| <!--Noter før side 1--> <!-- Kommentarer til Enslevs Død--> | |
| [II] | < Udgivelsen af nærværende (...) Sygdom] Se indledningen samt tekstredegørelsen. < holde (...) tilgode] bære over med; tilgive. |
| [3] | < Amtsraadsmedlem] medlem af et amtsråd, dvs. en folkevalgt forsamling, der ledede et amt, et tidligere regionalt forvaltningsområde. Amterne blev afskaffet ved kommunalreformen i 2007 og erstattet af regioner. < Overdrev(et)] uopdyrket engareal, der oprindelig lå i udkanten af en landsby, som ejede det i fælleskab. < sit Parti] dvs. Venstre, stiftet i 1870. Partiet udsprang af en stærk folkelig bevægelse og varetog især landbrugets og landbobefolkningens interesser. |
| 4 | < Klaring] afklaring. < er oven Mulde] er over jorden, dvs. er levende; i modsætning til udtrykket ligge/være under mulde, dvs. være begravet, død. |
| 5 | < Spunds] træprop, der lukker hullet i en tønde. < Forargelsen] forholdene eller handlingerne, der forarger. < Jægermester(ens)] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. < pludsede] tykke, opsvulmede. < Parole] her: befaling, (bydende) anvisning. < kreperet] ærgret; kan også betyde: (dial.) plaget, pint. |
| 6 | < til’et] (dial.) til det. < Gaardkonen] gårdejerens kone. < Strikkestrømpe] strømpe, som er ved at blive strikket. < Anstalter] foretagender, tiltag e.l.; sigter til pastor Gaardbos mange sociale tiltag i sognet. < Sanderum] tidligere landsby, der nu er en bydel i det sydvestlige Odense. |
| 7 | < den katolske Tid] dvs. tiden før reformationen i 1536, hvor Danmark officielt overgik til protestantismen. Den katolske kirke havde (og har) en større tradition for faste end den protestantiske. < Fedtmule] kortspil, hvor det gælder om at komme først ned på nul point ved at samle stik. Taberen bliver ‘fedtmule’. |
| 8 | < beklage] have medlidenhed, medfølelse med. |
| 9 | < aftvætter] fjerner, afvasker. |
| 10 | < overtydet] overbevist. < tage Kresen] dvs. få deres kandidat valgt. Indtil 1915 blev der kun valgt ét mandat i hver valgkreds, såkaldt flertalsvalg i enkeltmandskredse. < Udæskning] udfordring, provokation. < Vennekresen(s)] den politiske vennekreds. < Tillidsmænd] her formentlig om personer, der besidder tillidsposter i (politiske) foreninger og organisationer, eller som på anden vis er repræsentanter for en større gruppe af politiske støtter. < opglødet] opildnet. |
| 11 | < Sky] angst, undseelse, aversion. < Menigheden] her: det kristne trossamfund, kirken. < Kristmænd] dvs. kristne mænd. < Tinget] her: Folketinget. < Undsigelse] afstandstagen. |
| 12 | < paa Frastand] på afstand. |
| 13 | < Køreværk] køretøj. < Troldlygte] laterna magica; primitivt lysbilledapparat, der kan fremvise billeder, som er malet på glasplader. < Kassiopeia] stjernebillede, hvis fem klareste stjerner danner et lidt skævt W eller M. Navngivet efter en dronning i græsk mytologi, der mener, at hendes datter, Andromeda, er smukkere end selv havguden Poseidons døtre. Hun straffes for sit hovmod ved at blive kastet op på himlen. < Tyge Brahes forsvundne Stjerne] Tyge (bedre kendt under det latiniserede fornavn Tycho) Brahe (1546-1601) var en dansk astronom. Den 11. november 1572 observerede han en ny stjerne i Cassiopeia, midt over W’et, som vi i dag ved var en supernova (dvs. en stjerneeksplosion), og han fulgte, hvordan den gradvist aftog i styrke. Hans opdagelse udfordrede den tidligere forståelse af stjernerne som uforanderlige himmellegemer. I 1573 udgav han bogen De nova stella (lat., ‘om den nye stjerne’), som gjorde ham berømt i hele Europa. I 2022 blev De nova stella udgivet første gang på dansk i en fuldstændig oversættelse (De Nova Stella. Tycho Brahes bog om den nye stjerne, red. Bertil Dorch og Peter Zeeberg). < opkaldte hele Familjen] benyttede alle navne i familien til navngivningen. |
| 14 | < Motorplov] traktor (med en fastmonteret plov). Traktoren blev opfundet i USA i 1892 og kom til Danmark i 1905. Den fik dog først en større udbredelse i Danmark omkring 1. Verdenskrig, hvor man manglede trækkraft i landbruget pga. hesteeksport til Tyskland. |
| 15 | < gik paa faldende Fod] skulle snart føde; egl. var tæt på at falde om(kuld) i barselssengen. < beskikke sit Hus] ordne sine sager, forberede sig; egl. sørge for, at man har sine sager i orden, inden man dør. |
| 18 | < klappet og klart] ordnet, afgjort. < hørt dem skrige] dvs. fornemmet, at der var fare på færde. ‘Ugleskrig’ bruges overført om advarsler. < klam] kold. |
| 19 | < Hældørerne] de (skin)hellige. < ladet ham høre] ladet ham høre for; bebrejdet ham. < Busseronne] egl. overtræksbluse af lærred, som fx er en del af matrosuniformen. Her (spøgende, nedsættende) om præstekjole. |
| 21 | < bange for] bekymret for. |
| 23 | < et internationalt Broderskab, en Korshær] sigter muligvis til Church Army, en kristen organisation med fokus på missionsvirksomhed og socialt arbejde, grundlagt i England i 1882 af Wilson Carlile. Organisationens danske pendant, Kirkens Korshær, blev stiftet i 1912 af bl.a. præsten Hans Peter Mollerup (1866-1929), der havde stiftet bekendtskab med Church Army, da han som ung var udsendt som sømandspræst. < bekende Troen] fremsige trosbekendelsen. |
| 24 | < Pigerne] tjenestepigerne. < gammeldags Natlampe] formentlig om et glas med olie og en væge, der flyder på overfladen ved hjælp af en lille metal- eller træplade. < Enslev] Landsbyen er fiktiv, men navnet kan være hentet fra en autentisk østjysk landsby, nord for Randers. |
| 25 | < i Stigen] stigende. < Straalekrans] glorie. |
| 26 | < oplod sig] åbenbarede sig; viste sig. < vanføre] invalide; fysisk handicappede. < Pigerne] tjenestepigerne. |
| 28 | < idelige] bestandige. < Jægermester(en)] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. < stille dig] lade dig opstille som kandidat. |
| 29 | < aldrig glemme dig] aldrig glemme dig for. |
| 30 | < Sognefogden] beboer i et sogn, som fungerede som lokal politimyndighed i sit eget og evt. flere sogne. Ordningen blev afskaffet i 1974. |
| 32 | < flotte] overlegne. < yppe] skabe, indlede. < Iltelegram] telegram, som ekspederedes særligt hurtigt. |
| 35 | < Smedefolk] smedepar. < endmindre] endnu mindre. < Godtfolk] her om hæderlige og velansete borgere. < Sørgehuset] afdødes hjem indtil begravelsen og på begravelsesdagen. < Krønike] opdigtet historie; skrøne. |
| 36 | < Tvedragt(saand)] splid. < Kancelliraad(en)] ærestitel, der gav rang i den sjette af samfundets i alt ni rangklasser. < (Tobaks-)Koncilium] forsamling, møde; især om kirkemøde. < Misgerninger, hvorfor Straffen (...) Led] sigter til det første af de ti bud, som Moses modtager på Sinaibjerget, jf. 2. Mosebog 20,3-5: »Du skal ikke have andre Guder for mig. (...) Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; thi jeg, Herren din Gud, er en nidkjær Gud, som hjemsøger [1992: straffer] Fædres Misgjerning [1992: skyld] paa Børn, paa dem i tredie og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig« (GT-1871). |
| 37 | < fromladne] (skin)hellige. < fantastiske] som er udsprunget af fantasien; uvirkelige. |
| 38 | < Ulanofficer] kavalerist (ulan) med rang af officer. < Jægermesteren] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. < madkære] madglade. |
| 39 | < faldet ham ind] være faldet ham ind. < gjorde sig tilgode med] nød godt af; levede højt på. < Risbøge] her formentlig om unge bøgetræer. < fantastisk] som er udsprunget af fantasien; uvirkeligt. |
| 40 | < Der blev blæst af] dvs. jagthornet gav signal til jagtens afslutning. < Saaten] her om en del af jagten. En såt er et afgrænset jagtområde, og en (klap)jagt opdeles typisk i flere såter, der skiftevis afvikles i løbet af jagtdagen. < indsnøret Talje] her vel om en (uniforms)jakke med bælte i taljen. < Køreværk] køretøj. |
| 41 | < Honnørens] ærens. < aabenbart] tydeligvis. < almindelig] almen. |
| 42 | < Slagterkasket] formentlig omtrent som en murerkasket. < Borgergade] gade i Københavns Indre By, som tidligere var en del af et nedslidt slumkvarter præget af fattigdom, kriminalitet og prostitution. Kvarteret blev saneret i 1930’erne. < Konferensraad(ens)] titel, der gav rang i den anden af samfundets i alt ni rangklasser. Sigter her til jægermester Hagens oldefar, jf. II, 128. |
| 43 | < seks Millioner] Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnitslønnen for faglærte mandlige arbejdere i byerne i 1913 var 57 øre i timen (ufaglærte: 45 øre). I 1910 kostede 1 liter mælk 14 øre, 1 kg oksekød ca. 1 kr., og en hest kostede 700-800 kr. < Selskabstoilette] selskabskjole eller -dragt. |
| 44 | < Neger-Tysk] dårligt tysk. < opkogte] (gen)behandlede et velkendt og udtømt emne. < Madamerne] konerne; de jævne, gifte kvinder. ‘Madame’ brugtes tidligere som titel for gifte kvinde fra borgerklassen, hvis mænd ikke havde rang. ‘Frue’ var forbeholdt hustruer til rangspersoner, men begyndte at miste sin særbetydning fra midten af 1800-tallet. < ideligt] bestandigt. |
| 45 | < tændt op under en Vogn] dvs. startet en bil. |
| 46 | < Morgenrøden] sigter formentlig (ironisk) til Friedrich Nietzsches bog Morgenröthe. Gedanken über die moralischen Vorurtheile (ty., ‘Morgenrøde. Tanker om de moralske fordomme’), 1881. Se indledningen. < Søborg] hedder alle andre steder i romanen Søholm. < Ischias] smerter fra iskias-nerven, der løber fra lænden ned i benet. |
| 48 | < Forpligtelse til at lide] Brugen af bedøvelsesmidler, der vandt indpas i Danmark fra midten af 1800-tallet, blev ledsaget af en heftig debat om, hvorvidt det var moralsk forsvarligt at skåne patienterne for den »naturlige« smerte under operation og fødsel. < være tilrede med] stå klar med. < rejste sig (...) overende] rejste (her nærmere: satte) sig op. < Hvor] hvordan. |
| 49 | < Svededrik] sveddrivende drik. < forordnet] ordineret. |
| 50 | < Barselkone] fødende kvinde. < stødt paa] sikker på. < Vanførhed] det at være fysisk handikappet; invaliditet. |
| 51 | < fast Fod] solidt fodfæste. |
| 53 | < Afmagtsanfald] besvimelsesanfald. < berettet] forberedt til døden ved skriftemål (i den protestantiske kirke: præstens bekendelse af synder på menighedens vegne) og nadver. < assureret] (for)sikret. |
| 54 | < Sølvkalk] sølvbæger. < Nadvernydelsen] indtagelsen af vinen og brødet under nadveren. |
| 55 | < bie] vente (tålmodigt). |
| 56 | < gøre Regning paa] regne med. |
| 57 | < Bjørn] fuldskab, brandert. |
| 58 | < Heraus mit dem Kerl] (ty.) ud med fyren. < Forlad os vor (...) Skyldnere] fra bønnen fadervor, som Jesus lærer sine disciple i Det Nye Testamente, jf. Matthæusevangeliet 6,9-13: »Derfor skulle [1992: skal] I saaledes bede: Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn; komme dit Rige; skee din Villie, som i Himmelen, saa og [1992: således også] paa Jorden; giv os i Dag vort daglige Brød; og forlad os vor Skyld, som og vi forlade vore Skyldnere; og led os ikke ind i Fristelse; men fri os fra det Onde; thi dit er Riget og Kraften og Herligheden i Evighed! Amen« (NT-1819). < Kommunionen] modtagelsen af nadveren. < Noksagt] betegnelse, der træder i stedet for en nedsættende personbetegnelse, et skældsord e.l. < snavs] skidt. < lever som (...) Tyrk og Hedning] udtryk, der sigter til, at man ikke lever i henhold til den kristne tro. |
| 59 | < Naturlig] naturligvis. < lyde] følge; rette sig efter. |
| 60 | < ogsaa] dog. < vanartet] degenereret, uheldigt udviklet. Her om et familiemedlem, som har udviklet sig i en uheldig retning ift. resten af familien. < Mellemregningen] det økonomiske mellemværende. < likvideret] afviklet; bragt ud af verden. |
| 61 | < holde Generalmønstring over] mønstre. < Som en Oldenborre] dvs. grådigt; oldenborren lever af blade og andre plantedele og har til tider været til stor skade for landbruget. < Sky] angst, undseelse, aversion. |
| 62 | < dog] alligevel. < Køreværk] køretøj. |
| 63 | < kagstrøgen] egl. straffet ved at blive bundet til en kag (en pæl eller en høj, bred sokkel) og pisket. Her overført om at modtage en stærkt nedsættende omtale. |
| 64 | < Kristi Blods Husvalelse] kristi blods trøst, dvs. syndsforladelse ved nadveren. |
| 65 | < Højhedsvanvidet] storhedsvanviddet. < Jægermester] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. < de indledende Skridt (...) Uhelbredelighed] Først med Lov om Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning af 30. juni 1922 fik Danmark en ny, moderne ægteskabslov, der gav parterne i et ægteskab den frie ret til skilsmisse. Tidligere kunne et ægteskab kun ophæves, hvis den ene part havde forbrudt sig mod eller været ude af stand til at overholde forpligtelserne i ægteskabet, fx pga. utroskab, vold eller, som her, (psykisk) sygdom. < folkekaarne] folkevalgte. < Venstre] Partiet Venstre blev stiftet 1870. Det udsprang af en stærk folkelig bevægelse og varetog især landbrugets og landbobefolkningens interesser. |
| 66 | < Højre] Højre var et organiseret politisk parti fra omkring 1880. Partiet bestod primært af godsejere og borgere, der ønskede en stærk ordensmagt, mens de så kritisk på den almindelige valgret og var modstandere af parlamentarismen. I 1915 omdannedes Højre til Det Konservative Folkeparti. < Folkeparti] dvs. Venstre. < Menigmands Forargelse] almindelig forargelse. < desaarsag] derfor. |
| 67 | < Adresse] formel, skriftlig henvendelse, typisk med flere afsendere; her formentlig svarende til en underskriftsindsamling. < Embedsstyre] forvaltning af et embede. |
| 68 | < dejligt] uden mindste vanskelighed; med største lethed. < gjorde Halløj (...) med] gjorde grin med; gjorde nar af. < jesuitisk Snildhed] kynisk, beregnende snilde. Jesuitterne spillede en afgørende rolle i modreformationen og fik derfor et dårligt ry i de protestantiske lande, hvor de blev anset for at være udepekulerede og skrupelløse. |
| 69 | < taget forfængeligt] vanhelliget, misbrugt. < spærret] dvs. fremhævet ved spatiering. |
| 70 | < Moloch] I Det Gamle Testamente er Molok navnet på en syrisk guddom, der kræver menneskeofre, jf. fx Jeremias’ Bog 32,35. |
| 71 | < Skamlingsbanken] randmoræne i Sydjylland, mellem Kolding og Hejlsminde, som er det højeste punkt i Syd- og Sønderjylland. Efter krigen i 1864 (2. Slesvigske Krig), og indtil genforeningen i 1920, lå den østlige del af den dansk-tyske grænse ved Hejlsminde, syd for Skamlingsbanken. < Fostbrødre] blodbrødre; i det gamle Norden om to personer, som havde indgået en venskabspagt ved at blande blod. < halvfjantede] halvtossede, halvskøre. < Drukkendidrik] drukkenbolt. < den opstandne Frelser] dvs. Jesus, som ifølge Det Nye Testamente genopstår fra de døde på tredjedagen for sin korsfæstelse, jf. fx Matthæusevangeliet 28,1-7. |
| 72 | < upaakaldet] uopfordret. |
| 74 | < storagtige] overlegne, vigtige. < Vejfreden] her vel: færdelssikkerheden. |
| 76 | < betaget] overvældet, grebet. < skadelystne] skadefro. |
| 77 | < Solfald] solnedgang. < Amtsraadsmedlem] medlem af et amtsråd, dvs. en folkevalgt forsamling, der ledede et amt, et tidligere regionalt forvaltningsområde. Amterne blev afskaffet ved kommunalreformen i 2007 og erstattet af regioner. < I Himlen er mit (...) Konge] synes ikke at henvise til en autentisk salme. |
| 78 | < Parti] fraktion. |
| [81] | < Droske(r)] hyrevogn, taxa; både om bil og hestevogn. < Strøget] lang butiksgadestrækning i København, fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv ad Frederiksberggade, Nygade, Vimmelskaftet, Amagertorv og Østergade. < forlagt] henlagt; flyttet. < Langelinje] havnestrækning på Østerbro, hvor byens bedre borgerskab yndede at promenere. < Søerne] samlet betegnelse for de tre københavnske søer, Sortedams Sø, Peblinge Sø og Sankt Jørgens Sø, som til sammen danner en næsten tre kilometer lang bue vest for Indre By. < regelmæssigt] som regel. |
| 82 | < den anden Verden] det hinsides; livet efter døden. |
| 83 | < Konveniensens] etikettens. < Passiar!] snak! < Hvor faldt De paa det] hvordan faldt det Dem ind. < Femte Juni] fiktivt dagblad, hvis navn sigter til grundlovsdagen. Muligvis inspireret af Politiken, stiftet i 1884 af venstrepolitikerne Viggo Hørup, Edvard Brandes og Herman Bing. |
| 84 | < utan svafvel och fosfor] (sv.) uden svovl og fosfor. Henviser til titlen på et musikstykke af den tyske komponist Richard Strauss fra 1889, som efter sigende blev navngivet efter teksten på en svensk tændstiksæske. < Bathseba] kvinde, som i Det Gamle Testamente forføres af David, israelitternes konge, mens hendes ægtemand, Urias, er i krig. Batseba bliver gravid, og kong David sender Urias til den forreste frontlinje (heraf uriaspost), hvor han falder i kamp. David gifter sig med Batseba, men Gud straffer David ved at lade deres søn dø. De får dog endnu en søn, den senere kong Salomo (eller Salomon). Jf. 2. Samuelsbog 11-12. |
| 85 | < Memento vivere] (lat.) husk at leve. Sigter til talemåden momenti mori, husk, at du skal dø. < Konfirmationsløfte] formentlig om konfirmantens bekræftelse af og forsikring om sin tro under konfirmationen. < Vinden gaar til Sønden] vinden er i syd. < Sujetter] motiver. |
| 86 | < Sardanapal] Ifølge den græske forfatter Ktesias (400-tallet f.Kr.) var Sardanapal navnet på Assyriens sidste konge, som skulle have levet i 600-tallet f.Kr., men der findes ingen historisk assyrisk konge med dette navn. Ktesias’ skrifter er ikke bevaret, men er delvist gengivet hos den græske historiker Diodoros (100-tallet f.Kr.). Sardanapal beskrives her som en uduelig og doven regent, der levede et luksusliv med mange elskerinder. Da hans palads blev omringet af fjender, brændte han sine ejendele, sine slaver og sig selv på et stort bål. Fortællingen om Sardanapal blev senere et populært motiv inden for kunst og litteratur, særligt i romantikken. Et kendt eksempel er den franske maler Eugène Delacroix’ La Mort de Sardanapale (fr., ‘Sardanapals død’), 1827. < Apoteose] hyldest, lovprisning. < afmattede] udmattede, svækkede. |
| 87 | < Diana] romersk gudinde for vild natur, jagt og dyr, der svarer til Artemis i den græske mytologi. Hun skildres ofte som jomfruelig og kysk. < Aktæon] Aktaion; jæger i græsk mytologi, som under en jagt med sine hunde uforvarende ser gudinden Artemis bade nøgen i en flod. Den kyske Artemis bliver så vred, at hun forvandler ham til en hjort, som sønderrives af hans egne hunde. < en Alen(s)] 62,8 cm (2 fod). |
| 88 | < Fællederne] sigter til det store grønne område på Østerbro i København, hvor Fælledparken blev anlagt i 1908-14. Området var tidligere inddelt i tre såkaldte fælleder (dvs. græsningsarealer), Nørrefælled, Østerfælled og Blegdamsfælled. |
| 89 | < Østerbro] her formentlig om Østerbrogade, der ligger for enden af Sortedamssøen. < Kabinet] mindre, privat værelse. |
| 90 | < flove] åndløse, banale. < Bisser] landstrygere, vagabonder. < for silde] for sent. |
| 93 | < Oberstinden] hustruen til en oberst. |
| 94 | < hente sine Fruentimmer fra Gaden] dvs. gå til prostituerede. |
| 95 | < Kasino] dvs. Casino; Københavns første privatteater, åbnet i 1848. Indtil da havde Det Kongelige Teater haft monopol på al teatervirksomhed inden for byens volde. Teatret lå i Amaliegade i Frederiksstaden, men efterhånden rykkede forlystelseskvarteret ind mod Vesterbrogade og Rådhuspladsen, og det lukkede i 1937. < Soupé] souper; (fint) aftensmåltid. < Gehejmeraadinde] egl. hustru til en gehejmeråd, som var en ærestitel, der gav rang i den første af samfundets i alt ni rangklasser. Titlen blev dog afskaffet i 1808, og her bruges gehejmerådinde uegentligt om en meget fornem dame. < slige] sådanne. < foran] før. |
| 96 | < en Tomme] ca. 2,6 cm. 1 tomme var en tolvtedel dansk fod, som var 31,4 cm. |
| 97 | < den lange Promenade foran Restaurationen] sigter måske til en overdækket passage, der løb fra Amaliegade til Toldbodgade på den anden side af husblokken. < idelig] bestandig. < rendt paa Ærmet] skubbet til, stødt ind i. < en Million] Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnitslønnen for faglærte mandlige arbejdere i byerne i 1913 var 57 øre i timen (ufaglærte: 45 øre). I 1910 kostede 1 liter mælk 14 øre, 1 kg oksekød ca. 1 kr., og en hest kostede 700-800 kr. < Fødselsstiftelsen] institution i København, åbnet i 1787, hvor ugifte kvinder kunne føde i hemmelighed, dvs. uden af oplyse deres eget eller barnets fars navn til myndighederne. |
| 98 | < Boudoir] en kvindes (elegant indrettede) private værelse. Her knyttet til noget intimt, erotisk. < Coup de main] (fr.) lynangreb, overrumpling; egl. ‘slag med hånden’. < have vundet Spil] dvs. have opnået det han ville. < signet] velsignet. |
| 99 | < Skrabud] her: (overærbødig) hilsen. < med halve Stemmer] lavmælt. < dannebrogsfarvet Skærf] sigter til, at manden er dekoreret med et ordenstegn af Dannebrogsordenen, en dansk ridderorden indstiftet af Christian 5. i 1671. |
| 100 | < de gamle Kasinomaskeraders Tid] Casino-teatret afholdt i sidste halvdel af 1800-tallet årlige maskerader eller karnevaller, dvs. maskeballer. < Champagnegaloppen(s)] galop (dvs. et livligt musikstykke til pardansen galop), komponeret af den danske komponist H.C. Lumbye til Tivolis to års fødselsdag i 1845. |
| 101 | < Drømmer jeg eller er jeg vaagen] sigter formentlig til den berømte opvågningscene i Ludvig Holbergs komedie Jeppe paa Bierget eller Den forvandlede Bonde, 1723, hvor bonden Jeppe vågner i baronens seng: »Ej! hvad er dog dette? hvad er dette for en Herlighed, og hvordan er jeg kommen dertil? drømmer jeg, eller er jeg vaagen? nej, jeg er ganske vaagen« (akt II, scene 1, bl. N1v). |
| 102 | < fejlt] forkert, galt. < overmodig] overlegen. < forsmaaede] afviste. < Pariserhæl] formentlig det samme som en fransk hæl, dvs. en høj hæl. < lønlige] hemmelige, skjulte. < Hvad siger ikke (...) Elskede] Salomo (eller Salomon) er i bibelhistorien konge over Israel efter sin far, David. Salomon er angivet som forfatter til Ordsprogenes Bog i Det Gamle Testamente, der indeholder en lang række ordsprog, sentenser, belæringer o.l. Hvis der her henvises til en specifik passage, er den ikke identificeret, men der findes flere advarsler mod kvinder, der lokker mænd på afveje, se fx kap. 7. |
| 104 | < Er Livet andet end en stor Maskerade] jf. teatrum mundi, forestillingen om livet som en teaterforestilling eller en flygtig illusion. < formummet] forklædt. < Bulehat(ten)] blød, bredskygget hat med »buler« i pulden. < au sérieux] (fr.) seriøst, for alvor. |
| 106 | < betog] greb, overvældede. < gratiøst] dvs. graciøst. |
| 107 | < Skvadroneren] praleri. < Jægermester(en)] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. |
| 108 | < Æresvagt] her om person, som vogter over en anden persons ære. |
| 109 | < mødende] dvs. modgående. |
| 111 | < første Post] Der var tidligere postudbringning op til tre gange om dagen. < taget sin Fornuft fangen] samlet al sin fornuft. < sikkert] helt sikkert. |
| 113 | < Voldgraven] Stadsgraven, voldgraven foran Christianshavn Vold, der ligger i en halvcirkel uden om Christianshavn og Holmen. Stadsgraven skiller Christianshavn fra resten af Amager. < de nye Amagerboulevarder] I 1904-08 anlagdes Amager Boulevard, som løber fra Langebro til Amagerbrogade, og som i dag er en af Københavns hovedfærdselsårer. < Højbro] bro, der fører fra Slotsholmen over til Højbro Plads. < Magasin du Nord] stormagasin på Kongens Nytorv i København, åbnet i 1893. |
| 114 | < Skrøbeligheder] (menneskelige) svagheder. < Kongens Nytorv] Københavns største plads, anlagt i 1670. < Forperron] platform ved sporvognens forende, hvor man kunne stige af og på. < Store Kongensgade (...) Bredgade] parallelle gader, som begynder ved hhv. Kongens Nytorvs nordvestlige og nordøstlige hjørne, og som begge krydser Dronningens Tværgade, hvor Jytte og fru Bertha bor. < Rigsdagsbygningen] bygning i Bredgade, som var mødested for Rigsdagen efter Christiansborgs brand i 1884 og indtil 1928, hvor det tredje og nuværende Christiansborg Slot blev indviet. |
| 115 | < nedrablet] skrevet hurtigt, skødesløst ned. |
| 116 | < Vajsenhusdreng] Et vajsenhus var en stiftelse, hvor forældre- eller faderløse børn kunne bo og få undervisning. Her måske spec. om Det Kongelige Vajsenhus, oprettet i 1727. |
| 117 | < fra Evighed af] jf. det bibelske udtryk fra evighed (og ind)til evighed; se fx Salmernes Bog 41,14; 1. Krønikebog 16,36. |
| 119 | < for Hjemgaaende] på vej hjem. |
| 120 | < Teatret] Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv, åbnet i 1748. < latterkært] lattermildt. < magtløs] dvs. magtesløs. |
| 121 | < forsvirede] medtaget af svir, dvs. af at have været på druk (hele natten). < Underkørslen bag Teatret] sigter formentlig til et stykke af Harald Landers Gade (den gang en del af Heibergsgade), som tidligere var overdækket af en mellembygning, der forbandt Det Kongelige Teaters hovedbygning med en administrations- og lagerbygning. Herfra kunne man dreje op ad den del af Tordenskjoldsgade, der i dag hedder August Bournonvilles Passage og på den måde komme ud på Kongens Nytorv uden at passere teatrets hovedindgang. < Dronningens Tværgade] mondæn gade i Indre By. |
| 123 | < vidtomstrejfende Odysseus] sigter til hovedpersonen i det græske epos Odysseen, ca. 700 f.Kr., som er tillagt Homer. Her berettes om Odysseus’ lange, farefulde rejse fra krigen i Troja hjem til øen Ithaka. < passiare] snakke, sludre. < skrupuløs] fuld af skrupler, betænkeligheder. < farnesiske Herkules] sigter til en antik statue kaldet Herkules Farnese, som forestiller Herkules (på græsk: Herakles), en helt i græsk mytologi. Statuen er udført af den athenske billedhugger Glykon i 200-tallet. Den blev fundet i Rom i 1546, hvorefter den blev en del af Farnese-samlingen, en af verdens fineste samlinger af antik kunst, grundlagt i 1500-tallet af familien Farnese. Farnese-samlingen findes nu i Museo Archeologico Nazionale i Napoli. |
| 124 | < vidtløftige] letsindige. |
| 125 | < Skidtmads] nedsættende betegnelse for en skidt (dvs. uduelig, sølle) person, der her samtidig sigter til Mads Vestrups fornavn. < Hvor] hvordan. < Præstepartiet] præstefraktionen, den kirkelige fraktion af Venstre. |
| 126 | < aabenbart] som er klart og tydeligt. |
| 128 | < ligesom Jeppe (...) Bondes Søn] jf. akt III, scene 2 i Ludvig Holbergs Jeppe paa Bierget, 1723, hvor Jeppe siger: »jeg er selv en Bonde og en Bondes Søn. See! nu kommer dette Koglerie igien. Jeg siger, jeg er selv en Bondes Søn; thi Abraham og Eva vore første Forældre vare Bønder (bl. N11v).« |
| 129 | < Kasino] dvs. Casino; Københavns første privatteater, åbnet i 1848. Indtil da havde Det Kongelige Teater haft monopol på al teatervirksomhed inden for byens volde. Teatret lå i Amaliegade i Frederiksstaden, men efterhånden rykkede forlystelseskvarteret ind mod Vesterbrogade og Rådhuspladsen, og det lukkede i 1937. |
| 131 | < kommen i Skuddet] kommet i vælten; kommet på mode. |
| 134 | < Venner] her: kærester. |
| 136 | < Hvor] hvordan. |
| 137 | < den gamle Stue] Det var Torben Dihmer, der gav stuen dette navn på grund af dens mange gamle møbler, jf. III, 219. < med Skam] med skam at melde; beklageligvis. < Pigen] tjenestepigen. |
| [141] | < Fra Kongens Nytorv til Raadhuspladsen] dvs. på Strøget. < Knabrostræde] gade i Indre By, der begynder ved Nygade (en del af Strøget) og ender ved Nybrogade, ud til Slotsholmskanalen. < forhistoriske] dvs. (meget) gammeldags; oldnordiske. < tomme(høje)] ca. 2,6 cm. 1 tomme var en tolvtedel dansk fod, som var 31,4 cm. |
| 142 | < erklæret sig for] erklæret at være for. < levende] som har fysisk form og ikke blot er en abstrakt idé eller kraft. < Missionstidende] tidsskrift knyttet til Indre Mission, en dansk vækkelsesbevægelse og kirkelig retning, grundlagt i 1861 med formålet »på evangelisk-luthersk grund og så vidt muligt i forbindelse med folkekirkens præster at virke til troslivets vækkelse og de troendes sammenslutning i de helliges samfund«. Bevægelsen repræsenterede nogle af de mest konservative synspunkter inden for folkekirken og vandt stor tilslutning i de sidste årtier af 1800-tallet. < Lysesaks(en)] redskab, formet som en saks forsynet med en lille beholder under bladene, som brugtes til at pudse et lys, dvs. fjerne den yderste del af vægen, når denne blev for lang. Beholderen slukkede og opsamlede vægestumpen. < Napoleonslok] napoleonskrølle; pandelok. |
| 143 | < Tidens (...) Vanart] tidens forfald. < Tilhold] ophold, tilholdssted. < udviklede] udfoldede. < Det bedste er (...) født] jf. Friedrich Nietzsches værk Die Geburt der Tragödie (ty., ‘tragediens fødsel’), 1872. Se indledningen. |
| 144 | < stundesløse] urolige, rastløse. < skuffe] snyde; føre bag lyset. < Messias] Jesus som frelseren; Kristus. < sat (...) paa Døren] smidt på porten; jaget bort. < selvstruttende] som strutter af selvtilfredshed. < højmodigt] ædelmodigt. |
| 145 | < Peber-Te og Sennepskorn] Både peber og sennep er siden oldtiden blevet anvendt som lægemidler, bl.a. til behandling af fordøjelsesproblemer. < Domsbasun] dommedagsbasun; basun, der indvarsler dommedag og vækker de døde, jf. fx 1. Korintherbrev 15,51-52: »See, jeg siger Eder [1992: jer] en Hemmelighed: vi skulle [1992: skal] vel ikke alle hensove, men vi skulle alle forandres, i en Hast, i et Øieblik, ved den sidste Basune; thi Basunen skal lyde, og de Døde skulle opstaae uforkrænkelige [1992: uforgængelige], og vi skulle forandres« (NT-1819). < tænke sig] forestille sig; finde på. |
| 146 | < Morgenandagt(en)] her om morgensamling, hvor familien samles for at bede, synge salmer e.l. < Nu er Døden (...) jeg fundet] Salmen er tilsyneladende fiktiv. De to vers optræder også i Pontoppidans (lille) roman Hans Kvast og Melusine, 1907, men i omvendt rækkefølge og i forlængelse af to andre vers: »Nu det lysner i mit Sind,/ Himlen har jeg lukket ind./ Livets Kilde har jeg fundet,/ Døden har jeg overvundet« (s. 163). < omløbende] omrejsende. < Sjakrer] person (egl. jøde), som sjakrer, dvs. driver småhandel, fx med brugt tøj og brugsgenstande. < femten Kroner] Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnitslønnen for faglærte mandlige arbejdere i byerne i 1913 var 57 øre i timen (ufaglærte: 45 øre). I 1910 kostede 1 liter mælk 14 øre, 1 kg oksekød ca. 1 kr., og en hest kostede 700-800 kr. < kneb paa] sparede på; holdt igen med. |
| 147 | < (Ekstra)kontrol] her om kontrollører. < kun] bare. |
| 148 | < Pavillon(ens)] betegnelse for den enkelte bygning i et hospital anlagt efter det såkaldte pavillonsystem. Systemet byggede på de daværende sundhedsprincipper om lys og luft og skulle bl.a. mindske smitterisikoen blandt patienterne. Rigshospitalet på Blegdamsvej i København, som der her henvises til, stod færdigt i 1910 og blev opført efter pavillonsystemet med ti pavilloner placeret i grønne omgivelser. Allerede i 1970’erne blev pavillonerne imidlertid erstattet af hospitalets nuværende hovedbygninger, Centralkomplekset (1970) og Sydkomplekset (1974). < Delirist] dranker, fulderik. Egl. person, som lider af drankergalskab (delirium tremens), en psykotisk abstinenstilstand, der bl.a. giver rystelser og hallucinationer. < betydede (...) ham] lod ham forstå. |
| 149 | < Uringlas(set)] glasbeholder, som sengeliggende patienter kunne urinere i. < drynende] brølende (som kvæg). |
| 150 | < Mellemhaven] afdeling med spillested i forlystelseshaven Aléenberg, der indtil 1923 lå på Frederiksberg Allé. < haft] have haft. < Sjokkedorthe] sjuskedorte. |
| 151 | < mange Tusinde] Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnitslønnen for faglærte mandlige arbejdere i byerne i 1913 var 57 øre i timen (ufaglærte: 45 øre). I 1910 kostede 1 liter mælk 14 øre, 1 kg oksekød ca. 1 kr., og en hest kostede 700-800 kr. < Rejsebibel] bibel i et mindre format. < Hvo som følger (...) Mørket] jf. Johannesevangeliet 8,12: »Da talede Jesus atter til dem og sagde: jeg er det Verdens Lys; hvo [1992: den] som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have det Livsens [1992: livets] Lys« (NT-1819). < Sky] angst, undseelse, aversion. < Saligheden] her om den lykkelige tilstand i livet efter døden. < Besværgelser] forbandelser. |
| 152 | < Naadessol] her om guddommelig nåde. < Sjæleangst] dyb angst, bekymring for sit sjælelige ve og vel. < Trendebænk(en)] rendekiste; gammeldags væveredskab i form af en kiste med mange rum, som garnnøglerne kunne ligge i, mens garnet løb af dem under vævningen. < have sine Synders (...) Forladelse] have fået tilgivelse for sine synder; jf. det bibelske udtryk om syndernes forladelse, dvs. Guds barmhjertige tilgivelse af menneskets synder, der fx findes i den apostolske trosbekendelse. |
| 153 | < flyet] givet, skaffet. < Tøjeri] bras, nonsens e.l. |
| 154 | < lykønsker (...) til] lykønsker med. < kostet (...) paa] brugt penge på. |
| 155 | < Redningsmedaljen] Medaljen for Druknedes Redning; officiel medalje, der kan tildeles personer, der har sat sig selv i livsfare for at redde en druknende person. Indstiftet af Frederik 6. i 1812. < Kongen] Christian 10., konge af Danmark 1912-1947. < Hvor] hvordan. |
| 156 | < tilforladeligt] sikkert. |
| 157 | < Jesus har jo sagt (...) Liv] jf. Johannesevangeliet 3,16: »Thi saa [1992: således] haver Gud elsket Verden, at han haver givet sin Søn den eenbaarne, at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv« (NT-1819). |
| 158 | < Slotspræst] egl. præst ved en slotskirke; her formentlig om præst, som er tilknyttet kongehuset, og som bærer den officielle titel kongelig konfessionarius. < Etatsraadinde(s)] hustru til en etatsråd, en ærestitel, der gav rang i den tredje af samfundets i alt ni rangklasser. < hysterisk] som lider af hysteri, en forældet betegnelse for en (lettere) sindslidelse, der typisk kommer til udtryk ved voldsomme følelsesudbrud, men der kan også forekomme fysiske symptomer som stumhed eller lammelse, som der ikke kan findes en fysiologisk årsag til. |
| 159 | < Jægermester] opr. overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen; her en ærestitel med rang i den fjerde af samfundets i alt ni rangklasser. < Pavillon] betegnelse for den enkelte bygning i et hospital anlagt efter det såkaldte pavillonsystem; se uddybende kommentar til s. 148. < Grønnegaard] grønt anlæg (ved et hospital), som er helt eller delvist omgivet af bygninger. < Synsvildelse] synsbedrag, hallucination. |
| 161 | < fragaa] nægte at stå ved. |
| 162 | < Underholdning] her om at føre samtale. |
| 163 | < Korporation] forening, bevægelse e.l. < skatte til] betale skat af. |
| 164 | < faldt ham i Talen] afbrød ham. < for silde] for sent. |
| 165 | < Forlov] tilladelse. < Bindetosset] bindegal. |
| 166 | < skidne] beskidte, urene. < kastet paa Døren] smidt på porten. < Kæp] her om (grov, simpel) spadserestok. |
| 167 | < Gangpiger] tjenestepiger på et hospital. |
| 168 | < Gotersgade] Gothersgade løber fra Kongens Nytorv til Søtorvet, der ligger omtrent 1 km fra Rigshospitalet. < Droske] hyrevogn, taxa; både om bil og hestevogn. < Langebro] bro, som fører fra H.C. Andersens Boulevard (indtil 1955: Vestre Boulevard) over til Amager. Tidligere fortælles det, at jægermesteren har bosat sig i en af »de nye Ejendomme ved Langebro« (III, 140). Efter opførelsen af Amager Boulevard i 1904-08, opstod der et nyt boligkvarter med ejendomme af høj kvalitet på den nordlige del af Amager. |
| 169 | < Ampel] hængelampe (i farvet glas). < Tokrone] Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnitslønnen for faglærte mandlige arbejdere i byerne i 1913 var 57 øre i timen (ufaglærte: 45 øre). I 1910 kostede 1 kg havregryn 24 øre, 1 liter mælk 14 øre, og 1 kg. oksekød kostede ca. 1 kr. < Pigen] tjenestepigen. |
| 170 | < Konference] rådslagning. |
| 171 | < Bagstue] stue, dvs. værelse, i et baghus. < visibel] synlig, dvs. til at træffe. |
| 172 | < frafalden] frafalden kristen, ateist. < Favsing] Fausing er en autentisk landsby i Østjylland, ca. 15 km øst for Randers, som har givet navn til romanens fiktive Favsingholm. |
| 174 | < formaaende] indflydelsesrige. < Korshær] sigter måske til Kirkens Korshær, en privat, kristen hjælpeorganisation, stiftet i 1912 som en dansk pendant til den engelske organisation Church Army. |
| 175 | < den onde Frister] dvs. Satan, Fanden. |
| 177 | < forvist] for sandt; som (noget) sandt, sikkert. < Mange Slags Fristelser (...) Frelser selv] I Det Nye Testamente fortælles det, hvordan Jesus i ørkenen fristes af Satan til at misbruge sine evner som Guds søn til sin egen fordel, jf. Matthæusevangeliet 4,1-11. Det er usikkert, hvad Johannes Døberens fristelser henviser til. |
| 178 | < Selvsyge] egenkærlighed, egoisme. < Vaande] pine, kval. < Min Gud! Min (...) mig?] sigter til Jesus’ ord under korsfæstelsen, jf. Matthæusevangeliet 27,46: »Men ved den niende Time raabte Jesus med stor Røst og sagde: Eli! Eli! Lama Sabachtani? det er: min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?« (NT-1819). < Hvi] hvorfor. < Genkærlighed] gengældt kærlighed; sigter til den kristne forestilling om den sande tro som en gengældelse af Guds kærlighed til mennesket, jf. fx 1. Johannesbrev 4,7-8: »I Elskelige! lader os elske hverandre; thi Kjærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født af Gud og kjender Gud. Hvo, som ikke elsker, kjender ikke Gud; thi Gud er Kjærlighed«; og 4,19: »Vi elske ham, fordi han elskede os først« (NT-1819). |
| 179 | < Lysesaks(en)] redskab, formet som en saks forsynet med en lille beholder under bladene, som brugtes til at pudse et lys, dvs. fjerne den yderste del af vægen, når denne blev for lang. Beholderen slukkede og opsamlede vægestumpen. < Varieteer] varietéteatre. < Madamer] koner; her (nedsættende) om jævne, gifte kvinder. |
| 180 | < regelmæssigt] som regel. |
| 182 | < Salighed(s)] her om sjælens frelse. < Brynde] brændende lidenskab. < Missionens] dvs. Indre Missions; se uddybende kommentar til s. 142. < faldne Kvinder] her formentlig spec. om prostituerede kvinder. |
| 184 | < Vidnesbyrd] her: religiøs bekendelse, forkyndelse e.l. < Bispegaarden] embedsboligen for biskoppen over Sjællands Stift, på hjørnet af Nørregade og Studiestræde, over for den nuværende domkirke Vor Frue Kirke. Sjællands Stift, der havde domkirke i Roskilde, selvom biskoppen boede i København, deltes i hhv. Roskilde og Københavns Stift i 1922. |
| 185 | < Den Brand, Johannes (...) Sjæl] jf. udtrykket kaste en brand, dvs. kaste en fakkel, som bruges om en opflammende, ophidsende virkning. |
| 186 | < tilsammen] sammen; med hinanden. < undfly] undslippe, undgå. < Torn i Sjælen] allusion til udtrykket om en torn i kødet, dvs. noget, der stadig piner og plager én, jf. 2. Korintherbrev 12,7. |
| 187 | < sprak] sprang. < Fedtebrød] fedtemadder, brødskiver smurt med fedt. < det forfalskede Københavnerfedt] sigter formentlig til margarine, som blev opfundet af franskmanden Hippolyte Mège-Mouriès i 1869. Det blev oprindelig fremstillet af dyrefedt, som regel oksetalg, og skummetmælk. »Kunstsmørret« udgjorde et billigere alternativ til smør og blev hurtigt populært blandt den fattige arbejderklasse i byerne. Omkring år 1900 overhalede margarineforbruget endda smørforbruget i Danmark. < Raadhusurets] Tårnuret på Københavns Rådhus er verdens første elektro-mekaniske urværk; det slog første gang ved midnat mellem 1903 og 1904. < Vampyrer] (vampyr)flagermus. |
| 188 | < Forligskommissionen] myndighed i Danmark indtil 1953. Forligskommisionerne skulle nedbringe presset på domstolene ved at forsøge at mægle forlig i sager mellem private parter, inden der kunne anlægges sag ved domstolene. < Tre Hundrede Kroner] Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnitslønnen for faglærte mandlige arbejdere i byerne i 1913 var 57 øre i timen (ufaglærte: 45 øre). I 1910 kostede 1 liter mælk 14 øre, 1 kg oksekød ca. 1 kr., og en hest kostede 700-800 kr. |
| 189 | < faldet mellem Røvere] udtryk, som sigter til, at man er faldet i hænderne på folk, der udnytter eller snyder en. < Anathema esto] (lat.) lad ham være forbandet. Udtrykket anatema optræder flere steder i Det Nye Testamente, hvor det betegner genstanden for forbandelse, jf. fx 1. Korinterbrev 16,22: »Dersom Nogen ikke elsker den Herre Jesum Christum, han være en Forbandelse!« (NT-1819). Fra ca. år 300 har udtrykket været anvendt i forbindelse med ekskommunikation, dvs. udelukkelse af medlemmer fra et kristent kirkesamfund. < rejste sig overende] rejste (her måske: satte) sig op. < oplys mig] giv mig klarhed. < Forstand] forståelse, indsigt. |
| 190 | < Fejler] (lavsocialt) fejl. < faar Mug paa Nødden] dvs. bliver skør, gal. |
| 191 | < Slips] her om slips, som er bundet i en sløjfe. < Bladkrave] krave (af hvidt lærred) med to rektangulære stykker, som ligger ned ad brystet, og som tidligere blev båret af gejstlige personer. < i Forbindelse med] sammen med. < rødkantede] rødrandede. |
| 192 | < asketisk Jesuiterpater] Medlemmer af jesuiterordenen aflægger tre ordensløfter: fattigdom, kyskhed og lydighed. < holbergsk Pedant] sigter formentlig til figurer som Erik Madsen Bogholder og hans søn Peder Eriksen Bogholder i Ludvig Holbergs komedie Den Stundesløse, 1731, som er pedanter i den betydning, at de er optaget af bogføring og overholdelse af reglementer. I komedien optræder der også to skælme, Leander og Oldfux, udklædt som pedanter (scene 2). < Missionens] dvs. Indre Missions; se uddybende kommentar til s. 142. < amerikaniserede Katholicisme] her om en lidt for moderne, forlystelsessyg og overfladisk kristendom. |
| 193 | < aabenbart] tydeligvis. < gennemvaagede] søvnløse. |
| 195 | < det nye, store Dagblad] mulig allusion til Kristeligt Dagblad, grundlagt i 1896 på initiativ af Indre Mission, der ønskede at modvirke den kristendomsfjendske linje, de mente, at hovedstadspressen, særligt Politiken, havde antaget. < lægge sine Ben] dvs. blive begravet. |
| 196 | < i ydre Henseende] hvad der gælder det verdslige, materielle, dvs. husly, kost, tøj osv., i modsætning til det indre, åndelige. < Fire Tusinde Kroner] Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnitslønnen for faglærte mandlige arbejdere i byerne i 1913 var 57 øre i timen (ufaglærte: 45 øre). I 1910 kostede 1 liter mælk 14 øre, 1 kg oksekød ca. 1 kr., og en hest kostede 700-800 kr. < rundelig] rigelig. |
| 197 | < sagtens] velsagtens. < Hjorden] jf. den kristne allegori, hvor forholdet mellem Gud/Jesus og den kristne menighed beskrives som det mellem en hyrde og hans hjord, se fx Johannesevangeliet 10,1-18. < agte paa] huske på; betænke. |
| 198 | < faldne] som har fejlet eller syndet; syndefulde. < opsætte] udforme. |
| 199 | < tvetydig] tvivlsom, angribelig. |
| 200 | < forskudt ham] forvist ham, skudt ham fra sig. < derude ved Skoven] Senere fortælles det, at Mads Vestrup og familien bosætter sig »paa Amager lige ved Grænsen af det aabne Land«, jf. V, 130. < ogsaa] dog. |
| 201 | < i et Nys] på et øjeblik. < Kvalm] larm, spektakel. |
| [205] | < Skt. Annæ Plads] langstrakt plads i Indre By, mellem Bredgade mod vest og Kvæsthusgade mod øst. < politiske Tillidsmænd] her formentlig om mænd, der besidder tillidsposter i (politiske) foreninger og organisationer, eller som på anden vis er repræsentanter for en større gruppe af politiske støtter. < tarveligt] simpelt, dårligt. < Løbetæpperne] løberne. < Portefølje] dokumentmappe. < Jobspost] ulykkesbudskab; udtrykket henviser til Jobs Bog i Det Gamle Testamente, hvor manden Job først modtager besked om, at han har mistet hele sit dyrehold, og bagefter, at alle hans sønner og døtre er døde. |
| 206 | < Veninde] her: kæreste. < gik (...) op i] var opslugt af. |
| 207 | < drej (...) op for] tænd for. < ingensinde] aldrig. |
| 208 | < Karlsbad] tysk navn for kurbyen Karlovy Vary i Tjekkiet. < Peterskirken] kirke i Vatikanstaten i Rom, som er centrum for den romersk-katolske kirke. < Besværinger] klager. < Medicinalraadet] sigter formentlig til (en afdeling af) Sundhedsstyrelsen, som blev oprettet i 1909. I begyndelsen bestod styrelsen af to råd, Lægerådet og Apotekerrådet. < katolsk] forstyrret, tosset. < martre] pine. |
| 209 | < forløbne] som er løbet bort fra sit opholdssted, sin tjeneste e.l. < Stensmerter] smerter forårsaget af galde- eller nyresten. < stak en Hensigt i] lå en (skjult) hensigt bag. < Tugthus(et)] straffe- og arbejdsanstalt, hvor der afsonedes længere straffe (op til livstid) for alvorlig(ere) kriminalitet. < Kanalje] slyngel, sluppert. < Præstepartiet] præstefraktionen, den kirkelige fraktion af Venstre. |
| 210 | < Mons] (tidligere) almindeligt kattenavn. < Où est la femme] (fr.) hvor er kvinden; jf. udtrykket cherchez la femme (fr., ‘søg efter kvinden’), som stammer fra Alexandre Dumas’ føljetonroman Les Mohicans de Paris, 1854-1859. Sigter til, at der altid ligger et forhold til en kvinde til grund for en mands forbrydelse. |
| 211 | < Maître de plaisir] (fr.) fornøjelsesmester; leder af selskabelige fornøjelser. < Vekselmæglerforretninger] vekselererfirmaer. < Droske] hyrevogn, taxa; både om bil og hestevogn. |
| 213 | < Konferencer] rådslagninger, forhandlinger. < udmaje Bladet med (...) Landet] I begyndelsen af 1900-tallet skabtes den såkaldte omnibusavis, som sigtede bredere end den snævre partipresse. Udviklingen var anført af Politikens chefredaktør Henrik Cavling, der i 1905 omlagde avisens format og stofvalg efter amerikansk forbillede. Fokus flyttedes herved fra det partipolitiske til nyheder, reportager o.l., og samtidig etableredes Ekstra Bladet som en løssalgsavis med egen redaktion og fokus på det mere sensationelle stof. < Negerjournalistik] primitiv, usmagelig journalistik. |
| 214 | < fundet sin Regning ved] set sin fordel ved. < var det ham om at gøre] var det vigtigt for ham. |
| 216 | < femten Tusinde] Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnitslønnen for faglærte mandlige arbejdere i byerne i 1913 var 57 øre i timen (ufaglærte: 45 øre). I 1910 kostede 1 liter mælk 14 øre, 1 kg oksekød ca. 1 kr., og en hest kostede 700-800 kr. |
| 217 | < slaaes svært op] slås stort op. |
| 218 | < gøre Regning paa] regne med. < underkøbe] bestikke. < Hundevagten] den mest anstrengende vagt; egl. om vagten på et skib fra midnat til kl. fire om morgenen. < Telegram-Bureau(et)] bureau, som modtog nyhedsstof og sendte det videre (via telegram), fx til pressen. |
| 219 | < stedse] stadig. < Hotel ved Kongens Nytorv] sigter formentlig til Hotel d’Angleterre, som har ligget på Kongens Nytorv siden 1795. |
| 220 | < sikkert] helt sikkert. |
| 221 | < Møllesten] (spottende, spøgende) om pibekrave. |
| 222 | < blive færget over (...) Bred] dvs. dø; jf. floden Styx i græsk mytologi, som danner grænse til dødsriget, Hades. De dødes sjæle fragtes over floden af færgemanden Charon. |
| 223 | < hvad Gud har sammenføjet, (...) adskille] jf. Markusevangeliet 10,6-9, hvor Jesus taler til farisæerne om skilsmisse: »Men fra Skabningens Begyndelse gjorde Gud dem Mand og Kvinde; derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder, og blive fast hos sin Hustru; og de To skulle være til eet Kjød, saa at de ere ikke længer To, men eet Kjød. Derfor, hvad Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille« (NT-1819). < tage (...) det fortrydeligt] tage det ilde op. |
| 224 | < post festum] for sent; egl. (lat.) efter festen. |
| 226 | < fuske (...) i Haandværket] gå i bedene. |
| 227 | < beklaget] haft medlidenhed med. |
| 229 | < Seminarist(en)] her om dilettant, som er tilbøjelig til at belære andre. < inkurabel] uhelbredelig. < faar (...) Skam til Tak] bliver lønnet med utaknemlighed. |
| 230 | < for silde] for sent. < havde (...) Magt som Agt] dvs. havde magt til at gøre som ønsket. |
| 231 | < Tinget] her: Folketinget. < Partis] fraktions. < Konference] rådslagning, forhandling. < den reserverede Loge] loge reserveret til rigsdagsmændenes familie og venner. |
| 232 | < Tillidsmænd] her om folkevalgte mænd, folketingsmænd. < dømme (...) fra Ære og Liv] dømme til at miste æren og livet. < Misdæder] forbryder. |
| 233 | < Københavns tredje Valgkres] Københavns Amts 3. Valgkreds, som mellem 1895 og 1918 var Valbykredsen. < Tater(blod)] tidligere (nedsættende) betegnelse for roma. Her måske snarere om natmænd, også kaldet kæltringe, som var en omvandrende befolkningsgruppe, der ernærede sig ved tiggeri eller forefaldende, ofte nedværdigende, arbejde. I 1800-tallet fandtes de særligt på den jyske hede, hvor de blev anset for efterkommere af indvandrende romaer. |
| 234 | < Voldsmand] her måske: voldsherre, dvs. tyran. < Træhest(en)] strafferedskab, udført som en simpel træhest med skarp ryg, hvor offeret blev anbragt overskrævs med bagbundne arme og vægte under fødderne. Straffen bestod især i skammen ved at blive udstillet. Redskabet blev i Danmark anvendt i 1600- og 1700-tallet, særligt til straf af fæstebønder. < Naadigherrens] herremandens. |
| 235 | < rørte] bevægede, dvs. ringede med. < Voldsherredømmets] tyranniets. |
| 236 | < Overværgeraad] myndighed, som førte tilsyn med værgerådene, dvs. kommunalt nedsatte råd, der kunne gribe ind ved (mistanke om) vanrøgt af børn, fx ved at fjerne barnet fra hjemmet. < Kultusminister] leder af Kultusministeriet, uofficiel betegnelse for Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. I 1916 deltes det i hhv. Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet. < Demokratiets Sejr] sigter til det såkaldte Systemskifte i 1901, hvor parlamentarismen blev indført med udnævnelsen af den første Venstre-regering. Tidligere var det kongen, der valgte regeringen, men nu blev den baseret på flertallet i parlamentet. < Kirketjener(s)] her om person, som tjener kirken, dvs. en gejstlig. < skulde] skal. < Gehejmekabinet(ter)] gehejmekonseil, gehejmeråd; egl. det højeste kongelige råd i Danmark fra ca. 1670 til 1770. Her vel om statsråd e.l. < lægges (...) Raad op] rådslås. |
| 237 | < Forbud paa] forvarsel om. < Grundtvigs (...) Aarhundredets Begyndelse] N.F.S. Grundtvig (1783-1872) er mest kendt som digter og præst, men han var også politiker og sad i Rigsdagen ad flere omgange. Her henvises der til Grundtvigs krise og såkaldt kristne opvækkelse i december 1810, som resulterede i, at han brød med sin universalromantiske fortid og blev præst. < Statsbankerotten] betegnelse for den den dybe gældskrise, der var opstået i Danmark i 1813, som følge af store militærudgifter og svigtende toldindtægter under krigen mod England, 1807-14. For at modvirke inflationen gennemførte den danske stat i januar 1813 en pengereform, der bestod i oprettelsen af en ny bank, Rigsbanken, og en ny valuta, rigsbankdaleren, der havde den halve værdi af den gamle rigsdaler. < det politiske Kirkeregimente (...) Treserne] sigter formentlig til præsten D.G. Monrads (1811-1887) store indflydelse i dansk politik i tiden op til og efter indførelsen af Junigrundloven i 1849. Han var konseilpræsident (dvs. statsminister) under krigen mod Østrig og Preussen i 1864 (2. Slesvigske Krig), som endte med, at Danmark måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til Det Tyske Kejserrige. Monrads regering gik af den 8. juli 1864, og Monrad trak sig samtidig helt ud af politik. |
| 238 | < bispeklædt Mand] D.G. Monrad var biskop over Lolland-Falster Stift i 1849-54 og igen fra 1871 til sin død. < Missionsmand] medlem af Indre Mission; se uddybende kommentar til s. 142. |
| 239 | < gaa tabt af] gå glip af. < Kommandostav] stav, som blev båret af de højeste militære befalingsmænd som et tegn på deres rang, fx en marskalstav. |
| 240 | < Konsejlspræsident(en)] (titel for) lederen af den danske regering i perioden 1855-1915. I Grundloven af 1915 ændret til statsminister. |
| 241 | < Forløbelse] uklog, ubesindig handling. |
| 242 | < det ministerielle Parti] dvs. regeringspartiet. < Socialdemokraterne] Socialdemokratiet blev stiftet i 1871, og har været repræsenteret i Folketinget siden 1884. |
| 243 | < betagne] grebne. < falde til Slag] om en lille snurrende lyd, som gammeldags ure med timeslag typisk udsender, før de begynder at slå. < Taarnværk] urværk i et tårnur. < Storm og Sværdtid] dvs. tid med uro, oprør. Henviser måske til udtrykket Sturm und Drang (ty., ‘storm og trængsel’), der bruges om en strømning inden for tysk litteratur i 1770’erne, hvor man bl.a. lagde vægt på stærke følelser og gjorde oprør mod etablerede normer. < Droske] hyrevogn, taxa; både om bil og hestevogn. |
| 244 | < Dommedagsklokken lyde over (...) Ophør] sigter til dommedag, som ifølge Det Nye Testamente varsles af en tid med bl.a. krige og naturkatastrofer, og som ender med at jorden forgår og solen formørkes. På dommedagen viser Jesus sig på himlen, og de som er værdige, dvs. de rettroende, føres til en ny verden. Jf. fx Markusevangeliet 13,7-27; Matthæusevangeliet 24,3-31. < Evighedens Vande] sigter formentlig til den ødelagte jord, som ved dommedag er vendt tilbage til det oprindelige urdyb, jf. 1. Mosebog 1,2. < Gudemørke(ts)] her om jordens formørkelse inden dommedag. |
| 245 | < Kælling] gammel, affældig kvinde. Betegnelsen var tidligere mindre nedsættende end i dag. < Gomorrha] by i Det Gamle Testamente, der sammen med byen Sodoma, ødelægges af Gud ved en regn af ild og svovl som straf for indbyggernes (seksuelle) forsyndelser, jf. 1. Mosebog 18-19. < Saa mange havde ogsaa Kristus] Jesus havde ifølge Det Nye Testamente tolv disciple, der var hans nærmeste tilhængere. |
| 246 | < Bibliotekskabinet(tet)] kabinet, der anvendes som bibliotek. Et kabinet er et mindre, privat værelse. < Etatsraad(er)] titel, der gav rang i den tredje af samfundets i alt ni rangklasser. |
| 247 | < gjorde Vold paa] beherskede; lagde bånd på. |
| 248 | < hæve] fjerne. < fordrer] kræver. |
| 249 | < Rørlighed] her: (livs)kraft. < Smuthuller] gemmesteder. |
| 252 | < Niddingsdaad] handling begået af en nidding, dvs. en fej, nedrig eller foragtelig person. < bedrage for] snyde for. < Voldsherres] tyrans, despots. |
| 253 | < Frederiksberg Have] slotshave omkring Frederiksberg Slot på Frederiksberg. |
| 254 | < Grønningen] boulevard i København, som forbinder Bredgade med Oslo Plads. Anlagt i 1905 efter en arkitektkonkurrence om, hvordan det trekantede område mellem Nyboder og Kastellet skulle bebygges efter nedrivningen af Husarkasernen, der tidligere lå på området. < Udstyr] indbo. < kundskabsrige] vidende; som har et stort kendskab til noget, her Karsten Froms tidligere kvindebekendtskaber. < Ven] her: kæreste. |
| 255 | < Lønbryllup] vielse, der foregår i hemmelighed. < Zoologisk Have (...) Elefantungen] Zoologisk Have i København åbnede i Frederiksberg Have i 1859 og har haft elefanter siden 1878. Den første elefantunge (Kaspar) blev født i 1907, og der blev født endnu en unge i 1912 (Julius). < Søndermarken] park på Frederiksberg, syd for Roskildevej og Frederiksberg Have. |
| 256 | < Droske] hyrevogn, taxa; både om bil og hestevogn. < tarvelig] simpel, dårlig. < Pige] tjenestepige. |
| 257 | < festligt] pragtfuldt. < drejede (...) op for] tændte. < Loftsampel] hængelampe (i farvet glas). |
| 258 | < (Perlemors)portemonæ] pengepung. < Pakker] her om kufferter og anden bagage. |
| 260 | < Kammerslave] (spøgende) kammertjener. |
| 261 | < paa Døren] ud ad døren. < hev] kylede, kastede (med stor kraft). |
| 262 | < Ruffet] vognens tag. |
| 263 | < uden] undtagen. < Vestre Boulevard] den nuværende H.C. Andersens Boulevard, som er en af hovedfærdelsårene i Københavns indre by. Vejen blev omdøbt 2. april 1955, dvs. på H.C. Andersens 150 års fødselsdag. |
| 264 | < Filmsteater] biograf. |
| 265 | < lavloftet] hvor der ikke er højt til loftet, dvs. hvor der ikke hersker frisind og åbenhed. < Degn(edømme)] præstens medhjælper, der også ofte var skolelærer. Her nedsættende om en snæversynet person. < som de Spedalske (...) Isolation] Spedalskhed var udbredt og frygtet i middelalderens Europa, hvor man isolerede de syge i de såkaldte Sankt Jørgensgårde. |
| 266 | < var ham (...) om at gøre] var vigtigt for ham. < knugede (...) til Jorden] trykkede mod jorden, dvs. knugede, tyngede. < Langmodighed] tålmodighed, overbærenhed. |
| 267 | < Ven] her: kæreste. |
| 268 | < det kongelige Ridehus] del af det store staldanlæg, De Kongelige Stalde, ved Christiansborg Slot på Slotsholmen. < Baalet] Ligbrænding havde været lovligt i Danmark siden 1892, men mødte modstand fra kirken helt frem til ca. 1960. Enslevs ønske om at blive kremeret skal formentlig understrege hans afstandtagen til kirken. |
| 269 | < skabe Folket om i (...) Guds] sigter til fortællingen om menneskets skabelse i Det Gamle Testamente, jf. 1. Mosebog 1,27: »Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Kvinde skabte han dem« (GT-1871). < Viljesbrand] formentlig om en meget stærk vilje. < Gravskrift] gravindskrift. < Missionen] dvs. Indre Mission; se udybende kommentar til s. 142. |