| <!--Noter før side 1--> <!-- Kommentarer til Storeholt--> | |
| [3] | < Enslev] Landsbyen er fiktiv, men navnet kan være hentet fra en autentisk østjysk landsby, nord for Randers. < vantrevne] forkrøblede. < stedet til Jorden] stedt til hvile, begravet. < Livrekuske] kuske klædt i livré, liberi. < ludgamle] meget gamle. < Treaarskrigen] også kaldet 1. Slesvigske Krig, 1848-1851. Krigen opstod som en konflikt mellem kongeriget Danmark og de tysksindede slesvig-holstenere, der ønskede løsrivelse fra Danmark og en sammenslutning med Tyskland. |
| 4 | < havde Orm i Øjet] havde et uhyggeligt, uransageligt blik. < til Jorden] til graven. < trekantede Hat] sigter til en hat, som er høj på midten og på for- og bagsiden løber ud i spidser. Hatten var en del af gallapåklædningen for overordnede militære og civile (embeds)personer. < Provisoriernes urolige Tid] Provisorietiden betegner perioden mellem 1885 og 1894, hvor Højre-regeringerne under J.B.S. Estrup regerede ved provisoriske, dvs. foreløbige, finanslove, gennemtvunget uden et flertal i parlamentet. |
| 5 | < Testamente] Det Gamle Testamente eller Det Nye Testamente. < Kunstnerhat] lav, blød hat med en stor skygge. < konfirmeret] stadfæstet. < Sognefogden] beboer i et sogn, som fungerede som lokal politimyndighed i sit eget og evt. flere sogne. Ordningen blev afskaffet i 1974. |
| 6 | < første] førende, bedste. < kastet en Brand] kastet en fakkel; udtryk for, at noget virker opflammende, ophidsende. |
| 7 | < Sørgehuset] afdødes hjem indtil begravelsen og på begravelsesdagen. < Flor] sørgeflor. < Diplomatfrakke] knælang, sort frakke, som var en del af den borgerlige mands selskabsdragt. |
| 8 | < Turnyre] dvs. tournure; pude eller stativ, der blev båret under kjolen for at give den fylde bagtil, som moden foreskrev ca. 1870-90. < Sladder] snak, sludder. |
| 9 | < Søndbjerg] landsby og tidligere sogn i det nordvestlige Jylland. < Thyland] dvs. Thy. < Førstegrøden] den første afgrøde. < Husmandsfolk(s)] her om et par, som driver et husmandsbrug, der hørte til de mindste landejendomme med under 1 tønde hartkorn. |
| 10 | < sorte Jyder] beboere på den jyske hede. < Tater] tidligere (nedsættende) betegnelse for roma. < Natmandsblod] Natmandsfolk, også kaldet kæltringe, var en omvandrende befolkningsgruppe, der ernærede sig ved tiggeri eller forefaldende, ofte nedværdigende, arbejde. I 1800-tallet fandtes de særligt på den jyske hede, hvor de blev anset for efterkommere af indvandrende romaer. < sysselsætte] beskæftige. < »gaa om« til Konfirmationen] Mellem 1736 og 1909 skulle man bestå kundskabsprøve for at blive konfirmeret. Konfirmationen var desuden lovpligtig mellem 1736 og 1848, og konfirmationsbeviset var en forudsætning for mange ting i voksenlivet. Uden den kunne man fx ikke indgå i ægteskab eller komme ud at tjene. |
| 11 | < Puns] dvs. punch. < Gimpernik] tilsyneladende stærkt nedladende personbetegnelse, som ikke kendes andre steder fra. < tog Vidner paa hans Mund] tog vidner på hans ord, udtalelser. < ti Rigsdaler] 1 rigs(bank)daler var 6 mark, og 1 mark var 16 skilling. Til sammenligning kan det oplyses, at den almindelige dagløn for en arbejdsmand omkring 1845 var ca. 48 skilling; smør kostede 18-28 skilling for 1 pund (0,5 kg), og en tønde kartofler 1-2 rigsdaler. Da kronen blev indført i 1873 (taget i brug 1. januar 1875), blev 1 rigsdaler konverteret til 2 kr. < mousig] trodsig. < Pranger] heste- eller studehandler. < Hjallerup Marked] hestemarked i Hjallerup i Nordjylland, afholdt siden 1744. |
| 12 | < Avindsmand] fjende. < Krigen] dvs. Treårskrigen. < Blodbadet ved Stolk] sigter til slaget ved Isted, et slag under Treårskrigen, som blev udkæmpet den 25. juli 1850 på Isted Hede, nord for Slesvig. Slaget stod mellem en slesvig-holstensk oprørshær og den danske hær, som vandt slaget. Slaget regnes for et af Danmarkshistoriens blodigste. < Schleppegrell] Friederich Adolph Schleppegrell (1792-1850), dansk general, som havde kommandoen over 2. armédivison i slaget ved Isted. Under slaget blev han ramt af et dødeligt skud i hovedet. < Mysunde] sigter til slaget ved Mysunde, et slag under Treårskrigen, udkæmpet den 12. september 1850 ved landsbyen Mysunde, øst for Slesvig. Det lykkedes her den danske hær at slå et slesvig-holstensk angreb tilbage. < den 4de Oktober (...) Frederiksstad] sigter til Treårskrigens sidste slag, stormen på Frederiksstad, udkæmpet i Friedrichstadt i Slesvig den 4.-5. oktober 1850. De slesvig-holstenske tropper bestormede byen, som var befæstet af danske tropper, men stormen mislykkedes. Ved årsskiftet opgav den slesvig-holstenske regering kampen. |
| 13 | < Stormpælerækken] palisaden. < Jægere] soldater i et jægerkorps, som tidligere betegnede en militær enhed af let bevæbnede fodfolk. < sank (...) overende] sank omkuld. |
| 14 | < Schleswig-Holstein meerumschlungen] (ty.) Slesvig-Holsten havomslynget; Slesvig-Holstens uofficielle nationalhymne fra 1844 med musik af den tyske komponist Carl Gottlieb Bellmann (1772-1861). Teksten var oprindelig skrevet af Karl Friedrich Straß (1803–64), men kort inden sangen skulle præsenteres ved sangfestivalen Schleswiger Sängerfest i 1844, blev teksten omskrevet af Matthäus Friedrich Chemnitz (1815-70), fordi arrangørerne af festivalen, der også var en nationalpolitisk manifestation, fandt den for harmløs. |
| 15 | < Haandmænge] dvs. håndgemæng; nærkamp. < plat] fladt. < Kardæsker] projektiler til skydevåben med stor kaliber, bestående af beholdere fyldt med jernkugler. < bandte] dvs. bandede. < Klingen] bajonetten. < rørtes] sattes i bevægelse, dvs. blev spillet på. < Værker] forsvarsværker. < General Willisen] Karl Wilhelm von Willisen (1790-1879), preussisk generalløjtnant, som ledede den slesvig-holstenske oprørshær under Stormen på Frederiksstad. |
| 16 | < Kongen(s)] Frederik 7., konge af Danmark 1848-1863. < Dannebrogskors] Dannebrogsmændenes Hæderstegn, sølvkorset. Dannebrogsordenen er en dansk ridderorden, stiftet af Christian 5. i 1671. Sølvkorset blev siden indstiftet af Frederik 6. i 1808, og hermed udvidedes den kreds af personer, der kunne modtage ordenen, idet sølvkorset kunne tildeles uden hensyn til stand. < forsorent] friskt, kækt. < Linjeformering] dvs. linjeformation. < hjemforlovedes] sendtes hjem (på orlov). |
| 17 | < Arrest] lokalt fængsel. < ud i det fremmede] til udlandet. < Fabriksbyer i England] Under den industrielle revolution i England i 1700- og 1800-tallet, voksede der mange fabriksbyer frem. Det gælder fx Manchester (tekstilproduktion), Sheffield (stålproduktion) og Leeds (tekstil- og uldproduktion). < Felthuen] soldaterhuen. < Svaghed] lidelse, sygdom. < fæstet] ansat. < Frifærd] dvs. fri færd. |
| 18 | < Rallikeskomager] spøgende eller nedsættende betegnelse for en (ubemidlet) smed, der skoer ralliker, dvs. dårlige heste. < væltede sig ind paa] overfaldt, overfusede, trængte sig ind på. < Mag] magelighed, behagelighed. < Flyvegigt] gigtsmerter, som hyppigt flytter sig rundt til forskellige dele af kroppen. < fuldvægtige] som har en fuldkommen vægt. |
| 19 | < Nadveren] aftensmaden. < Tandværk] tandpine. < slugne] forslugne; grådige. |
| 20 | < Dreng] læredreng; lærling. < Jern] her: hestesko. < Vognfaddingen] vognkassen. < en Mand i Aarhus (...) Landbrugsmaskiner] De første danske fabrikanter af landbrugsmaskiner var stærkt inspireret af amerikanske forbilleder. Fraugde Plovfabrik, grundlagt af Anders Jakobsen i 1877, skabte fx en succesfuld dansk version af den amerikanske John Deere-plov, som modtog en sølvmedalje til verdensudstillingen i Paris i 1900. < A sejer dæ] (dial.) jeg siger dig. < int] (dial.) ikke. < sla’] (dial.) slå. < Skvalderhode] skvalderhoved; person, der skvaldrer, dvs. plaprer løs. |
| 21 | < vende det hvide ud af Øjnene] se vred, bister ud. < Agebrættet] vognens sæde. |
| 22 | < fik Kulde i Kroppen] begyndte at fryse. < Dusbroder] mand, som man er dus med. < hudden gor ’et] (dial.) hvordan går det. < æ nok it bløwen villere mæ dæ] (dial.) er nok ikke blevet vildere (dvs. bedre, mere fortræffeligt e.l.) med dig. < savt] (dial.) sagt. < Do] (dial.) du. < Slæv] (dial.) slæb. < etterpaa] (dial.) efterpå; bagefter < dæ kanske æ en go Løwn og aller haar eksistiret] (dial.) der måske er en god løgn og aldrig har eksisteret. < slem] dårlig. < sit] (dial.) sidde. < a] (dial.) at < raaver »Fattilavs«] (dial.) råber »fattiglars«. < Det æ Tid eno] (dial.) der er tid endnu. < hon] (dial.) hun. < a] (dial.) af. < æ val nærest te’et] (dial.) er vel nærmest til det. < nærensti] (dial.) naarenstid; når. < føst] (dial.) først. < Huedet] hovedet. < tinker] tænker. < kinner] (dial.) kender. < Minniskene] (dial.) menneskene. < no] (dial.) nu. < Svend] (dygtig, prægtig) mand. |
| 23 | < rejti] (dial.) rigtig. < kom te aa fortryd ’et] (dial.) komme til at fortryde det. < hveranner Haandslav] (dial.) hverandre (dvs. hinanden) håndslag. < Fattigkassen] understøttelsen til de fattige. < Rallikeskomager(ens)] spøgende eller nedsættende betegnelse for en (ubemidlet) smed, der skoer ralliker, dvs. dårlige heste. < Købstaden] sigter formentlig til Kolding. < hæge] ordne. < det fattige Haar] her formentlig om tyndt, evt. glansløst, hår. < 30 (...) 25 Rigsdaler] 1 rigs(bank)daler var 6 mark, og 1 mark var 16 skilling. Til sammenligning kan det oplyses, at den almindelige dagløn for en arbejdsmand omkring 1855 var mellem 60 og 70 skilling; rugbrød og flæsk kostede hvv. 2-4 skilling og 14-16 skilling for 1 pund (0,5 kg), og jern kostede 5-8 rigsdaler for 200 pund. Da kronen blev indført i 1873 (taget i brug 1. januar 1875), blev 1 rigsdaler konverteret til 2 kr. |
| 25 | < Avten] (dial.) aften. < Daglysningen] dagskæret; det svage lys før solopgang (eller efter solnedgang). < slog] hældte. < Ræveskindsransel] rygsæk af ræveskind. |
| 26 | < Sølvtutter] stabler af sølvmønter rullet ind i papir. < Specie(r)] sølvmønt med en værdi på 2 rigsdaler. < rindende] oprindende; opstående. < skridtede godt ud] gik godt til; gik med lange, hurtige skridt. < Knippel] stok, stav. |
| 27 | < Fatter tier (...) Bum!] Hvis visen er autentisk, er den ikke identificeret. < Singsalia! Singsalium!] (del af) muntert omkvæd uden egl. betydning; muligvis af sing, sailor (eng.) syng, sømand. < Madklæde] tørklæde, som man pakkede sin madpakke ind i. < Kludesæk] sæk, hvor en kludekræmmer opbevarede sine varer, dvs. brugt tøj, tekstilrester o.l. < Herred(et)] område, som tidligere udgjorde en retskreds med en herredsfoged som øverste myndighed. |
| 28 | < Kælling] gammel, affældig kvinde; betegnelsen var tidligere mindre nedsættende end i dag. < Gesell] håndværkersvend. < endda] selvom. < stuer] (dial.) stort. < A æ tøst] (dial.) jeg er tørstig. |
| 29 | < Spanskrørsstok] stok af rotting, en stængel fra en rotangpalme. < Arrestforvarer] bestyrer af et arresthus, dvs. et lokalt fængsel. < givet Ris] slået med et ris, dvs. et redskab lavet af en eller flere tynde grene. < Raadstuen] rådhuset, der tidligere også husede politi og arresthus. < regulærte] dvs. regulære. < Podiks] ende, bagdel. < stødt paa] sikker på. < slets] (dial. eller lavsocialt) slet. < rakkede paa Søen] flakkede omkring på havet. |
| 30 | < Tugthus(et)] straffe- og arbejdsanstalt, hvor der afsonedes længere straffe (op til livstid) for alvorlig(ere) kriminalitet; betegnelsen blev også brugt om selve straffen. Mindre alvorlig kriminalitet blev straffet med såkaldt forbedringshus. < Pægl] ca. 0,25 liter; 1 pægl var en kvart pot, som var knap 1 liter. < ond] ond i sulet; meget vred. < Puns] dvs. Punch. |
| 31 | < Daler] sølvmønt med værdien 1 rigsdaler. < Mysunde] sigter til slaget ved Mysunde, se uddybende kommentar til s. 12. < Bindehund] lænkehund. < storagtig] overlegen, vigtig. < haanske] (meget) hånlige. |
| 32 | < lakke tilaars] ældes; blive gammel. < taalsomt] tålmodigt, hårdført. < Vidnesbyrd] (skriftlig) udtalelse fra en lærer om en elevs evner og opførsel. < æ do dær] (dial.) er du der. < it’] (dial.) ikke. < Seminaristen] skolelæreren. |
| 33 | < slap] lam. < endda] selvom. < Nemme] god læreevne. |
| 34 | < bedste Karakter] Laudabilis præ ceteris (lat. rosværdig frem for de øvrige; rosværdig og dét ypperligt) var den højeste karakter, der blev givet ved Københavns Universitet. < Bindehose] strikkestrømpe; strømpe, som er ved at blive strikket. < Ungnød] ungkvæg. |
| 35 | < Kapellan] hjælpepræst, gejstlig i en underordnet stilling. < Kald] embede, stilling. < A] (dial.) jeg. < lønligt] hemmeligt, skjult. < møj’] (dial.) meget. < i Lidkøb] (som gave) ved indgåelse af en handel. < den bette Mands] dvs. Satans, Fandens. |
| 36 | < Skyldherre] kreditor. < hævner Fædrenes Frafald (...) Led] sigter til det første af de ti bud, som Moses modtager på Sinaibjerget, jf. 2. Mosebog 20,3-5: »Du skal ikke have andre Guder for mig. (...) Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; thi jeg, Herren din Gud, er en nidkjær Gud, som hjemsøger [1992: straffer] Fædres Misgjerning [1992: skyld] paa Børn, paa dem i tredie og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig« (GT-1871). < Frafald] her om at svigte sin tro, synde. < trekantet Hat] hat, der er høj på midten og på for- og bagsiden løber ud i spidser. Hatten var en del af gallapåklædningen for overordnede militære og civile (embeds)personer. < Befrielseskamp] sigter formentlig til forfatningskampen, 1866-1901, som var en politisk kamp mellem Højre (fra 1915: Det Konservative Folkeparti) og Venstre om tolkningen af Danmarks Riges gennemsete Grundlov fra 1866. Venstre sejrede med udnævnelsen af den første Venstre-regering i 1901, det såkaldte Systemskifte, hvor parlamentarismen blev indført. Tidligere var det kongen, der valgte regeringen, men nu blev den baseret på flertallet i parlamentet. < Vanførhed] invaliditet; det at have et fysisk handicap. |
| 37 | < Lørdagssold i Studenterforeningen] Studenterforeningen blev stiftet i 1820 som et intellektuelt og litterært diskussionsforum for de studerende ved Københavns Universitet, og lørdagssold var festlige sammenkomster i foreningen, hvor der blev drukket alkohol, sunget sange og holdt taler. < Punsje-Gemytlighed] dvs. punch-gemytlighed; om en hyggelig, munter stemning foranlediget af alkohol. < Athenesøn] Athene er gudinde for bl.a. krig og visdom i græsk mytologi. < Pensionatsfrøken] kvinde, som bestyrer et pensionat. |
| 38 | < fremragende] fremtrædende. < Snadregaden] Konteksten har en andedamsmetaforik, og gadenavnet sigter måske til ændernes snadren i den provinsielle andedam. |
| 39 | < raadeligst] mest tilrådeligt. < Ligbroderlav] en form for (fiktiv) loge. Ligbroderlavet optræder også i Pontoppidans senere fortælling »Rejsen gennem Livet«, trykt første gang i Juleroser, 1928. Her fortælles det om hovedpersonen og hans optagelse i lavet: »Han var i sin Tid bleven optaget i Byens højt ansete, to hundrede Aar gamle »Ligbroderlav« og havde ved Indvielsen tømt Lavets store Sølvpokal efter Forskriften. Han havde derved paataget sig Forpligtelsen til at lægge de døde Lavsbrødre i Kisten og bagefter følge dem til Graven med høj Silkehat og hvide Handsker« (Noveller og Skitser, 1930, bd. III, s. 400). < Et Par Mil] ca. 15 km. En dansk mil var ca. 7,5 km. < bringebred(e)] bredbringet; bred over brystet. < det samme politiske Parti som Tyge] dvs. Venstre, stiftet i 1870. Venstre udsprang af en stærk folkelig bevægelse og varetog især landbrugets og landbobefolkningens interesser. < Holger Danske-Drømme] Holger Danske er en europæisk sagnfigur og en dansk nationalhelt, der siges at vågne op af sin lange søvn, hvis Danmark trues af fjender. |
| 40 | < Opsigt] opsyn. < strengelig] strengt, bestemt. |
| 41 | < anføre] gengive, citere. < højmodigt] ædelmodigt. < givet sig en Blottelse] givet anledning til kritik. < dulgte] hemmelige, skjulte. < den Historie med Fiskeren (...) Muddergrøften] sigter til eventyret »Vom Fischer und seiner Frau« fra brødrene Grimms eventyrsamling Kinder- und Hausmärchen, 1812-15. På dansk kendes det i dag bedst under titlen »Konen i muddergrøften«. Det er på vegne af sin kone, at fiskeren i eventyret ønsker sig mere og mere fra en talende flynder. Han har fanget og sat den fri igen, og flynderen vil derfor belønne ham. Til sidst ønsker fiskerens kone sig at være som Gud, men da manden fremsætter dette ønske for flynderen, sendes fiskerparret tilbage til muddergrøften, hvor de kom fra. Eventyret udkom første gang på dansk i 1816 under titlen »Fiskeren og hans Kone« i Eventyr af Forskiellige Digtere, oversat af Adam Oehlenschläger. I 1905 kom det under samme titel i en ny dansk udgave af brødrene Grimms eventyr ved Carl Ewald. |
| 42 | < mangehaande] mange forskellige slags. < Forbund med rige Børsjøder og Fritænkere] sigter formentlig til den radikale del af Venstre, anført af Edvard og Georg Brandes m.fl., som var af jødisk herkomst. I 1905 brød den radikale fløj ud af Venstre og dannede Det Radikale Venstre. < nedslaa ham i Støvet] slå ham til jorden; slå ham omkuld. < Vort Liv er (...) Gru.] I et af værkerne forud for bogudgivelsen, »Smeden i Enslev. En Beretning«, 1913, optræder de to vers som begyndelsen på en længere strofe: »Vort Liv er kun et flygtigt Nu,/ men evig Helvedmørkets Gru./ Tvæt Jesus mine Synder ud/ og led mig ind til Lysets Gud!/ Halleluja! I Davids Stad/ jeg vandre skal saa juleglad!« (Illustreret Tidende, 1913 (nr. 52), s. 629). |
| 43 | < Dragesæden] spiren til strid. Betegnelsen stammer fra græsk mytologi, hvor Kadmos sår dragetænder på jorden, der hvor han vil grundlægge byen Theben. Af tænderne vokser der store, bevæbnede krigere frem, som går til angreb på hinanden. Fem af krigerne overlever og bliver stamfædre til Thebens befolkning. < sytten Alen] ca. 10,5 m; 1 alen var 62,8 cm (2 fod). < et Tusinde Pund] 500 kg; 1 pund var 0,5 kg. < Aftægtsstue] stue, dvs. beboelsesrum, som er stillet til rådighed ved aftægt. |
| 44 | < den bette Mand] dvs. Satan, Fanden. < berette] forberede til døden ved skriftemål (i den protestantiske kirke: præstens bekendelse af synder på menighedens vegne) og nadver. < Sakramentet] her: nadveren. < Jordfæstelsen] begravelsen. < pinligt] ubehageligt. |
| 46 | < Vaabenlykke] krigslykke. < Haandtering] foretagende. < fulgt ham paa Foden] dvs. fulgt ham i hælene. < Spøgelsefrygt] frygt for noget indbildt. < Agestol] sæde med ryglæn, der er ophængt mellem siderne i en vogn. |
| 47 | < Selvforsagelse] selvopfrelse. < Solbænk] mistbænk, drivbænk. < Slagbænk(en)] bænk, der kan bruges som seng, idet sædet slås op, og den skuffeformede underdel trækkes ud, så den bliver mere rummelig. < Hvergarnsdyne] dyne af hvergarn, et (typisk hjemmevævet) tekstil af hør og uld. |
| 48 | < regelmæssigt] som regel. < hin historiske Julidag (...) Ministerium] sigter til det såkalte Systemskifte, dvs. udnævnelsen af den første Venstre-regering, den 24. juli 1901. Regeringen var ledet af juraprofessor Johan Henrik Deuntzer (1845-1918). < Kancelliraad] ærestitel, der gav rang i den sjette af samfundets i alt ni rangklasser. |
| 49 | < Stangbriller] briller med stænger, som vi kender dem i dag; i modsætning til næsebriller eller -klemmer, der klemtes fast på næsen. < Døgnets Larm] nutidens uro, postyr. < præsiderede] indtog den fornemste plads som vært ved bordet. < Kalot] Kalotten var tidligere en del af en (skaldet) mands hjemmedragt. |
| 50 | < Rullekone] kvinde, der glattede vasketøj ved at rulle det. |
| 51 | < Bedepult] møbel med et lavt (polstret) sæde til at knæle på og en ryg med skråtstillet overstykke, hvor man kan placere en bog e.l. < den Alseende] den som ser alt, dvs. Gud. |
| 52 | < Frafalden] frafalden kristen, ateist. < Vellystning] libertiner; person, der lever et frit og udsvævende liv. < oplyse ham] give ham klarhed. < demokratisk] som tilhører Venstre. < Messinglarmen] larmen fra blæseinstrumenter af messing. < Forargelsen] forholdene eller handlingerne, der forarger. |
| 53 | < Som Job var (...) Forsynet] sigter til Jobs Bog i Det Gamle Testamente, hvor Gud (på en opfordring fra Satan) sætter sin trofaste tjener Job på prøve ved at lade ham miste alt: sin ejendom, sin familie og sit gode helbred. Job går i rette med Gud og kræver svar på, hvorfor han skal lide sådan en skæbne, når han altid har været god. < Sejrsløb] sejrsgang. |
| [57] | < Nordvest] vind fra nordvest. < Folkepartiets] dvs. Venstres. < Kættere] her om politiske modstandere. |
| 58 | < Mærkesmænd] bannerførere. < Stensmerter] smerter forårsaget af galde- eller nyresten. < Trug] slagtertrug, slagterbræt; trugformet bræt, som man bar kød på. < Lad] sengelad, udendørs stativ til bankning og luftning af sengetøj. < Lugano] by i det sydøstlige Schweiz. |
| 59 | < Rejsedragt] (kvinde)dragt, som var egnet (og bestemt) til at rejse i. Her formentlig om nederdel og jaket, dvs. en kort, tætsiddende overdel med ærmer. < Gamasjestøvler] formentlig om støvler med gamacher, dvs. stof eller læder, der knappes eller spændes om anklen. < lapset] overdrevent elegant og moderigtigt. |
| 60 | < lyreformigt] dvs. lyreformet. < Charlottenborg] palæ på Kongens Nytorv i København, som var og er hjemsted for flere kunstinstitutioner, bl.a. Det Kongelige Danske Kunstakademi og Kunsthal Charlottenborg, en udstillingsbygning opført i 1883. < Amfibier] egl. dyr, der kan leve både på land og i vand, fx padder. Her om tvetydige, modsætningsfyldte skabninger. < opsnørte] som er snøret ind i livet; som bærer korset. < Sjælsadel] sjælelig ophøjethed, ædelhed. < Verdenssmertens] jf. begrebet weltschmerz (ty., ‘verdenssmerte’). < forlegen for] ivrig efter, opsat på. |
| 61 | < Gehejmeraadinden] egl. hustruen til en gehejmeråd, som var en ærestitel, der gav rang i den første af samfundets i alt ni rangklasser. Titlen blev dog afskaffet i 1808, og her bruges gehejmerådinde uegentligt om en meget fornem dame. < Safianstaske] taske af safian, fint gede- eller fåreskind. < Jomfruen] kahytsjomfruen. |
| 62 | < Søen] havet. < Kammerherreuniform] En kammerherre var oprindelig en tjener i kongens private gemakker, men her er det en ærestitel med rang i den anden af samfundets i alt ni rangklasser. Kammerherrens uniformsjakke er rød, og på højre frakkeskøde sidder en kammerherrenøgle, der symboliserer adgangen til kongens kamre. |
| 63 | < en Paafugleham, hvori (...) Skønne] sigter til en myte i græsk og romersk mytologi, hvor den øverste gud, Jupiter (på græsk: Zeus), forvandler sig til en svane for at forføre Leda, dronningen af Sparta. |
| 64 | < Tugthus(et)] straffe- og arbejdsanstalt, hvor der afsonedes længere straffe (op til livstid) for alvorlig(ere) kriminalitet; betegnelsen blev også brugt om selve straffen. Mindre alvorlig kriminalitet blev straffet med såkaldt forbedringshus. < fødtes med en Sølvske i Haanden] fødtes med en sølvske i munden. < Jægermester] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. |
| 65 | < Maal] dialekt, udtale. < Borgergadekvarteret] kvarteret omkring Borgergade i Københavns indre by; før saneringen af kvarteret i 1930’erne var det et nedslidt slumkvarter, præget af fattigdom, kriminalitet og prostitution. < Kur] her om behandling ved et kurbad, dvs. badeanstalt med adgang til varme kilder, mineralholdigt kildevand, havbadning e.l. med påstået helbredende virkning. < Karlsbad] tysk navn for kurbyen Karlovy Vary i Tjekkiet. < Mariebad] dvs. Marienbad, tysk navn for Mariánské Lázně, kurby i Tjekkiet, kendt for sine mineralholdige kilder. < Svalebach] dvs. Bad Schwalbach, kurby i Tyskland, kendt for sine jernholdige kilder. < Rønneby] dvs. Ronneby, kurby i Sverige, kendt for sine jernholdige kilder. < Svaghed] lidelse, sygdom. |
| 66 | < blæse op] gøre (maven) oppustet. < sagtens] velsagtens, formentlig. < Terminen] Man havde tidligere to fastsatte halvårlige terminsdage, hhv. 11. juni og 11. december. < Jægermesterinden(s)] hustruen til en jægermester. |
| 67 | < aabenbart] tydeligvis. < Fingerbøl] lille glas (alkohol). |
| 68 | < blidelige] blide. < Verdensløbet] verdens gang. < præsideret] indtaget den fornemste plads som værtinde ved bordet. < glimrende] skinnende. < Prinsesse Marie-Profil] sigter formentlig til prinsesse Marie (1865-1909), født Marie d’Orleans, som i 1885 blev gift med prins Valdemar af Danmark, den yngste søn af Christian 9. < isabellafarvede] gullighvide. |
| 69 | < Stanglorgnet] brille uden vandrette stænger, som holdes i en stang. |
| 71 | < Referentpladser] pladser til referenter, dvs. journalister. |
| 72 | < Visit] kort, uanmeldt besøg i finere kredse. |
| 73 | < Degn] skolelærer, som også var præstemedhjælper. |
| 74 | < klamme] kolde. |
| 75 | < Pigerne] tjenestepigerne. < de Fremmede] gæsterne. |
| 76 | < Amt(ets)] tidligere regionalt forvaltningsområde, der blev afskaffet ved kommunalreformen i 2007 og erstattet af regioner. < Kartoffelskimmelen] Svampen Phytophthora infestans, der angriber kartofler og får dem til at rådne, var bl.a. årsag til hungersnøden i Irland 1845-50, hvor omtrent en million mennesker døde af sult og følgesygdomme. |
| 77 | < Reaktionen(s)] parti eller organisation, der bestræber sig på at genindføre tidligere politiske tilstande. Her om Højre, der var et organiseret politisk parti fra omkring 1880. Partiet bestod primært af godsejere og borgere, der ønskede en stærk ordensmagt, mens de så kritisk på den almindelige valgret og var modstandere af parlamentarismen. I 1915 omdannedes Højre til Det Konservative Folkeparti. < Femte Juni] fiktivt dagblad, hvis navn sigter til grundlovsdagen. Muligvis inspireret af Politiken, stiftet i 1884 af venstrepolitikerne Viggo Hørup, Edvard Brandes og Herman Bing. < Furesøen] Søen Furesø ligger i Nordsjælland, ca. 20 km fra Københavns centrum. < Holger Danske] europæisk sagnfigur og en dansk nationalhelt, der siges at vågne op af sin lange søvn, hvis Danmark trues af fjender. |
| 78 | < Middagsfremmede] middagsgæster. |
| 79 | < Folketingskandidat] Indtil 1915 blev der kun valgt ét mandat i hver valgkreds, såkaldt flertalsvalg i enkeltmandskredse. |
| 80 | < Foresatte] sigter til de gejstlige personer, der førte tilsyn med skolen. Mellem 1848 og 1916 hørte kirke- og undervisningsområdet under samme ministerie, Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet (uofficielt: Kultusministeriet). < Tinget] her: Folketinget. < Husmænd] ejere af husmandsbrug, der hørte til de mindste landejendomme med under 1 tønde hartkorn. < lige op i Øjnene] lige op i ansigtet; uden at lægge fingre imellem. |
| 81 | < Dronningens Tværgade] mondæn gade i centrum af København, hvor Jytte og fru Bertha bor. < Skrivemappe] bog med faste eller løse blade til at skrive på. |
| 82 | < aabenbart] tydeligvis. < Kort] visitkort. |
| 83 | < Münchner-Kunstnerinde] dvs. kunstnerinde fra München. < Wiesbaden] by i det sydvestlige Tyskland, kendt for sine varme kilder. < Baalfærd] ligbrænding på bål. < pinligt] pinefuldt. < Ille terrarum mihi (...) ridet.] (lat.) denne krog af verden tilsmiler mig frem for alle; stammer fra den romerske digter Horats’ Carmina (oder), II 6,13-14. Adam Oehlenschläger anvendte verset som motto til »Der er et yndigt Land«, 1819. |
| 84 | < grebet fejl] trådt forkert, begået en fejl. < under Pavkers og Trompeters Lyd] dvs. for fuld musik. < Pigerne] tjenestepigerne. |
| 85 | < Bøllehat] blød filthat. < Jægermesterinden] hustruen til en jægermester, opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. < lydelig] højlydt. < Silkeundertøj] silkeskørter; ‘undertøj’ bruges her om påklædning på underkroppen. < trohjertige] troskyldige; (naivt) tillidsfulde. |
| 86 | < en Milsvej] omtrent 1 mil; en dansk mil var ca. 7,5 km. |
| 87 | < Matrone] her om en værdig, gift kvinde. < Institut(et)] pigeinstitut; (højere) pigeskole. < Fuks] den nederst rangerede elev i en klasse. |
| 88 | < lignes ved] sammenlignes med. |
| 89 | < Hos mig er (...) Omskiftelse] jf. Jakobsbrevet 1,17: »Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra, og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvilken er ikke Forandring eller Skygge af Omskiftelse« (NT-1819). < Hvor falder du paa det] hvordan falder det dig ind. |
| 90 | < Forsnakkelse] fortalelse. < de Fremmede] gæsterne, de besøgende. |
| 91 | < Fjottekarl] fjottehoved; tåbe, tosse. < ukonfirmeret] barnlig; egl. som endnu ikke er konfirmeret. < Seminarist(en)] her om dilettant, som er tilbøjelig til at belære andre. |
| 92 | < Husjomfru(en)] overordnet tjenestepige med ansvar for køkkenet og dets ansatte. Hvis der ikke var en husholderske, indgik husjomfruen desuden i styringen af husholdningen og tjente direkte under herskabet. < tvetydigt] (som mistænkes for at være) moralsk angribeligt, letfærdigt, udsvævende. |
| 93 | < Jægermester(en)] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. < Jersey-Køer] De første jerseykøer indførtes i Danmark omkring år 1900. De stammer oprindelig fra øen Jersey i Den Engelske Kanal og har en særligt næringsrig mælk. |
| 94 | < (Silke)chenille] kåbelignende stykke overtøj. < Esprit] fjerbusk. < Undergerning] under, mirakel. < Flammeskrift henover Hustagene] om en lysreklame. Københavns første lysreklame, der reklamerede for Dewars Whiskey, blev sat op i 1907. Beskrivelsen af kaffereklamen kan være inspireret af Georg Brandes’ skildring af hollandske lysreklamer for kakao i »Holland (1892)« (Udenlandske Egne og Personligheder, 1893). »Flammeskrift« kan desuden henvise til en fortælling fra Det Gamle Testamente, hvor (ild)skrift på væggen (mene-tekel) varsler Babylons fald, jf. Daniels Bog 5,24-28. < Pensionater] kostskoler. < bringebred] bredbringet; bred over brystet. |
| 95 | < 30 Tusinde] Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnitslønnen for faglærte mandlige arbejdere i byerne i 1913 var 57 øre i timen (ufaglærte: 45 øre). I 1910 kostede 1 liter mælk 14 øre, 1 kg oksekød ca. 1 kr., og en hest kostede 700-800 kr. |
| 96 | < Bøger] regnskabsbøger. < Sundholm] tvangsarbejdsanstalt på Amager for fattige og hjemløse, oprettet af Københavns Kommune i 1908 til afløsning af Ladegården. |
| 97 | < Uefterrettelighed] upålidelighed. < stille mig] stille op som kandidat. |
| 98 | < Stænderforsamlingen] en af de tidligere i alt fire rådgivende stænderforsamlinger i Danmark (to i kongeriget og to i hertugdømmerne), som blev oprettet i 1834 under Frederik 6. Her formentlig om Den Rådgivende Stænderforsamling for Østifterne, der omfattede Sjælland og øerne, med mødested i Roskilde. Stænderforsamlingerne var sammensat af tre stænder, dvs. samfundsklasser: godsejere, grundejere i byerne og mindre landejendomsbesiddere (bønder). De var alene rådgivende og havde ikke direkte indflydelse på lovgivningen, men fik stor betydning for den demokratiske udvikling. De opløstes ved vedtagelsen af Junigrundloven i 1849. < Amtsraadet] den folkevalgte forsamling, der ledede et amt, et tidligere regionalt forvaltningsområde. Amterne blev afskaffet ved kommunalreformen i 2007 og erstattet af regioner. < Landhusholdnings-Selskabets] Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab blev stiftet i 1769, bl.a. med formålet at fremme og forbedre landbrugets drifts- og dyrkningsmetoder gennem oplysning og præmiering af dygtige bønder. |
| 99 | < formene] mene, antage. |
| 100 | < pinligt] pinefuldt. < ogsaa] dog. |
| 101 | < Lensadel] adel, som var knyttet til len, dvs. landejendomme med tilhørende jord, som blev tildelt af kongen. < føre Hus] føre et stort hus; have et hjem og en husholdning egnet til mange gæster og store selskaber. < gad set] ville gerne se. < repræsentere] her om at optræde som vært(inde) ved store, fornemme selskaber. < Pigerne] tjenestepigerne. |
| 103 | < Lod] (gevær)kugle. < ubetimelige] upassende. < aabenbart] tydeligvis. |
| 104 | < Odense. – –] Tidligere gik telefonsamtaler over en telefoncentral, der formidlede samtaler mellem to telefonabonnenter ved at forbinde deres telefonledninger. < Freistadt] mulig allusion til finansmanden Emil Glückstadt (1875-1923), direktør for Landmandsbanken 1910-1922. Han overtog posten efter sin far, Isak Glückstadt (1839-1910). < Etatsraad(en)] ærestitel, der gav rang i den tredje af samfundets i alt ni rangklasser. < Grand] Grand Hotel i Odense, åbnet i 1897. < Høj] her om stemningen. Den bliver høj er en almindelig talemåde for, at stemningen bliver løftet, dvs. at man bliver fuld. < Ni Matadorer (...) I Hjerter] Matadorer er de ni højeste trumfer, dvs. kort, i kortspillet l’hombre. I tilfældet her, hvor hjerter er trumf, hedder de: spar es, hjerter 7, klør es, hjerter es, hjerter konge, hjerter dame, hjerter knægt, hjerter 2 og hjerter 3. Det sker kun meget sjældent, at en spiller sidder med alle ni matadorer på hånden. |
| 105 | < Fremmede] gæster. < Bøndergaarde] større landejendomme på 1-12 tønder hartkorn. < Daglejere] personer uden fast arbejde, der lod sig hyre for en dag ad gangen eller i en tidsbegrænset periode. Daglejere var tidligere en vigtig arbejdskraft i landbruget. < Tørveskærere] personer, som skærer tørv i en tørvemose. |
| 106 | < opædte] nedbrudte, opløste. < Tyvsmærke] egl. et synligt mærke, fx et brændemærke i panden eller et afskåret øre, som var et led i straffen for tyveri. < værkbruden] som har smerter i lemmerne, fx pga. gigt. < strittede] strintede. |
| 107 | < Urede] virvar. < Nattegængere] personer, der færdes ude om natten, typisk i lysky ærinder. Her om tyve. |
| 108 | < rødhovedet] her formentlig om en rødlig ansigtsfarve; kan også betyde rødhåret. < opkiltret] dvs. opkiltet; ophæftet. |
| 109 | < gjorde sig uren] havde afføring. < skabt i Guds Billede] jf. 1. Mosebog 1,27: »Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Kvinde skabte han dem« (GT-1871). < Kæltringstreger] slyngelstreger. |
| 110 | < gav sig ilav med] dvs. gav sig i lag med; gik i gang med. < opbygget] åndeligt og moralsk styrket. < Krist stod op (...) Julemorgenrødi] sigter til de to første vers i salmen »Krist stod op af Døde« (N.F.S. Grundtvig, 1815/1845). Nabokonen synger imidlertid »Julemorgenrødi« (dial., julemorgenrøde) frem for påskemorgenrøde, og hun husker tydeligvis ikke sin konfirmationslærdom, idet Jesus ikke genopstod i julen, men i påsken. < Hartkornsejere] ejere af landbrugsjord. |
| 112 | < kanonisk] i overensstemmelse med den kristne kanon. < evangeliske] kristelige, fromme. |
| 113 | < Dragkisten] kommoden. < Vist saa] bestemt. < Brudelagner] lagner, der indgik i brudeudstyret, dvs. sengetøj, viskestykker o.l. indbo, som var brudens bidrag til det fælles hjem. < Laasen] dørhåndtaget. |
| 114 | < Barsel(affære)] fødsel. < Narkose] her formentlig om bedøvelse med æter eller kloroform, der vandt indpas fra midten af 1800-tallet. Brugen af bedøvelse blev ledsaget af en heftig debat om, hvorvidt det var moralsk forsvarligt at skåne patienterne for den »naturlige« smerte under operation og fødsel. < stroppe hende op] irettesætte hende. |
| 115 | < apostolisk] asketisk; her om at se tynd, afmagret ud. < Muffel] klø, prygl. |
| 116 | < Bedepult] møbel med et lavt (polstret) sæde til at knæle på og en ryg med skråtstillet overstykke, hvor man kan placere en bog e.l. < tornekronede Kristushoved] I Det Nye Testamente fortælles det, at de romerske soldater forbereder Jesus til korsfæstelsen ved bl.a. at give ham en krone flettet af torne på hovedet, jf. Matthæusevangeliet 27,27-31; Markusevangeliet 15,16-20. < Rørstol] formentlig om stol med flettet sæde. < Rygstødet] ryglænet. |
| 117 | < Jægermester(en)] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. < Holger Danske] europæisk sagnfigur og dansk nationalhelt, der siges at vågne op af sin lange søvn, hvis Danmark trues af fjender. |
| 118 | < Fablen om den store Søslange] sigter til myter om et stort slange- eller dragelignende søuhyre, fx myten om Loch Ness-uhyret i Skotland. < Ligbegængelse] ligfærd; begravelse. < Dyrendal] sværd, der tilhører sagnhelten Roland i Rolandskvadet, fransk heltekvad fra slutningen af 1000-tallet. < bengalsk Belysning] lyseffekt i stærke farver, der især blev brugt på teatre. |
| 119 | < Bestemmelse] beslutning. |
| 120 | < Rigshospitalet] Rigshospitalet på Blegdamsvej i København blev indviet i 1910, hvor det afløste Det Kongelige Frederiks Hospital. |
| 121 | < kuldlyst] lyst i kuld og køn, dvs. officielt anerkendt. Egl. om juridisk anerkendelse af faderskabet til et barn født uden for ægteskab eller om en mands adoption af sin hustrus børn af et tidligere ægteskab. < Kammerherre] opr. tjener i kongens private gemakker; her en ærestitel med rang i den anden af samfundets i alt ni rangklasser. < Betænksomhed] eftertænksomhed, besindighed. |
| 122 | < Pjat] pjattehoved. |
| 123 | < vægtig] tung. |
| [127] | < Jægermester] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. < Bøger] regnskabsbøger. < Piger] tjenestepiger. |
| 128 | < Flugt] lige række. < festligt] pragtfuldt. < Konferensraad] titel, der gav rang i den anden af samfundets i alt ni rangklasser. < Øresundstolden] Sundtolden, en skibstold, som fremmede skibe skulle betale for at passere Øresund, indførtes af Erik 7. af Pommern omkring 1429. I 1857 opgav Danmark Sundtolden mod en engangsydelse på 33,5 mio. rigsdaler fra en række søfartsnationer. < eventyrlig Kværn] sigter til en magisk kværn, kaldet Grotte, i nordisk mytologi, som kan male alt frem efter ønske. Kværnen tilhører jættekvinderne Fenja og Menja, som den danske kong Frode køber som trælle, hvorefter han sætter dem til at male guld på kværnen. < firspændige] med fire heste (et firspand) spændt for. < Fandens Pengekiste] her om at gå konkurs, bankerot; sigter måske til udtrykket fandens fødselsdag, (om terminsdagen), der også indeholder forestillingen om fanden som kreditor. |
| 129 | < Arbejdsklokke(n)] klokke, der signalerer arbejdets begyndelse eller ophør. < poppelhegnede] indhegnede eller kantede med poppeltræer. < Bredgade] mondæn gade i Københavns indre by, der løber fra Kongens Nytorv til krydset ved Esplanaden og Grønningen. Jytte og fru Bertha bor i Dronningens Tværgade, der udgår fra Bredgade ved Odd Fellow Palæet. |
| 130 | < tilaars] gammel, ældre. |
| 132 | < kumfermerte] (dial. eller lavsocialt) konfirmerede. < førladne] korpulente. < Middagsherrer] mænd, der ofte deltager i middagsselskaber. |
| 134 | < smart] (eng.) kløgtig, kvik. < udtrompeter] dvs. (ud)trompeterer. < Jesuitermoral] dårlig moral. Jesuitterne spillede en afgørende rolle i modreformationen og fik derfor et dårligt ry i de protestantiske lande, hvor de blev anset for at være udepekulerede og skrupelløse. < lade sig Ejendommen tilslaa] få ejendommen overdraget ved hammerslag, dvs. på auktion. |
| 135 | < gør sig bred] breder sig. < Herrnhutterne] Den Herrnhutiske Brødremenighed. Herrnhutismen var en udløber af pietismen og opstod omkring den tyske teolog og greve N.L. von Zinzendorf på dennes gods i Sachsen. Her byggede man i 1720’erne byen Herrnhut. I 1727 kom de første herrnhutiske missionærer til Danmark, og i 1730’erne grundlagdes en menighed, men Christian 6.s statspietisme betragtede den med voksende mistro. I 1773, under Christian 7., fik herrnhuterne tilladelse til at anlægge byen Christiansfeld i Sønderjylland. |
| 136 | < Hævnen hører mig til, siger Herren] jf. 5. Mosebog 32,35: »Hevnen og Betalingen hører mig til paa den Tid, da deres Fod skal snuble; thi deres Ulykkes Dag er nær, og hvad der er beredt for dem, skal komme heftelig [dvs. heftigt, voldsomt]« (GT-1871). |
| 137 | < Hestepranger] hestehandler. < Jægermester(en)] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. < dumme] uklare, matte. |
| 138 | < Badesteder] kursteder, kurbade; badeanstalter med adgang til varme kilder, mineralholdigt kildevand, havbadning e.l. med påstået helbredende virkning. |
| 139 | < Kur] her om behandling ved et kurbad. < Svaghed] lidelse, sygdom. < en halv Pot] ca. 0,5 liter; 1 pot var knap 1 liter. < rødmusset] dvs. rødmosset; som har en sund ansigtsfarve med røde kinder. |
| 140 | < forekom det] kom det i forkøbet. < forspændt] spændt for (vognen). < Guldkronometer] her: guldlommeur. |
| 141 | < fredløs] hvileløs, urolig. |
| 142 | < sikkert] helt sikkert. |
| 143 | < Søren Kierkegaards samlede Skrifter] Søren Kierkegaard (1813-55) var en dansk teolog, filosof og forfatter. Den første samlede udgave af hans værker udkom i 1901-06, udgivet af A.B. Drachmann, J.L. Heiberg og H.O. Lange. |
| 144 | < Generalkonsulinde] hustru til en generalkonsul, egl. en embedsmand udsendt af et udenrigsministerium til varetagelse af statsborgeres interesser i et fremmed land. Her snarere brugt om en honorær konsul, dvs. en privatperson, der bærer titlen og gratis eller mod beskedent vederlag påtager sig konsulære opgaver. < sagtens] velsagtens, formentlig. < hysterisk] som lider af hysteri, en forældet betegnelse for en (lettere) sindslidelse, der typisk kommer til udtryk ved voldsomme følelsesudbrud, men der kan også forekomme fysiske symptomer som stumhed eller lammelse, som der ikke kan findes en fysiologisk årsag til. |
| 145 | < ædle Dele] vitale dele. |
| 146 | < Amant’en] elskeren; af (fr.) amant elsker. < Skovtaksator] person, som ansættes til at bestemme værdien af vedmassen (dvs. af træerne) i en skov. < Jægermester(en)] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. < Passiar] snak; uformel samtale. < Pigerne] tjenestepigerne. < satte sig overende] satte sig op. < Pillespejl(et)] højt spejl anbragt ved en vinduespille, dvs. på vægfladen mellem to vinduer. |
| 147 | < udfordre] udfordre til duel. < Landbohøjskolen] Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, oprettet i 1856. < æreskændede] ærekrænkede. < Husliv] familieliv. |
| 149 | < Ripost] hurtigt og rammende svar. < Bøjning] buk. < Jagtvogn(en)] let vogn til lystkørsel. < dog] (jo) alligevel. |
| 150 | < Kørehest] hest, som primært bruges til vognkørsel. < Hundesvøbe] hundepisk. |
| 151 | < Her har vi (...) Vagtparade] sigter til visen »Mit eget Kompagni« (Erik Bøgh, 1864), også kendt under navnet »Der har vi den igjen(, den søde Vagtparade)« efter begyndelsesstrofen. < hjelmet] om heste eller kvæg, som er hvide oven på hovedet. < glasøjet] om dyr, især heste og hunde, der har såkaldte glasøjne, dvs. øjne, der mangler pigment og derfor er hvide med et rødt eller blåligt skær. |
| 152 | < Bastardkvindens] En bastard er en (uheldig) krydsning eller efterligning, og her sigtes der formentlig til Vilhelmines ophav i underklassen. < tærske] dvs. tæske. < Skærtorsdagssuppe] suppe med forskellige hakkede urter og æg, som traditionelt spistes på skærtorsdag. < kapriolere] springe med strakte bagben og bøjede forben (om hest). < Vindsluger] hest, som har tendens til at sluge luft. < Chausseen] landevejen. |
| 153 | < lod Hestene strække ud] lod hestene løbe stærkt. < en halv Snes Alen] ca. 6 m; 1 alen var 62,8 cm (2 fod). < Bosketter] grupper af plantede buske. |
| 154 | < Miskundhed] barmhjertighed, mildhed. < gav sine Heste Tøjlen] løsnede tøjlerne, så hestene satte farten op. < idelige] uafbrudte. < Fuks] rød hest. |
| 155 | < broget] ubehageligt, betænkeligt. < tog ind paa] strammede. < aabenbart] tydeligvis. |
| 156 | < skrukkede] krøb sammen. < stod stive i Hovedet] stirrede; havde et stift blik. < moareret] dvs. moireret; som har en vatret, dvs. bølgeformet, overflade. < (Silke)chenille] kåbelignende stykke overtøj. < Esprit] fjerbusk. < engelsk Galop] her formentlig om en fire-taktet galop (på engelsk: gallop), der er hurtigere end den tre-taktede galop (på engelsk: canter). < Junker] ung mand af fornem stand. < Husjomfru(en)] overordnet tjenestepige med ansvar for køkkenet og dets ansatte. Hvis der ikke var en husholderske, indgik husjomfruen desuden i styringen af husholdningen og tjente direkte under herskabet. |
| 157 | < Betændelse(n) i Brystet] lungehindebetændelse; betændelse i brysthinden, dvs. den tynde hinde, som beklæder lungernes yderside. < berettet] forberedt til døden ved skriftemål (i den protestantiske kirke: præstens bekendelse af synder på menighedens vegne) og nadver. |
| 158 | < sakramentale Rekvisitter] genstande, der bruges ved udførelsen af sakramenterne, dåb og nadver, fx et bæger til vin og en oblattallerken, jf. IV, 54. |
| 160 | < Fanø (...) Badene der] På Fanø lå Danmarks første kurby, Fanø Bad. Kurbadet åbnede i slutningen af 1800-tallet og gav gæsterne adgang til havbadning, som mentes at have en helbredende virkning. |
| 161 | < Helgolænder] stor, kyselignende solhat. |
| 162 | < frugtsommelig] gravid. < Pigerne] tjenestepigerne. |
| 163 | < Dagligværelse] dagligstue. < Udstyret] indretningen. < kom (...) i Forlegenhed med sine Hænder] manglede noget at foretage sig med sine hænder. |
| 165 | < Barsel(affære)] fødsel. < lyst (...) ned ad Trapperne] vist vej ned af trapperne (ved at lyse), dvs. vist ud af døren, sendt væk. < de gammeltestamentlige Forbandelser] sigter til de straffe, Gud tildeler hhv. kvinden og manden, da Adam og Eva uddrives af Edens have. Her tænkes særligt på, at kvinden skal føde sine børn i smerte, jf. 1. Mosebog 3, 16: »Til Kvinden sagde han: jeg vil meget mangfoldiggjøre din Kummer og din Undfangelse, med Smerte skal du føde Børn (...)« (GT-1871). |
| 166 | < sagtens] velsagtens, formentlig. |
| 167 | < vilde ønske, at de (...) født] jf. Friedrich Nietzsches værk Die Geburt der Tragödie (ty., ‘tragediens fødsel’), 1872. Se indledningen. < udmærket] fortræffeligt. |
| 169 | < virkede ubehageligt] havde en ubehagelig virkning. < to Hundrede Pund] 100 kg; 1 pund var 0,5 kg. < Banketræ] fladt stykke træ (med håndtag), som blev brugt til at banke vasketøj med. |
| 172 | < Gubbevares] (dial. eller lavsocialt) gudbevares. < Liebhavere] interesserede. < Jægermester(en)] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. < hvad en Statsmand (...) Kroerne] Hvis referencen er autentisk, er den ikke identificeret. |
| 173 | < stille dig] lade dig opstille som kandidat. < Ruf] kaleche. |
| 174 | < skiden] beskidt, snavset. < gik med] var gravid med. < Formerelsen] dvs. formeringen. < lad os nu være Mennesker] dvs. lad os nu være fornuftige. Talemåden stammer fra H.C. Andersens »Lykkens Kalosker«, 1850. < Hestepranger] hestehandler. < 12 Lispund] knap 100 kg; 1 lispund var 8 kg. |
| 175 | < opstemte] istemte, begyndte. < Vanheld] uheld. < polkerede] dansede; egl. dansede polka. |
| 176 | < Hundesvøbe] hundepisk. < smækre] bøjelige. < Ekspres (...) Saa Statstelefonen!] »Ekspres« henviser formentlig til en bestemt type samtale, en ekspressamtale, hvor man mod en højere betaling kunne komme foran i køen, mens statstelefonen var den telefontjeneste, der besørgede samtaler mellem landsdelene (og med udlandet). |
| 177 | < Dronningen af Saba] dronning, som i Det Gamle Testamente besøger Kong Salomon i Jerusalem med et stort følge og kostbare gaver, jf. 1. Kongebog 10, 1-10. Her overført om en ophøjet kvinde. < Abekomedie] naragtig komedie. |
| 178 | < tonede] sang, klang. < den italienske Riviera] den liguriske kyst øst og vest for Genova, dvs. fra den franske grænse til Toscana. |
| 179 | < gav ham sin Mund] lod ham kysse sig. < gaaet tabt af] gået glip af. |
| 180 | < Husjomfru(en)] overordnet tjenestepige med ansvar for køkkenet og dets ansatte. Hvis der ikke var en husholderske, indgik husjomfruen desuden i styringen af husholdningen og tjente direkte under herskabet. < Jægermester(en)] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. < var i Forlegenhed (...) svare] vidste ikke, hvad hun skulle svare. |
| 181 | < Piger] tjenestepiger. < Jægermesterinden] hustruen til en jægermester. < Søster] her om sygeplejerske, diakonisse. |
| 182 | < Duks] den øverst rangerede elev i en klasse. < Pulpituret] balkonen, galleriet. |
| 183 | < Pigeinstitut] (højere) pigeskole. < Lov] ry. |
| 184 | < Slægten] menneskeslægten; menneskeheden. |
| 185 | < Pjanke] person (især kvinde), som er pjanket, fjantet. < Beethoven(s)] Ludwig van Beethoven (1770-1827), tysk komponist og pianist. < Wagner] Richard Wagner (1813-83), tysk komponist. < Grieg(s)] Edvard Hagerup Grieg (1843-1907), norsk komponist. |
| 187 | < holder for] holder på. < hvad en af vore kendte Skribenter (...) Kærlighedsgerning] jf. Søren Kierkegaards Kjerlighedens Gjerninger, 1847. Der sigtes formentlig til følgende passage: »Men den Kjerlige haaber Alt; ingen Vanens Dvaskhed, ingen Forstandens Smaalighed, ingen Kløgtens Spidsfindighed, ingen Erfaringens Talstørrelser, ingen Aarenes Trevenhed, ingen onde Lidenskabers Bitterhed fordærve ham hans Haab eller forfalske ham Muligheden; hver Morgen, ja hvert Øieblik fornyer han sit Haab og forfrisker Muligheden, medens Kjerligheden bliver og han i den« (bd. II, s. 60). < i Forlegenhed] i bekneb. |
| 188 | < foresat sig] sat sig for. < junkerlig] ophøjet, fornem. En junker er en ung mand af fornem stand. |
| 189 | < Seminarist] her om dilettant, som er tilbøjelig til at belære andre. < skelede] skævede, skottede (med et hemmeligt, listigt blik). |
| 190 | < Trafik] (lyssky, lumsk) fremgangsmåde, adfærd. < artige] udspekulerede, listige. |
| 191 | < borgerlig] jævn, folkelig. < demokratiske] som tilhører Venstre. < Sogneraadsformænd(ene)] formænd for sogneråd, dvs. folkevalgte forsamlinger, der hver ledede en sognekommune, der var en administrativ enhed under amterne; afskaffet ved kommunalreformen i 1970. < Brænder det nu der] brænder hendes følelser nu der, dvs. er hun nu forelsket i ham. |
| [195] | < Hyldingsfest] dvs. hyldestfest. < Fyens Venstre] mulig allusion til avisen Fyns Venstreblad, grundlagt i 1892. Indtil 1920 var dagspressen struktureret i det såkaldte firebladssystem, hvor de fire store partier (Højre, Venstre, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) havde en partitilknyttet avis i hver by af en vis størrelse. Fyns Venstreblad var først knyttet til Venstre, og siden til Det Radikale Venstre efter dette partis dannelse i 1905. < slog (...) Generalmarsch] gav signal til mobilisering. < Redaktør Danielsen] mulig allusion til P.V. Elmholt (1883-1927), redaktør af Fyens Venstreblad mellem 1907 og 1927. Under Elmholts ledelse flerdoblede avisen sit oplag, og i tiden op til 1. Verdenskrig var avisen blevet provinsens største morgenavis. < gøre Vind] vække røre; egl. frembringe luftstrømninger. < Sydostregn] regn fra sydøst. |
| 196 | < aabenbart] tydeligvis. < Middagsfremmede] middagsgæster. < stort Væddeløbs-Toilette] ‘Stort toilette’ betegnede en fin, elegant selskabspåklædning. Her formentlig om en kjole eller dragt, som man ville bære som tilskuer til et hestevæddeløb. |
| 197 | < Pigerne] tjenestepigerne. |
| 198 | < chopinsk] som er komponeret af den polske komponist og pianist Frédéric Chopin (1810-49). < Husjomfru(en)] overordnet tjenestepige med ansvar for køkkenet og dets ansatte. Hvis der ikke var en husholderske, indgik husjomfruen desuden i styringen af husholdningen og tjente direkte under herskabet. |
| 199 | < Heksedans] omtumlen, omskiftelighed; egl. om hekses vilde dans under deres sammenkomster, heksesabbater. |
| 201 | < Jægermester(en)] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. < Snaps] lille glas med en stærk (alkoholisk) drik. |
| 203 | < Jeppe paa Bjerget] Jeppe paa Bjerget eller Den forvandlede Bonde, 1723, komedie af Ludvig Holberg. |
| 204 | < var ham meget om at gøre] var meget vigtigt for ham. |
| 205 | < barmhjertig Søster] kvinde, der ofrer sig for at pleje de syge. Egl. medlem af den katolske søsterorden De Barmjertige Søstre (stiftet i 1842), som havde sygepleje som dens særlige opgave. |
| 206 | < Narcis] planteslægt med bl.a. påske- og pinseliljer, navngivet efter den unge, smukke Narkissos (på latin: Narcissus) i græsk mytologi, der forelsker sig i sit eget spejlbillede og forvandles til en narcis; heraf narcissisme. |
| 207 | < var hundrede Mile borte] dvs. var meget fraværende, var hensunket i egne tanker. |
| 208 | < Gehejmeraadinden] egl. hustruen til en gehejmeråd, som var en ærestitel, der gav rang i den første af samfundets i alt ni rangklasser. Titlen blev dog afskaffet i 1808, og her bruges gehejmerådinde uegentligt om en meget fornem dame. < Fremmede] gæster, besøgende. |
| 209 | < Visitdragt] påklædning, der blev anset som passende ved visitter, dvs. korte uanmeldte besøg i finere kredse. Tøjet varierede efter mode og samfundslag. < Grand merci] (fr.) stor tak. |
| 210 | < i denne Kongefamiljes Tid] I 1912 overtog Christian 10. tronen efter Frederik 8., der kun havde været konge siden 1906, og ingen af disse kongers familier synes altså at være målet for Froms vittighed, hvis handlingen foregår i 1910’erne. Der sigtes formentlig til den glückborgske slægt, som de danske regenter har tilhørt siden 1863, hvor Christian 9. overtog tronen efter Frederik 7., den sidste konge af den oldenborgske slægt, som døde uden arvinger. < en Fjerdingvejs Omkres] knap to kilometers omkreds. En fjerdingvej var en kvart dansk mil, og 1 mil var ca. 7,5 km. < den indre Mission] Indre Mission er en dansk vækkelsesbevægelse og kirkelig retning, grundlagt i 1861 med formålet »på evangelisk-luthersk grund og så vidt muligt i forbindelse med folkekirkens præster at virke til troslivets vækkelse og de troendes sammenslutning i de helliges samfund«. Bevægelsen repræsenterede nogle af de mest konservative synspunkter inden for folkekirken og vandt stor tilslutning i de sidste årtier af 1800-tallet. |
| 211 | < kvæde] synge (på en højtidelig måde). < Bellmænd] viser af den svenske digter Carl Michaël Bellman (1740-95), hvor druk og erotik ofte er blandt hovedtemaerne. Særligt kendt er visesamlingen Fredmans epistlar, som blev udgivet af digteren J.H. Kjellgren i 1790. < franske Viser] her om frivole viser. |
| 212 | < Kammerherreuniform] En kammerherre var oprindelig en tjener i kongens private gemakker, men her er det en ærestitel med rang i den anden af samfundets i alt ni rangklasser. Kammerherrens uniformsjakke er rød, og på højre frakkeskøde sidder en kammerherrenøgle, der symboliserer adgangen til kongens kamre. < Jægermesterinden] hustruen til en jægermester. |
| 216 | < demokratiske] som tilhører Venstre. < magede] ordnede, tilrettelagde. |
| 217 | < stillede sig] stillede op som kandidat. |
| 218 | < øjeblikkelige] nuværende. |
| 219 | < ondt] vredt, misfornøjet. |
| 220 | < pinlig] ubehagelig. |
| 221 | < Monrads] Ditlev Gothard Monrad (1811-87) var en dansk politiker og teolog, som var konseilspræsident (dvs. statsminister) i 1863-64. Han var desuden biskop over Lolland-Falster Stift i 1849-54 og igen fra 1871 til sin død. |
| 222 | < Skyldighed] pligt. |
| 223 | < Hjal] dvs. hjald; forhøjning, tribune. < Bladreferenter] journalister. < Jægermester(en)] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. < Amtsraadsmedlem] medlem af et amtsråd, dvs. en folkevalgt forsamling, der ledede et amt, et tidligere regionalt forvaltningsområde. Amterne blev afskaffet ved kommunalreformen i 2007 og erstattet af regioner. < Næseklemmer] lorgnet; brille uden stænger, som klemmes fast over næseryggen. |
| 224 | < løben sammen] stimlet sammen. < Landliggere] personer, som er på midlertidigt (ferie)ophold på landet eller i landlige omgivelser; tidligere især om velstillede familier, der i sommerperioden lejede eller flyttede i boliger uden for byen. < respektstridigste] mest respektløse. < Landevejsbisser] landstrygere, vagabonder. < den fattige Mands Snaps] udtryk, der fra slutningen af 1880’erne blev anvendt i den politiske agitation mod brændevinsbeskatning, som førtes af Venstre og Socialdemokratiet. En afgift på 18 øre pr. flaske brændevin blev indført i 1887 efter pres fra bl.a. læger og dele af arbejderbevægelsen, som arbejdede for at nedbringe det høje alkoholforbrug i de nederste samfundslag. < Tvangsanstalter] tvangsarbejdsanstalter. < Arrester] arresthuse; lokale fængsler. < brød sig (...) ikke om] havde ingen interesse i. |
| 225 | < Højreaviser] aviser med tilknytning til partiet Højre, der var et organiseret politisk parti fra omkring 1880. Partiet bestod primært af godsejere og borgere, der ønskede en stærk ordensmagt, mens de så kritisk på den almindelige valgret og var modstandere af parlamentarismen. I 1915 omdannedes Højre til Det Konservative Folkeparti. Jyllands-Posten er et eksempel på en tidligere højreavis. < av] (dial. eller lavsocialt) af. |
| 226 | < vejrslaaet] vejrbidt. < Skæggebund] dvs. skægbund; området i ansigtet og på halsen, hvor der vokser skæg. < Vadmelsbukser] bukser af vadmel, dvs. groft, løstvævet uldstof. < Omløber] landstryger, vagabond. < Tugthusfange] Et Tugthus var en straffe- og arbejdsanstalt, hvor der afsonedes længere straffe (op til livstid) for alvorlig(ere) kriminalitet. Betegnelsen blev også brugt om selve straffen. Mindre alvorlig kriminalitet blev straffet med såkaldt forbedringshus. |
| 227 | < Kunstnerhat] lav, blød hat med en stor skygge. |
| 228 | < frisindede Vælgere] liberale vælgere; her spec. om Venstres vælgere. |
| 229 | < Han gik nu over til (...)] Enslevs tale indeholder flere pointer fra et offentligt foredrag, »Kirken og dens Mænd«, som Pontoppidan holdt og udgav i begyndelsen af 1914. Se indledningen. < skuffende] bedragerisk, uhæderlig. < Formumning] forklædning. |
| 230 | < Kalotten] Kalotten var tidligere en del af en (skaldet) mands hjemmedragt. < Lighedens og Broderskabets Samfundslære] jf. den franske republiks motto »liberté, egalité, fraternité« (fr., ‘frihed, lighed og broderskab’), lanceret under den franske revolution i 1789, hvor enevælden og adelen blev afskaffet. < Smaamandens] småfolkenes. |
| 231 | < Eder] jer. < velærværdige] her om gejstlige personer, jf. den præstelige tiltaleform ‘Deres velærværdighed’. < Mestermand] mester; kan også betyde bøddel, skarpretter. < gavmundet] dvs. gabmundet; åbenmundet. |
| 232 | < Konsejlspræsident] (titel for) lederen af den danske regering i perioden 1855-1915. I Grundloven af 1915 ændret til statsminister. < Jeg frygter Kirken (...) Gaver] jf. talemåden Timeo Danaos et dona ferentes, (lat.) jeg frygter danaerne (grækerne), også når de kommer med gaver. Sigter til det græske sagn om den trojanske hest, en hul træhest, som grækerne sender ind i den belejrede by Troja som en gave. I hesten gemmer sig soldater, der om natten kravler ud og åbner portene for den græske hær. Den latinske talemåde stammer fra Vergils romerske nationalepos, Æneiden, ca. 29-19 f.Kr. < borgerligt] folkeligt. < tvetydige] tvivlsomme, upålidelige. |
| 233 | < det borgerlige Samfund] her vel om det demokratiske samfund, folkets samfund. < Brynde] brændende lidenskab. < Grundtvig] N.F.S. Grundtvig (1783-1872) var en dansk digter, præst, historiker, politiker og filolog. Han udviklede sin egen forståelse af kristendommens grundlag, der ikke skulle findes i Bibelen, men i menighedens fællesskab omkring trosbekendelsen og sakramenterne dåb og nadver. Dette bragte ham i konflikt med samtidens kirkelige autoriteter, bl.a. den teologiske professor H.N. Clausen. Da Clausen i 1825 udgav et stort teologisk værk, angreb Grundtvig værkets synspunkter i en pjece, Kirkens Gienmæle, 1825, hvor han samtidig præsenterede sin egen ‘mageløse opdagelse’. Grundtvig blev dømt for injurier med livsvarig censur (dog ophævet i 1837), og i perioden 1826-39 var han uden præsteembede. Det er formentlig det sidste, der sigtes til i de senere udgaver af De Dødes Rige, hvor henvisningen til Grundtvig er udbygget: »Tænk paa den unge Grundtvig, der maatte præke paa et Tørreloft!« (2. udg., bd. I, s. 313). < fynske Lægmands-Prædikanter (...) Bibellæsning] sigter til en Fynsk vækkelsesbevægelse, der opstod i Kerteminde under ledelse af skomager Ole Henrik Svane (1740-1825). Fra omkring 1819 overgik ledelsen til lægprædikanten Christen Madsen (1776-1829). I 1820’erne kom Madsen i konflikt med sognepræsten i Kerteminde, C.S. Andresen, dels pga. de religiøse forsamlinger, der stred imod forsamlingsloven af 1741, og dels pga. sine angreb på sognepræstens rationalistiske teologi og hans, ifølge Madsen, for verdslige livsførelse. Konflikten førte til et sagsanlæg, og Madsen sad en tid i fængsel. |
| 234 | < grimmigste] grummeste, vildeste. < Gny] bulder. < Afholdsbevægelse] samlebetegnelse for organisationer, bevægelser m.m., som har til formål at begrænse indtagelsen af alkohol. Et eksempel er Blå Kors, der kom til Danmark i 1895 (opr. stiftet i Schweiz i 1877), og som efterhånden blev tæt knyttet til Indre Mission. < Fredssag] Fredssagen eller fredsbevægelsen var i Danmark særligt anført af Fredrik Bajer (1837-1922). Han stiftede i 1882 Foreningen til Danmarks Neutralisering (fra 1885: Dansk Fredsforening) og i 1891 den internationale forening Verdensfredsbureauet. |
| 235 | < Hylding] dvs. hyldest. |
| 236 | < Svada] veltalenhed. < Brøst] mangel, ufuldkommenhed. < forefaldet] sket. |
| 237 | < Vidnesbyrd] her om religiøs bekendelse, forkyndelse e.l. < Rejsestalde] stalde i tilknytning til kroer e.l., hvor rejsende kunne anbringe deres heste for natten. |
| 238 | < Frihed for Loke saa vel som for Thor] dvs. der skal være talerum for alle synspunkter; kendt formulering fra fortalen til N.F.S. Grundtvigs Nordens Mytologi, 1832, hvor der tales for tros-, ånds- og ytringsfrihed i Norden. Loke og Thor er begge aser (guder) i nordisk mytologi, men Loke er samtidig af jætteslægt og spiller en tvetydig rolle i myterne som både hjælper og skurk. < da Vorherre vandrede (...) Pilgrims Lignelse] sigter til den kristne opfattelse af Jesus som Guds søn og hans menneskelige repræsentant på jorden. |
| 240 | < Lignelse] skikkelse. < Korsfæstelsesdagens] sigter til korsfæstelsen af Jesus på langfredag, jf. fx Matthæusevangeliet 27,32-44. < Domsbasunen] dommedagsbasunen; basun, der indvarsler dommedag og vækker de døde, jf. fx 1. Korintherbrev 15,51-52: »See, jeg siger Eder [1992: jer] en Hemmelighed: vi skulle [1992: skal] vel ikke alle hensove, men vi skulle alle forandres, i en Hast, i et Øieblik, ved den sidste Basune; thi Basunen skal lyde, og de Døde skulle opstaae uforkrænkelige [1992: uforgængelige], og vi skulle forandres« (NT-1819). < Saa begyndte han (...) elskede hverandre] sigter til grundtvigianismens såkaldte »glade kristendom«, der lagde vægt på det jordiske menneskeliv som vigtigt og godt og tog afstand fra forestillingen om livet som en lang bodsgang. |
| 241 | < Favsing og Lime] landsbyer i Østjylland, øst for Randers. Fausing har givet navn til romanens fiktive Favsingholm. < Højærværdighed] (i tiltale af) højtstående gejstlig. < Vaffelgaffel] egl. et bestemt køkkenredskab til at vende vafler med, men her er det brugt for den malende lydeffekts skyld (a la Giffen-gaffen-guffen). |
| 242 | < give Fattigdommen Adelsbrev] her vel om at give de fattige økonomisk støtte, juridisk status o.l. < Frygt og Bæven] jf. Filipperbrevet 2,12: »Derfor, mine Elskelige! ligesom I altid have været lydige, saaledes ikke alene som ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbejder paa Eders [dvs. jeres] egen Saliggjørelse med Frygt og Bæven« (NT-1819). < Sukke] forældet pluralisform af suk. < Pak dig] gå væk, forsvind. < Sukkerlade] dvs. chokolade. |
| 243 | < droges med] sloges med. < den gamle Komediefigur (...) Himmerig] sigter til Ludvig Holbergs komedie Jeppe paa Bjerget eller Den forvandlede Bonde, 1723, hvori en baron og hans folk spiller den meget fulde fæstebonde Jeppe et puds ved at klæde ham i en fin skjorte og lægge ham til at sove rusen ud i baronens seng. Da han vågner, tror han først, at han er kommet i himlen. < Daanen] besvimelse, bevidstløs tilstand. |
| 244 | < den, der er alle Synderes Ven] dvs. Jesus, der i Det Nye Testamente kaldes »Tolderes og Synderes Ven«, jf. Matthæusevangeliet 11,19; Lukasevangeliet 7,34. < staa mig for Tanken] være i mine tanker. < drager Aande] trækker vejret. < gaa ham under Øjnene] føre ham bag lyset. < faldt jeg i en svær Sygdom] blev jeg meget syg. < skyldfri] uskyldig. |
| 245 | < Kummer] dyb, vedvarende sorg, smerte eller bekymring. |
| 247 | < Demokrat] her om venstremand. |
| 248 | < uoverlagt] uovervejet. < Udæskning] udfordring, provokation. < kokliko] højrød. |
| 249 | < Gehejmeraadinde] egl. hustru til en gehejmeråd, som var en ærestitel, der gav rang i den første af samfundets i alt ni rangklasser. Titlen blev dog afskaffet i 1808, og her bruges gehejmerådinde uegentligt om en meget fornem dame. < Pige] tjenestepige. |
| 251 | < Hvor falder du paa det] hvordan falder det dig ind. < stiller sig] stiller op som kandidat. |
| 253 | < Diana] romersk gudinde for vild natur, jagt og dyr, der svarer til Artemis i den græske mytologi. Hun skildres ofte som jomfruelig og kysk. < opirre] irritere, ophidse. < Fru Justitia] Justitia er retfærdighedens gudinde i romersk mytologi. |
| 254 | < Strikkestrømpe(n)] strømpe, som er ved at blive strikket. < Pampusser] tøfler, hjemmesko. < Tugten] irettesættelsen, afstraffelsen. |
| 255 | < tuder Uglerne] lyder der dårlige varsler. < Præstepartiet] præstefraktionen, dvs. pastor Gaardbos støtter. < Højre] Højre var et organiseret politisk parti fra omkring 1880. Partiet bestod primært af godsejere og borgere, der ønskede en stærk ordensmagt, mens de så kritisk på den almindelige valgret og var modstandere af parlamentarismen. I 1915 omdannedes Højre til Det Konservative Folkeparti. < Ivrerne] ildsjælene, fanatikerne. < Promenade] spaseretur, gåtur. |
| 256 | < Birkedommerboligen] tjenesteboligen for en birkedommer, dvs. dommeren i et birk, en mindre retskreds uden for herredsinddelingen. Fru Berthas afdøde mand var før sin politiske karriere birkedommer på Samsø, som indtil 1919 udgjorde et Birk. < bjørneagtige] klodsede, kluntede. < Kabinet(tet)] mindre, privat værelse. |
| 257 | < Jægermester(en)] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. |
| 258 | < Brandassurancen] brandforsikringen. < Guirlander] her om lænker af sammenflettede blomster. < Amtsraadsmedlem] medlem af et amtsråd, dvs. en folkevalgt forsamling, der ledede et amt, et tidligere regionalt forvaltningsområde. Amterne blev afskaffet ved kommunalreformen i 2007 og erstattet af regioner. < Sogneraadsformand] formand for et sogneråd, dvs. en folkevalgt forsamling, som ledede en sognekommune, der var en administrativ enhed under amterne; afskaffet ved kommunalreformen i 1970. |
| 259 | < Tøjreslag] cirkelformet område, hvor et tøjret dyr kan græsse, og hvis størrelse afgøres af tøjrets længde. |
| 260 | < huslige Lykke] hjemlige lykke, familielykke. |
| 261 | < ogsaa] dog. < urimeligt] sært, absurd. < Afbankning] afklapsning. < Cato] person med høj moralsk integritet, en streng moralsk dommer e.l. Sigter til navnet på to romerske politikere, Marcus Porcius Cato den ældre (ca. 234-149 f.Kr.) og dennes oldebarn Marcus Porcius Cato den yngre (ca. 95-46 f.Kr.). Begge var kendt som fortalere for de antikke dyder, også kaldet kardinaldyderne: visdom, retfærdighed, udholdenhed (mod) og selvbeherskelse. |
| 264 | < Slagfærdighed] gennemslagskraft. < Jægermesterinde] hustru til en jægermester. |
| 265 | < Daarernes Formynder] tåbernes værge; jf. udtrykket Gud eller Vorherre er alle dårers formynder, dvs. at mindre kloge personer ofte lykkes bedre med deres forehavende end ventet. Se E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, 1879, nr. 1143. |
| 266 | < Øjeblikket] nutiden. < allerførste] allervigtigste. < Barnesnak] vrøvl. |
| 267 | < trøster] opmuntrer. < Nappetag] raskt tag. < Husjomfru(en)] overordnet tjenestepige med ansvar for køkkenet og dets ansatte. Hvis der ikke var en husholderske, indgik husjomfruen desuden i styringen af husholdningen og tjente direkte under herskabet. < Frakke] diplomatfrakke, dvs. en knælang, sort herrefrakke, som var en del af den borgerlige mands selskabsdragt. Her i modsætning til kjole (herrejakke, som er kort foran og har lange skøder bagpå), der under normale omstændigheder ville bæres til et aftenselskab i overklassen. < Jægermester(en)] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. |
| 268 | < Draaber] kamferdråber, også kaldet nervedråber, der tidligere blev brugt som et opkvikkende middel. < Portemonæ] pengepung. |
| 269 | < Til al Lykke] til alt held; heldigvis. < Ærendsvend] ærindesvend; stikirenddreng. < Konference] rådslagning, forhandling. < Amtsraadsmedlem] medlem af et amtsråd, dvs. en folkevalgt forsamling, der ledede et amt, et tidligere regionalt forvaltningsområde. Amterne blev afskaffet ved kommunalreformen i 2007 og erstattet af regioner. < Jørgen Mosgaard] hedder alle andre steder i romanen Jørgen Mosegaard. < Kavaler] bordkavaler; bordherre. |
| 270 | < politiske Tillidsmænd] her formentlig om personer, der besidder tillidsposter i (politiske) foreninger og organisationer, eller som på anden vis er repræsentanter for en større gruppe af politiske støtter. < hede Vine] hedvine; stærke vine. |
| 271 | < Hævnen hører mig til] jf. 5. Mosebog 32,35: »Hevnen og Betalingen hører mig til paa den Tid, da deres Fod skal snuble; thi deres Ulykkes Dag er nær, og hvad der er beredt for dem, skal komme heftelig [dvs. heftigt, voldsomt]« (GT-1871). < Højre] Højre var et organiseret politisk parti fra omkring 1880. Partiet bestod primært af godsejere og borgere, der ønskede en stærk ordensmagt, mens de så kritisk på den almindelige valgret og var modstandere af parlamentarismen. I 1915 omdannedes Højre til Det Konservative Folkeparti. |
| 273 | < Kamptiden] sigter til forfatningskampen, 1866-1901. Se uddybende note til »Befrielseskamp« på s. 36. < Øjeblikkets] nutidens. |
| 275 | < Storfugl] en større rovfugl, fx en falk, jf. pastor Gaardbos omtale af Jyttes »hemmelighedsfulde Falkeansigt« på s. 170. |
| 277 | < mistrøster mig ikke] fratager mig ikke modet, håbet. |
| 278 | < assureret] (for)sikret. |
| 281 | < Højres] Højre var et organiseret politisk parti fra omkring 1880. Partiet bestod primært af godsejere og borgere, der ønskede en stærk ordensmagt, mens de så kritisk på den almindelige valgret og var modstandere af parlamentarismen. I 1915 omdannedes Højre til Det Konservative Folkeparti. < Jægermester] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. < afslappet] slap, afkræftet. < Frokost] morgenmad. |
| 282 | < stille] her formentlig: moderate. < det kongelige Brev] kongebrevet, der bekendtgjorde valget. Det var et åbent kongebrev, dvs. stilet til den almene befolkning, og indledtes med indledningsformlen: »Vi (monarkens navn) af Guds nåde (monarkens titler) gør vitterligt, at (...).« < trættet ud] udtrættet; udmattet. |
| 283 | < omrandede] omkransede. < Skyldighed] pligt. < Sjælsadel] sjælelig ophøjethed, ædelhed. < Hjertedannelse] sans for etik og humanitet. < Kartoffelskimmel(en)] Svampen Phytophthora infestans, der angriber kartofler og får dem til at rådne, var bl.a. årsag til hungersnøden i Irland 1845-50, hvor omtrent en million mennesker døde af sult og følgesygdomme. < Interpellanterne] her om de vælgere, som stiller (kritiske) spørgsmål, interpellationer, til en valgkandidat. |
| 284 | < fragik] nægtede at stå ved. |
| 285 | < Forbedringshus(et)] straffe- og arbejdsanstalt, hvor der afsonedes kortere straffe (op til seks år) for mindre alvorlig kriminalitet, fx tiggeri eller tyveri, især hvis det var en førstegangsforseelse. Betegnelsen, der også blev brugt om selve straffen, henviser til en forestilling om, at den indsatte kunne forbedre sig ved opholdet. Længere straffe for alvorligere forbrydelser straffedes med såkaldt tugthus. < luende] flammende. < stille sig] lade sig opstille som kandidat. |
| 286 | < aftvætter] fjerner, afvasker. |
| 288 | < overjordisk] æterisk. |
| 289 | < Bedepult] møbel med et lavt (polstret) sæde til at knæle på og en ryg med skråtstillet overstykke, hvor man kan placere en bog e.l. < tornekronede Kristushoved] I Det Nye Testamente fortælles det, at de romerske soldater forbereder Jesus til korsfæstelsen ved bl.a. at give ham en krone flettet af torne på hovedet, jf. Matthæusevangeliet 27,27-31; Markusevangeliet 15,16-20. |
| 290 | < Forargelsen] forholdene eller handlingerne, der forarger. < hjælpe sin Næste] jf. det kristne bud om næstekærlighed, se fx Matthæusevangeliet 22,39. < Korset(s)] her: kristendommen, den kristne lære. < Per Gantes Genvej] fast udtryk, der beskriver en unødvendig omvej; en gante er en tåbe, tosse. I et brev til Mathilde Mann, der oversatte De Dødes Rige til tysk, skriver Pontoppidan den 8. februar 1918 om oversættelsen af dette udtryk: »Det går alligevel ikke an at erstatte Udtrykket med ‘Krebsegang’. Der må hellere stå: ‘Du veed, den er for mig bare en Omvej’« (https://www.henrikpontoppidan.dk/text/kilder/breve/mann/19180208.html). |