| <!--Noter før side 1--> <!-- noter til side [IV]--> | |
| [IV] | < Interessentskab] et selskab, hvori to eller flere deltagere (interessenter) driver fælles erhvervsvirksomhed. Interessenterne hæfter personligt og solidarisk for selskabets gæld, til forskel fra aktionærerne i et aktieselskab. < landværts] over land. <!-- noter til side 3--> |
| [3] | < milebrede] En mil var ca. 7½ km (officielt dansk mål frem til 1907). <!-- noter til side 4--> |
| 4 | < Fribyttere] sørøvere. < Sadelbuen] den krumme del af en ryttersadels træskelet, fortil og bagtil. < nærsomme] næringsrige, frugtbare. <!-- noter til side 5--> |
| 5 | < guldbaldyrede] med guld broderede. < Adamssønner] sønner af Bibelens Adam (og Eva), mennesker. < Ætling] efterkommer. <!-- noter til side 6--> |
| 6 | < stoltserende Landjunker] hovmodigt spankulerende (ung) adelsmand fra landet. < fjertende] pruttende. < Søhane(blodets)] sørøver. < Lave Eskesen Brok] østjysk herremand, død 1503, ejer af godserne Gammel Estrup og Bregenholm. Han var stridslysten og ustyrlig og førte en 15-årig fejde med slægten Rosenkrantz. Han fængslede, pinte og dræbte Rosenkrantzernes tjenere, lagde sig uden for deres borge med væbnet mandskab og truede med at slå dem ihjel. Deres ven og tilhænger, borgeren Niels Paaske i Randers, myrdede han, ja, han tog endog herredsfogeden til fange og tvang ham med trusler til at afsige en kendelse til sin fordel. < Oluf Pedersen Gyldenstjerne] jysk adelsmand, død 1504, ejer af flere herregårde, bl.a. Estvadgaard ved Skive, og far til de to pigebørn, som nævnes nedenfor. Pontoppidan forveksler ham med hans søn, Otte Olufsen Gyldenstjerne. < Fru Elsebe og Jomfru Lene] døtre af Oluf Pedersen Gyldenstjerne. De klagede i 1517 til Viborg Landsting over deres bror og værge, Otte Olufsen, som synes at have boet på Sostrup (senere kaldet Benzon) på Djursland, med nedenstående ord. < »for den store Forfang og Uret, han gjorde dem, i saa Maade, at han slog og jagede dem og deres Folk med Vaaben og dragne Sværd og slog deres Huse om og tog deres Gods voldeligen fra dem« [»for den store Forfa]] Pontoppidans kilde er sandsynligvis Ferdinand Richardt og Tyge A. Becker: »Benzon« i Prospecter af danske Herregaarde, bd. 2, 1845 (uden paginering), hvor netop disse ord citeres (dog med ”op” i stedet for ”om”). Forfang betyder skade. < Jørgen Arnfeld] eller Arenfeldt (1644-1717), dansk adelsmand, ejer af herregården Rugaard på Djursland og flere andre godser. Berygtet for de hekseforfølgelser, han foretog på Rugaard med vandprøver, pinebænk og bål. Også kendt for sine mange retssager og sin store forfængelighed. <!-- noter til side 7--> |
| 7 | < Høsletten(s)] dvs. høslætten, den tid på sommeren, hvor høet bliver slået; efter en gammel regel skulle det helst ske før Sankt Hans, men i hvert fald inden kornet bliver høstet. < Kaage] fladbundede sejlbåde til fiskeri og varetransport. < Medestænger] fiskestænger. < Glivfiskere] folk, der fanger fisk, især ål, ved hjælp af en glib (eller gliv), dvs. et redskab af træ, beklædt med net. < levrede] slimede, bløde. <!-- noter til side 8--> |
| 8 | < Hofjægermester] en ærestitel, der gav rang i anden klasse ud af samfundets i alt ni rangklasser. Titlen gives til godsejere. < Tisper] tæver, hunhunde. < en Münchhausen] en underholdende løgnhals. Efter den ty. baron Karl Friedrich von Münchhausen (1720-97), der blev kendt for morsomme og overdrevne fortællinger om sine krigseventyr. <!-- noter til side 9--> |
| 9 | < Stafetten] sendebuddet. < sprænge] ride i høj fart. < Stud med et Bræt for Panden] En stud er en kastreret tyr; hvis den er tilbøjelig til at stange, får den sat et bræt for panden. <!-- noter til side 11--> |
| 11 | < Skærmbræt] dække, skjul. <!-- noter til side 14--> |
| 14 | < Retstrætter] stridigheder, der er indbragt for retten. < amerikansk Gyngestol] gyngestol, der står på et firkantet stel, så gængerne ikke berører gulvet. <!-- noter til side 15--> |
| 15 | < stemte i med] tilsluttede sig. <!-- noter til side 17--> |
| 17 | < Dresack] ikke identificeret; sandsynligvis en fiktiv landsby, beliggende i Tyrol, som dengang var en del af det østrigske kejserrige, men i dag er delt mellem Østrig og Italien. Per opholdt sig i Dresack i hæfte IV og fik dér uventet besøg af Jakobe. NB: Landsbyen staves med -k i hæfte VII og VIII; tidligere stavedes den med -h. <!-- noter til side 18--> |
| 18 | < Tørveos] lugt af brændende tørv, der blev brugt som brænsdel. < »Det er saa yndigt at følges ad«] salme af N.F.S. Grundtvig med musik af C.E.F. Weyse. Skrevet som en sølvbryllupssalme i 1855, men året efter bearbejdet, så den kunne bruges ved bryllupper. <!-- noter til side 19--> |
| 19 | < Kongeaaen] den ca. 60 km lange sønderjyske å, der udspringer sydøst for Vamdrup og løber ud i Vadehavet nord for Ribe. Åen udgjorde efter Preussens erobring af Slesvig-Holsten i 1864 en del af Danmarks grænse mod syd. <!-- noter til side 20--> < Hertz] Henrik Hertz (1797 eller 1798-1870), dansk digter, især kendt som dramatiker, men har også skrevet lyrik. < Carl Bagger] (1807-46), dansk digter, især kendt for romanen Min Broders Levnet, 1835, men har også skrevet lyrik. <!-- noter til side 21--> |
| 21 | < Paludan-Müller (...) »Dandserinden«] Frederik Paludan-Müller (1809-76), dansk digter, især kendt for sin lille erotiske versroman Dandserinden,1833, og den store samtidskritiske versroman Adam Homo, 1842-48. <!-- noter til side 22--> |
| 22 | < fem-seks Mil] ca. 40 km. < Hjertingbugten og Vejlefjord] Varde Å løber ud i Ho Bugt (eller Hjertingbugten) ca. 15 km nordvest for Esbjerg. Åen udspringer under navnet Vandel Bæk på den jyske højderyg, og det samme gør Vejle Å, der blot løber i modsat retning, mod øst, og udmunder i Vejle Fjord. Der er kun ca. fem kilometer mellem de to åers udspring. Pers planer beskrives i hæfte V. <!-- noter til side 23--> |
| 23 | < Nybodersbagstue] Per boede tidligere til leje hos ægteparret Olufsen i rækkehuskvarteret Nyboder i den nordlige del af det indre København; bagstuen er et værelse bagest i huset eller i baghuset. < Nøst] skur. <!-- noter til side 24--> |
| 24 | < vistnok] kan både betyde ganske vist og måske; her formentlig det første. <!-- noter til side 25--> |
| 25 | < stalkede] stavrede, spankulerede. <!-- noter til side 26--> |
| 26 | < idelige] bestandige. <!-- noter til side 27--> |
| 27 | < Vildbams] kraftig og voldsom mand. <!-- noter til side 28--> |
| 28 | < Himmelhvalvet] himmelhvælvingen. < »Velærværdighed«] »Deres Velærværdighed« var en ældre tiltale af præster. <!-- noter til side 29--> |
| 29 | < Navnebøg] et stort bøgetræ, i hvis bark der er indskåret navne eller initialer. <!-- noter til side 30--> |
| 30 | < Byste] bryst. < ulegemligt] overjordisk. < Sognebaandsløsere] folk, der har løst sognebånd, dvs. officielt knyttet sig til en præst, som virker i et andet sogn end det, de selv bor i. Mellem 1855 og 1922 kunne man benytte den udensogns præst som sjælesørger, efter 1922 kunne man også blive medlem af vedkommendes menighed. < uvan] ustyrlig, vild. <!-- noter til side 31--> |
| 31 | < tre-fire Hundrede Kroner værd] 350 kr. svarede i begyndelsen af 1880’erne til, hvad en faglært arbejder i byerne tjente på 18 uger, dvs. 1/3 årsløn. <!-- noter til side 32--> |
| 32 | < Nabob] rigmand, der har erhvervet sin formue i fremmede verdensdele. <!-- noter til side 34--> |
| 34 | < Passiar] snak. < side] lavtliggende og sumpede. <!-- noter til side 35--> |
| 35 | < Tyfus] febersygdommen tyfus forårsages af en salmonellabakterie, som nu stort set er udryddet i Danmark. <!-- noter til side 38--> |
| 38 | < (Kniplings)mantille] et kort, ofte ærmeløst overstykke, der hang over skuldrene, eller et langt sjal. < paa sin spansk] på spansk manér. < uhjemlige] fremmede, uhyggelige. <!-- noter til side 40--> |
| 40 | < Rævene have Huler og Fuglene Reder] jf. Mattæusevangeliet 8,20 og Lukasevangeliet 9,58. Det er Jesus, der siger disse ord og tilføjer: »men Menneskens Søn [dvs. Jesus selv] haver ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved« (NT-1819). <!-- noter til side 41--> |
| 41 | < Sortedamssøen] den nordligste af de tre søer, der omkranser København mod vest og nordvest. < Østervold] den nordøstligste del af Københavns (sløjfede) fæstningsvolde. < Madam] Ordet, der skiftede betydning i sidste halvdel af 1800-tallet, var oprindelig ikke nedsættende, men betegnede dog en social forskel. En madam var ikke så fin som en frue, der var gift med en mand i rangklasserne. |
| 42 | < Højbaadsmand] den højst rangerende underofficer på et krigsskib. Ægteparret Olufsen blev Pers husværter, da han flyttede fra Jylland til København. <!-- noter til side 42--> < »den sorte Chalup«] dødens båd. En chalup var en mellemstor robåd (i dag også med motor), der blev brugt til at transportere personer til og fra et orlogsskib. <!-- noter til side 43--> |
| 43 | < Damp-Sekulum] damp-århundrede. Dampmaskinen blev udviklet i løbet af 1700-tallet og udgjorde grundlaget for den industrielle revolution i 1800-tallet. < Slangen i Paradiset] jf. 1. Mosebog 3,1-15. < to Mil] 15 km. <!-- noter til side 44--> |
| 44 | < fanget (...) Griller] fået sære tanker. <!-- noter til side 47--> |
| 47 | < opirret] irriteret. < Forlov] tilladelse. < silde] sent. <!-- noter til side 49--> |
| 49 | < Erik af Pommerns Dage] Erik var konge af Norge fra 1389 og desuden af Danmark og Sverige fra 1396, men blev afsat i alle tre riger i 1439-41. Han førte en langvarig krig om hertugdømmet Slesvig mod de holstenske grever og til dels de vendiske hansestæder. Han indførte også Øresundstolden. Per (eller Pontoppidan) forveksler ham tilsyneladende med Christoffer 2. (1319-32), ved hvis død det meste af Danmark var pantsat til udenlandske kreditorer. < Paaagtning] påagtning, opmærksomhed. <!-- noter til side 51--> |
| 51 | < Schlafstelle] (ty.) sovested. <!-- noter til side 55--> |
| [55] | < Hofjægermesterinden] gift med en hofjægermester, som havde rang i anden klasse ud af samfundets i alt ni rangklasser. Ærestitlen hofjægermester gives til godsejere. <!-- noter til side 56--> |
| 56 | < Materialbygningen] den bygning, hvor redskaber og materialer opbevares. < Bliksaaer] tøndeformede kar af blik med to ører, som de kan bæres i. <!-- noter til side 57--> |
| 57 | < Medestang] fiskestang med snøre og krog. < Besvangrelse] befrugtning. <!-- noter til side 58--> |
| 58 | < Tankekim] frø eller begyndelser til tanker. <!-- noter til side 59--> |
| 59 | < uforkrænkelig] uforgængelig, evig. <!-- noter til side 60--> |
| 60 | < Overretssagfører] mellem 1868 og 1916 titlen på en jurist, der havde tilladelse til at møde for over- og underretterne. Svarer til den senere titel landsretssagfører. < Hesselager] hedder alle andre steder i romanen Hasselager. < Kommissionær] her: ejendomskommissionær, dvs. ejendomshandler. < Overvælde] overmagt, dominans. <!-- noter til side 61--> |
| 61 | < den lovbefalede Tinglysning af deres Ægteskab] Et borgerligt ægteskab skulle tidligere tinglyses; i dag skal der blot forud for alle ægteskaber fremlægges en prøvelsesattest, som godtgør, at intet er til hinder. Hvis ægtefællernes formue ikke skal være fælleseje, skal der dog tinglyses en ægtepagt. < det faar saa være] det må være sådan. <!-- noter til side 62--> |
| 62 | < Du slaar dig for dit Bryst og takker Gud, at du ikke er som visse andre Syndere] hentydning til Lukasevangeliet 18,11, hvor Jesus fortæller om en farisæer, der beder således: »jeg takker dig, Gud! at jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, Uretfærdige, Hoerkarle, eller og som denne Tolder« (NT-1819). <!-- noter til side 63--> |
| 63 | < erholdt] opnåede, fik. <!-- noter til side 64--> |
| 64 | < Flane] overfladisk og koket person. < Tykblods-Melankoli] ’Tykt blod’ (der kan skyldes en forøget forekomst af enten røde blodlegemer, hvide blodlegemer eller blodplader) brugtes ofte som forklaring på træghed, tungsind og sanselighed. Melankoli eller tungsind mentes normalt at være forårsaget af for meget sort galde. <!-- noter til side 66--> |
| 66 | < Se, Fuglen højt sig svinger (...) klinger] Versene er formentlig digtet af Henrik Pontoppidan selv. < Blu] blusel, skam. <!-- noter til side 67--> |
| 67 | < hundrede Tusinde Sølvdalere] 100.000 rigsdaler svarede tidligere til pengeenheden »en Tønde Guld«, som går tilbage til 1600-tallet, hvor den fx indgik i statsregnskaberne. Allerede i 1700-tallet betød den dog blot en meget stor formue. < løst Sognebaand] knyttet sig officielt til en præst, som virker i et andet sogn end det, de selv bor i. Mellem 1855 og 1922 kunne man benytte den udensogns præst som sjælesørger, efter 1922 kunne man også blive medlem af vedkommendes menighed. <!-- noter til side 68--> |
| 68 | < ret egenlig] i grunden, ærlig talt. <!-- noter til side 69--> |
| 69 | < Halmhat] stråhat. |
| 70 | < Idasletten] hentydning til nordisk mytologi, hvor det er en slette midt i Asgård, gudeslægten asernes bolig. På Idasletten bygger aserne helligdomme, opfører esser og smeder værktøj. < Kobbermaskine] en stor kedel, lavet af kobber, med aftapningshaner, hvori der kan laves te eller (som her) kaffe. |
| 71 | < Smækkeforklæde] forklæde med en smække eller smæk, som dækker brystet. <!-- noter til side 72--> |
| 72 | < forgangen] forleden dag. <!-- noter til side 73--> |
| 73 | < Sigrid] hedder de fleste andre steder i romanen Signe. <!-- noter til side 74--> |
| 74 | < Enkemandsleg] I legen »Enke« eller »To mand frem for en enke« gælder det for ’enken’ om at fange en af de to personer, der i løb forsøger at nå hinanden og danne par. < flyede] rakte, gav. < endda] skønt, selv om. <!-- noter til side 75--> |
| 75 | < forstandige] kloge, intelligente. <!-- noter til side 76--> |
| 76 | < Stiftsamtmand] Stiftamtmanden er den embedsmand, der sammen med biskoppen udgør stiftsøvrigheden, dvs. den øverste myndighed i et kirkeligt stift (en administrativ enhed med egen domkirke). < Kammerherre] her: ærestitel, der tildeles afgåede højere statstjenestemænd og hofjægermestre. < Skærmbræt] dække, skjul. <!-- noter til side 77--> |
| 77 | < Jesuit] egl. et medlem af den katolske munkeorden jesuitterne (stiftet 1534); her i betydningen en snedig taktiker, der mener, at hensigten helliger midlet. < forsøgt] prøvet. <!-- noter til side 78--> |
| 78 | < den moderne Bibelkritik] opstod i 1800-tallet som en række forsøg på at forstå Bibelens skrifter som historisk betingede udtryk for tidligere tiders gudstro og verdenssyn. Et tidligt eksempel var den tyske teolog David Friedrich Strauss, der i 1835-36 hævdede, at de fire evangelier var myter, altså digtning. < Folkeaanden(s)] et begreb, der spillede en stor rolle i romantikken og ikke mindst i N.F.S. Grundtvigs tænkning. Det er forestillingen om, at hvert folk har sin egen særlige mentalitet eller tænkemåde. Her betyder det nærmest den offentlige mening. <!-- noter til side 79--> |
| 79 | < Krigen] Anden Slesvigske Krig 1864, hvor Danmark led nederlag og måtte afstå Slesvig og Holsten til Preussen. <!-- noter til side 80--> |
| 80 | < bakkede] sugede. <!-- noter til side 81--> |
| 81 | < Gammellutheranerne(s)] egl. de lutherske modstandere af den Preussiske Union (1817), hvor den lutherske og den reformerte kirke blev forenet; her i en anden betydning: de ortodokse lutheranere. <!-- noter til side 84--> |
| 84 | < Himmelstige] hentydning til 1. Mosebog 28,12, hvor patriarken Jakob i drømme ser en stige, der går fra jord til himmel, og englene går op og ned ad stigen. <!-- noter til side 85--> |
| 85 | < Aanden i Naturen] hentydning til titlen på fysikeren H.C. Ørsteds Aanden i Naturen,1849-50, der er et hovedværk i den romantiske naturfilosofi. < Aanden bag Bogstaven] allusion til Paulus’ 2. Korinterbrev 3,6: »Bogstaven ihjelslaaer, men Aanden levendegjør« (NT-1819). <!-- noter til side 86--> |
| 86 | < ikke saa] ikke sådan. < Fædrenes Synder (...) indtil tredje og fjerde Led] næsten ordret citat fra 4. Mosebog 14,18, hvor det hedder, at Gud »hjemsøger Fædrenes Misgerning paa Børnene, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led« (GT-1871). I 1992-oversættelsen gengives det: »han straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn«. < det socialdemokratiske Parti(s)] Det danske Socialdemokrati blev stiftet i 1871 som Den Internationale Arbejderforening for Danmark, efter 1878 kaldte det sig Socialdemokratisk Forbund. < Frihed, Lighed og Broderskab [Frihed, Lighed B C,]] et slogan, der blev lanceret allerede under den franske revolution i 1798. < nemmet] forstået, tilegnet sig. <!-- noter til side 87--> |
| 87 | < Justitsraad(ens)] en ærestitel, som gav rang i fjerde eller femte af samfundets i alt ni rangklasser. <!-- noter til side 88--> |
| 88 | < De maa synde noget mere] allusion til en udtalelse af Martin Luther i et brev til vennen Philipp Melanchton fra 1521: »Vær en synder og synd tappert« – dog med fortsættelsen: »men tro og glæd dig endnu mere tappert i Kristus, som er sejrherre over synden, døden og verden. Vi må synde, så længe vi lever, for retfærdigheden har ikke hjemme i dette liv.«. <!-- noter til side 89--> |
| 89 | < Prokurator] sagfører. Titlen er ikke blevet tildelt siden 1868. <!-- noter til side 90--> |
| 90 | < Evadatter] kvinde. <!-- noter til side 91--> |
| 91 | < Fred hviler over Land og By] aftensang af B.S. Ingemann fra 1822 med melodi af Rudolph Bay fra 1827. Findes som nr. 778 i Den Danske Salmebog (2003). Pontoppidan citerer den første af sangens i alt seks strofer og lidt senere de to første linjer af strofe 2. Per hørte sangen i hæfte VI. <!-- noter til side 92--> |
| 92 | < lod] virkede. <!-- noter til side 93--> |
| 93 | < Kains Skæbne] hentydning til 1. Mosebog 4,1-16, hvor der fortælles om Adam og Evas to sønner, Kain og Abel. Fordi Gud sætter større pris på Abels offergaver, bliver Kain misundelig og slår broderen ihjel. Derfor bliver han dømt fredløs af Gud. < Fredløs og ustadig (...) der trodser Herrens Bud] omformulering af 1. Mosebog 4,12, hvor Gud siger: »ustadig og flygtig skal du være paa Jorden« (GT-1871). 1992-oversættelsen har: »Fredløs og flygtning skal du være på jorden!« <!-- noter til side 94--> |
| 94 | < Hofjægermesterinden] gift med en hofjægermester, som havde rang i anden klasse ud af samfundets i alt ni rangklasser. Ærestitlen hofjægermester gives til godsejere. < Aftenpassiar] aftensnak. <!-- noter til side 97--> |
| 97 | < den grundtvigske Salmesang] præsten og digteren N.F.S. Grundtvig (1783-1872) skabte fra 1830’erne en kirkelig bevægelse, der fra 1860’erne var toneangivende inden for den danske folkekirke. Væksten afspejlede sig i de officielle salmebøger, hvor andelen af Grundtvigsalmer voksede op gennem århundredet, fra 11,3 % i 1855 til 27 % i 1899. <!-- noter til side 98--> |
| 98 | < hin skumle Rettroenhed] Der sigtes til den pietistisk farvede kristendom, som herskede i Pers barndomshjem. < beskikkede] forud bestemte (af Gud). <!-- noter til side 99--> |
| 99 | < forjættede] lovede, som de har fået løfte om. <!-- noter til side 100--> |
| 100 | < udsætte paa] indvende imod, kritisere (for). < Hs. Ufejlbarlighed] Hs. er en forkortelse for ’Hans’. Hele titulaturen er en parodi på ’Hans Velærværdighed’, som var en ældre omtale af præster. < luset og fnattet] med lus og med fnat; det sidste er en hudsygdom, der skyldes en mide, som lægger æg under huden og giver et kløende udslæt. <!-- noter til side 101--> |
| 101 | < Spyttebøssen] pengeindsamlingsbøssen. < Trafik] fremgangsmåde af tvivlsom art. < Wienervogn] den fineste hestevogn med kaleche. < Bæster] dyr, her heste. <!-- noter til side 102--> |
| 102 | < forlibt] af ty. verliebt, forelsket. < højrumpet] højrøvet, hovmodig. <!-- noter til side 103--> |
| 103 | < Grønning] græsbevokset plads eller lysning. < Skovkedel] fordybning i jorden, her altså i skoven. < Spændejakke] jakke med spændetamp, dvs. en rem i siden, der kan regulere vidden. < Urhanelyren] halefjerene fra en urfuglehan (som nu er udryddet i Danmark). <!-- noter til side 104--> |
| 104 | < indgærdede] indhegnede, vogtede. < at de ikke] for at de ikke. < som Skrubtudserne af Prinsessens [Mund] i Eventyret [som Skrubtudserne af]] I franskmanden Charles Perraults eventyr »Les Fées« (Feerne, 1697) er der to søstre, som på skift møder en fe. Den yngste (af Askepot-typen) er venlig, giver feen vand og bliver belønnet med, at der altid vil falde blomster og ædelsten ud af hendes mund, når hun taler. Den ældste, som er uvenlig mod feen, bliver straffet med, at der falder slanger og tudser ud af hendes mund. <!-- noter til side 105--> |
| 105 | < Vadmelsskikkelser] folk klædt i tøj af vadmel, et groft, løst vævet uldstof, her som tegn på nøjsomhed eller bondskhed. <!-- noter til side 106--> |
| 106 | < Dresack] eller Dresach, ikke identificeret; sandsynligvis en fiktiv landsby, beliggende i Tyrol, som dengang var en del af det østrigske kejserrige, men i dag er delt mellem Østrig og Italien. Per opholdt sig i Dresack i hæfte IV. <!-- noter til side 107--> |
| 107 | < Tynge] tyngde, vægt. < Mellemmad(spakkerne)] rugbrødsskiver med pålæg brugt som måltid mellem morgenmad og aftensmad. <!-- noter til side 108--> |
| 108 | < tarvelige] simple, platte. <!-- noter til side 110--> |
| 110 | < Nussen] (talesprog) den lille fyr; kan også være en spøgefuld forkortelse af Pers efternavn: Sidenius’en. <!-- noter til side 111--> |
| 111 | < gøre lidt Toalette] egl. toilette, gøre sig i stand, sætte håret. < Haarpur] krusede eller krøllede hår. <!-- noter til side 114--> |
| 114 | < brødefuld] flov, skyldbetynget. <!-- noter til side 116--> |
| 116 | < Randers Handsker] Randers var kendt for sin store handskeindustri i første halvdel af 1700-tallet og igen fra 1811. <!-- noter til side 122--> |
| [121] | < Strandvejen] begynder ved Svanemøllen station mellem København og Hellerup og løber nordpå langs hele Øresundskysten til Helsingør. <!-- noter til side 123--> |
| 123 | < Ørefigen] lussing. < endda] skønt, selv om. < Snu af] færten af, nys om. <!-- noter til side 124--> |
| 124 | < en halv Snes Tusind Kroner] 10.000 kr. var ti gange så meget, som en arbejderfamilie på to voksne og to børn behøvede i årsindkomst for at klare sig omkring 1890. <!-- noter til side 125--> |
| 125 | < Breslau] dengang en by i Schlesien i Tyskland, siden 1945 Wrocłav i Polen. <!-- noter til side 126--> |
| 126 | < Endda] skønt, selv om. <!-- noter til side 129--> |
| 129 | < Jesuiter] egl. medlemmer af den katolske munkeorden jesuitterne (stiftet 1534); her i betydningen snedige taktikere, der mener, at hensigten helliger midlet. <!-- noter til side 130--> |
| 130 | < Lad den gamle Synder tilhylle sit Aasyn, som der staar skrevet] Der henvises ikke til noget bestemt sted i Bibelen; at tildække sit ansigt er især i Det Gamle Testamente et udtryk for skam, ydmyghed eller sorg. < Paa Knæ for Sandheden] allusion til det slagord, som præsten Vilhelm Beck, formand for Indre Mission, i 1896 lancerede i sit opgør med den moderne Bibelkritik: »På knæ for Bibelen, professorer!«. < Hofjægermesterinden] gift med en hofjægermester, som havde rang i anden klasse ud af samfundets i alt ni rangklasser. Ærestitlen hofjægermester gives til godsejere. <!-- noter til side 131--> |
| 131 | < børsteagtig] grov, rå. <!-- noter til side 132--> |
| 132 | < forønskede] med længsel ventede. <!-- noter til side 133--> |
| 133 | < værkbruden] gigtsyg. < Forjættelser] løfter, bebudelser. <!-- noter til side 134--> |
| 134 | < vejre Eder hen] blæse jer bort. < thi Syndens Sold er Døden] citat fra Paulus’ Brev til Romerne 6,23: »Thi Syndens Sold er Døden, men Guds Naadegave er et evigt Liv i Christo Jesu, vor Herre« (NT-1819). Sold betyder løn. < Grødetid] vækstperiode. < Min Ørkenvandring er tilende] allusion til israelitternes 40 år lange vandring i ørkenen fra Ægypten til det forjættede land, Kana’an, jf. 2.-5. Mosebog. <!-- noter til side 137--> |
| 137 | < lidet opvakt] ikke særlig begavet. < Sværdsiden] mændenes side; de sad tidligere i kirkens sydlige stolerækker, mens kvindernes plads (’spindesiden’) var mod nord. < Hvidtning] dvs. hvidtekalk, som blev brugt til kirkens vægge og hvælvinger. < Lydhimmel] det lille træloft (baldakin), der er ophængt over prædikestolen og forhindrer lyden af præstens stemme i at forsvinde op under hvælvingerne. < Indledningsbøn] Ifølge Danmarks Og Norgis Kirke-Ritual af 1685, der med få ændringer var gældende endnu i 1880’erne, skulle præsten bede en kort bøn umiddelbart før sin prædiken. (Den kan også bedes i dag, men er valgfri). Må ikke forveksles med indgangsbønnen, der bedes af kordegnen før den første salme. <!-- noter til side 138--> |
| 138 | < varede næsten en hel Time] En prædiken måtte dengang højst vare en time. < Slutningspaakaldelsen] Ifølge kirkeritualet skulle præsten umiddelbart efter prædikenen bede en længere bøn med et nærmere defineret indhold, svarende til vore dages kirkebøn. Indholdet var fastlagt, men ikke ordlyden. Først i 1895 fik bønnen en fast form. <!-- noter til side 145--> |
| 145 | < Kaag] lille fladbundet sejlbåd. <!-- noter til side 146--> |
| 146 | < Donaudeltaet] Et delta er det trekantede landområde, der danner sig ved en flods udløb, fordi sand og jord aflejres. Floden Donau munder ud i Sortehavet. < Sandbaade] både til transport af sand, der blandt andet blev brugt som ballast i større skibe. <!-- noter til side 150--> |
| 150 | < krystet] knuget, omfavnet. <!-- noter til side 151--> |
| 151 | < Aag] den træstang, lagt over skuldrene og nakken, som et menneske bærer sine byrder i. <!-- noter til side 152--> |
| 152 | < Kaffepassiar] snak over kaffen. < nivellere] opmåle terrænets højdeforskelle. |
| 153 | < flere Tusinde Tønder Land] En tønde land var ca. 0,55 hektar, 1000 tønder land altså ca. 550 hektar. Måleenheden blev officielt afskaffet i 1907. < flere Tommer] En dansk tomme var ca. 2,6 cm. Måleenheden blev officielt afskaffet i 1907. <!-- noter til side 155--> |
| 155 | < Spændejakke] jakke med spændetamp, dvs. en rem i siden, der kan regulere vidden. < højhalset Vest] Den normale herrepåklædning ved middage på herregårde var kjole og hvidt eller i det mindste mørkt jakkesæt med et slips bundet som sløjfe. < desmer] desto mere. <!-- noter til side 156--> |
| 156 | < Skraas] skråt. < (Syltetøjs)assiet] dvs. asiet, lille tallerken. <!-- noter til side 157--> |
| 157 | < slaaet paa] gjort opmærksom på, påpeget. <!-- noter til side 158--> |
| 158 | < Passiar] snak. <!-- noter til side 162--> |
| 162 | < Skyggerigets] Helvedes. < Kains Forbandelse] hentydning til 1. Mosebog 4,1-16, hvor der fortælles om Adam og Evas to sønner, Kain og Abel. Fordi Gud sætter større pris på Abels offergaver, bliver Kain misundelig og slår broderen ihjel. Derfor bliver han dømt fredløs af Gud, der siger: »ustadig og flygtig skal du være paa Jorden« (vers 12, GT-1871). 1992-oversættelsen har: »Fredløs og flygtning skal du være på jorden!« < halvtresindstyve Millioner prøjsiske Mark i Guld] Philip Salomon siges i hæfte II at være god for mellem syv og otte millioner, så med 50 millioner er vi oppe i et helt svimlende beløb, selvom det her drejer sig om tyske mark, der var lidt mindre værd end danske kroner (1 mark = ca. 88 øre). < forjættet] givet ham løfte om. <!-- noter til side 164--> |
| 164 | < stukket (...) ud] drukket, tømt. <!-- noter til side 165--> |
| 165 | < Havannacigaren] en cigar lavet af særlig fin tobak fra Cuba, hvis hovedstad hedder Havana. < Dumfiffighed] dumhed, der tror at være snedig. <!-- noter til side 166--> |
| 166 | < brødefuld] skyldbevidst. <!-- noter til side 167--> |
| 167 | < Saa fik (det gaa)] Så måtte. <!-- noter til side 168--> |
| 168 | < Vindegarn] strikkegarn, som skal vindes, dvs. samles til et bundt. <!-- noter til side 171--> |
| 171 | < Ydmyghedens snevre Sti] allusion til Mattæusevangeliet 7,14: »den Port er snever, og den Vei er trang, som fører til Livet, og de ere Faa, som finde den« (NT-1819). < Læreanstalten] Polyteknisk Læreanstalt, indtil 1889 beliggende i det indre København. En uddybende kommentar findes til III, [IV]. < polyteknisk Kandidat] cand.polyt. Titlen tildeltes færdiguddannede civilingeniører. <!-- noter til side 172--> |
| 172 | < Landmaaler(eksamen)] her tilsyneladende brugt synonymt med landinspektør; en person, der er officielt godkendt til at foretage opmåling af matrikler, udstykninger o.l. < Overretssagfører] mellem 1868 og 1916 titlen på en jurist, der havde tilladelse til at møde for over- og underretterne. Svarer til den senere titel landsretssagfører. < Opgivende] oplysning. <!-- noter til side 175--> |
| 175 | < forfængeligt] uholdbart. <!-- noter til side 176--> |
| 176 | < Høbjergningen] hjemtagningen af det hø, som bliver slået først på sommeren, og som derefter ligger en tid, bliver vendt og stakket. < idelig] bestandigt. <!-- noter til side 177--> |
| 177 | < Tusindkunstneren] Det græske ord poly-technikos betyder direkte oversat en, der er dygtig til mange håndværk eller kunster. Det danske ord tusindkunstner brugtes tidligere ofte nedsættende om en taskenspiller. <!-- noter til side 178--> |
| 178 | < række] nå (op til). <!-- noter til side 179--> |
| 179 | < Apoplektikere] folk, der rammes af apopleksi, dvs. blodprop med efterfølgende lammelse. Det mentes tidligere, at tykke, blodrige mennesker med kort hals og brede skuldre var særligt disponeret for apopleksi. < Anno 64] år 1864, dvs. Anden Slesvigske Krig, hvor Danmark led nederlag og måtte afstå Slesvig og Holsten til Preussen. < hjælp dig selv, saa hjælper Gud dig] ordsprog, findes i E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, 1879, nr. 3716. <!-- noter til side 180--> |
| 180 | < Sælgekællingen] (nedsættende) den gamle kone, der solgte sine varer på gaden. < »at høre Suset af Verdensdommerens Sværd over sit Hoved«] Det er ikke lykkedes at identificere nogen kilde; sandsynligvis er udtrykket Pontoppidans eget. < Folkeaand] et begreb, der spillede en stor rolle i romantikken og ikke mindst i N.F.S. Grundtvigs tænkning. Det er forestillingen om, at hvert folk har sin egen særlige mentalitet eller tænkemåde. <!-- noter til side 181--> |
| 181 | < udløser] kan betyde både ’befrir’ (fx sjælen fra legemet) og ’aktiverer’. <!-- noter til side 182--> |
| 182 | < »vor egen Luther«] Der sigtes til præsten og digteren N.F.S. Grundtvig (1783-1872). < Vartovs-Kristendom] N.F.S. Grundtvig var præst ved Vartov hospital i København gennem 33 år (1839-72), og stedet har siden været et centrum for den grundtvigianske bevægelse. < Ammestuesprog] (nedsættende) det sprog, der tales i barneværelset; børnesprog. < Kærmindepoesi] Blomsten kærminde er hyppigt forekommende i Grundtvigs forfatterskab, ikke mindst som symbol på Danmark. Efter Slaget ved Isted i Første Slesvigske Krig skrev han »Kærminde Sang – Det var en Sommermorgen«, 1850. <!-- noter til side 184--> |
| 184 | < Klejnmodighed] mangel på mod. < Jesuitisme] hykleri; dannet efter den katolske munkeorden jesuitterne (stiftet 1534), der havde ry for at være snedige taktikere og mene, at hensigten helliger midlet. < tilkittet] med kit repareret (hul i træværk). <!-- noter til side 185--> |
| 185 | < bie] vente. <!-- noter til side 189--> |
| 189 | < Udstyrelse] udstyr, især tøj. <!-- noter til side 190--> |
| 190 | < Kreditiv] et brev, hvorved modtageren (her Jakobe) får ret til at disponere over et vist beløb hos en bank eller vekselerer, gerne i udlandet. <!-- noter til side 192--> |
| 192 | < Aftenposten] I 1883 blev der i det indre København omdelt post syv gange om dagen, på søn- og helligdage dog kun to gange. <!-- noter til side 193--> |
| 193 | < Bæ-Lam] (spottende) troskyldigt væsen. < Han slukked’ sin Sorg og fandt sin Trøst / paa Bunden af Sagosuppen] næsten ordret citat fra slutningslinjerne af Christian Winthers digt »Flugten til Amerika«, 1835, i 1900 udgivet som selvstændig billedbog for børn. Digtet handler om en lille dreng, der på grund af modgang vil rejse til Amerika, men kaldes tilbage af sin mor, som har maden parat. Digtet er dog fortalt i jeg-form: »Jeg drukned’ min Sorg« osv. <!-- noter til side 194--> |
| 194 | < Strækken-Gevær] (militært) opgivelse af kampen. < Forbudet paa] forvarslet om. < Lønveje] skjulte veje. <!-- noter til side 195--> |
| 195 | < Unter den Linden] en næsten 2 km lang og 60 m bred boulevard i midten af Berlin, løber østpå fra Brandenburger Tor. Navnet kommer af de lindetræer, som kanter gangstien i midten af boulevarden. < Stettinerbanegaarden] Stettiner Bahnhof i centrum af Berlin, fungerede fra 1842 til 1952 (bygningen blev nedrevet 1962). I denne banegård endte den linje, som udgik nordfra, fra byen Stettin, og som forbandt Berlin med badestederne ved Østersøen. < Friederichsstrasse(s)] Friedrichstraße, en godt 3 km lang hovedfærdselsåre i Berliner-bydelen Mitte. Løber fra nord til syd og krydser boulevarden Unter den Linden. < elektriske Eventyrlys] Den første elektriske gadebelysning i Berlin blev installeret i 1882 og afløste derefter gradvis den hidtidige gasbelysning. < Droskerækker] rækker af hestetrukne hyrevogne, taxaer. < Stadtbanens Tog] I 1882 blev der åbnet en 13 km lang jernbanelinje på tværs af Berlin, fra Schlesischer Bahnhof (nu Ostbahnhof) i øst til Westend i vest. Den løb på murede viadukter og broer ca. otte meter over gadenettet. Den vigtigste station hed Friedrichstraße. Et tog passerede ca. hvert tiende minut. <!-- noter til side 197--> |
| 197 | < Ætling] efterkommer. < Udve] udlængsel. |