| [IV] | < Interessentskab] et selskab, hvori to eller flere deltagere (interessenter) driver fælles erhvervsvirksomhed. Interessenterne hæfter personligt og solidarisk for selskabets gæld, til forskel fra aktionærerne i et aktieselskab. < Landmaaler(eksamen)] her tilsyneladende brugt synonymt med landinspektør; en person, der er officielt godkendt til at foretage opmåling af matrikler, udstykninger o.l. |
| 4 | < hellige Stad] dvs. Jerusalem. < Verdens Indgang og Udgang] allusion til Salmernes Bog 121,8: »Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid« (GT-1871). Her betyder det nærmest begyndelse og ende. < Sky] skyhed; angst. |
| 5 | < uden] bortset fra. < Ledelys] et lys, hvorefter man kan styre sin gang. |
| 7 | < flyede] flygtede. |
| 8 | < Blu] blusel, skam. < Lader] bevægelser, kropssprog. < Sky] skyhed; generthed. < lønlig Pagt] skjult forbindelse. < det signede Tegn] det velsignede eller indviede symbol; her sigtes vel til korsets tegn. < Biblens »hellige Aand«] I kristendommen er Helligånden den ene af Guds tre skikkelser. < Fylgje] ifølge oldnordisk tro en skærmende ånd, som fulgte det enkelte menneske; svarende til kristendommens skytsengel. |
| 9 | < Mønaasene] tømmerbjælker, der ligger langs tagrygningerne og bærer en del af taget. < Vistnok] ganske vist. |
| 10 | < Ættens] slægtens. < Troens Klenodie] allusion til titlen på Hans Adolph Brorsons samling af salmer, Troens rare Klenodie (dvs. Troens sjældne skat), 1739. < den flyvende Sommer(s)] spindelvævstråde, hvormed edderkopper især om efteråret flyver gennem luften. < Sølvmor] egl. et tyndt, bølget stof (moiré) af silke med indvævede sølvtråde; her om spindelvævstråde. |
| 11 | < opgaaet i] opslugt af, væk i. < vederkvægende] forfriskende, oplivende. < Ve] smerte. |
| 12 | < Selvfortrøstning] selvtillid. < hans Damaskus] hentydning til Apostlenes Gerninger kap. 9 om hedningen og kristenforfølgeren Saulus, der på vej til byen Damaskus i Syrien oplever et syn og omvendes til kristendommen. Herefter tager han navnet Paulus og bliver en af Kristi disciple. |
| 13 | < Overretssagfører] mellem 1868 og 1916 titlen på en jurist, der havde tilladelse til at møde for over- og underretterne. Svarer til den senere titel landsretssagfører. < fjorten-femten Hundrede Kroner] Man regnede med, at en arbejderfamilie på to voksne og to børn omkring 1890 behøvede en årsindkomst på ca. 1000 kr. om året for at kunne klare sig. |
| 14 | < finde sin Regning] se sin fordel. |
| 17 | < Offerdans omkring Guldkalven] hentydning til 2. Mosebog kap. 32, hvor israelitterne, mens Moses er oppe på Sinaibjerget og tale med Gud, danner sig en afgud i form af en gylden tyrekalv, som de ofrer til og danser omkring. < blote] ofre (til dyret). < hundrede Kroner] 100 kroner svarede til ca. fem ugers løn for en faglært arbejder, men ved Pers forlovelsesgilde i hæfte VI: Lykke-Per og hans Kæreste, anslog han med forargelse, at blomsterdekorationerne på bordet havde kostet flere hundrede kroner. < Frederiksberg Have] parken omkring Frederiksberg Slot, siden 1852 med offentlig adgang. |
| 18 | < Etatsraad] en ærestitel, som gav rang i tredje rangklasse af i alt ni. Afskaffet 1909. < Rørsofa] sofa med sæde og ryg af rørflet (svarende til rattan). |
| 20 | < en vis, evangelisk Folkelighed] Der sigtes formentlig til grundtvigianske lægprædikanter og præster. |
| 21 | < Landbohøjskolen] Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, oprettet 1858 med det formål at uddanne dyrlæger, landmænd og landinspektører. I 1860’erne kom uddannelser i havebrug og skovbrug til, og i løbet af 1900-tallet endnu flere. Siden 2007 er skolen en del af Københavns Universitet og hører nu under Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Hovedbygningen ligger på Bülowsvej på Frederiksberg. < tarvelig] simpelt, beskedent. < Landboskolen] dvs. Landbohøjskolen. |
| 23 | < et jævnt og muntert, virksomt Liv] hentydning til N.F.S. Grundtvigs sang »Et jævnt og muntert, virksomt Liv paa Jord«, oprindelig skrevet som et digt til sønnernes konfirmation i 1839, men fra 1872 omdannet til en sang til melodi af L.M. Lindemann. < sværdbærende Kerub] hentydning til 1. Mosebog 3,24, hvor Gud efter syndefaldet uddriver Adam og Eva af Paradiset og stiller keruber med flammesværd op for at hindre dem i at vende tilbage. |
| 24 | < Tyven med sin Lygte] en tyvelygte kaldtes en lygte, der bestod af et glas med en metalcylinder udenpå, der kunne skubbes op og ned, så lyset blev skjult. < Hofjægermesterinden] gift med en hofjægermester, som havde rang i anden klasse ud af samfundets i alt ni rangklasser. Ærestitlen hofjægermester gives til godsejere. < Vartov Kirke] Vartov hospital nær Rådhuspladsen i København rummer også en kirke; her var N.F.S. Grundtvig præst i årene 1839-72, og stedet har siden været et centrum for den grundtvigianske bevægelse. Kirken huser en grundtvigsk valgmenighed. < Alleen] Frederiksberg Alle, der løber fra Frederiksberg Have til Vesterbrogade. < Værnedamsvejen] ved den vestlige ende af Frederiksberg Allé, udgør grænsen mellem Frederiksberg og Københavns kommuner. < Sporvogn] I København kørte der hestetrukne sporvogne fra 1863 til 1915. < Løngangsstræde] Vartov Kirke har indgang både fra Løngangsstræde og fra gården bag Farvergade. |
| 25 | < Kirkefader(s)] Ordet bruges normalt om teologer fra oldkirken, som har haft betydning for kristendommens udformning, fx Augustin. Her om N.F.S. Grundtvig (1783-1872). < i en brændende Tornebusks Lignelse] hentydning til 2. Mosebog kap. 3-4, hvor Gud åbenbarer sig for Moses i skikkelse af en brændende tornebusk i ørkenen. |
| 26 | < Gl. Kongevej] Gammel Kongevej, der løber fra Frederiksberg rådhus til Vesterport i København, er en mindre fornem parallelgade til Frederiksberg Allé. |
| 28 | < Droske] her en hestetrukken hyrevogn, taxa. < Saasaare] så snart. < de foreskrevne Bønner] Ifølge Danmarks Og Norgis Kirke-Ritual af 1685, der med få ændringer var gældende endnu i 1880’erne, skulle præsten umiddelbart efter prædikenen bede en længere bøn med et nærmere defineret indhold, svarende til vore dages kirkebøn. Indholdet var fastlagt, men ikke ordlyden. Først i 1895 fik bønnen en fast form. < Naadens Lys maa skinne (...) i Dødens Mørke og Skygge] er endnu i dag en frase i kirkebønnen. Oprindelig er ordene fra Zakarias’ lovsang i Lukasevangeliet 1,78-79, hvor der takkes for, at »Lyset fra det Høie haver besøgt os, for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge« (NT-1819). |
| 29 | < Værge] kan både betyde beskyttelse og våben. < (Mahogni-)Sekretær] et skab med skuffer eller små rum øverst og en frontplade, der kan klappes ned, så den kan bruges som skrivepult; chatol. < Nøgleskilte] små plader, der omgiver nøglehullerne og beskytter træet mod ridser. < i hvis blodrøde Indre Havets vilde Sange tonede] Når man holder en konkylie op for øret, kan man høre en svag brusen, som (til børn) sagdes at stamme fra verdenshavet. |
| 30 | < æteriske] overjordiske. |
| 31 | < lønligt Bud] skjult eller hemmeligt budskab. < Eberhard(s)] staves konsekvent uden -t i hæfte VIII: Lykke-Per. Hans sidste Kamp; tidligere blev navnet stavet Eberhardt. < opirret] irriteret. < Udsoningsværket] forsoningsarbejdet. |
| 35 | < tilsluttet] lukket. < Jesum Kristum] en tidligere brugt akkusativ-form af Jesus Kristus, styret af artiklen ‘ved’. < ville] vil; en ældre præsensform i pluralis (forskellig fra imperfektum-formen ‘vilde’). < der staar skrevet, at den, der forhærder sig i Trods og Synd (...) indtil Dagenes Ende] henviser næppe til noget konkret sted i Bibelen, men kan være inspireret af følgende to: Hebræerbrevet, kap. 3, hvor Paulus bl.a. skriver: »Seer til, Brødre! at der ikke nogensinde i Nogen af Eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, saa at han affalder fra den levende Gud. Men formaner Eder selv hver Dag, saalænge det hedder: i Dag, paa det ikke Nogen af Eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag« (vers 12-13, NT-1819). Og 2. Korinterbrev kap. 4, hvor han skriver: »Men er da end vort Evangelium skjult, da er det skjult for dem, som fortabes, udi hvilke denne Verdens Gud har forblindet det vantro Sind, paa det Oplysningen ikke skulde skinne for dem fra Evangeliet om Christi Herlighed, som er Guds Billede« (vers 3-4, NT-1819). < Falddør] faldlem. < svigefuldt] bedragerisk. |
| 36 | < det Ord, at om vi leve efter Kødet, da skulle vi visselig dø (...) skulle vi leve evindelig] henvisning til Romerbrevet 8,13, hvor Paulus skriver: »thi dersom I leve efter Kjødet, skulle I døe, men dersom I døde Legemets Gjerninger formedelst Aanden, skulle I leve« (NT-1819). < skulle] skal; en ældre præsensform i pluralis (forskellig fra imperfektum-formen ‘skulde’). < formedelst] ved hjælp af, i kraft af. < Forløser] frelser, dvs. Jesus Kristus. < Forkrænkeligheden] forgængeligheden, den jordiske verden. < Gaa bort fra mig, Usalige, jeg kender dig ikke] Sætningen synes sammensat af to steder fra Mattæusevangeliet, kap. 25. I vers 41 siger verdensdommeren til dem, der ikke har opfyldt hans bud: »gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle«. Og i vers 12 siger brudgommen til de tåbelige brudepiger: »sandelig siger jeg Eder, jeg kjender Eder ikke« (NT-1819). < uformodede] uventede. |
| 38 | < oppebie] afvente. |
| 39 | < Nørregade] i det indre København, tæt på domkirken og universitetet. |
| 40 | < tarvelige] simple. < Madskabet] maven, tarmene. < snavs] (lavsocialt, evt. dialekt) skidt, dårligt. |
| 41 | < inte] (talesprog, evt. dialekt) ikke. < jave med] (talesprog) jage med, belaste. |
| 43 | < fornummet] fornemmet, forstået. < Bromkalium] kaliumbromid, tidligere anvendt som beroligende lægemiddel. |
| 44 | < paa Pebersvendevis] som ungkarle gør. |
| 45 | < Grundtvigianer] tilhænger af præsten og digteren N.F.S. Grundtvig (1783-1872), som fra 1830’erne skabte en kirkelig bevægelse, der fra 1860’erne var toneangivende inden for den danske folkekirke. Teologisk centralt stod forestillingen om, at grundlaget for kristendommen ikke er at finde i Bibelen, men i det fællesskab, som menigheden gennem tiderne har haft om trosbekendelsen samt sakramenterne dåb og nadver. |
| 46 | < Nyboderstid] Per boede i sin ungdom til leje hos ægteparret Olufsen i rækkehuskvarteret Nyboder i den nordlige del af det indre København, der dengang var forbeholdt ansatte ved flåden. < Kastellet] fæstningsanlæg i den nordøstligste del af det indre København, bygget i perioden 1662-65. < Langelinje] gade langs Københavns yderhavn nordøst for Nyboder og Kastellet. Yndet sted for borgerskabet at promenere. Først i 1913 blev statuen af Den Lille Havfrue opsat ved Langelinie. |
| 47 | < podagristiske] angrebet af podagra, en gigtsygdom som skyldes, at krystaller af urinsyre fra blodet sætter sig i storetåens led og udløser anfald af smerter, hævelse og rødme. Sygdommen sættes i forbindelse med et overdrevent alkoholforbrug. < blegsotige] anæmiske, blodfattige. < brødefulde] her: syndige. < Karlsbaderkur] et ophold på kurstedet Karlsbad i det daværende Bøhmen, der hørte til det østrigske kejserrige, i dag Karlovy Vary i Tjekkiet. Her kunne man dels bade i vand fra varme kilder, dels drikke mineralholdigt kildevand. |
| 48 | < hidlokkede] tiltrak. < Mørkningstiden] skumringen. < smaaborgerlige Forlystelseshaver] I Pile Allé, skråt over for Frederiksberg Kirke, ligger tre ‘familiehaver’ eller traktørsteder. De begyndte som boliger for ansatte på Frederiksberg Slot, men fik i 1850’erne bevilling til at sælge øl og brændevin. Haverne blev yndede tilholdssteder for almuen efter en udflugt i Frederiksberg Have. < Sangerindeknejper] folkelige værtshuse, hvor der optræder ‘syngepiger’ med ofte vovede viser; findes i dag kun på Dyrehavsbakken. < Sporvogn og Omnibus] Begge transportmidler var hestetrukne; forskellen var, at sporvognen kørte på jernskinner, mens (omni)bussen kørte direkte på brostenene – og derfor blev kaldt ‘rumlekassen’. < den zoologiske Have] Københavns zoologiske Have blev grundlagt i 1859 på et areal ved Frederiksberg Slot. |
| 49 | < sysselsatte] beskæftigede. < Som man raabte i Skoven, fik man Svar] Som man råber i skoven, får man svar, lyder ordsproget, der henviser til ekkoet af ens egen stemme. Findes i E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, 1879, nr. 9806. |
| 50 | < Løn som forskyldt] ordsprog, der betyder, at man kan takke sig selv for det dårlige resultat. Findes i E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, 1879, nr. 6189. < Højbroplads] i det indre København, lige nord for Christiansborg Slot. Her var i 1800-tallet et grøntsags- og blomstermarked. < Kanalen] Slotsholmskanalen, der løber fra Stormbroen i vest til Christian 4.s Bro i øst. |
| 51 | < Storkysede Amagerkoner] gartnerkoner fra Amager; til deres folkedragt, som de bar, når de solgte deres varer på torvet i København, hørte store kyser. < Snes Kroner] 20 kroner svarede til en ugeløn for en faglært arbejder. I 1889 kostede et kilo rugbrød ca. 11 øre, et kilo flæsk ca. 1 kr. og et kilo kaffe ca. 2 kr. |
| 52 | < Ordene om den tornestrøede Sti] hentyder formentlig til N.F.S. Grundtvigs salme »Der er en vej, som verden ikke kender«, skrevet 1856-60 og sat i melodi af Christian Barnekow 1878 (nr. 379 i Den Danske Salmebog, 2003). I strofe 5 hedder det: »Vel tornestrø’t / er stien somme steder, / men rosenbødt, / som sorgen er med glæder; / af Jesu røst / opvokser trøst, / med rosen læges tornestikket«. |
| 54 | < Landinspektør] en person, der er officielt godkendt til at foretage opmåling af matrikler, udstykninger o.l. < bie paa sin Tid] vente på det rette tidspunkt. < Nævearbejder] en, der arbejder fysisk; arbejdsmand. |
| 55 | < den røde Frakke] Danske postbude i byerne bar røde uniformsfrakker eller -jakker fra 1848 til 2016. Landpostbude fik først rød uniform i 1979. |
| 56 | < Hendes Naade] høflig omtale af højadelige damer, dvs. baronesser, lensbaronesser, grevinder og lensgrevinder samt komtesser. < sine Formynderes Samtykke] En enke var efter svensk lov myndig, så når baronessen har formyndere, der skal godkende hendes økonomiske dispositioner, skyldes det sandsynligvis, at hendes godser er båndlagt for slægten (som len, stamhuse og fideikommiser var i Danmark frem til 1919). < tillavede Imperatormine] kunstige feltherre- eller kejseransigt. |
| 57 | < Beværtningshave] formentlig en af de »smaaborgerlige Forlystelseshaver«, som ligger i Pile Allé på Frederiksberg, se kommentar til s. 48. |
| 58 | < skikkelig (...) Kagekone] godmodig slapsvans. < Ejendomskommissionær] ejendomshandler. < Domhuset] på Nytorv i det indre København, fungerede frem til 1903 også som rådhus. |
| 59 | < førladen] korpulent, kraftig. |
| 60 | < Kavtionister] dvs. kautionister, som stiller økonomisk sikkerhed for lånet. |
| 61 | < Tusinde Kroner] 1000 kr. var, hvad man regnede med, at en arbejderfamilie på to voksne og to børn behøvede for at leve i et år omkring 1890. < Københavns Vejviser] I den trykte Vejviser for Kjøbenhavn og Frederiksberg, som udkom årligt, kunne man i et navneregister slå folk op og se, hvor de boede. Ligeledes kunne man via et »Hus-Register« slå alle adresser i byen op og se, hvem der boede i husene (dog især ejere og standspersoner). |
| 63 | < Gangklæder] det tøj, som man bærer på kroppen; hverdagsklæder. < beslaaet] forsynet med penge. |
| 64 | < Naaleøjet] allusion til bibelstedet om, at det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige (Mattæusevangeliet 19,24; Markusevangeliet 10,25; Lukasevangeliet 18,25). < Loggia] åbent rum i facaden, en slags indbygget altan, båret af søjler. < Hotellet paa den anden Side] formentlig Hotel d’Angleterre på vestsiden af Kongens Nytorv. < Varsko] advarselsråb: pas på! < gantedes] flirtede. < Store Kongensgade] løber fra Kongens Nytorv nordpå til Østerport. |
| 65 | < Bredgade] løber parallelt med Store Kongensgade fra Kongens Nytorv til Kastellet. |
| 66 | < ilfærdige] hastige. < Opsæt] udskyd. |
| 67 | < langeligt] dvælende, tankefuldt. < Grønnegadekvarteret] Grønnegade er en af flere smågader, der ligger vest for Kongens Nytorv. |
| 72 | < sysselsatte] beskæftigede. |
| 73 | < tilrede] til rådighed. |
| 74 | < Hofjægermester(en)] en ærestitel, der gav rang i anden klasse ud af samfundets i alt ni rangklasser. Titlen gives til godsejere. |
| 75 | < Godtykke] mening, accept. |
| 76 | < Næringslivets] erhvervslivets. < Bøndergaarde og Husmandshytter] Bøndergårde eller bondegårde hørte til de større landejendomme med 1-12 tønder hartkorn, mens en husmands ejendom hørte til de mindste med under 1 tønde hartkorn. |
| 77 | < Tørverøg] røg fra brændende tørv, der blev brugt som brændsel. < fornam] ældre imperfektum af fornemme; følte. < evangelisk] her: kristelig. |
| 78 | < Medværelse] tilstedeværelse. < Dragesæden] kilden til ufred; efter den græske mytologis beretning om prins Kadmos, der såede dragtænder, hvoraf der voksede krigere op, som gik til kamp mod hinanden. < endda] skønt, selv om. |
| 79 | < Sidsttjeneste] eftermiddagsgudstjeneste i et pastorat med to eller flere kirker. < Annekset] dvs. annekssognet, det andet sogn i pastoratet. |
| 80 | < omendskønt] til trods for at. < Usalighed] fredløshed. < Den flyvende Hollænder] opera fra 1843 af Richard Wagner; fik dansk premiere på Det Kongelige Teater i 1884. |
| 81 | < Stafetten] sendebudet. |
| 82 | < Udenomsbekvemmeligheder] alt det, som ikke er beboelse, fx køkken, spisekammer, opbevaringsrum og lokum. |
| 83 | < Himmeldronning] dvs. Jomfru Maria. < Proprietærsønner] En proprietærgård var en gård på mellem 12 og 20 tønder hartkorn, større end en bondegård, men mindre end et gods. < saare] meget. |
| 84 | < give sig (...) ivold] overgive sig til. < forjættelsesfuldt] løfterigt. < Søndertræder] den, der træder noget i stykker. |
| 85 | < Blomster for Brød] variation af talemåden at give nogen stene for brød, som har sin rod i Mattæusevangeliet 7,9: »Eller hvilket Menneske er iblandt Eder, dersom hans Søn beder ham om Brød, mon han give ham en Steen?« (NT-1819). < stænge] lukke, spærre. |
| 87 | < svangre] drægtige. < Baargræsset] (jysk dialekt) markgræsset, der indgår i et sædskifte, til forskel fra enggræsset. < knebent afmaalt] sparsomt tildelt. < Lastings Jakke] en jakke fremstillet af lasting (af eng. everlasting), et tæt vævet, stærkt stof af uld eller bomuld. |
| 89 | < drage af Gaarde] tage bort. < Blu] blufærdighed. |
| 90 | < vadmelsklædte] klædt i vadmel, et groft, løst vævet uldstof. |
| 91 | < kom (...) undervejr med] dvs. kom under vejr med, erfarede. |
| 95 | < Læsetasken] som indeholdt bøger, der cirkulerede mellem medlemmerne af en læsekreds. < Skolelærerromaner] romaner tilhørende den såkaldte skolelærerlitteratur, som var populær, især blandt landbefolkningen, fra 1860’erne og frem til 1. Verdenskrig. Det var gerne hjemstavnslitteratur om livet på landet, skrevet af skolelærere og med et moralsk-idealistisk livssyn. < Helligtrekonger] kirkelig festdag den 6. januar til minde om, at de tre vise mænd fra Østerland opsøgte den nyfødte Jesus, jf. Mattæusevangeliet 2,1-12. Helligtrekonger markerer, at julen er forbi. |
| 96 | < Agestolen] vognsædet (med plads til flere). |
| 97 | < Villastil] Byggestilen udtrykker, at huset ikke er bestemt til erhverv, fx landbrug eller håndværk, men alene til privatbeboelse. |
| 99 | < Knog og Fog] (jysk dialekt) fygning; snevejr. < Distriktslæge] en embedslæge bosat på landet; betegnelsen brugtes 1840-1915. |
| 100 | < Holstenskvogne] åbne hestevogn med bund og sider af flettede vidjer (kurvefading) og som regel fire sæder (agestole), der hang i læderstropper. < Mil] frem til 1907 officielt dansk længdemål, 1 mil = ca. 7½ km. < flere Hundrede Tønder Land] En tønde land var ca. 0,55 hektar, 200 tønder land altså ca. 110 hektar. Måleenheden blev officielt afskaffet i 1907. < Kaffemaskine] en stor kedel, lavet af kobber, med aftapningshaner, hvori der kan laves kaffe (eller te). |
| 101 | < Sky] skyhed; generthed. |
| 102 | < mulme] mørkne. |
| [105] | < schlesiske By Hirschberg nær Breslau] Schlesien var fra 1742 til afslutningen af 1. Verdenskrig en provins i det østlige Preussen/Tyskland, nu beliggende i det vestlige Polen. Hovedbyen var Breslau, fra 1945 polsk under navnet Wrocłav. Hirschberg ligger i det vestlige Schlesien, ca. 90 km sydvest for Wrocłav, og hedder i dag Jelenia Góra. < Schneekoppe] (ty.) Snetop; med sine 1602 meter det højeste bjerg i Riesengebirge, som er en del af bjergkæden Sudeterne. Bjerget ligger i dag på grænsen mellem Polen, hvor det kaldes Śnieżka, og Tjekkiet, hvor det kaldes Sněžka. |
| 106 | < forestillet] præsenteret. |
| 107 | < Almueskolen] folkeskolen, den gratis skole for børn af ubemidlede forældre. < Kirtelsaar] sår, der skyldes en betændelse i lymfekirtlerne, skrofulose. |
| 109 | < Marketenteri] kantine. < Tralværk] tremmer. |
| 110 | < Fattigforstanderskab] et embede, der førte tilsyn med de fattige; svarende til vore dages socialmyndigheder. |
| 111 | < Grundfond] kapital. < golde Amme] kvinde, der er ansat til at amme en andens barn, men er løbet tør for mælk. |
| 113 | < Ingeniørrekrut] rekrut ved Ingeniørkorpset, der sørgede for at bygge befæstninger, broer m.v. og havde ansvar for telegraftjenesten. < Løbegrave] det samme som skyttegrave. < Skansekurve] kurve flettet af ris (grene) og fyldt med jord, der skal skabe dækning for fjendtlig beskydning. < udløstes] befriedes. < kundgjort] meddelt offentligt. |
| 114 | < Hofjægermesterinden] gift med en hofjægermester, som havde rang i anden klasse ud af samfundets i alt ni rangklasser. Ærestitlen hofjægermester gives til godsejere. < Køkkenlejlighed] køkken med dertil hørende spisekammer, opbevaringsrum (fadebur) og værelse til tjenestepigen. < tarveligt] simpelt, beskedent. < Tyende] her: tjenestepige. |
| 115 | < Realskole] (privat)skole, der underviste i naturvidenskabsfag og nyere sprog med henblik på ansættelse i de praktiske erhverv. < optage] tegne. < Raamærker] grænsemærker, grænseskel. |
| 116 | < Seen paa Fingrene] mistænksomhed, smålighed. < endda] skønt, selv om. < Bærme] bundfald, fx i vin eller øl, egentlig resterne efter gæringsprocessen; her overført om byens tvivlsomme eksistenser. < Vederlag] gengæld. |
| 117 | < Aftensæde] (dialekt) det at sidde oppe ved lys om aftenen. < cand. phil.] (latin), candidatus philosophiae, før 1930 brugt om personer, der havde bestået den indledende universitetseksamen filosofikum. |
| 118 | < den nylig opfundne Telefon] Normalt siges telefonen at være opfundet af amerikaneren Alexander Graham Bell i 1876; men der var flere i samtiden, som sideløbende arbejdede på opfindelsen. |
| 119 | < tre Fjerdingvej] tre fjerdedel af en mil, dvs. godt 5½ km. < stundesløst] rastløst, uroligt. |
| 120 | < Verdensvilje] vilje eller selvopholdelsesdrift som verdens iboende princip; en grundtanke hos den tyske filosof Arthur Schopenhauer (1788-1860). < Husmandshytterne] En husmands ejendom hørte til de mindste på landet med under 1 tønde hartkorn. < Vankundigheden(s)] uvidenheden. < nøjeseende] nøjeregnende, pedantisk. |
| 121 | < Vrangvilje] uvilje. < fra Arilds Tid] siden de ældste tider. < selvsygt] egoistisk. < historiske Romaner af Ingemann] B.S. Ingemanns romaner om episoder af Danmarks middelalderlige historie udkom i 1826-35 og blev en stor læsersucces. Hjulpet af de grundtvigske højskoler, der brugte dem i historieundervisningen, blev de meget udbredt hos landbefolkningen. |
| 122 | < Skolelærerliteratur] som var populær, især blandt landbefolkningen, fra 1860’erne og frem til 1. Verdenskrig. Det var gerne hjemstavnslitteratur om livet på landet, skrevet af skolelærere og med et moralsk-idealistisk livssyn. < Kapellan- og Højskolepoesien] De to poetiske genrer er vist Pontoppidans egen opfindelse. Kapellan betyder hjælpepræst. < storstilede] trykt med store typer. < Frelsens Olje] Frelsens Olie. Herrens Afskedstale over Nadver-Bordet og ved Opbruddet til Gethsemane, Joh. 14. 15. 16., trøsteligt udlagt og frimodigt præket, andagtsbog af kirkereformatoren Martin Luther, udkommet i dansk oversættelse ved L. Thurah 1855. < Liden gylden Skatkiste] Gylden Skat-Kiste for Guds Børn, hvis Liggendefæ er i Himmelen, andagtsbog af den tyske kammerjunker og forfatter Carl Heinrich von Bogatzky, udkommet i dansk oversættelse 1754 og senere. < Fire Bøger om Kristi Efterfølgelse] Om Kristi Efterfølgelse, fire Bøger, andagtsbog af den hollandske augustinermunk Thomas a Kempis fra 1400-tallet, oprindelig på latin: De imitatione Christi Libri Quatuor. Udkommet i flere danske oversættelser, første gang i 1599. < Jesu blodige Vunder og Saar (...) bestedte Syndere] JESU blodige Vunder og Saar, Som det sikkerste Tilflugt-Sted for alle i Nød bestædte Syndere, og som Det beste Hvile-Sted for den bange Due, andagtsbog af den tyske salmedigter Charlotta Elisabeth Nebel, udkommet i dansk oversættelse ved Michael Holmboe 1779. |
| 123 | < Kristian den Sjette] konge af Danmark og Norge 1730-46. Stærkt påvirket af den tyske pietisme. Indførte i 1735 en helligdagsforordning med tvungen kirkegang og i 1736 konfirmation. < herrnhutiske Separatisme] Herrnhutismen var en udløber af pietismen og opstod omkring den tyske teolog og greve N.L. von Zinzendorf på dennes gods i Sachsen. Her byggede man i 1720’erne byen Herrnhut. I 1727 kom de første herrnhutiske missionærer til Danmark, og i 1730’erne grundlagdes en menighed, men Christian 6.s statspietisme betragtede den med voksende mistro. I 1773, under Christian 7., fik herrnhuterne tilladelse til at anlægge byen Christiansfeld i Sønderjylland. < Lægmandsbevægelse i Aarhundredets Begyndelse] Omkring år 1800 opstod en række folkelige, pietistisk inspirerede vækkelsesbevægelser, som vendte sig mod statskirkens rationalisme. Bedst kendt er »De stærke Jyder«, som opstod i 1790’erne vest for Horsens; men også en stærk fynsk vækkelsesbevægelse opstod omkring husmand og tømrer Christen Madsen i Kerteminde (se kommentar til s. 125). < hine] de. < paa Apostelvis] på samme måde som apostlene, dvs. Jesu disciple. < evangeliske] her: kristelige, fromme. < den hellige Historie] historien om de første kristne menigheder. |
| 124 | < Jeg og mit Hus vi ville tjene Herren] citat fra Josvabogen 24,15, hvor israelitternes leder Josva siger til folket: »jeg og mit Hus, vi ville tjene Herren« (GT-1871). ‘Ville’ er en ældre præsensform i pluralis og betyder ‘vil’ (til forskel fra imperfektum-formen ‘vilde’). < Faskinbindere] arbejdere, som kan bygge faskiner, dvs. sammenbundne knipper af grene (ris), der bruges ved bygning af dæmninger, reguleringer af vandløb o.l. < Skærebænk] træskomagerens arbejdsbænk med en klemme, der fastholder træstykket. |
| 125 | < en Sekt (...) »de Hellige«] Det drejer sig om medlemmer af den katolsk-apostolske kirke, også kaldet irvingianerne efter kirkesamfundets grundlægger, den skotske presbyterianske præst Edward Irving. Kirken blev grundlagt i 1832 og kom til Danmark i 1838. Centralt i irvingianernes kristendom står forventningen om Kristi snarlige genkomst og ønsket om at lade kristendommen gennemtrænge det daglige liv. < Hældører] fromladne hyklere; tidligere specielt brugt om pietister. < Ole Henrik Svane] (1780-1825), lægprædikant, født i Kolsbæk i Nordsjælland og uddannet skomager. I Berlin kom han i kontakt med de bøhmiske brødre (hvorfra Herrnhuterne udgik). I 1780 flyttede han til Fyn og i 1814 til Kerteminde, hvor han blev åndelig vejleder for Christen Madsen. < Kristen Madsen] egl. Christen Madsen (1776-1829), lægprædikant, født i Munkebo på Fyn, hvor han virkede som husmand, tømrer og spillemand. I 1819 kom han i kontakt med en kreds af vakte omkring Ole Henrik Svane i Kerteminde og oplevede et religiøst gennembrud. Derefter blev han egnens ledende lægprædikant og kom i konflikt med både statskirkens regler og den lokale præst. |
| 126 | < hine] de (omtalte). < Sky] skyhed, afstandtagen. < Bespis mig, o Herre (...) med haarde Slag] sammensatte citater fra Thomas a Kempis Om Kristi Efterfølgelse, fire Bøger, 1. bog, kap. 21, afsnit 6; 3. bog, kap. 50, afsnit 6; samme kap., afsnit 5; samme kap., afsnit 4, og samme kap., afsnit 5. Pontoppidan har brugt en anonym oversættelse (ved Frans Ronge) fra 1880, og hans citater afviger kun på uvæsentlige punkter herfra. |
| 127 | < Sandelig, det er en Elendighed (...) dine Fornødenheder gør dig til Kødets Tjener] sammensatte citater fra Thomas a Kempis Om Kristi Efterfølgelse, fire Bøger, 1. bog, kap. 22, afsnit 2, og 1. bog, kap. 25, afsnit 9. < Platons »Fædon«] dialogen Fædon eller Faidon af den græske filosof Platon (427-347 f.Kr.) beskriver den dødsdømte Sokrates’ sidste dag i fængslet, hans afskedssamtale med vennerne og hans død. Per læste dialogen under sit ophold i København (i hæfte VI: Lykke-Per og hans Kæreste). |
| 128 | < Thi Legemet foraarsager os tusinde Bryderier (...) og ikke lader os opfylde af dets Natur] citat i brudstykker af den græske filosof Platons dialog Faidon(Stephanus 66B-67A). Pontoppidan udelader flere sætninger fra originalteksten uden at markere det. Hans oversættelse ligger meget tæt på C.J. Heises i Udvalgte Dialoger af Platon, del 1, København 1830, s. 19-20. Citatet her udvælger delvis andre dele af kildeteksten end det, der blev bragt i hæfte VI: Lykke-Per og hans Kæreste. < Fosforskrift] selvlysende skrift. < Den, som Intet elsker her paa Jorden og Intet hader og Intet attraar, kun han har ingen Lænker og er uden Frygt] Citatet tilskrives ofte Buddha, men kan ikke henføres til nogen konkret tekst i den buddhistiske kanon. < Gilding] kastrat, eunuk. |
| 129 | < Forligelse] fredsslutning, forståelse. < Kavaj] kappe med slag eller stor krave. |
| 130 | < Jumpekasse] skramlekasse, elendigt køretøj. < Værket] stellet, konstruktionen. < Fjedrene slog sammen] fjederbladene gik i bund og ramte hinanden. < lovede] lovpriste. |
| 132 | < farisæisk Selvophøjelse] selvretfærdig selvovervurdering. < Engskifter] engstykker. |
| 133 | < berøvet ham (...) Indtægter] Præsternes økonomi var frem til 1916 afhængig af menighedens betaling af tiende. Oprindelig var tiende en afgift på 1/10 af årets indtægter, som ydedes enten i naturalier eller i penge, og som deltes mellem præst, kirke og biskop (efter reformationen: konge). < Vinkelinstrument] et kikkertinstrument, hvormed man måler horisontalvinkler. < Pillen] væggen. |
| 134 | < forestillet] præsenteret. |
| 135 | < Omgang] selskab. |
| 136 | < skuffende] overbevisende (ikke negativt). |
| 138 | < Brændtørv] tørv, der kan bruges som brændsel. < Æltetørv] Tørv kan enten skæres ud af jorden i firkantede klodser (stiktørv) eller dannes ved, at opgravet tørvejord æltes og lægges i træforme (æltetørv). < Løbetæppe] løber, aflangt gulvtæppe. |
| 139 | < køber Afladen billigst] hentydning til den førreformatoriske handel med afladsbreve, dvs. garantier for, at køberen havde fået syndsforladelse og dermed ville slippe for en del af sine pinsler i Skærsilden. < Abespil] her: narrespil. < sligt] noget sådant. |
| 140 | < skuffende Fernis] bedragerisk lakering. |
| 141 | < sagtens] vel sagtens, formentlig. < allehaande Abenoder og Paafuglevaner] alle slags naragtige manerer og indbildskheder. < stikkende] siddende fast. |
| 142 | < Det Ord om det udelukkede Haab] I den italienske renæssancedigter Dante Alighieris hovedværk, La Commedia(da. Komedien, senere kendt som Den guddommelige Komedie), trykt 1472, føres man gennem Helvede og Skærsilden til Paradiset. Over indgangen til Helvede står ordene: »Her lades alt håb ude«. Eller i Chr. K.F. Molbechs oversættelse fra 1855: »I, som indtræder, lader Haabet fare!«. < var Kristus jo ogsaa Jøderne en Forargelse] allusion til 1. Korinterbrev 1,23, hvor Paulus skriver: »vi prædike den korsfæstede Christum, som er Jøderne en Forargelse og Grækerne en Daarlighed [dvs. tåbelighed]« (NT-1819). |
| 144 | < Kappe] hovedbeklædning af løst stof, fx tyl; brugtes især af ældre, gifte kvinder. < Skænsel] dvs. skændsel, skam eller vanære. |
| 145 | < Mester-Jakel] en populær figur fra handskedukketeatret; teaterdukke. < uformodet] uventet. |
| 147 | < Skolastikerne(s)] middelalderlige teologer og filosoffer, der gennem logisk argumentation søgte indsigt i den skabte verdens struktur. < byzantinske] egl. fra Byzans, hovedstaden i det østromerske rige, nutidens Istanbul i Tyrkiet. Ordet betegner en unødigt kompliceret stil. < Sværmere(s)] religiøse fantaster. < Mester Eckart] eller Eckhart (ca. 1260-1328), tysk teolog og mystiker, medlem af dominikanerordenen. Som professor i teologi blev han anklaget for kætteri, og 28 sætninger fra hans værker blev fordømt af paven. < Johannes Tauler] Johann Tauler (ca. 1300-61), tysk dominikanermunk og mystiker. < Ruysbrock] Jan van Ruysbroek (1293-1381), nederlandsk præst og mystiker. < Gerhard Groot] Gerrit de Groote (1340-84), nederlandsk lægmandsprædikant. < forvendt] perverteret. < Satansdyrkelsen] Under hekseprocesserne i 1500- og 1600-tallet taltes der om tilbedelse af en hornet gud, identificeret som Satan, og om deltagelse i sorte messer, der skulle være en direkte bespottelse af den kristne gudstjeneste. < Rosenkreuzerordenen] et hemmeligt selskab, der første gang omtales i 1614, men hævdes at gå tilbage til ca. 1400 og være stiftet af Christian Rosenkreuz, der på sine rejser havde opnået viden om lægekunst, alkymi, okkultisme og kabbala. < den sorte Messe] inden for satanismen et ritual til bespottelse af den kristne gudstjeneste: I trosbekendelsen erstattes Gud med Satan, messen læses bagfra, korset vender på hovedet, der anvendes sorte lys i stedet for hvide osv. < Lønsamfund(s)] skjulte eller hemmelige trossamfund. |
| 148 | < Sfærernes Musik] ideen om, at planeterne ved deres bevægelser frembringer en kosmisk koncert, går tilbage til den græske matematiker Pythagoras (ca. 580-ca. 500 f.Kr.). < floue] dvs. flove, banale. < Privatkonventer] Normalt holdes der regelmæssige officielle konventer, dvs. møder, for alle præsterne i et bestemt område, fx et provsti. Her er der tale om uofficielle møder for præster af samme teologiske retning. |
| 149 | < Gabmundethed] snakkesalighed, også næsvished. < Bønhørelsen] spørgsmålet om, hvorvidt Gud hører menneskets bønner. < Billighedsfølelse] rimelighed, sund fornuft, her med biklangen: slaphed. |
| 150 | < det sjette Bud] »Du skal ikke bedrive Hor«, 2. Mosebog 20,14 (GT-1871). 1992-oversættelsen har: Du må ikke bryde et ægteskab. < Kaldsbrødre] kolleger. < affandt sig med] klarede sine forpligtelser mod. |
| 151 | < Vejen til Helvede er brolagt med (...) gode Forsætter] ordsprog, findes i E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, 1879, nr. 3554. < det menneskelige Legemes Gang (...) afbrudt Fald] Den menneskelige gang er et afbrudt fald, lyder en ofte hørt talemåde, bl.a. brugt af Søren Kierkegaard i hans journal FF i 1838 (Søren Kierkegaards Skrifter, bd. 18, 2001, FF:193). |
| 152 | < Reps] eller rips, et stof med tætliggende, ophøjede striber. < Bolster] stof til dyne- og pudevår. < Grenadine] let, gazelignende stof, der bl.a. bruges til gardiner og dametøj. < Dowlas] en art hør- eller bomuldslærred. |
| 154 | < Vinduspille(s)] den smalle væg mellem to vinduer. |
| 155 | < Myrtekransen] brudekransen, flettet af myrtegrene, symboliserede jomfruelighed. < Justitsraad] en ærestitel, som gav rang i fjerde eller femte af samfundets i alt ni rangklasser. |
| 156 | < Fiume] det italienske navn for Kroatiens vigtigste havneby Rijeka. |
| 157 | < forefaldet] sket. |
| [161] | < ulige] forskellige. |
| 162 | < højtfrugtsommelig] højgravid. < Umyndighed] svaghed. < Løbetæppe] løber, aflangt gulvtæppe. < dagræd] bange for dagslyset. |
| 163 | < givet (...) tilbedste] underholdt med. < Krydderpose] lille pose med tørrede urter, der overhældt med kogende vand gav lindring for tandpine, hovedpine, gigt o.l. |
| 164 | < skuffende] vellignende, overbevisende. < Ørken-Luftsyn] luftspejlinger, fatamorganaer. < Hildringer] (af norsk) luftspejlinger, fatamorganaer. < Forligelse] fredsslutning, forsoning. |
| 168 | < Smækkeforklæde] forklæde med en smække eller smæk, som dækker brystet. < matroneagtig] konet. |
| 169 | < Kuk] gemmeleg, hvor den, der gemmer sig, råber »Kuk« for at lede finderen på sporet. < Saltebrød] skjul, hvor det gælder om, at de, der skjuler sig, når uset frem til et bestemt sted (ofte et træ), klapper på det og råber »Saltebrød for mig«. |
| 170 | < Hofjægermester] en ærestitel, der gav rang i anden klasse ud af samfundets i alt ni rangklasser. Titlen gives til godsejere. < Blakken] hesten, som er blakket, dvs. gulbrun eller lysebrun. |
| 172 | < Landmaalere] bruges her formentlig i samme betydning som landinspektører; personer, der er officielt godkendt til at foretage opmåling af matrikler, udstykninger o.l. |
| 173 | < Hjertingbugten] Ho bugt ud for byen Hjerting nordvest for Esbjerg. < Det københavnske Frihavnsprojekt] Københavns Frihavn blev anlagt i årene 1891-94 af et privat aktieselskab med direktøren for Den Danske Landmandsbank, Isak Glückstadt, i spidsen. < Danmarks Lesseps] Ferdinand Lesseps (1805-94), fransk adelsmand og diplomat, stiftede i 1858 med støtte fra kejser Napoleon 3. det kompagni, der skulle anlægge Suezkanalen, som blev indviet i 1869. |
| 174 | < fortrædelig] ærgerlig, irriteret. < paa Frederiksberg og i Nyboder] Efter at være flyttet hjemmefra boede Per til leje hos ægteparret Olufsen i rækkehuskvarteret Nyboder i den nordlige del af det indre København (hæfte I: Lykke-Per. Hans Ungdom); til Frederiksberg flyttede han først otte år senere, da han havde brudt forlovelsen med Jakobe og ville læse til landinspektør (hæfte VIII: Lykke-Per Hans sidste Kamp). |
| 175 | < Nævefægter(hals)] bokser. I oldtidens Rom fandtes der professionelle omrejsende nævefægtere. |
| 177 | < Dækning] kuvert. |
| 178 | < farcerede] dvs. farserede, fyldt med fars. < vederfares Retfærdighed] få, hvad de fortjener; blive spist. < gefaller] af gefallen (ty.) behager. < Buket] af bouquet (fr.) duft. < tre Alen] knap 190 cm. En alen var indtil 1907 officielt dansk mål, svarende til ca. 63 cm. |
| 179 | < Verdensborgeraanden(s)] Der sigtes til den såkaldt »europæiske« kulturstrømning eller Det Moderne Gennembrud, som blev indledt af Georg Brandes’ offentlige forelæsninger på Københavns Universitet 1871. < nioghalvfemsindstyve Frafaldne] allusion til Jesu lignelse om det vildfarne får i Mattæusevangeliet 18,12-13 (og Lukasevangeliet 15,4-5). I lignelsen er det bare omvendt ét får, som farer vild, mens de 99 andre ikke gør det. < Holger Danske] en europæisk sagnfigur, der i nødens stund skal redde Danmark. < Justitsraad] en ærestitel, som gav rang i fjerde eller femte af samfundets i alt ni rangklasser. |
| 180 | < En Milsvej] En mil var frem til 1907 et officielt dansk længdemål = ca. 7½ km. < Etatsraad] en ærestitel, som gav rang i tredje rangklasse af samfundets i alt ni. Afskaffet 1909. < Storproprietærslægt] godsejerslægt. Før ca. 1850 betød proprietær ejeren af en hovedgård, dvs. en herregård, med tilhørende bøndergods; senere betød det ejeren af en gård på mellem 12 og 20 tønder hartkorn, større end en bondegård, men mindre end et gods. |
| 182 | < Farisæisme] selvretfærdighed; her: hykleri. |
| 183 | < forvorpne] frække, fordærvede. < Bøndergaarde og (...) Husmandshytter] Bøndergårde eller bondegårde hørte til de større landejendomme med 1-12 tønder hartkorn, mens en husmands ejendom hørte til de mindste med under 1 tønde hartkorn. < Realskolen(s)] (privat)skole, der underviste i naturvidenskabsfag og nyere sprog med henblik på ansættelse i de praktiske erhverv. < Pebersvends] ugifte mands. |
| 185 | < Romance] et fortællende digt sat i musik. < brød sig om] bekymrede sig om; gad. |
| 189 | < Bebudelsens Kys] et kys som forvarsel om, hvad der skal følge. |
| 191 | < gildingsagtig] kastrat- eller eunukagtig. < forødt] spildt. < fripostig] fræk. |
| 192 | < fly] flygte. < Tre Skæpper og et Fjerdingkar] En skæppe var frem til 1907 officielt dansk mål, svarende til ca. 690 kvadratmeter, og et fjerdingkar var ¼ skæppe. I alt altså ca. 2240 kvadratmeter. < forurettet] her: snydt. |
| 193 | < Amtmanden] den øverste civile embedsmand i et amt, en administrationsenhed indført med enevælden i 1662. Amtmanden var kongens repræsentant og skulle føre tilsyn med politi m.v. < Vandbygningsdirektøren] direktøren for statens vandbygningsvæsen. Vandbygning er den gren af ingeniørvidenskaben, der beskæftiger sig med vandforsyningsanlæg, vandkraftanlæg, havnebygning, sluseanlæg, kystsikring og lignende. |
| 194 | < blæst ham Marven ud af Knoklerne] ældre talemåde: taget modet og kraften fra ham. < forjættelsesfuld] løfterig. |
| 197 | < Tyngsel] vægt. < Førstningen] (dialekt) begyndelsen. < sagtens] vel sagtens, formentlig. |
| 200 | < bryder sig ikke om] her: kan ikke lide. |
| 201 | < et Basketag] en brydekamp. < Humbugsmager] fupmager. |
| 203 | < krabat] ordentlig. < Saltebrød] skjul, hvor det gælder om, at de, der skjuler sig, når uset frem til et bestemt sted (ofte et træ), klapper på det og råber »Saltebrød for mig«. |
| 205 | < fordret] krævet. |
| 206 | < Gassole og (...) elektrisk Maaneskin] Frem til 1857 blev København oplyst af tranlamper. Derefter tog gasbelysningen over, og i 1892 åbnedes det første kommunale elektricitetsværk, hvorefter elektriske gadelamper gradvis afløste gasbelysningen. Private forlystelsesetablissementer var dog tidligere ude og indførte elektrisk lys allerede fra omkring 1882. < Grimace] narrestreger. |
| 207 | < stod i Begreb med] skulle til, var lige ved. |
| 208 | < den polytekniske Skole] Polyteknisk Læreanstalt. En uddybende kommentar findes til III, [IV]. |
| 209 | < for Vind og Vove] talemåde: for vind og bølge; tilfældigt. |
| 210 | < ligegyldig] ligeglad (med ham). < Gesandtskabet] ambassaden. |
| 211 | < Droske] her en hestetrukken hyrevogn, taxa. < Aleksander] efter Alexander den Store (356-323 f.Kr.), makedonsk konge, der i en række dygtige felttog erobrede Perserriget, som var næsten halvdelen af den da kendte verden. < Avertissementsblade] aviser, som bringer annoncer. |
| 212 | < Aggertangen] Agger Tange er en smal halvø, der ligger i Nordjylland mellem Limfjordens vestligste del og Vesterhavet (Nordsøen). < saare] meget. < Ledelys] et lys, hvorefter man kan styre sin gang. |
| 213 | < Bespis mig med Taarebrød (...) Taarer at drikke] citat fra hollandske augustinermunk Thomas a Kempis’ andagtsbog Om Kristi Efterfølgelse, fire Bøger fra 1400-tallet, 1. bog, kap. 21, afsnit 6. Pontoppidan har brugt en anonym oversættelse (ved Frans Ronge) fra 1880. < ulægelige] uhelbredelige. < fordums] tidligere. < Vestervold] ved den nuværende Vester Voldgade. < Ørstedsparken] parkanlæg på det tidligere voldterræn ved Nørrevold. |
| 214 | < Ammerne] egl. kvinder, som er ansat til at amme andres spædbørn; her formentlig: barnepigerne. < Kainsmærke] hentydning til 1. Mosebog 4,1-16, hvor der fortælles om Adam og Evas to sønner, Kain og Abel. Fordi Gud sætter større pris på Abels offergaver, bliver Kain misundelig og slår broderen ihjel. Derfor bliver han dømt fredløs af Gud, og Gud sætter et mærke på ham, for at ingen skal slå ham ihjel. |
| 215 | < Silen med Dionysosbarnet] Dionysos er i græsk mytologi gud for vin, frugtbarhed og ekstase. Da han var blevet født ud af Zeus’ lår, blev han opdraget af Silén, en skovdæmon svarende til en satyr. I Ørstedsparken findes en bronzestatue af Silén med Dionysosbarnet i armene, en kopi af en hellenistisk statue fra det 4. århundrede f.Kr., opstillet af brygger J.C. Jacobsen i 1880. < Fosterfader(glæde)] plejefar. |
| 216 | < Gravens Korsmærke blev tegnet paa hans Pande og Bryst] hentydning til kirkens dåbsritual, hvor præsten med fingrene tegner kors for ansigtet og brystet af den, der skal døbes, idet han siger: »Modtag det hellige korsets tegn både for dit ansigt og dit bryst, til et vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus«. |
| [219] | < Drunt] (jysk dialekt) langsomme gang. < stundesløst] rastløst, uroligt. |
| 221 | < Proprietær] her: godsejer. Før ca. 1850 betød proprietær ejeren af en hovedgård, dvs. en herregård, med tilhørende bøndergods; senere betød det ejeren af en gård på mellem 12 og 20 tønder hartkorn, større end en bondegård, men mindre end et gods. Eftersom Budderuplund er en herregård, må ordet her være brugt i den ældre betydning. < Jordskyldskort] matrikelkort. Jordskyld var den afgift, som fæstebønder og andre, der lejede jordstykker, betalte til (gods)ejeren. < Bolt] et stykke jern, som blev opvarmet i komfuret og derefter lagt ind i strygejernets sål. |
| 223 | < Kokinkinesere] eller Kochin-kinesere, her: en hønserace, der var kendt i Kina allerede i 1300-tallet, men først kom til Europa i 1800-tallet. < Flyvelyster] lyst til at komme hjemmefra. < Plymouth-Rock(s)] en hønserace, der stammer fra New England i USA. Godkendt som race i 1849. |
| 224 | < Blakken] hesten, som er blakket, dvs. gulbrun eller lysebrun. < Stadsseletøjet] det seletøj, der bruges til kørsel i byen eller ved festlige lejligheder. < Jordsmonnet] jordoverfladen. |
| 226 | < Sankt Elmsild] egl. en svagt lysende elektrisk udladning, som optræder omkring kirketårne, mastetoppe og andre høje punkter i tordenvejr. Her: svag opblussen. < Etatsraaden] en ærestitel, som gav rang i tredje rangklasse af samfundets i alt ni. Afskaffet 1909. |
| 227 | < milebrede] En mil var frem til 1907 et officielt dansk længdemål, = ca. 7½ km. |
| 230 | < Mælkeriet] gårdmejeriet. |
| 231 | < Studepranger] studehandler; en, der handler med kastrerede tyre. < Politur] fernis; opdragelse. |
| 232 | < Halvmand] kastrat, eunuk. < Silen med Dionysosbarnet] bronzestatue af fabelvæsenet Silenos med vinguden Dionysos i favnen, oprindelig fra det 4. århundrede f.Kr., opstillet i kopi i København 1880. En uddybende kommentar findes til s. 215. < Ørstedsparken] parkanlæg på det tidligere voldterræn ved Nørrevold i København. |
| 234 | < forekaste] bebrejde. < Madstræv] materialisme. |
| 235 | < Frisertrøje] en løstsiddende trøje eller et slag, som damer tog på under friseringen, altså også om aftenen, når de løste frisuren op. |
| 236 | < lyst i Ban] bandlyst, egl. udelukket fra den katolske kirke og dens sakramenter. < to Tusinde Kroner] En professors årsløn lå i 1880’erne omkring 4000 kr. |
| 237 | < fik saa gaa] måtte så gå. < Idelig] bestandigt. |
| 240 | < Salighedshaab] håb om at komme i Paradis efter døden. |
| 241 | < som er forhærdede i Synd og kun finder Glæde ved at synde. Det staar der jo ogsaa om i Biblen] Forhærdelsesmotivet er udbredt i Bibelen, og der henvises næppe til noget bestemt sted. Derimod står der intet i Bibelen om glæden ved at synde. < »ruge Ørne ud af Spurveæg« – som der staar i Visen] Det er vist Pontoppidans eget påfund. I 2. udgave er eftersætningen ændret til »som Pastor Fjaltring engang ytrede«. |
| 245 | < Minde] samtykke, tilladelse. |
| 246 | < gaaet (med Dørene)] smækket. < Fløjen] den ene halvdel af porten. |
| [251] | < Oddesund] et ca. 500 meter bredt sund i Limfjorden mellem Nissum Bredning og Venø Sund. Der blev først bygget bro over Oddesund i 1938. < Thisted] købstad og havneby ved Limfjorden, ca. 50 km nord for Oddesund. < Ydby] landsby ca. 20 km nordvest for Oddesund. < Kauer og Daase] eller kover og dose (jysk dialekt), langdysser og runddysser. < Liden Kirstens Grav] På Vestervig kirkegård findes en sten, som skal være sat over Valdemar den Stores søster Kirsten (født 1118). Ifølge sagnet blev hun gravid med prins Buris, som var en af Valdemars modstandere. Til straf lod Valdemar Kirsten danse til døde, og Buris blev lænket tæt ved hendes grav. ‘Liden’ betyder lille og er et folkeviseudtryk. < Skavgræsser] skov- og sumpplanter i familie med padderokker. |
| 252 | < Engmester] person, der har uddannelse i kunstvanding af enge. < skøttet om] sørget for; her formentlig: brudt sig om. < but] mut. |
| 253 | < Herrens Bord] nadver. < Passiar] snak. |
| 255 | < oplodes] oplukkedes, åbnedes. < forsilde] for sent. |
| 256 | < uden Uniform] Departementschefer havde frem til 1960’erne mulighed for at bære gallauniform, bestående af en dobbeltradet mørkeblå frakke med guldbroderet egeløv på krave og manchetter. Dertil benklæder med guldgaloner, trekantet hat og kårde. Provster havde ikke uniform ud over embedsdragten (kjole og krave). |
| 257 | < en Snes Tusinde Kroner] 20.000 kr. svarer omtrent til 15 årslønninger for en faglært arbejder i byen omkring år 1900. |
| 264 | < Sfinks, hvis Gaade vi stræber at løse] Sfinksen er et fabeldyr, der kendes fra flere af oldtidens mytologier. Sfinksen i Theben blev berømt for sin gåde: »Hvad er det, som har én stemme og er både firfodet og tofodet og trefodet?« Svaret: Et menneske, der som barn kravler på alle fire, som voksent går på to og som gammelt støtter sig til en stok. |
| 265 | < Brikker i en Gnavpose] Gnav er et spil med kort eller (som her) træbrikker med billeder og tal på. Brikkerne opbevares i en skindpose. Deltagerne kan efter særlige regler bytte brikker med hinanden, og den, der har uddelt brikkerne, kan bytte i posen. < en Nar, en Hugaf, en Natugle] tre af brikkerne i gnavspillet: Narren, Dragonen (Hugaf) og Uglen. < Adresse] dvs. afsenderadresse. |
| 266 | < miskundelig] barmhjertig. |
| 267 | < Passionen] kan betyde både lidelsen og (som her) lidenskaben. < Hvert Menneskes Sjæl er et selvstændigt Universum, hans Død en Verdensundergang i det smaa] hentydning til et sted i den tyske filosof Arthur Schopenhauers afhandling »Über die Grundlage der Moral« (Om moralens grundlag) § 14 i Die beiden Grundprobleme der Ethik (da. Etikkens to grundproblemer), 2. udgave, 1860: »Dabei nun weiß er völlig gewiß, daß eben jenes über alles wichtige Selbst, dieser Mikrokosmos, als dessen bloße Modifikation oder Akzidenz der Makrokosmos auftritt, also seine ganze Welt untergehn muß im Tode, der daher für ihn gleichbedeutend ist mit dem Weltuntergange« (Alligevel ved han [dvs. mennesket] nu fuldstændig sikkert, at netop hint ovenud vigtige selv, dette mikrokosmos, som hvis blotte modifikation eller vedhæng makrokosmos optræder, altså hans hele verden må gå under ved døden, som derfor for ham er ensbetydende med verdensundergangen). Passagen findes ikke i 1. udgave fra 1841. < Etatsraad] en ærestitel, som gav rang i tredje rangklasse af samfundets i alt ni. Afskaffet 1909. < Voltaire (...) dersom Gud ikke var til, maatte man opfinde ham] »Si Dieu n’existait pas, il faudrait l’inventer«, citat fra den franske oplysningsfilosof François de Voltaires Epître à l’Auteur du livre des trois Imposteurs (da. Brev til forfatteren af bogen om de tre bedragere), 1769. Med de tre bedragere sigtedes til Moses, Kristus og Muhammed. |
| 271 | < er’et] |