lugt af brændende tørv, der blev brugt som brænsdel. < »Det er saa yndigt at følges ad«] salme af N.F.S. Grundtvig med musik af C.E.F. Weyse. Skrevet som en sølvbryllupssalme i 1855, men året efter bearbejdet, så den kunne bruges ved bryllupper.
19 < Kongeaaen] den ca. 60 km lange sønderjyske å, der udspringer sydøst for Vamdrup og løber ud i Vadehavet nord for Ribe. Åen udgjorde efter Preussens erobring af Slesvig-Holsten i 1864 en del af Danmarks grænse mod syd. < Hertz] Henrik Hertz (1797/1798-1870), dansk digter, især kendt som dramatiker, men har også skrevet lyrik. < Carl Bagger] (1807-46), dansk digter, især kendt for romanen Min Broders Levnet, 1835, men har også skrevet lyrik.
21 < Paludan-Müller (...) »Dandserinden«] Frederik Paludan-Müller (1809-76), dansk digter, især kendt for sin lille erotiske versroman Dandserinden, 1833, og den store samtidskritiske versroman Adam Homo, 1842-48.
22 < fem-seks Mil] ca. 40 km. < Hjertingbugten og Vejlefjord] Varde Å løber ud i Ho Bugt (eller Hjertingbugten) ca. 15 km nordvest for Esbjerg. Åen udspringer under navnet Vandel Bæk på den jyske højderyg, og det samme gør Vejle Å, der blot løber i modsat retning, mod øst, og udmunder i Vejle Fjord. Der er kun ca. fem kilometer mellem de to åers udspring. Pers planer beskrives i hæfte V: Lykke-Per. Hans store Værk.
23 < Nybodersbagstue] Per boede tidligere til leje hos ægteparret Olufsen i rækkehuskvarteret Nyboder i den nordlige del af det indre København; bagstuen er et værelse bagest i huset eller i baghuset. < Nøst] skur.
24 < vistnok] kan både betyde ganske vist og måske; her formentlig det første.
25 < stalkede] stavrede, spankulerede.
26 < idelige] bestandige.
27 < Vildbams] kraftig og voldsom mand.
28 < Himmelhvalvet] himmelhvælvingen. < »Velærværdighed«] »Deres Velærværdighed« var en ældre tiltale af præster.
29 < Navnebøg] et stort bøgetræ, i hvis bark der er indskåret navne eller initialer.
30 < Byste] bryst. < ulegemligt] overjordisk. < Sognebaandsløsere] folk, der har løst sognebånd, dvs. officielt knyttet sig til en præst, som virker i et andet sogn end det, de selv bor i. Mellem 1855 og 1922 kunne man benytte den udensogns præst som sjælesørger, efter 1922 kunne man også blive medlem af vedkommendes menighed. < uvan] ustyrlig, vild.
31 < tre-fire Hundrede Kroner værd] 350 kr. svarede i begyndelsen af 1880’erne til, hvad en faglært arbejder i byerne tjente på 18 uger, dvs.1/3årsløn.
32 < Nabob] rigmand, der har erhvervet sin formue i fremmede verdensdele.
34 < Passiar] snak. < side] lavtliggende og sumpede.
35 < Tyfus] febersygdommen tyfus forårsages af en salmonellabakterie, som nu stort set er udryddet i Danmark.
38 < (Kniplings)mantille] et kort, ofte ærmeløst overstykke, der hang over skuldrene, eller et langt sjal. < paa sin spansk] på spansk manér. < uhjemlige] fremmede, uhyggelige.
40 < Rævene have Huler og Fuglene Reder] jf. Mattæusevangeliet 8,20 og Lukasevangeliet 9,58. Det er Jesus, der siger disse ord og tilføjer: »men Menneskens Søn [dvs. Jesus selv] haver ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved« (NT-1819).
41 < Sortedamssøen] den nordligste af de tre søer, der omkranser København mod vest og nordvest. < Østervold] den nordøstligste del af Københavns (sløjfede) fæstningsvolde. < Madam] Ordet, der skiftede betydning i sidste halvdel af 1800-tallet, var oprindelig ikke nedsættende, men betegnede dog en social forskel. En madam var ikke så fin som en frue, der var gift med en mand i rangklasserne.
42 < Højbaadsmand] den højst rangerende underofficer på et krigsskib. Ægteparret Olufsen blev Pers husværter, da han flyttede fra Jylland til København. < »den sorte Chalup«] dødens båd. En chalup var en mellemstor robåd (i dag også med motor), der blev brugt til at transportere personer til og fra et orlogsskib.
43 < Damp-Sekulum] damp-århundrede. Dampmaskinen blev udviklet i løbet af 1700-tallet og udgjorde grundlaget for den industrielle revolution i 1800-tallet. < Slangen i Paradiset] jf. 1. Mosebog 3,1-15. < to Mil] 15 km.
44 < fanget (...) Griller] fået sære tanker.
47 < opirret] irriteret. < Forlov] tilladelse. < silde] sent.
49 < Erik af Pommerns Dage] Erik var konge af Norge fra 1389 og desuden af Danmark og Sverige fra 1396, men blev afsat i alle tre riger i 1439-41. Han førte en langvarig krig om hertugdømmet Slesvig mod de holstenske grever og til dels de vendiske hansestæder. Han indførte også Øresundstolden. Per (eller Pontoppidan) forveksler ham tilsyneladende med Christoffer 2. (1319-32), ved hvis død det meste af Danmark var pantsat til udenlandske kreditorer. < Paaagtning] påagtning, opmærksomhed.
51 < Schlafstelle] (ty.) sovested.
[55] < Hofjægermesterinden] gift med en hofjægermester, som havde rang i anden klasse ud af samfundets i alt ni rangklasser. Ærestitlen hofjægermester gives til godsejere.
56 < Materialbygningen] den bygning, hvor redskaber og materialer opbevares. < Bliksaaer] tøndeformede kar af blik med to ører, som de kan bæres i.
57 < Medestang] fiskestang med snøre og krog. < Besvangrelse] befrugtning.
58 < Tankekim] frø eller begyndelser til tanker.
59 < uforkrænkelig] uforgængelig, evig.
60 < Overretssagfører] mellem 1868 og 1916 titlen på en jurist, der havde tilladelse til at møde for over- og underretterne. Svarer til den senere titel landsretssagfører. < Hesselager] hedder alle andre steder i romanen Hasselager. < Kommissionær] her: ejendomskommissionær, dvs. ejendomshandler. < Overvælde] overmagt, dominans.
61 < den lovbefalede Tinglysning af deres Ægteskab] Et borgerligt ægteskab skulle tidligere tinglyses; i dag skal der blot forud for alle ægteskaber fremlægges en prøvelsesattest, som godtgør, at intet er til hinder. Hvis ægtefællernes formue ikke skal være fælleseje, skal der dog tinglyses en ægtepagt. < det faar saa være] det må være sådan.
62 < Du slaar dig for dit Bryst og takker Gud, at du ikke er som visse andre Syndere] hentydning til Lukasevangeliet 18,11, hvor Jesus fortæller om en farisæer, der beder således: »jeg takker dig, Gud! at jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, Uretfærdige, Hoerkarle, eller og som denne Tolder« (NT-1819).
63 < erholdt] opnåede, fik.
64 < Flane] overfladisk og koket person. < Tykblods-Melankoli] ‘Tykt blod’ (der kan skyldes en forøget forekomst af enten røde blodlegemer, hvide blodlegemer eller blodplader) brugtes ofte som forklaring på træghed, tungsind og sanselighed. Melankoli eller tungsind mentes normalt at være forårsaget af for meget sort galde.
66 < Se, Fuglen højt sig svinger (...) klinger] Versene er formentlig digtet af Henrik Pontoppidan selv. < Blu] blusel, skam.
67 < hundrede Tusinde Sølvdalere] 100.000 rigsdaler svarede tidligere til pengeenheden »en Tønde Guld«, som går tilbage til 1600-tallet, hvor den fx brugtes af Christian 4. Allerede hos Ludvig Holberg betyder den dog blot en meget stor formue. < løst Sognebaand] knyttet sig officielt til en præst, som virker i et andet sogn end det, de selv bor i. Mellem 1855 og 1922 kunne man benytte den udensogns præst som sjælesørger, efter 1922 kunne man også blive medlem af vedkommendes menighed.
68 < ret egenlig] i grunden, ærlig talt.
69 < Halmhat] stråhat.
70 < Idasletten] hentydning til nordisk mytologi, hvor det er en slette midt i Asgård, gudeslægten asernes bolig. På Idasletten bygger aserne helligdomme, opfører esser og smeder værktøj. < Kobbermaskine] en stor kedel, lavet af kobber, med aftapningshaner, hvori der kan laves te eller (som her) kaffe.
71 < Smækkeforklæde] forklæde med en smække eller smæk, som dækker brystet.
72 < forgangen] forleden dag.
73 < Sigrid] hedder de fleste andre steder i romanen Signe.
74 < Enkemandsleg] I legen »Enke« eller »To mand frem for en enke« gælder det for ‘enken’ om at fange en af de to personer, der i løb forsøger at nå hinanden og danne par. < flyede] rakte, gav. < endda] skønt, selv om.
75 < forstandige] kloge, intelligente.
76 < Stiftsamtmand] Stiftamtmanden er den embedsmand, der sammen med biskoppen udgør stiftsøvrigheden, dvs. den øverste myndighed i et kirkeligt stift (en administrativ enhed med egen domkirke). < Kammerherre] her: ærestitel, der tildeles afgåede højere statstjenestemænd og hofjægermestre. < Skærmbræt] dække, skjul.
77 < Jesuit] egl. et medlem af den katolske munkeorden jesuitterne (stiftet 1534); her i betydningen en snedig taktiker, der mener, at hensigten helliger midlet. < forsøgt] prøvet.
78 < den moderne Bibelkritik] opstod i 1800-tallet som en række forsøg på at forstå Bibelens skrifter som historisk betingede udtryk for tidligere tiders gudstro og verdenssyn. Et tidligt eksempel var den tyske teolog David Friedrich Strauss, der i 1835-36 hævdede, at de fire evangelier var myter, altså digtning. < Folkeaanden(s)] et begreb, der spillede en stor rolle i romantikken og ikke mindst i N.F.S. Grundtvigs tænkning. Det er forestillingen om, at hvert folk har sin egen særlige mentalitet eller tænkemåde. Her betyder det nærmest den offentlige mening.
79 < Krigen] Anden Slesvigske Krig 1864, hvor Danmark led nederlag og måtte afstå Slesvig og Holsten til Preussen.
80 < bakkede] sugede.
81 < Gammellutheranerne(s)] egl. de lutherske modstandere af den Preussiske Union (1817), hvor den lutherske og den reformerte kirke blev forenet; her i en anden betydning: de ortodokse lutheranere.
84 < Himmelstige] hentydning til 1. Mosebog 28,12, hvor patriarken Jakob i drømme ser en stige, der går fra jord til himmel, og englene går op og ned ad stigen.
85 < Aanden i Naturen] hentydning til titlen på fysikeren H.C. Ørsteds Aanden i Naturen, 1849-50, der er et hovedværk i den romantiske naturfilosofi. < Aanden bag Bogstaven] allusion til Paulus’ 2. Korinterbrev 3,6: »Bogstaven ihjelslaaer, men Aanden levendegjør« (NT-1819).
86 < ikke saa] ikke sådan. < Fædrenes Synder (...) indtil tredje og fjerde Led] næsten ordret citat fra 4. Mosebog 14,18, hvor det hedder, at Gud »hjemsøger Fædrenes Misgerning paa Børnene, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led« (GT-1871). I 1992-oversættelsen gengives det: »han straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn«. < det socialdemokratiske Parti(s)] Det danske Socialdemokrati blev stiftet i 1871 som Den Internationale Arbejderforening for Danmark, efter 1878 kaldte det sig Socialdemokratisk Forbund. < Frihed, Lighed og Broderskab [Frihed, Lighed B C,]] et slogan, der blev lanceret allerede under den franske revolution i 1798. < nemmet] forstået, tilegnet sig.
87 < Justitsraad(ens)] en ærestitel, som gav rang i fjerde eller femte af samfundets i alt ni rangklasser.
88 < De maa synde noget mere] allusion til en udtalelse af Martin Luther i et brev til vennen Philipp Melanchton fra 1521: »Vær en synder og synd tappert« – dog med fortsættelsen: »men tro og glæd dig endnu mere tappert i Kristus, som er sejrherre over synden, døden og verden. Vi må synde, så længe vi lever, for retfærdigheden har ikke hjemme i dette liv.«.
89 < Prokurator] sagfører. Titlen er ikke blevet tildelt siden 1868.
90 < Evadatter] kvinde.
91 < Fred hviler over Land og By] aftensang af B.S. Ingemann fra 1822 med melodi af Rudolph Bay fra 1827. Findes som nr. 778 i Den Danske Salmebog, 2003. Pontoppidan citerer den første af sangens i alt seks strofer og lidt senere de to første linjer af strofe 2. Per hørte sangen i hæfte VI: Lykke-Per og hans Kæreste.
92 < lod] virkede.
93 < Kains Skæbne] hentydning til 1. Mosebog 4,1-16, hvor der fortælles om Adam og Evas to sønner, Kain og Abel. Fordi Gud sætter større pris på Abels offergaver, bliver Kain misundelig og slår broderen ihjel. Derfor bliver han dømt fredløs af Gud. < Fredløs og ustadig (...) der trodser Herrens Bud] omformulering af 1. Mosebog 4,12, hvor Gud siger: »ustadig og flygtig skal du være paa Jorden« (GT-1871). 1992-oversættelsen har: »Fredløs og flygtning skal du være på jorden!«
94 < Hofjægermesterinden] gift med en hofjægermester, som havde rang i anden klasse ud af samfundets i alt ni rangklasser. Ærestitlen hofjægermester gives til godsejere. < Aftenpassiar] aftensnak.
97 < den grundtvigske Salmesang] præsten og digteren N.F.S. Grundtvig (1783-1872) skabte fra 1830’erne en kirkelig bevægelse, der fra 1860’erne var toneangivende inden for den danske folkekirke. Væksten afspejlede sig i de officielle salmebøger, hvor andelen af Grundtvigsalmer voksede op gennem århundredet, fra 11,3 % i 1855 til 27 % i 1899.
98 < hin skumle Rettroenhed] Der sigtes til den pietistisk farvede kristendom, som herskede i Pers barndomshjem. < beskikkede] forud bestemte (af Gud).
99 < forjættede] lovede, som de har fået løfte om.
100 < udsætte paa] indvende imod, kritisere (for). < Hs. Ufejlbarlighed] Hs. er en forkortelse for ‘Hans’. Hele titulaturen er en parodi på ‘Hans Velærværdighed’, som var en ældre omtale af præster. < luset og fnattet] med lus og med fnat; det sidste er en hudsygdom, der skyldes en mide, som lægger æg under huden og giver et kløende udslæt.
101 < Spyttebøssen] pengeindsamlingsbøssen. < Trafik] fremgangsmåde af tvivlsom art. < Wienervogn] den fineste hestevogn med kaleche. < Bæster] dyr, her heste.
102 < forlibt] (af ty. verliebt), forelsket. < højrumpet] højrøvet, hovmodig.
103 < Grønning] græsbevokset plads eller lysning. < Skovkedel] fordybning i jorden, her altså i skoven. < Spændejakke] jakke med spændetamp, dvs. en rem i siden, der kan regulere vidden. < Urhanelyren] halefjerene fra en urfuglehan (som nu er udryddet i Danmark).
104 < indgærdede] indhegnede, vogtede. < at de ikke] for at de ikke. < som Skrubtudserne af Prinsessens [Mund] i Eventyret [som Skrubtudserne af]] I franskmanden Charles Perraults eventyr »Les Fées« (da. Feerne), 1697, er der to søstre, som på skift møder en fe. Den yngste (af Askepot-typen) er venlig, giver feen vand og bliver belønnet med, at der altid vil falde blomster og ædelsten ud af hendes mund, når hun taler. Den ældste, som er uvenlig mod feen, bliver straffet med, at der falder slanger og tudser ud af hendes mund.
105 < Vadmelsskikkelser] folk klædt i tøj af vadmel, et groft, løst vævet uldstof, her som tegn på nøjsomhed eller bondskhed.
106 < Dresack] eller Dresach, ikke identificeret; sandsynligvis en fiktiv landsby, beliggende i Tyrol, som dengang var en del af det østrigske kejserrige, men i dag er delt mellem Østrig og Italien. Per opholdt sig i Dresack i hæfte IV: Lykke-Per i det fremmede.
107 < Tynge] tyngde, vægt. < Mellemmad(spakkerne)] rugbrødsskiver med pålæg brugt som måltid mellem morgenmad og aftensmad.
108 < tarvelige] simple, platte.
110 < Nussen] (talesprog) den lille fyr; kan også være en spøgefuld forkortelse af Pers efternavn: Sidenius’en.
111 < gøre lidt Toalette] egl. toilette, gøre sig i stand, sætte håret. < Haarpur] krusede eller krøllede hår.
114 < brødefuld] flov, skyldbetynget.
116 < Randers Handsker] Randers var kendt for sin store handskeindustri i første halvdel af 1700-tallet og igen fra 1811.
[121] < Strandvejen] begynder ved Svanemøllen station mellem København og Hellerup og løber nordpå langs hele Øresundskysten til Helsingør.
123 < Ørefigen] lussing. < endda] skønt, selv om. < Snu af] færten af, nys om.
124 < en halv Snes Tusind Kroner] 10.000 kr. var ti gange så meget, som en arbejderfamilie på to voksne og to børn behøvede i årsindkomst for at klare sig omkring 1890.
125 < Breslau] dengang en by i Schlesien i Tyskland, siden 1945 Wrocłav i Polen.
126 < Endda] skønt, selv om.
129 < Jesuiter] egl. medlemmer af den katolske munkeorden jesuitterne (stiftet 1534); her i betydningen snedige taktikere, der mener, at hensigten helliger midlet.
130 < Lad den gamle Synder tilhylle sit Aasyn, som der staar skrevet] Der henvises ikke til noget bestemt sted i Bibelen; at tildække sit ansigt er især i Det Gamle Testamente et udtryk for skam, ydmyghed eller sorg. < Paa Knæ for Sandheden] allusion til det slagord, som præsten Vilhelm Beck, formand for Indre Mission, i 1896 lancerede i sit opgør med den moderne Bibelkritik: »På knæ for Bibelen, professorer!«. < Hofjægermesterinden] gift med en hofjægermester, som havde rang i anden klasse ud af samfundets i alt ni rangklasser. Ærestitlen hofjægermester gives til godsejere.
131 < børsteagtig] grov, rå.
132 < forønskede] med længsel ventede.
133 < værkbruden] gigtsyg. < Forjættelser] løfter, bebudelser.
134 < vejre Eder hen] blæse jer bort. < thi Syndens Sold er Døden] citat fra Paulus’ Brev til Romerne 6,23: »Thi Syndens Sold er Døden, men Guds Naadegave er et evigt Liv i Christo Jesu, vor Herre« (NT-1819). Sold betyder løn. < Grødetid] vækstperiode. < Min Ørkenvandring er tilende] allusion til israelitternes 40 år lange vandring i ørkenen fra Ægypten til det forjættede land, Kana’an, jf. 2.-5. Mosebog.
137 < lidet opvakt] ikke særlig begavet. < Sværdsiden] mændenes side; de sad tidligere i kirkens sydlige stolerækker, mens kvindernes plads (‘spindesiden’) var mod nord. < Hvidtning] dvs. hvidtekalk, som blev brugt til kirkens vægge og hvælvinger. < Lydhimmel] det lille træloft (baldakin), der er ophængt over prædikestolen og forhindrer lyden af præstens stemme i at forsvinde op under hvælvingerne. < Indledningsbøn] Ifølge Danmarks Og Norgis Kirke-Ritual af 1685, der med få ændringer var gældende endnu i 1880’erne, skulle præsten bede en kort bøn umiddelbart før sin prædiken. (Den kan også bedes i dag, men er valgfri). Må ikke forveksles med indgangsbønnen, der bedes af kordegnen før den første salme.
138 < varede næsten en hel Time] En prædiken måtte dengang højst vare en time. < Slutningspaakaldelsen] Ifølge kirkeritualet skulle præsten umiddelbart efter prædikenen bede en længere bøn med et nærmere defineret indhold, svarende til vore dages kirkebøn. Indholdet var fastlagt, men ikke ordlyden. Først i 1895 fik bønnen en fast form.
145 < Kaag] lille fladbundet sejlbåd.
146 < Donaudeltaet] Et delta er det trekantede landområde, der danner sig ved en flods udløb, fordi sand og jord aflejres. Floden Donau munder ud i Sortehavet. < Sandbaade] både til transport af sand, der blandt andet blev brugt som ballast i større skibe.
150 < krystet] knuget, omfavnet.
151 < Aag] den træstang, lagt over skuldrene og nakken, som et menneske bærer sine byrder i.
152 < Kaffepassiar] snak over kaffen. < nivellere] opmåle terrænets højdeforskelle.
153 < flere Tusinde Tønder Land] En tønde land var ca. 0,55 hektar, 1000 tønder land altså ca. 550 hektar. Måleenheden blev officielt afskaffet i 1907. < flere Tommer] En dansk tomme var ca. 2,6 cm. Måleenheden blev officielt afskaffet i 1907.
155 < Spændejakke] jakke med spændetamp, dvs. en rem i siden, der kan regulere vidden. < højhalset Vest] Den normale herrepåklædning ved middage på herregårde var kjole og hvidt eller i det mindste mørkt jakkesæt med et slips bundet som sløjfe. < desmer] desto mere.
156 < Skraas] skråt. < (Syltetøjs)assiet] dvs. asiet, lille tallerken.
157 < slaaet paa] gjort opmærksom på, påpeget.
158 < Passiar] snak.
162 < Skyggerigets] Helvedes. < Kains Forbandelse] hentydning til 1. Mosebog 4,1-16, hvor der fortælles om Adam og Evas to sønner, Kain og Abel. Fordi Gud sætter større pris på Abels offergaver, bliver Kain misundelig og slår broderen ihjel. Derfor bliver han dømt fredløs af Gud, der siger: »ustadig og flygtig skal du være paa Jorden« (vers 12, GT-1871). 1992-oversættelsen har: »Fredløs og flygtning skal du være på jorden!« < halvtresindstyve Millioner prøjsiske Mark i Guld] Philip Salomon siges i hæfte II: Lykke-Per finder Skatten, at være god for mellem syv og otte millioner, så med 50 millioner er vi oppe i et helt svimlende beløb, selvom det her drejer sig om tyske mark, der var lidt mindre værd end danske kroner (1 mark = ca. 88 øre). < forjættet] givet ham løfte om.
164 < stukket (...) ud] drukket, tømt.
165 < Havannacigaren] en cigar lavet af særlig fin tobak fra Cuba, hvis hovedstad hedder Havana. < Dumfiffighed] dumhed, der tror at være snedig.
166 < brødefuld] skyldbevidst.
167 < Saa fik (det gaa)] Så måtte.
168 < Vindegarn] strikkegarn, som skal vindes, dvs. samles til et bundt.
171 < Ydmyghedens snevre Sti] allusion til Mattæusevangeliet 7,14: »den Port er snever, og den Vei er trang, som fører til Livet, og de ere Faa, som finde den« (NT-1819). < Læreanstalten] Polyteknisk Læreanstalt, indtil 1889 beliggende i det indre København. En uddybende kommentar findes til s. III, [IV]. < polyteknisk Kandidat] cand.polyt. Titlen tildeltes færdiguddannede civilingeniører.
172 < Landmaaler(eksamen)] her tilsyneladende brugt synonymt med landinspektør; en person, der er officielt godkendt til at foretage opmåling af matrikler, udstykninger o.l. < Overretssagfører] mellem 1868 og 1916 titlen på en jurist, der havde tilladelse til at møde for over- og underretterne. Svarer til den senere titel landsretssagfører. < Opgivende] oplysning.
175 < forfængeligt] uholdbart.
176 < Høbjergningen] hjemtagningen af det hø, som bliver slået først på sommeren, og som derefter ligger en tid, bliver vendt og stakket. < idelig] bestandigt.
177 < Tusindkunstneren] Det græske ord poly-technikos betyder direkte oversat en, der er dygtig til mange håndværk eller kunster. Det danske ord tusindkunstner brugtes tidligere ofte nedsættende om en taskenspiller.
178 < række] nå (op til).
179 < Apoplektikere] folk, der rammes af apopleksi, dvs. blodprop med efterfølgende lammelse. Det mentes tidligere, at tykke, blodrige mennesker med kort hals og brede skuldre var særligt disponeret for apopleksi. < Anno 64] år 1864, dvs. Anden Slesvigske Krig, hvor Danmark led nederlag og måtte afstå Slesvig og Holsten til Preussen. < hjælp dig selv, saa hjælper Gud dig] ordsprog, findes i E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, 1879, nr. 3716.
180 < Sælgekællingen] (nedsættende) den gamle kone, der solgte sine varer på gaden. < »at høre Suset af Verdensdommerens Sværd over sit Hoved«] Det er ikke lykkedes at identificere nogen kilde; sandsynligvis er udtrykket Pontoppidans eget. < Folkeaand] et begreb, der spillede en stor rolle i romantikken og ikke mindst i N.F.S. Grundtvigs tænkning. Det er forestillingen om, at hvert folk har sin egen særlige mentalitet eller tænkemåde.
181 < udløser] kan betyde både ‘befrir’ (fx sjælen fra legemet) og ‘aktiverer’.
182 < »vor egen Luther«] Der sigtes til præsten og digteren N.F.S. Grundtvig (1783-1872). < Vartovs-Kristendom] N.F.S. Grundtvig var præst ved Vartov hospital i København gennem 33 år (1839-72), og stedet har siden været et centrum for den grundtvigianske bevægelse. < Ammestuesprog] (nedsættende) det sprog, der tales i barneværelset; børnesprog. < Kærmindepoesi] Blomsten kærminde er hyppigt forekommende i Grundtvigs forfatterskab, ikke mindst som symbol på Danmark. Efter Slaget ved Isted i Første Slesvigske Krig skrev han »Kærminde Sang – Det var en Sommermorgen«, 1850.
184 < Klejnmodighed] mangel på mod. < Jesuitisme] hykleri; dannet efter den katolske munkeorden jesuitterne (stiftet 1534), der havde ry for at være snedige taktikere og mene, at hensigten helliger midlet. < tilkittet] med kit repareret (hul i træværk).
185 < bie] vente.
189 < Udstyrelse] udstyr, især tøj.
190 < Kreditiv] et brev, hvorved modtageren (her Jakobe) får ret til at disponere over et vist beløb hos en bank eller vekselerer, gerne i udlandet.
192 < Aftenposten] I 1883 blev der i det indre København omdelt post syv gange om dagen, på søn- og helligdage dog kun to gange.
193 < Bæ-Lam] (spottende) troskyldigt væsen. < Han slukked’ sin Sorg og fandt sin Trøst / paa Bunden af Sagosuppen] næsten ordret citat fra slutningslinjerne af Christian Winthers digt »Flugten til Amerika«, 1835, i 1900 udgivet som selvstændig billedbog for børn. Digtet handler om en lille dreng, der på grund af modgang vil rejse til Amerika, men kaldes tilbage af sin mor, som har maden parat. Digtet er dog fortalt i jeg-form: »Jeg drukned’ min Sorg« osv.
194 < Strækken-Gevær] (militært) opgivelse af kampen. < Forbudet paa] forvarslet om. < Lønveje] skjulte veje.
195 < Unter den Linden] en næsten 2 km lang og 60 m bred boulevard i midten af Berlin, løber østpå fra Brandenburger Tor. Navnet kommer af de lindetræer, som kanter gangstien i midten af boulevarden. < Stettinerbanegaarden] Stettiner Bahnhof i centrum af Berlin, fungerede fra 1842 til 1952 (bygningen blev nedrevet 1962). I denne banegård endte den linje, som udgik nordfra, fra byen Stettin, og som forbandt Berlin med badestederne ved Østersøen. < Friederichsstrasse(s)] Friedrichstraße, en godt 3 km lang hovedfærdselsåre i Berliner-bydelen Mitte. Løber fra nord til syd og krydser boulevarden Unter den Linden. < elektriske Eventyrlys] Den første elektriske gadebelysning i Berlin blev installeret i 1882 og afløste derefter gradvis den hidtidige gasbelysning. < Droskerækker] rækker af hestetrukne hyrevogne, taxaer. < Stadtbanens Tog] I 1882 blev der åbnet en 13 km lang jernbanelinje på tværs af Berlin, fra Schlesischer Bahnhof (nu Ostbahnhof) i øst til Westend i vest. Den løb på murede viadukter og broer ca. otte meter over gadenettet. Den vigtigste station hed Friedrichstraße. Et tog passerede ca. hvert tiende minut.
197 < Ætling] efterkommer. < Udve] udlængsel.