| <!--Noter før side 1--> <!-- Kommentarer til Muld--> | |
| [3] | < halvfjerserne] 1870’erne. < Agre] dyrkede marker. < Vejlby] fiktiv by; om romanens topografi se [efterskriften, s. 41]. < Linned] her om undertøj. |
| 4 | < Provsten] overordnet præst, der på vegne af biskoppen fører tilsyn med præsterne i et provsti. Et provsti består af flere sogne. < Overdrevet] yderdistriktet omkring en by, i landsbyfællesskabernes tid beregnet til græsning. < Afvisersten] sten placeret ved hjørner, indgange eller langs veje for at beskytte mod på- eller indkørsel. < Mergelgrav] fordybning i jorden efter opgravning af kalkholdigt ler, mergel. En mergelgrav er ofte fyldt af vand. < Katekismus] lærebog, der kort sammenfatter den kristne tros grundlæggende indhold i form af spørgsmål og svar. |
| 5 | < spække(t)] udfylde utætheder i loft og mure med ler e.l. |
| 6 | < Dommens Dag] dommedag; ofte omtalt i Det Nye Testamente, fx Matthæusevangeliet 12,36. < stunde til] nærme sig. < være imod] ende med, pege på. |
| 7 | < Prælatskikkelse] En prælat er en højtstående gejstlig. < Kammerdugs Halstørklæde] hvidt halsbind, der blev snoet stramt om halsen; hørte til mandsdragen. Kammerdug er fint lærredsstof, batist. < Kulpibe] pibe, i hvis rør et stykke trækul filtrerer røgen eller opsuger væske. |
| 8 | < Kapellan] hjælpepræst. < allehaande] alle hånde, alle mulige slags. |
| 9 | < Bispen] biskoppen; præst, som er overhoved for kirkerne i et stift eller bispedømme, bl.a. med den opgave at ordinere og føre tilsyn med præsterne. < Pastor] tiltaleform til en præst (sognepræst eller kapellan). |
| 10 | < en Saga blot] noget, som tilhører en svunden tid, og som ikke mere forekommer. Udtrykket stammer fra digtet »Karl XII«, 1818, af den svenske digter Esaias Tegnér (1782-1846), hvori det hedder: »Hans minne uti Norden / är snart en saga blott.« (Esaias Tegnér: Dikter, udvalgt af Johannes Edfelt, 1957, s. 131). < Aaringer] flere år, lang tid. < Fritænkere] ateister; i bredere forstand: frisindede personer. < Antikristen] Djævelen, især om den store fjende af Kristus og hans menighed, som ifølge den kristne kirke ventes at komme kort før verdens undergang, jf. 1. Johannesbrev 2,18. < i sin Sold] i sin tjeneste. |
| 11 | < Vennemøder] ‘Ven’ er i den grundtvigianske sprogbrug en tilhænger af bevægelsen; se [efterskriften, s. 51] < understøttes endog af Staten] Siden 1851 havde staten over finansloven ydet driftstilskud til udvalgte højskoler. En egentlig lov om statstilskud til folkehøjskoler og landbrugsskoler blev først vedtaget den 12. april 1892. < Kolportør-Uvæsen] En kolportør er en omvandrende sælger af forlagsartikler; specielt om forhandler af gudelige bøger, der desuden optræder som talsmand for en religiøs sekt, Indre Mission o.l. < halve Profeter] Der hentydes måske til Det Nye Testamentes tale om »falske profeter«, fx Matthæusevangeliet 7,15. |
| 12 | < anholde] ansøge, anmode. |
| 13 | < Revolutionsparti] oprørsk gruppering. < Skrydere] pralhalse, opblæste personer. |
| 14 | < komme til Rette] blive enige, komme til forståelse. < Fidibus] sammenfoldet papirstrimmel, som bruges til at tænde fx en pibe med. < den praktiske Teologi] en disciplin ved Pastoralseminariet i København (oprettet 1809), som omfattede undervisning i den praktiske præstegerning, bl.a. prædikekunst. |
| 15 | < Messen] messedelen af gudstjenesten, i den protestantiske kirke den del af gudstjenesten, som præsten forretter med læsning og sang foran alteret; specielt om den del, der synges. |
| 16 | < Nadverbord] aftensmad. < Vejlby og Skibberup] om topografien se [indledningen, s. 41]. |
| 17 | < Formand] forgænger. < pietistisk] her nok i en bredere (måske nedsættende) betydning ‘stærkt religiøs’. < naat] afvigende stavemåde for naaet (ændret i 2. oplag af Muld, 1892). < Tiendeskyld] Tiende var en skat (oprindelig 1/10 af årets afgrøde, senere en fast pengesum), der var pålagt den jordejende lokalbefolkning, og hvoraf præsten fik 1/3. Ordningen afvikledes fra begyndelsen af 1900-tallet. < Halvhundrededalerseddel] halvtredsdalerseddel. 1 daler blev ved møntreformen i 1875 konverteret til 2 kr. < fordrede] krævede. |
| 18 | < Offerpenge] om penge, der (indtil 1920) ved de store højtider og ved visse kirkelige handlinger blev givet som ‘offer’, dvs. en gave, til præst eller degn som tillæg til deres løn. < fordrede] krævede. < Erlæggelse] betaling. |
| 19 | < Gumpekarrer] tohjulede køretøjer, som bevæger sig meget ujævnt under kørselen; blev brugt til transport af mælk, møg osv. Også nedsættende om primitive vogne til persontransport. < skellig Grund] rimelig årsag. < Statholder] en regents stedfortræder; ordet er blevet brugt i kirkelige og religiøse forbindelser, fx i formen: »Kongerne ere Guds Statholdere paa Jorden« (Jens Høysgaard: Methodisk Forsøg til en Fuldstændig Dansk Syntax, 1752, s. 13). < tarvelige] simple, beskedne. < sjælden] usædvanligt, overordentligt. |
| 20 | < Balsam for sit Saar] jf. Jeremias’ Bog 51,8: »Babel er hasteligen falden og knust; hyler over den, henter Balsam til dens Saar; maaskee kunde den læges«; her i overført betydning ‘lindring, trøst’. < Amtsprovst] ældre betegnelse for provst; 1806-22 bestod et provsti af et amt, fra 1822 kun af 2-4 herreder, idet provsten for området benævntes distriktsprovst. < fordrede] krævede. < Forestillinger] forslag, henvendelser, rettet mod overordnet myndighed. < Amtsraad] fra 1841 instans til varetagelse af fælles opgaver for kommunerne i amtet. < Tilhold] påbud, krav. |
| 21 | < lærde Skoler] gymnasier, latinskoler. < Selvkoger] temaskine, samovar, dvs. beholder, hvor vand til te opvarmes ved hjælp af kul eller sprit, hvorefter vandet tappes fra en hane. |
| 23 | < Pige] tjenestepige. < Kantoret] (dial.) kontoret. |
| 24 | < Silkekalot] En kalot er en lille hovedbeklædning, der dækker det øverste af issen. < Slagkavaj] kappe med slag. Et slag er en beklædningsgenstand, som bæres over skuldrene og evt. er forsynet med en hætte, fx brugt som overtøj eller som beskyttelse mod regn. |
| 25 | < berette] forberede til døden ved skriftemål (i den protestantiske kirke: præstens bekendelse af synder på menighedens vegne) og nadver. Herved tildeles den døende syndsforladelse. < kastet] her: ryddet for sne. |
| 26 | < Anneks] Ud over et hovedsogn, hvor præsten som regel bor, kan der til et pastorat være knyttet et annekssogn, her Skibberup. |
| 27 | < Ritualet] her om gudstjenestens nadverritual, brugt i forkortet form ved berettelse af syge som forberedelse til døden; se Den danske Kirkes Alterbog, 1888, s. 136-137. < konfundere] forvirre. < Ornatet] præstekjolen. < Beethoven-Buste] buste af den tyske komponist Ludwig van Beethoven (1770-1827). |
| 28 | < vakkert] behageligt, elskværdigt. |
| 29 | < idelig] vedvarende. |
| 30 | < tykkes] (dial.) synes. < Natyrlig] (dial.) naturligvis. < artig] betragtelig. < Barselstads] barselsgilde. |
| 31 | < Benauelse] dvs. benovelse; uro, ængstelse. < Agestol] løst sæde med rygstød, der monteres på en hestevogn. |
| 32 | < Etatsraaden] Etatsråd er en titel i tredje klasse i et system af i alt ni rangklasser. < Loddet var kastet!] sigter til udtrykket jacta est alea (lat., ‘terningen er kastet’), som tilskrives Gaius Julius Cæsar (100-44 f.Kr.), da han i år 49 f.Kr. gik over Rubicon, grænsefloden mellem Gallia Cisalpina og Italien, og marcherede mod Rom. Gallia Cisalpina (‘Gallien på denne side af Alperne’, nemlig set fra Rom) var en romerske provins svarende til det nuværende Norditalien. < Kammerjunker] titel i fjerde klasse i et system af i alt ni rangklasser. |
| 33 | < Generalkonsulinden] hustruen til en generalkonsul, egentlig en embedsmand udsendt af et udenrigsministerium til varetagelse af statsborgeres interesser i et fremmed land; her snarere brugt om en honorær konsul, dvs. en privatperson, der bærer titlen og gratis eller mod beskedent vederlag påtager sig konsulære opgaver. < Emanuel] Navnets hebraiske betydning er ‘Gud med os’. Det bruges som betegnelse for Jesus; jf. Esajas’ Bog 7,14. < Seminaristen] her ironisk eller nedsættende om elev ved pastoralseminariet. < skimrende] lysende, glitrende. < ikkun] kun, blot. < Herrens udkaarne Tjener] jf. Apostlenes Gerninger 26,16. |
| 34 | < Vraa] fattig eller beskeden bolig, hytte. < Kavaj] kraftig overfrakke, forsynet med slag eller krave. Et slag er en beklædningsgenstand, som bæres over skuldrene og evt. er forsynet med en hætte, fx brugt som overtøj eller som beskyttelse mod regn. < alenhøje] 1 alen = ca. 0,6 m. < Snekastere] sneryddere. < bie] vente. |
| 36 | < vos] (dial.) os. < Bymænd] her: mandlige beboere i en landsby. |
| 38 | < Halvgaarde] En halvgård havde halvt så stort et jordtilliggende som en almindelig bondegård. < Rygtræer] parvis sammenføjede træstykker, der lægges over rygningen på stråtag for at holde på stråene (af rør, evt. rughalm). Rygningen var ofte et grovere, mere robust materiale, fx lyngris, der blev suppleret med rygtræer eller ryttere. |
| 39 | < Vaaningshus] stuehus, beboelseshus i en gård. < Talglys] også kaldet tællelys; lys fremstillet af talg, dvs. fedtstof fra slagtede dyr, fx okser eller får. < Tande] den synlige del af vægen i et lys. |
| 41 | < Mønstring] undersøgelse, inspektion. < var det ellers grumme simpelt] (dial.) gik det ellers meget dårligt. < skikke Provsten Bud] sende bud efter provsten. |
| 42 | < Plasér] (af fr. plaisir) fornøjelse. < i det blotte Linned] kun i undertøj; her om underkjole eller natkjole. |
| 44 | < Kalken] bægeret til nadvervinen. < Naadebrødet] nadverbrødet, dvs. brødet, der indgår i det kristne sakramente, hvor præsten uddeler brød og vin til menigheden, så den (symbolsk) får del i Kristi legeme og blod, hvorved synderne forlades; her i forbindelse med det kortere nadverritual, hvor præsten beretter, dvs. forbereder, den syge til døden. < Perpendikel-Ur] ur med pendul. |
| 45 | < Ritualet(s)] her om gudstjenestens nadverritual, brugt i forkortet form ved berettelse af syge som forberedelse til døden; se Den danske Kirkes Alterbog, 1888, s. 136-137. |
| 46 | < Sogneraadsformand] formand for et sogneråd og dermed øverste politiske og administrative leder af en sognekommune, dvs. en kommune, som ikke var købstadskommune. Sognekommuner og sogneråd blev afskaffet ved kommunalreformen i 1970. < Stadsestue] stadsstue; fin stue, som kun bruges ved særlige lejligheder. < kendelig] mærkbart, tydeligt. < Stikkene] de kort, der spilles i en enkelt runde af et kortspil, og som alle tilfalder en af spillerne, fx den, der har spillet det højeste kort. |
| 47 | < L’hombre(bord)] (af sp. hombre, ‘mand’) navn på gammelt spansk kortspil for fire personer, hvor oftest blot de tre deltager i den enkelte omgang, to mod den tredje (‘manden’, l’hombre). Der spilles med almindelige spillekort, idet dog kortene 8, 9 og 10 udgår, så der er i alt 40 kort. Kortgiveren giver tre kort ad gangen, 9 til hver deltager. Tilovers er en talon på i alt 13 kort (talonen er den bunke kort, som er tilbage, når der er givet kort). L’hombre omfatter adskillige meldinger, der falder i to hovedtyper: dels spil, hvor det, som her, gælder om at tage stik, og hvor man spiller med trumf, dels spil uden trumf, hvor det gælder om at undgå stik. Kortenes værdi er forskellig i de forskellige meldinger. I tilfældet her spilles en ‘solo’, hvor det gælder for melderen om at vinde flest stik. Da man hver har 9 kort, har man altid vundet, hvis man kan få 5 stik, men 4 er nok, hvis de modspillende har 2 hhv. 3 stik. < betydede ham] tilkendegav, gjorde det klart for ham. < Spurgt] I et solospil skal den meldende spille de givne kort, mens de to modspillere kan bytte, ‘købe’, så mange af deres kort, de ønsker, i talonen, som består af op til 13 kort i alt. I en lidt lavere rangerende melding, ‘spurgt’ (eller nu mere almindeligt blot: ‘spil’) kan den meldende også købe til den meldte trumffarve, og han køber først. |
| 49 | < skudrende] skælvende. < Solokop] Betalingen i spillet kan finde sted på mange måder. Almindeligst er betaling med jetons af en given værdi, der indløses til slut, men man kan også ordne alle betalinger via en pulje, såkaldt pot-l’hombre, hvor betalingen for de enkelte spil går i en kop på bordet, der kan udloddes ved spillets slutning på forskellig måde. Her kan der samles mange penge, og skolelærerens følgende melding »Solo paa Koppen« skal forstås som et krav om, at spillepartiet slutter, såfremt han vinder denne solo, og dermed pengene i koppen. Det er altså, også økonomisk set, partiets afgørende spil. < læste i Kordøren] dvs. læste indgangs- og udgangsbøn ved gudstjenesten. Skolelæreren fungerede også som degn ved kirkelige handlinger. |
| 50 | < Kløver] I en solo med klør som trumf, sådan som der spilles her, er kortenes rækkefølge i trumffarven: spar es, klør 2, klør es (det er de omtalte »tre Matadorer«), klør konge, dame, knægt, 7, 6, 5, 4, 3 (som er det laveste). I de røde farver er rækkefølgen i et spil, hvor den pågældende farve ikke er trumf: hjerter/ruder konge, dame, knægt, es, 2, 3, 4, 5, 6 og 7. Under normale omstændigheder (dvs. hvis farven ikke er trumf) er altså rød 7 og sort 2 de laveste kort; hvis den pågældende farve er trumf, er de næsthøjest. < Der blev købt] Der blev byttet kort. < tre Matadorer] de tre højeste kort, som her er: spar es, klør 2 og klør es. < smaat fjerde] betyder, at man i alt har fire kort, tre gode og det fjerde lavt, som her klør 6, idet skolelæreren har følgende hånd: spar es, klør 2, klør es (de tre højeste) samt klør 6, hjerter konge og dame, samt endnu en (lille) hjerter, endelig to små spar, i alt 9 kort. 5 stik giver under alle omstændigheder gevinst, og der skal held til, for at det skal lykkes her, da hånden må betegnes som tynd. < Spadere] spar. < havde (...) Forhaanden] spillede ud. < Som en forsigtig General (...) Damen i Ilden] Skolelæreren (der sidder i forhånd, dvs. spiller ud) udspiller sin næsthøjeste hjerter for at narre dyrlægen (mellemhånden, der sidder til højre for forhånden) til at lade spillet gå videre uden at trumfe, hvis han skulle være uden hjerter på hånden, være ‘renonce’. Han kunne da tro, at kongen var hos købmanden (baghånden, dvs. den, der spiller sidst), der så kunne tage stikket hjem. < renonce] (her adj.) i kortspil om en hånd, hvor en bestemt farve mangler. < en Farisæer] et ‘narrekort’. Dyrlægen gennemskuer skolelærerens kneb, spiller en klør ud, trumfer, og får således stikket hjem. Da han går videre med en spar, som købmanden kan tage med kongen, og som skolelæreren må bekende, har de to makkere mod skolelæreren altså fået de to første stik, og da købmanden (som jo ved, at dyrlægen er renonce og kan trumfe) spiller hjerter igen, som dyrlægen da også trumfer, har skolelæreren mistet sin fordel af de to på papiret gode hjerterkort. Han har nu blot sikkerhed for de tre matadorstik og måske et fjerde stik på klør 6. Hans svindel består i, at han i stedet for at bekende kulør på dyrlægens spar dame bortpraktiserer sin lille spar og trumfer med klør 6. Dernæst tager han de tre matadorstik, og efter 7. stik har han den sidste trumf (som han har fået fisket ud af sit første stik) og dermed de i alt 5 stik, som gør ham til vinder. < bekendte] dvs. bekendte kulør, spillede et kort i samme farve som det udspillede. |
| 51 | < mindelige] blide. < forvoksede] her muligvis: skævtvoksede, misdannede. |
| 52 | < Uldshawl] dvs. uldsjal. < lade fornem] fremtræde, give indtryk af at være fornem. < Strabadseren] anstrengelse. |
| 53 | < var i stærk Forlegenhed] var alvorligt i knibe, havde økonomiske problemer. < gaaet ham af Minde] blevet glemt. |
| 54 | < Greb i Lykkens Pose] her om at tage en chance; der sigtes til en pose, hvori lotterinumrene blandes. |
| 55 | < Kramboden] købmandsbutikken. < Butiksdrengen] ung mand ansat som butikslærling. < Anker] en tønde indeholdende ca. 40 liter. |
| 56 | < Natkappe] hovedbeklædning anvendt af kvinder om natten. < Hosesokker] En hosesok er den del af strømpen, der omslutter foden. < Underbenklæder] lange underbukser. |
| 57 | < en halv Fjerdingvej] knap 1 km. En fjerdingvej var ¼ dansk mil, og en mil var ca. 7,5 km. < Høstnat] Høst er sensommer eller tidligt efterår, samtidig med høsten. |
| 58 | < kastet] ryddet. < svinglede] vaklede, bevægede sig usikkert. < alle Sunde lukkede sig] alt håb var ude, der var ikke flere udveje, muligheder. Talemåden stammer fra Adam Oehlenschlägers (1779-1850) Hakon Jarl hin Rige. Et Sørgespil, 5. akt, hvor trællen Karker fortæller om sin drøm: »Jeg drømte, at en sort og førlig Mand / Kom ned fra Fieldet, og fortalte mig, / At nu var alle Sunde lukte.« (Nordiske Digte, 1807, s. 412). < Foged] en offentligt udpeget øvrighedsperson, der indtil 1916 fungerede som lokal politimester og dommer i fx et herred (jf. betegnelsen ‘herredsfoged’); vel her i betydningen kongens foged, en embedsmand, der inddriver gæld. < ejede jo næppe nok en Strikke til at hænge sig i] var meget fattig; talemåden kendes bl.a. fra Ludvig Holberg: Barselstuen, 1724, 1. akt, scene 6, hvor Corfitz beklager sig over de mange udgifter til bl.a. kaffe: »[...] saa at der som det varer lenge, beholder jeg neppe saa mange Penge tilbage, at jeg kand kiøbe en Strikke for, om jeg vilde henge mig.« < valne] følelsesløse, stive eller slappe af kulde. |
| 59 | < nedskruet Natlampe] her om petroleumslampe, hvor det er muligt at skrue op og ned for flammen. |
| 60 | < Egedet] (dial.) om sted, hvor der før har vokset egeskov. |
| 61 | < lønne] belønne, gøre gengæld. < skuffe] narre. |
| [65] | < Fjerdingvej] 1/4 dansk mil (1 mil = ca. 7,5 km). |
| 66 | < røre] sætte i bevægelse. < drog Agn] fiskede med madding. < Kirkehætter] En hue kaldtes i Nordvestsjælland ofte ‘hætte’. Betegnelsen ‘kirkehætte’ er ikke kendt, heller ikke i dialekt, og kan være Pontoppidans egen. I kirken skulle kvindernes hår være skjult; hertil havde man på egnen almindeligvis brugt guldbroderede ‘nakker’. Fra midt i 1800-tallet blev folkedragten afløst af bydragt. Store vatterede kyser brugtes i folkedragternes yngste tid og senere; se illustration i J.S. Møller: Folkedragter i Nordvestsjælland, 1926, s. 163. Se også Det forjættede Land, 1. udg., s. 302. |
| 67 | < den buklede Kaleschehimmel] det foldede, sammenklappelige tag (kaleche) på en kalechevogn. Se afbildningen på vignetten til »Første Bog« af Dommens Dag, 1. udg., s. 1. < en halvforglemt Saga] variation af udtrykket ‘en saga blot’, noget, som tilhører en svunden tid. Udtrykket stammer fra den svenske digter Esaias Tegnérs (1782-1846) digt »Karl XII«, 1818, hvori det hedder: »Hans minne uti Norden / är snart en saga blott.« (Esaias Tegnér: Dikter, udvalgt af Johannes Edfelt, 1957, s. 131). < Tiende-Skyldnere] Tiende er en skat (oprindelig 1/10 af årets afgrøde, senere en fast pengesum), som var pålagt den jordejende lokalbefolkning, og hvoraf præsten fik 1/3. Ordningen afvikledes fra begyndelsen af 1900-tallet. |
| 68 | < Standkvarter] fast tilholdssted; egl. brugt om et sted, hvor en militær afdeling indkvarteres for længere tid. < Agestolene] En agestol er et løst sæde med rygstød, der blev hængt op mellem vognenes sidefjæle. |
| 69 | < Buk] ophøjet sæde på en hestevogn, hvor kusken sidder. < Slagkavaj] kappe med slag. Et slag er en beklædningsgenstand, som bæres over skuldrene og evt. er forsynet med en hætte, fx brugt som overtøj eller som beskyttelse mod regn. < skrive Redelighed] få de nødvendige papirer udfærdiget, få papir på forholdet. |
| 70 | < forhaanede] jf. 1. Petersbrev 4,14: »Dersom I forhaanes for Christi Navns Skyld, ere I salige, thi Herlighedens og Guds Aand hviler paa Eder; hos Hine bespottes den vel, men hos Eder herliggjøres den.« < tog (...) forfængeligt] misbrugte; jf. 2. Mosebog 20,7: »Du skal ikke tage Herren din Guds Navn forfængeligen.«. < oppebie] vente på, afvente. < Kirkestævnet] møde mellem sognets mænd ved kirken efter kirketid; her blev forordninger o.l. oplæst. |
| 73 | < tarvelige] simple. |
| 79 | < Luther] Martin Luther (1483-1546), tysk teolog og reformator. < Melanchton] Philipp Melanchthon (1497-1560), tysk filolog og teolog; Martin Luthers ven og nærmeste medarbejder. < Konsol] mindre møbel, fx smalt bord, placeret op ad væg; også: væghylde. < Daguerreotypi-Billede] fotografi, fremstillet efter den tidligste metode, der blev færdigudviklet i 1837 af franskmanden L.J.M. Daguerre (1787-1851) og især blev brugt ved portrætfotografering i 1840’erne og 1850’erne. |
| 80 | < Generalkonsulinden] hustruen til en generalkonsul. < Generalkonsul(ens)] egl. embedsmand udsendt af et udenrigsministerium til varetagelse af statsborgeres interesser i et fremmed land. Her snarere brugt om en honorær konsul, dvs. en privatperson, der bærer titlen og gratis eller mod beskedent vederlag påtager sig konsulære opgaver. < Mil] ca. 7,5 km. < Sognevej] mindre vej på landet, forvaltet af en sognekommune. |
| 84 | < Plovspand] forspand til en plov. |
| 85 | < Troldfolk] Den digteriske interesse for folkloristiske figurer og for at bruge dem i forbindelse med moderne psykologiske fænomener, irrationelle virkninger, traumer, affekter, instinkter mv. var udbredt i årene omkring 1890, jf. fx Holger Drachmann (1846-1908): Troldtøj, 1889-90, og Jonas Lie (1833-1908): Trold I-II, 1891-92. |
| 86 | < Vaarbrydningen] det frembrydende forår. < opstemmet] blokeret for det frie løb af noget, fx strømmende væske eller luft. |
| 87 | < opkrammet] bøjet (om en hatteskygge). < Agraf] smykkeagtigt spænde. |
| 88 | < Stenvaser] veje eller stier belagt med skærver (små sten). En vase er en vej, der fører over et sumpet eller fugtigt område. |
| 89 | < forjættede Land] jf. 1. Mosebog 12,7; 5. Mosebog 26,3; 5. Mosebog 34,4 og Hebræerbrevet 11,9; jf. også titlen på trilogiens andet bind og på den senere etbindsudgave. < priser Sommer] lader som om det er sommer ved at gå sommerligt klædt. |
| 90 | < de allernyeste Profeter] Der tænkes vel især på Georg Brandes (1842-1927). |
| 92 | < Slægt] generation. < Overkultur(s)] forfinet kulturel udvikling, overdreven dannelse. |
| 93 | < retteligt] rigtigt, på rette måde. |
| 94 | < drage mine Sko af (...) Helligdom] jf. 2. Mosebog 3,5. |
| 95 | < Grøftegraver] tidligere brugt om person, der kun kan udføre arbejde, som ikke kræver forstand eller talent. < Florentiner-Hat] lys stråhat med stor svungen skygge. |
| 99 | < Chopins Præludier] Frédéric Chopin (1810-49), polsk-fransk komponist og pianist. Hans 24 præludier, opus 28, som er korte klaverstykker i alle tonearter, blev oprindelig udgivet i 1839. |
| 100 | < Middagsmaaltidet] I ældre tid spiste man på landet aftensmad kl. 16 eller 17; det forekom vistnok også i borgerlige hjem på romanens fortalte tid. |
| 102 | < højere Pigeinstitut] Før Natalie Zahles Skole blev oprettet i 1857, lagde 1800-tallets højere pigeskoler almindeligvis hovedvægt på undervisningen i sprog, religion og håndarbejde; de såkaldt ‘videnskabelige’ fag (geografi, historie, naturvidenskab) spillede en mindre rolle end i de tilsvarende drengeskoler. Med Zahles Skole som forbillede kom pigeundervisningen i niveau med (og overgik i nogle tilfælde) drengenes, men ikke i alle skoler. Kvaliteten svingede desuden fra skole til skole. Der kan altså ikke siges noget præcist om Ragnhilds skolekundskaber. Først i 1875 fik piger adgang til studentereksamen og til universitetet. < Roman-Læsning] refererer nok især til Henrik Scharlings (1836-1920) populære roman Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard, 1862. Romanen blev senere dramatiseret af skuespilleren Elith Reumert (1855-1934) som vaudevillekomedien Nøddebo Præstegaard, opført første gang på Folketeatret i 1888. Det er også muligt, at der kan hentydes til ‘engelske romaner’, jf. kapitlets begyndelse (s. 99). < huldeste] mest hengivne, mest trofaste; yndigste, skønneste. |
| 103 | < to fodrejsende Studenter (...) hendes Haand] fri version af handlingen i Jens Christian Hostrups (1818-92) studenterkomedie Eventyr paa Fodreisen, 1848, som dog ikke foregår i en præstegård. < bellmanske Sange] viser af den svenske forfatter og komponist Carl Michaël Bellman (1740-95). Hans hovedværk var samlingen Fredmans epistlar, der udkom i 1790, og året efter fulgte Fredmans sångar. |
| 105 | < klappede (...) sammen] gjorde til et par, lod blive gift, ordnede et ægteskab mellem. |
| 106 | < hans Navn Emanuel] Navnets hebraiske betydning er ‘Gud med os’. Det bruges som betegnelse for Jesus; jf. Esajas’ Bog 7,14: »Derfor skal Herren selv give Eder et Tegn: see, Jomfruen bliver frugtsommelig og føder en Søn, og hun kalder hans Navn Immanuel.«. |
| 107 | < Udmarker] områder, der i landsbyfællesskabernes tid lå udyrket hen et stykke fra landsbyen. |
| 109 | < Solfaldstid] solnedgangstid. < histovre] derovre, ovre på den anden side. |
| 110 | < Smug] snæver passage mellem huse; smøge. < Forsamlingssal] forsamlingshus. < Halvgaard] bondegård med halvt så stort jordtilliggende som en almindelig gård. < berette] forberede til døden ved skriftemål (i den protestantiske kirke: præstens bekendelse af synder på menighedens vegne) og nadver. Herved tildeles den døende syndsforladelse. |
| 111 | < Handske paa den venstre Haand] Emanuel holder nok efter tidens skik den højre, frie hånd på brystet inden for frakken. |
| 112 | < Snekaster] person, der rydder sne. |
| 113 | < Velærværdighed] tiltaleform til præster. < Vaaningshus] stuehus, beboelseshus i en gård. |
| 114 | < Perpendikelslag] pendulslag. < Lejligheden] her i betydningen ‘boligen’. < Majkost] buket af majløv, dvs. nyudsprunget løv, især af bøg. < Navneduge] ‘læreklude’ til indøvelse af forskellige slags sting i forbindelse med håndarbejdsundervisningen; blev tit hængt op på væggen til pynt. |
| 115 | < Tscherning] A.F. Tscherning (1795-1874), officer og politiker, formand for Bondevennernes Selskab 1846-48, krigsminister i 1848, medlem af den grundlovgivende forsamling. < Grundtvig] N.F.S. Grundtvig (1783-1872), digter og præst; medlem af den grundlovgivende forsamling. < Monrad] D.G. Monrad (1811-87), teolog og politiker, kultusminister i 1848, en af hovedmændene bag junigrundlovens udformning og gennemførelse; biskop over Lolland-Falster 1849-1854 og igen 1871-1887. Se også [efterskriften, s. 42]. < Frederik den syvende (...) underskrive Grundloven] Der kendes adskillige litografier af Frederik 7. (konge 1848-63) i færd med at underskrive grundloven. Flere af dem dannede forlæg for olietryk, som var udbredte i både Venstrekredse og grundtvigske hjem. |
| 116 | < krumbugtede] slyngede. < hvidsokket] med hvide fødder. |
| 117 | < entre] klatre, kravle. |
| 119 | < Ordsproget (...) ligne sit Arbejde] Talemåden ‘man skal ligne sit arbejde’ betyder, at man skal indrette sig (fx i beklædning) efter sit arbejde, undertiden brugt som undskyldning for upassende eller snavset udseende. < Søgn eller Hellig] hverdag eller helligdag. < justement] netop. < Nybær-Kvier] (dial.) unge køer, der lige har født, kælvet. < isnet Yver] (dial.) yverbetændelse. |
| 120 | < et bitte Jav] (dial., Jav, dvs. jag) et kort besøg. < Egedet] (dial.) om sted, hvor der før har vokset egeskov. < bød (...) Sæde] bad sætte sig. |
| 121 | < støtte] rolige, faste. < i Tunger] i aflang eller tilspidset form, som minder om tunger. |
| 122 | < sindige] rolige. < foroverludende] foroverbøjet. |
| 123 | < svulne] opsvulmede, hævede. < forestillede] præsenterede. < havde (...) behov] havde brug for. |
| 124 | < dumpe Harme] uforløste vrede. |
| 126 | < et slemme] (dial.) et slemt (menneske). < røge] ryge, brænde. < ikke (...) som Provsterne prædiker] en variation af talemåden »Det går ikke så galt, som præsten præker«. < kanske] måske. < lægge Dølgsmaal paa] lægge skjul på. < mellem Væg og Dør] i stuen, fortroligt. Pontoppidan brugte gerne egne nydannede talemåder, se flere eksempler i Peter Skautrup: Det danske sprogs historie, bd. 4, 1968, s. 217. |
| 127 | < en Besøgelse] et besøg. < saavist] sandelig, bestemt. < tager forkert af] tager fejl af, misforstår. < immerda] (dial.) altid. < jævnt ud] ligefremt, naturligt, simpelt. |
| 128 | < justement] netop, akkurat. < Selvtillidsfuldhed] selvtillid. < som en Kat gennem en Skorsten] ukendt som talemåde, måske Pontoppidans egen nydannelse. |
| 129 | < forløst] befriet. < Folkevenner] grundtvigianere. |
| 131 | < vel betænkte] velovervejede. < kender (...) paa vores elleve Fingre] kender meget grundigt; forstærkelse af udtrykket ‘kunne (eller her kende) noget på fingrene’, kunne noget perfekt eller udenad, være virkelig god til noget. < Katekismus] Der sigtes formodentlig til Luthers Catechismus med en kort Forklaring. En Lærebog for den uconfirmerede Ungdom ved biskop C.F. Balslev (1805-95). Den udkom første gang i 1849 og blev brugt i skolerne som lærebog i den kristne børnelærdom. Indtil da havde man foretrukket biskop N.C. Balles (1744-1816) Lærebog i den evangelisk-christelige Religion, indrettet til Brug i de danske Skoler, 1791 og senere. |
| 132 | < kuns] kun. < maadelig] dårlig, middelmådig. < muligt] muligvis. |
| 133 | < immer] dog, trods alt. < Dagen op og Dagen ned] dag ud og dag ind. < slemme] slemt. |
| 134 | < gudeligt] religiøst, fromt. < Folkelæsninger] værker beregnet på folkelig læsning. 1866-1941 udkom serien Folkelæsning, udgivet af Udvalget for Folkeoplysnings Fremme. |
| 135 | < ihvorvel] selv om, skønt. < Vennemøder] ‘Ven’ er i den grundtvigianske sprogbrug en tilhænger af bevægelsen; se [indledningen, s. 51] < Sandinge] Der hentydes til det grundtvigske vennesamfund i Pontoppidans roman Sandinge Menighed, 1883. < spurgtes] rygtedes, blev kendt. |
| 137 | < Vistnok] ganske vist. |
| 138 | < Kloster] her om stiftelse for enlige damer af fornem herkomst (oprindelig kun adelige). |
| 139 | < tarvelige] simple, enkle. < Kæmper] krigere. < for Sandhed og Ret] Udtrykket forekommer i N.F.S. Grundtvigs (1783-1872) sang »Langt høiere Bjerge« (først trykt i Rasmus Nyerup (udg.): Sange til den 10de April 1820, s. 3-5), hvor strofe 4 ender: »Og brænder kun Hjertet for Sandhed og Ret, / Skal Tiden nok vise: vi tænkde [sic] ei slet!«. »Rätt och sanning« er desuden kong Oscar 1. af Sverige-Norges (1799-1859) valgsprog; kendt i Danmark fra Christian Richardts (1831-92) festsang »For Sverrig og Norge« (»En Skaal for det blinkende Søernes Baand«), 1860, slutningen af 1. strofe: »Svensken er os god, / med ham vi blanded Blod; / Sverrig har vi kjært, /thi længe har vi lært: / For ‘sanning og rätt’ / bliver Armen ikke træt, / og Hjertet har Brodersind mod Danmark.« (citeret efter Samlede Digte, 1. del, 1895, s. 5). |
| 140 | < Kjole] her om selskabsdragt til mænd, kjole og hvidt. |
| 141 | < Hjælpelærer] lærer, der ansættes for længere tid til aflastning af den fastansatte lærer fx på grund af dennes sygdom eller alderdomssvaghed. < Hagesæk] dobbelthage. |
| 144 | < Livkjole] her om selskabsdragt til mænd, kjole og hvidt. < døbt (...) med Vand] jf. Johannesevangeliet 1,26. < pibet] med piber (små rør) dannet af stoffet, som stives. |
| 147 | < et af Salomos Ordsprog] måske Ordsprogenes Bog 18,24: »En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.«. |
| 148 | < strøjfet] dvs. strejfet. < Plumbudding (...) flammende] Buddingen serveres flamberet i cognac eller rom. < hede Vine] hedvine, fx sherry. |
| 151 | < tarvelige] simple, enkle. < Kultursamfundets Vederstyggelighed] måske allusion til Daniels Bog 11,31. |
| 152 | < Wagner] Richard Wagner (1813-83), tysk komponist. < Beethoven] Ludwig van Beethoven (1770-1827), tysk komponist. |
| 158 | < fra Arilds Tid] siden de ældste tider. < Agre] marker. < den engelske Krig] I 1801 tvang englænderne efter slaget på Reden Danmark til at opgive sin hidtidige neutralitetspolitik. Fra 1807 blev Danmark inddraget direkte i Napoleonskrigene på fransk side og kom derved i krig med England indtil 1814. < Svirelag] drikkelag. < Kaper] bevæbnet privatejet skib, som i krigstid var bemyndiget til at tilbageholde fjendtlige handelsskibe og evt. beslaglægge lasten. |
| 159 | < drev for smaa Sejl] sejlede med få sejl oppe eller med rebede sejl, således at sejlenes areal bliver mindre. < Prise] skib eller skibslast, der erobres under en søkrig. < Flintebøsse] forladegevær med flintelås, almindelig ca. 1650-1860. < Engelskmanden] englænderen, dvs. det engelske kaperskib. < Rorgænger] person, som står ved roret på et skib. < ilsomt] hurtigt. |
| 160 | < benaadet] udmærket. < Kommandør] her formodentlig om officersgrad i søværnet; også om en høj rang i Dannebrogordenen. < Gyldenstykkes-Hue] hue af stof, gerne silke, gennemvævet med guldtråd. |
| 162 | < tarvelig] simpel, enkel. < Hvergarnskjole] kjole af (hjemmevævet) stof af hørgarn eller bomuld med islæt af uld. < Besætning] pynt syet på tøj. < sluttede] kompakte, tætsluttede (om legemsbygning). |
| 163 | < »Vennemøde« inde i København (...) Grundtvig havde talt – for sidste Gang] Der tænkes formodentlig på vennemødet i 1871 afholdt på teatret Casino, hvor Grundtvig talte. Dette vennemøde foregik i maj måned (i pinseugen) i stedet for i september, som ellers var almindeligt. Mødet faldt sammen med Grundtvigs 60-års jubilæum for hans indvielse til præst. At han her skulle have talt »for sidste Gang«, giver dårlig mening. I september samme år var han aktiv på det 4. nordiske kirkemøde og talte også på sin 88-års fødselsdag den 8. september 1871, desuden senere på året den 2. november ved åbningen af vinterskolen på Marielyst højskole. Han prædikede også i Vartov, sidste gang den 1. september 1872, dagen før han døde. < Egenheder] særegenheder, ejendommelige træk. |
| 166 | < Frem, Bondemand, frem!] omkvæd til Christian Hostrups (1818-92) sang »Hel tungt han efter sig Foden drog«, 1866; også højskolemanden og bondevennen Lars Bjørnbaks (1824-78) slagord og titlen på en pjece af ham (1860, først bragt som artikelserie 1854-56 i Nørrejyske Tidende). I sin radikalitet nærmede Lars Bjørnbak sig en tid socialismen. < vos] (dial.) os. < uden Maade] umådeholdent, ubehersket. |
| 167 | < frittende] udfrittende, nysgerrige. < Pige] tjenestepige. |
| 168 | < vistnok] ganske vist. |
| 169 | < Skæl (...) Øjne] jf. Apostlenes Gerninger 9,18: »Og strax faldt det fra hans [Saulus’] Øine ligesom Skæl, og han blev seende i det samme, og stod op og blev døbt.« (NT-1819). |
| 170 | < kaste Broen af bag sig] bryde forbindelsen, så man ikke kan vende tilbage. |
| 172 | < Babelstaarn] 1. Mosebog 11,2-9. < uglede sig ud] pyntede, majede sig ud. |
| 174 | < det store Bud om Kærligheden til Næsten] Matthæusevangeliet 22,39. |
| 176 | < de ti Bud] 2. Mosebog 20,1-17. < Mose Tavler] 2. Mosebog 24,12 og 31,18. < Toiletter] påklædning. |
| 177 | < Seminarisme] om et særligt præg af halvdannelse og en hang til at belære sine omgivelser, som tillægges seminarister. |
| 178 | < fordrer] kræver. |
| 179 | < fordrer] kræver. < fordrer] kræver. < Knebelsbart] overskæg. |
| 180 | < Skumpelskud] ringeagtet eller udstødt person. |
| 181 | < Lys, der fører ud af alt Mørke] allusion til Johannnesevangeliet 1,4-5; 8,12; 12,46. |
| 182 | < at sige] det vil sige. |
| 183 | < den nye Skoleordning] På romanens tid (omkring 1878) og i tiden omkring dens tilblivelse blev der ikke udstedt love, der angik landsbyskolen, men der blev i perioden 1872-85 fremsat adskillige lovforslag om skolevæsenet. < det nye Salmebogstillæg] tillægget fra 1873 til Roskilde Konvents Salmebog, 1855. < Fordømmelseslæren] læren om evig fordømmelse. < Fredssagen] Den såkaldte Freds- og Frihedsligue holdt sin første kongres i Genève 1867. Samme år dannedes en fredsforening i Paris. Efterhånden kom lignende foreninger i de fleste andre europæiske lande, 1882 i Danmark, hvor Venstrepolitikeren Fredrik Bajer (1837-1922) stiftede Dansk Fredsforening. < Alderdomsforsørgelsen] Først i 1891 vedtog man en fattiglov, hvorefter der på visse betingelser skulle ydes fattige over 60 år offentlig understøttelse uden fattighjælps virkninger. Fra 1867 indgik ‘fattigkassen’ til understøttelse af fattige i kommunens fælleskasse. 1856-1907 eksisterede ‘den fri fattigkasse’ eller ‘de fattiges kasse’, som betegnede en offentlig understøttelseskasse, hvis bistand ikke regnedes for fattighjælp, dvs. at modtagerne ikke mistede deres valgret. |
| 184 | < tykkes] synes, mener. < Snekasterne] snerydderne. |
| 185 | < vos] (dial.) os. < noksagt] bruges ved udeladelse af et ubehageligt ord (stilistisk kaldet for en aposiopese). I dette tilfælde sigtes der til provst Tønnesen. |
| 186 | < Alt staar i Gud Faders Haand] salme fra 1856 af N.F.S. Grundtvig, Den Danske Salmebog, nr. 375 (»Alt står i Guds faderhånd«). |
| 188 | < kanske] måske. < vos] (dial.) os. < van] (dial.) normalt, sædvanligvis. |
| 189 | < skøtte] tage vare på, passe. < Gammel-Erik] her et øgenavn, ellers et folkeligt navn for djævelen. < ilsomt] hurtigt. < Piger og Karle] tjenestepiger og -karle. |
| 190 | < Hostelyd] lyd, dvs. lyde (ældre flertalsform af lyd). < ringede (...) Solen ned] egl. om ringning med kirkeklokker ved solnedgang. |
| 191 | < Skovfogedens] her nok om den stedlige skovbetjent, opsynsmand; i 3. udgave ændret til »Hegnsmand(ens)«, dvs. skovbetjent, der fører tilsyn med hegnet omkring en skov. < skotske] her nok i betydningen ‘skotskternede’ (jf. på s. 194 »brogede Baand«). < Hvergarnskjole] kjole af (hjemmevævet) stof af hørgarn eller bomuld med islæt af uld. |
| 193 | < Pant] tegn, bevis. < Pasgang] gangart hos et firbenet dyr, hvor det samtidig fører samme sides forben og bagben frem; her i overført betydning om langsom gang. |
| 196 | < Kirkehætter] En hue kaldtes i Nordvestsjælland ofte ‘hætte’. Betegnelsen ‘kirkehætte’ er ikke kendt, heller ikke i dialekt, og kan være Pontoppidans egen. I kirken skulle kvindernes hår være skjult; hertil havde man på egnen almindeligvis brugt guldbroderede ‘nakker’. Fra midt i 1800-tallet blev folkedragten afløst af bydragt. Store vatterede kyser brugtes i folkedragternes yngste tid og senere; se illustration i J.S. Møller: Folkedragter i Nordvestsjælland, 1926, s. 163. < Gyldenstykkes Huer] huer af stof, gerne silke, gennemvævet med guldtråd. |
| 197 | < Nu trækker Bonden (...) og fører dig ind til Gud Fader] Aftensangen skyldes Pontoppidan selv. < Hors] hest. < I Vesterleden en Borg saa rød (...) bag gyldne Banker] allusion til B.S. Ingemanns (1789-1862) aftensang »Der staar et Slot i Vesterled« (Syv Aftensange, 1838). < hvi] hvorfor. < fjæle] skjule. < oplader] lukker op. |
| 199 | < Og det var den aarle (...) Det er tungt at skilles] Folkevisepasticher var yndede på højskolerne. < Svalen] svalegangen. |
| 200 | < Almueskolen] den officielle betegnelse i 1806-99 for den kommunale børneskole på landet i Danmark. Almueskolen blev afløst af folkeskolen. |
| 201 | < »langt« Øl] øl spædet op med vand. |
| 202 | < Kaas] kurs. < to Lakajer bag paa] En karet havde et trinbræt eller sæde bagpå til lakajer (tjenere). Det samme må her være tilfældet med kalechevognen. |
| 203 | < Og Ræven rask (...) og andre Haandværkere] Legen beskrives på samme måde i S. Tvermose Thyregod og O. Thyregod: Børnenes Leg. Gamle danske Sanglege, 1907, nr. 30. |
| 204 | < Prokuratoren] sagføreren. < Mælk og Honning] 2. Mosebog 3,8. |
| 206 | < Discipel ved sin Mesters Fødder] jf. fx Lukasevangeliet 10,39. |
| 207 | < tarvelig] simpel. < sydostlige] sydøstlige. < højtragende] som rager højt op. |
| 213 | < paaskyndede sin Gang] gik hurtigere. < magtstjaalen] gjort svag, overvældet. |
| 214 | < er jo ikke Dem selv mægtig] har jo ikke magt over Dem selv, er ude af Dem selv. |
| 220 | < Deres Højærværdighed] tiltaleform for den højere og højeste gejstlighed; præster tiltaltes ‘Deres Velærværdighed’. |
| 221 | < Pigen] tjenestepigen; her muligvis blot i betydningen ‘ung, ugift kvinde’. < optugter] opdrager. < Troldene skal tæmmes] Dette er ikke en direkte allusion til Trold kan tæmmes, den danske gengivelse af titlen på William Shakespeares (1564-1616) komedie The Taming of the Shrew, 1592. Denne danske titel bruges nemlig først på Dagmarteatret i 1893 i en bearbejdelse af Edvard Lembckes oversættelse, altså efter førsteudgaven af Muld. Selve udtrykket kendes dog fra tidligere, bl.a. forekommer det 1. maj 1890 i det danske vittighedsblad Punch. Se også Paul V. Rubow: Trold kan tæmmes (The Taming of a Shrew), 1957, s. 3. < fornemmelig] især. |
| 225 | < komme Dem dyrt til at staa] komme Dem til skade. < uefterrettelig] her: upålidelig. |
| 226 | < Frakke] her vel om diplomatfrakke (ikke overtøj). < kun maadeligt] i ringe grad. |
| 229 | < forvaagede] trætte, udmattede. |
| 231 | < Sværmer] (idealistisk) fantast. < vilde Veje] afveje, vildveje. |
| 232 | < Børn og Bønder] Der sigtes til talemåden ‘Det kan du bilde bønder ind’, der også (oprindelig) kendes i formen ‘Det kan du bilde børn ind’. |
| 233 | < har at vælge] skal vælge, er nødt til at vælge. < ret] rigtigt, for alvor, virkelig. |
| 234 | < svinebinde] fastholde i en ubehagelig situation. < De gamle Træer falder ikke for første Hug [De gamle Træer falde]] »Træet falder ej for første hug«, jf. Danmarks gamle Ordsprog, bd. 7:2, nr. 13263. |
| 235 | < Pragtværker] her om fornemt udstyrede bøger. |
| 238 | < Ligheds-Raptussen fra otteogfyrre] 1848 var et år præget af revolutionære bevægelser i flere europæiske lande efter Februarrevolutionen i Paris. I Danmark førte disse strømninger til en fri forfatning, junigrundloven 1849, og enevældens afskaffelse. |
| 244 | < Vennemøder] møder mellem tilhængere af den grundtvigske bevægelse. |
| 246 | < Rækken] tallerkenrækken. |
| 247 | < Hvad er her til Torvs] Hvad snakker I om? |
| 249 | < se (...) ilde til det] se skævt til det, være uvenligt stemt over for det. < kanske] måske. < lave alt dette herre] arrangere, bringe alt det her i stand. |
| 250 | < hæge dig] gøre dig i stand, klæde dig pænt på. < givet] fodret. < Lu] luv. < Endda] tilmed. < Vadsketøj paa Bleg] Linned blev efter vask lagt ud i solen til blegning. < gøre (...) Regning paa] regne med. < Husmandskone] De fattigste husmænd måtte tage fast tyendearbejde på gårdene. Det var almindeligt at tilkalde konerne til hushjælp ved særlige lejligheder. < frittede] udfrittede, udspurgte. < Saltekælderen] kælderen på en gård, hvor kød blev nedsaltet og opbevaret i saltbaljer. |
| 252 | < herefterdags] herefter, for fremtiden. < for den Sags Skyld] hvad det angår. |
| 254 | < Frøken] her om finere, ugift kvinde, uden for bondestanden. < gævt] passende. < god Ven] (især dial.) kæreste. |
| 255 | < benauet] benovet, forlegen. |
| 256 | < underligt] forunderligt. < skamsete] set på med ringeagt. |
| 257 | < Distriktslæge] embedslæge på landet. Titlen blev afskaffet i 1915, men embedsfunktionen videreførtes som kredslæger (og amtslæger). < Kre’turet] kreaturet, kvæget. |
| 258 | < Tarvelighed] simpelhed. |
| 259 | < Ilden æder den paa en eneste Nat] ikke identificeret som talemåde, skyldes måske Pontoppidan. |
| 260 | < Vaaningshus] stuehus, beboelseshus i en gård. < Aarsføl] etårigt føl. < Grimeskaft(erne)] reb eller kæde, der er forbundet med grimen, og som hesten bindes med. < Hakkelsekniven] kniv i en hakkelsemaskine (med roterende knive til at skære hakkelse med). < Rensemaskinen] maskine til rensning af korn. |
| 261 | < Kyd] (dial.) kød. < Skraa] korn eller andre foderstoffer, der er groftmalet. < Rapskager] foderkager af rapsfrø (biprodukt ved fremstilling af rapsolie). |
| 262 | < Kraft- og Staldfodring] Kraftfoder er foder, der indeholder megen næring, fx korn, oliekager og klid. Staldfoder gives til kreaturer i stalden, specielt om blanding af blandsæd og bælgsæd. < Miskendelse] mangel på anerkendelse. |
| 263 | < Havrebod(en)] stillads, hvorpå havren sættes i stak. < Hestegang] konstruktion, som overførte hestens kraft til en arbejdsmaskine, fx tærskeværk, idet hesten blev spændt til en bom og gik rundt i en cirkel. < Husmandskonen] De fattigste husmænd måtte tage fast tyendearbejde på gårdene. Det var almindeligt at tilkalde konerne til hushjælp ved særlige lejligheder. |
| 264 | < Fjerding] her: dumrian. < itte] (dial.) ikke. < tarvelige] simple. |
| 266 | < nedslaa i en Drittel] anbringe i en tønde. < Salen] her om stadsestuen, den fine stue. < Hængklæder] kunstfærdigt broderede linnedstykker, der blev hængt op især som sengeomhæng; en håndarbejdstradition fra ‘Heden’ mellem Roskilde og Køge. < Hedebosting] en særlig hvidsyning eller hvidsøm; håndarbejdstradition fra ‘Heden’, et område mellem København, Roskilde og Køge. < Aaringers] års. < Gyldenstykkes] af stof, gerne silke, gennemvævet med guldtråd. |
| 267 | < hovedsageligste] væsentligste, vigtigste. < Fæsteejendom paa tre Mænds Levetider] Efter landboreformerne i slutningen af 1700-tallet blev fæstegårdene konverteret til langfristede lån for bønderne. < lægge til bedste] spare op. < fik Tanker til] blev forelsket i, havde planer om ægteskab med. < Fattigkassen] pengekasse beregnet på understøttelse af fattige. Fra 1867 indgik fattigkassen i kommunens fælleskasse. 1856-1907 eksisterede ‘den fri fattigkasse’ el. ‘de fattiges kasse’, som byggede på private bidrag (fx kirkebøssen), og hvis bistand ikke regnedes for fattighjælp, dvs. at modtagerne ikke mistede deres valgret. < allehaande] alskens, mange slags. |
| 268 | < fæste Bo] stifte et hjem (om ægtefolk). |
| 269 | < »Salen«] her om stadsestuen, den fine stue. < Husmandskonen] De fattigste husmænd måtte tage fast tyendearbejde på gårdene. Det var almindeligt at tilkalde konerne til hushjælp ved særlige lejligheder. < Skumlerier] udtryk for kritik, oftest skjult, tavst eller lavmælt. |
| 271 | < højlig] i høj grad. |
| [275] | < Butiksdrengen] ung mand ansat som handelslærling. < Brændevinsankeret] beholderen til brændevin. |
| 276 | < overse] overskue, have overblik over. < Ildsvaade] brand. |
| 277 | < skuffe] bedrage, føre bag lyset. |
| 278 | < Speceri] krydderi. < en gros & en detail] (fr.) handel i større og mindre partier. < Afviklingsvilkaar] betingelser ved gennemførelsen af en handel, fx muligheden for kredit. < Forbrugsforening] det samme som ‘brugsforening’. Den første danske brugsforening blev oprettet i Thisted i 1866, hvilket kan regnes for begyndelsen på den danske andelsbevægelse, der også kom til at omfatte mejerier, slagterier mv.; det første andelsmejeri blev stiftet i 1882. |
| 279 | < Folkeoplysning] oplysning af den bredere befolkning, fx i form af undervisning på højskoler. < Boelsmænd] landmænd, der ejer landbrug, som er større end et husmandsbrug (dvs. ikke under 1 tønde hartkorn), men mindre end en gård. < Overdrevet] yderdistrikt omkring by, i landsbyfællesskabernes tid hovedsagelig beregnet til græsning. |
| 280 | < Prokurator] sagfører. < Sjælesørger] præst. < Udskudsting] sekundavarer, varer af dårlig kvalitet. |
| 282 | < Andelsforetagender] ud over brugsforeninger fx andelsbaserede mejerier, slagterier o.l. < Liberikusk] kusk klædt i uniform, liberi (livré). < Bukken] kuskesædet på en hestevogn. |
| 283 | < Kyndby] I modsætning til romanens øvrige stednavne er Kyndby en faktisk lokalitet, beliggende i Hornsherred, men dette bør næppe tillægges nogen betydning, se [indledningen, s. 41]. < Rigsdagen (...) Bønder!] I 1870’erne var bønder repræsenteret i begge Rigsdagens kamre, stærkest i Folketinget, i mindre grad i Landstinget. < Frem, Bondemand, frem] omkvæd til Christian Hostrups (1818-92) sang »Hel tungt han efter sig Foden drog«, 1866; også højskolemanden og bondevennen Lars Bjørnbaks (1824-78) slagord og titlen på en pjece af ham (1860, først bragt som artikelserie 1854-56 i Nørrejyske Tidende). I sin radikalitet nærmede Lars Bjørnbak sig en tid socialismen. < Avertissement] annonce, bekendtgørelse. < Adresseavisen] dansk avis, der udkom 1759-1909 under forskellige officielle titler (i 1855-1905 Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger). Adresseavisen bragte annoncer og i perioder også nyhedsstof. Fra 1888 forsøgte man at lancere bladet som dagblad. |
| 284 | < Spølkumme] stor flad kop, sædvanligvis uden hank og underkop. < Firskillingslys] et lys til en værdi af fire skilling. < til den store Ædemedaille] hentydning til udtrykket ‘til den store guldmedalje’. |
| 285 | < Udæskning] udfordring, provokation. |
| 286 | < rørlige Ejendom] løsøre, flytbare ejendele. < Sirtses Kjole] kjole af kattun, tæt vævet bomuldsstof, ofte med trykt mønster. |
| 287 | < Mellemskraa] skrå af mellemtykkelse (mellem smal- og skipperskrå). < Kniberi] nærighed. |
| 289 | < Mælkestue] større mælkekammer på gård. < Stillingens] her i militær betydning (om troppers opstilling, formation). < rettest] på den rigtigste eller bedste måde. |
| 290 | < Menighedsraad] egentlige folkevalgte menighedsråd blev først indført ved lov i 1903. Se i øvrigt [indledningen, s. 45]. |
| 291 | < bringe (...) i Harnisk] ophidse, gøre vred. < der staar (...) skrevet] fx Matthæusevangeliet 4,4. |
| 292 | < lukkede Stol] kirkestol, der danner et lille aflukke. |
| 293 | < saa stive som Støtter] allusion til H.A. Brorsons (1694-1764) salme »Den yndigste Rose er funden«, 1732: »Forhærdede tidsel-gemytter, / så stive som torne og støtter« (nr. 154 i Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt (Roskilde Konvents Salmebog), her citeret efter Den Danske Salmebog, nr. 122 (strofe 5). < Stol] kirkestol med plads til flere personer. |
| 296 | < Vederlag] Tiende var en skat (oprindelig 1/10 af årets afgrøde, senere en fast pengesum), som var pålagt den jordejende lokalbefolkning, og hvoraf præsten fik 1/3. Ordningen afvikledes fra begyndelsen af 1900-tallet. < Landvæsen] dyrkning af afgrøder samt avl og opdræt af husdyr. |
| 297 | < Egede] (dial.) om sted, hvor der før har vokset egeskov. < tilfals] til salg. < Boelssted] landbrug, som er større end et husmandsbrug (dvs. ikke under 1 tønde hartkorn), men mindre end en gård. < affældige] forfaldne, i dårlig stand. |
| 298 | < pløje i Bondekofte] hentydning til den russiske forfatter og godsejer Lev Tolstoj (1828-1910), se [indledningen s. 44]. |
| 299 | < kirtelblege] blege, som om de led af kirtelsyge eller skrofulose, en tuberkuløs sygdom i lymfekirtlerne. < Vænge] afgrænset jordstykke, fx en mark eller en eng, der hører til en gård eller et hus. |
| 300 | < faret] født smågrise. |
| 303 | < Læderkapper] En kappe er den bageste del af en sko omkring hælen. < Skraa] groftmalet foderstof af fx sojabønner eller solsikkefrø. < Goldkøer] køer, der enten ikke kan få kalve eller på grund af forestående kælvning ikke giver mælk. < Gift] portion (om foder). < Stænget] lag af løse stænger, der er lagt hen over en stald e.l., og som danner en slags loft til opbevaring af hø, halm mv. |
| 304 | < Ring] et spil, hvor træringe ved hjælp af stokke kastes og gribes af deltagerne. < slibrige (...) Romaner] Der hentydes nok til romaner af franske realistiske forfattere som Gustave Flaubert, Émile Zola, Guy de Maupassant og oversættelser heraf, samt danske romaner i tilslutning til dem; et eksempel er måske Herman Bang: Haabløse Slægter, 1880. < Badested] sted, som på grund af sine sundhedskilder blev besøgt som kursted, fx Karlsbad i Böhmen. < frugtbargøre Jorden] Esajas’ Bog 55,10. < Ørkener vilde blive opdyrkede] Esajas’ Bog 32,15. |
| 306 | < betyde] tilkendegive, gøre det klart for. < uophjælpeligt] uhjælpeligt, håbløst. |
| 308 | < Naar Muhamed (...) staar der skrevet] en omvending af talemåden ‘Når bjerget ikke kommer til Muhamed, må Muhamed komme til bjerget’. Talemåden skyldes måske en sammenblanding af en orientalsk fortælling, en beretning af Marco Polo samt 1 Kor 13,2 (se udførligere i Bevingede Ord ved T. Vogel-Jørgensen, 6. udg., 1990, s. 59). < forliebt] forelsket. < fæstet dig en Brud] blevet forlovet. |
| 309 | < Kærlighed fra Gud] salme fra 1854 af J.N.L. Schjørring (1825-1900), Den Danske Salmebog, nr. 494. |
| 311 | < Povl] Der sigtes formodentlig til Povl Hansen (1856-1934), elev på Vallekilde Højskole 1877-78, lærer sammesteds fra 1881, fra 1893 skolens forstander. < Ernst] Ernst Trier (1837-1893), forstander for Vallekilde Højskole, som han stiftede 1865. < talte historisk] Ernst Trier og Povl Hansen var kendt for deres historiske foredrag. |
| 312 | < Nyt dansk Samfund(s)] Der stiftedes ingen organisation af det navn efter den grundtvigske forening Danske Samfund af 1839. Først i 1898 blev grundtvigianernes Kirkeligt Samfund stiftet. < Adolf Evaldsen (...) Tyge Jakobsen] ikke identificerede; formentlig fiktive personer, måske med mindre kendte højskolefolks efternavne som forlæg. < Lene Gylling] person fra Pontoppidans roman Sandinge Menighed, 1883, hvor hun fremstilles som en højborgerlig dame, der er menighedens åndelige leder. Se også Dommens Dag, s. 8 ff. < Baldersmyten] Myten om den kristuslignende gudeskikkelse Balder og hans død var et yndet emne i grundtvigske kredse. »Baldersmyten« er i 3. udgave ændret til »Daabsordet«, formentlig for at afspejle grundtvigianernes insisteren på sakramenterne og trosbekendelsen som kirkens grundelementer. |
| 315 | < en lille, højst tarvelig Gig] tarvelig, dvs. simpel. Der sigtes til biskop D.G. Monrads (1811-87) køretøj og hans uanmeldte visitatser, der er omtalt s. 6 og 7 i J.C. Freudendal: Biskop D. G. Monrad. 200 Smaatræk, 1890, som Pontoppidan kan have læst eller hørt anekdoter fra. Jf. også Frederik Nørgaard: D. G. Monrad. Et Levnedsløb, 1918, s. 238: »Han fandt det da rigtigt engang imellem at komme uanmeldt [på visitats, for at få et indtryk af, hvordan forholdene var på en almindelig søndag]. Det kunde hænde, at han kom kørende i sit lille Enspænderkøretøj lige til Kirketid (...).« |
| 316 | < hanespattede] om fejl ved en hests bagben, som får den til, når den går, at løfte benet højt op i et ryk og med bøjede led. < højærværdige] ‘Deres Højærværdighed’ var tiltaleformen for biskopper og den højere gejstlighed. |
| 317 | < al overkommelig Vanding] al den vanding, som var mulig. |
| 318 | < bestaa for] klare sig ved, slippe godt fra. |
| 319 | < nationalliberal Minister] D.G. Monrad var konseilspræsident (statsminister) i 1863-64 og havde forud for det beklædt flere forskellige ministerposter. Han tilhørte den politiske gruppering de nationalliberale. < den afdøde Konge(s)] Frederik 7. (1808-63, konge fra 1848). < Frihedsaar] dvs. efter vedtagelsen af junigrundloven i 1849 og enevældens afskaffelse. Med den nye forfatning indførtes parlamentarismen og sikredes en række forskellige frihedsrettigheder. < »pleje van«] van, dvs. sædvanligvis. |
| 320 | < som en Slagter] Der fandtes omrejsende slagtere, som bistod bønderne med deres hjemmeslagtninger. < idelige] vedvarende, bestandige. < de to bittert kæmpende politiske Partier] Venstre og Højre. < Partiet] Venstre. |
| 321 | < Bukken] kuskesædet på en hestevogn. < Hakkelse] halm skåret i stykker til foder. < blanke] pudse, polere. < Deligencen] diligencen; lukket hestevogn til transport af mennesker og post på faste ruter (postvogn). < aflægs] forfalden, svækket af alderdom. |
| 322 | < Konsejlspræsident] titlen på den danske regeringsleder i 1855-1915, derefter kaldet ‘statsminister’. D.G. Monrad havde været konseilspræsident i 1863-64. < Besværing] klage. < Folkepartiets] Venstres. |
| 324 | < kaste Barnet bort med Badevandet] »Das Bad soll man ausgießen, das Kind behalten« tillægges Luther; jf. også J. og W. Grimm: Deutsches Wörterbuch, bd. 1, 1854, sp. 1069. |
| 326 | < idelig] bestandig. < Et, to, Højre, Venstre (...) Svensker] børneremse: »En to, Tøfler og Sko, højre, venstre, Tyskre, Svenskre« (Evald Tang Kristensen: Danske Börnerim, Remser og Lege, 1896). Om bispens synspunkt, jf. Frederik Nørgaard: D. G. Monrad. Et Levnedsløb, 1918, s. 258: »Og han [Monrad] fortæller, at en gammel nu afdød Militær, det havde kendt ham som Barn, engang sagde til ham: ‘Ved du (...) hvori en Konges Kunst bestaar? Den bestaar deri, at han siger: Højre, Venstre, Højre, Venstre. Saa gaar Landet fremad. Siger han derimod: Højre, Højre, Højre, eller: Venstre, Venstre, Venstre, saa kommer hele Landet til at hoppe paa et Ben, og det trætter i Længden’.« |
| 327 | < kulegrave] her i konkret betydning: bearbejde jord ved gravning i to spadestiks dybde ved at vende den eller flytte rundt på lagene. < Ugræsset] ukrudtet. |
| 328 | < almindelige Stemmeret] Almindelig valgret (stemmeret) betyder i dag, at alle myndige statsborgere med fast bopæl i landet kan stemme ved valg og folkeafstemninger. Efter grundloven af 1849 gjaldt der dog forskellige begrænsninger i den almindelige valgret, bl.a. var kvinder, tyende, kriminelle og modtagere af fattighjælp undtaget. Først ved grundlovsændringen i 1915 fik kvinder valgret. < Udskuds-Seminarister] Der hentydes til venstrepolitikeren Chresten Berg (1829-91), som oprindelig var lærer. Udskuds-, dvs. andenrangs. |
| 329 | < Bispens Ministerium] D.G. Monrad var konseilspræsident (statsminister) under den 2. Slesvigske Krig i 1864. < meget er skjult for de vise (...) aabenbaret for de enfoldige] allusion til Matthæusevangeliet 11,25. |
| 330 | < Folkedømme] folkestyre, demokrati. < Elsk din Næste som dig selv] Matthæusevangeliet 22,39. < Frihed, Lighed, Broderskab] Udtrykket, som skyldes C.L. de Montesquieu (1689-1755), blev den franske revolutions slagord; det blev overtaget af den socialistiske bevægelse, herunder det danske socialdemokrati. < et vist, nydannet Parti] Socialdemokratiet, stiftet 1871. < daarlig] her måske: tåbelig. |
| 331 | < Sidsttjenesten] eftermiddagsgudstjenesten (i et pastorat som her med to kirker). < anbefale sig] tage afsked. |
| 334 | < seksradede Byg] en form for byg, hvis aks består af seks lodrette rækker kerner. |
| 335 | < Udmarker] jordarealer, der lå langt borte fra gården eller landsbyen, ofte udyrket eller benyttet til græsning. |
| 337 | < mærkelig] bemærkelsesværdig. |
| 338 | < Forestillinger] henstillinger, indvendinger. |
| 340 | < Ubesindighed] ikke velovervejet, ufornuftig handling. < adsprede] sprede, splitte. |
| 342 | < Vakance] ledigt embede. < konstitueret] ansat. |
| 343 | < Kirkens] her: statskirkens. < »døde« Punkter] Horns Herred var i hele perioden 1849-1901 repræsenteret af venstrefolk i Folketinget, deriblandt (1866-73) den betydelige venstremand Balthazar Christensen. Udtrykket »døde Punkter« dækker derfor næppe et område, hvis befolkning manglede politisk bevidsthed, men betegner snarere egne, der ikke var åndeligt vakte i grundtvigsk forstand; til dem hørte vistnok Horns Herred. |
| 349 | < fik Bispen til Morbro’er] spiller nok på udtrykket ‘at have fanden til morbror’, have indflydelsesrige slægtninge eller bekendte. Variationen ‘have bispen til morbror’ optræder hos Ludvig Holberg (1684-1754) i Helteindehistorier, 1745, bd. 1, s. 364; se også Evald Tang Kristensen: Danske Ordsprog og Mundheld, 1890, s. 215. < forgangen] forleden, for nylig. < Brandhornets] Et brandhorn blev brugt til at alarmere om brand. |
| 351 | < Bønderpiger, der for Tiden var Skolens Elever] Højskolerne optog kvindelige elever i sommermånederne og mandlige om vinteren. |
| 352 | < mærkelige] bemærkelsesværdige. < Vennekredse] her om grundtvigianerne. |
| 353 | < Boelssted] landbrug, som er større end et husmandsbrug (dvs. ikke under 1 tønde hartkorn), men mindre end en gård. < Egedet] (dial.) om sted, hvor der før har vokset egeskov. < fordredes] krævedes. < konstituere] indsætte, ansætte. < Snevringen] her om en snæver eller smal passage, et sejlløb. |
| 354 | < Egnens »Folkeblad«] Venstrepressens lokale avis. |
| 355 | < Forstander (...) Statsseminarium i Søborg] om provst O.W. Tidemand (1822-97) som en mulig model for provst Tønnesen se [indledningen, s. 42]. Tidemann var sognepræst i Skuldelev og Selsø sogn og blev i 1878 udnævnt til forstander for Jonstrup Statsseminarium. < farisæiske] her vel: skinhellige. |
| 356 | < Adresse] skriftlig henvendelse. < Vakance] ubesat stilling, ledigt embede. |
| 357 | < Hs. Højærværdighed] hans højærværdighed, tiltaleform for biskopper og højere gejstlige. < Byens Avis] formentlig en Højreavis, modsat egnens ‘Folkeblad’, som har været en Venstreavis. < Demokratiets Kandidat] kandidat for Venstre. Biskop D.G. Monrad genoptog sin politiske karriere, som han ellers havde indstillet efter 1864, og lod sig i 1882 opstille for Venstre, som han repræsenterede i Folketinget indtil 1886. < Noblesse] (fr., egl. adelskab) fornemhed, finhed. |
| 358 | < seminaristisk] med et præg af halvdannelse og en hang til at belære sine omgivelser, som blev tillagt seminarister. < Toiletter] påklædning. < ørkesløse] uvirksomme. < Godtkøbsvarer] tilbudsvarer, billige varer. < Literaturen] eksempelvis forfattere som Sophus Schandorph (1836-1901) og Pontoppidan selv. < Kunstnerne] hentyder måske til malere som L.A. Ring (1854-1933), H.A. Brendekilde (1857-1942) og Hans Smidth (1839-1917). < En Skomager ved sin Læst] Titlen »En Skomager ved sin Læst« kan måske sigte til Hans Smidths værk »En Træskomager«, 1883 (og samtidig til talemåden »Skomager, bliv ved din læst!«). |
| 359 | < Rigsdagsbønderne] bønder, som er medlemmer af Rigsdagen, dvs. Landstinget eller Folketinget. < Parkettet] tilskuerpladser tæt på teaterscenen. < Fru Gylling] person fra Pontoppidans roman Sandinge Menighed, 1883, hvor hun fremstilles som en højborgerlig dame, der er menighedens åndelige leder. < Seminarister] egl. om personer, der studerer el. er uddannet på et lærerseminarium; i overført betydning om halvstuderede el. halvdannede personer med hang til at belære andre. |
| 360 | < en forhenværende Landsbylærer] Venstrepolitikeren Chresten Berg (1829-91). < Konsejlspræsident] regeringsleder, statsminister. < Knusetænder] kindtænder. |
| 361 | < Pigekammeret] mindre værelse, hvor en tjenestepige bor. < Strygespaaner(nes)] redskaber til slibning af le. < Frakke] tidligere om mandsdragt med skøder, i modsætning til ‘kjolen’ med ombøjet krave og uden ærmeopslag. |
| 363 | < Mejerede] (især dial.) leskaft med mejekroge til redning (ordning) af stråene; også om hele mejeredskabet. < Bed] en tredjedel dagsarbejde (især om markarbejde). < Laud] (forkortelse af lat. laudabilis) ‘rosværdig’, førstekarakter ved universitetseksamen. < Attestats] embedseksamen, især den teologiske. |
| 364 | < Brandhornets] Et brandhorn blev brugt til at alarmere om brand. < Vadmelsklokke] Vadmel er groft, gråligt klæde; en klokke er et underskørt. < Sprøjten] brandslukningsudstyr; også om den hestetrukne vogn, hvorpå apparatet er monteret. |
| 366 | < Tærskemaskine] Fra begyndelsen af 1860’erne anskaffede mange bøndergårde små hestetrukne tærskeværker til afløsning af plejltærskningen. |
| 367 | < give Køb] give efter, opgive. < »lyst« (...) i Kirken] offentligt bekendtgjort, at en vielse skal finde sted. < Krepshavl] et sjal af crepe, et tyndt stof vævet af snoet garn. < forklaret] åndeliggjort. < Cylinder] cylinderhat, høj hat. < Forbrugsforeningens] brugsforeningens. |
| 369 | < Vænge(t)] lille indhegnet græsningsområde ved gård. < faldt (...) tilføje] faldt til føje, opgav sin modstand. |
| 370 | < brandsvide] få til at brænde på. < Barselfærd] barselsgilde. |
| 371 | < Skaffer] person, som arrangerer en fest og bl.a. sørger for bespisning og opvartning. |
| 372 | < Brudehuset] huset, hvor bryllupsfesten holdes. < hugget Sukker] sukkerstykker hugget ud af sukkertop. < Svedsketærter] En svesketærte er en almindelig almuefestret. |
| 373 | < Sal] stadsestue, den fine stue. < Skaffer] person, som arrangerer en fest og bl.a. sørger for bespisning og opvartning. |
| 376 | < Flagrebaand] pynt på en hue e.l. |
| 378 | < Bryllupsgrøden] som regel risengrød. |
| 379 | < danse Bruden ud af Pigelaget] I sidste afdeling af brudedansen, som blev danset lige efter bordet med bruden som hovedperson, blev brud og brudgom danset ud af de ugiftes lag og ind i de giftes. < bekendt Troen] fremsagt trosbekendelsen. |
| 380 | < Sognevejen] En sognevej er en mindre vej på landet, forvaltet af en sognekommune. < ind i Bjærget] Den digteriske interesse for folkloristiske figurer og for at bruge dem i forbindelse med moderne psykologiske fænomener, irrationelle virkninger, traumer, affekter, instinkter mv. var udbredt i årene omkring 1890, jf. fx Holger Drachmann: Troldtøj, 1889-90, og Jonas Lie: Trold I-II, 1891-92. |