| <!--Noter før side 1--> <!-- Noter til Dommens Dag--> < Dommens Dag []] det samme som dommedag, som der ofte tales om i NT, fx Matthæusevangeliet 10,15. I dette bind af romanen sigter betegnelsen især satirisk til det store møde på Sandinge Højskole, jf. pastor Petersens replik s. 56 f. til Emanuel Hansted; men betegnelsen eller synonymer bruges flere steder og har flere betydninger. | |
| [3] | < Kaleschevogn] se Hans Tegners illustration på deltitelbladet til Første Bog af Dommens Dag. < agende] kørende. < Karosse] stor lukket, firehjulet karet; her måske i betydningen ‘karrosseri’, vognkasse. < Bukken] kuskesædet på en hestevogn. |
| 4 | < levergusten] bleg eller grålig som en lever. < Hypokondrist] hypokonder, person, der lider af overdreven ængstelse for sin helbredstilstand. < Forlæder] løst læderstykke på et kuskesæde, som knappes omkring benene. |
| 5 | < Havstens] af granitsten o.l., hentet fra havbunden eller stranden. < Stats- eller Regeringsanstalt] statslig (undervisnings)institution. Ved den politiske uro på nogle højskoler i forbindelse med provisoriet 1885 blev statstilskuddet til højskolerne reduceret, men snart efter fandt regeringen anledning til igen at hæve tilskuddet; regeringens bevågenhed demonstreres senere i romanen ved kultusministerens tilstedeværelse ved mødet på Sandinge Højskole. Højskolerne forstod sig grundlæggende som folkelige og netop ikke-statslige. Romanens udtryk på dette sted rummer altså en politisk-ideologisk sarkasme. < den folkelige Friskole] grundtvigsk alternativ til det offentlige (kommunale og statslige) skolevæsen. < tremulerende] vibrerende. < Friskolelærer Povelsen] optræder med tilsvarende kendetegn i Sandinge Menighed, 1883. < i højstegen Person] i egen høje person. |
| 6 | < Regntykningen] den mørke, tykke luft i regnvejret, regntågen. < førladen] svær, korpulent. < itte] (dial.) ikke. < Ole Olen(s)] dvs. Ole Olsen. Sådanne efternavneformer var kendt i Nordsjælland i 1800-tallet (jf. fx Niels Nilen nedenfor i Dommens Dag, s. 116). < Bæster] (dial.) dyr, heste. < dernøre] (dial.) dernede. < Lejet] fiskerlejet, her om Sandinge Leje. < mente] (dial.) såmænd, sandelig. < Kanskesens] (dial.) måske. < der er ventendes dernøre] (dial.) som ventes dernede. < forgangen] for nylig. < Jesus, dine dybe Vunder] N.F.S. Grundtvigs version (1837) af en schlesisk salme fra 1644, Den Danske Salmebog, 2002, nr. 199. Om modtagelseskritikkens indsigelse mod dette sangvalg se efterskriften. |
| 7 | < teglhængt] med tegltag. |
| 8 | < Kaas] kurs. < ad Vester] mod vest. < Lene Gylling] Fru Gylling optræder i en vigtig rolle i Pontoppidans roman Sandinge Menighed, 1883, hvor hun fremstilles som en højborgerlig dame, der er menighedens åndelige leder. Hun omtales også i Muld, s. 312. |
| 10 | < det jordiske Freds- og Retfærdighedsriges nær forestaaende Komme] jf. Bibelens forestillinger om et nært forestående gudsrige med fred og retfærdighed, fx Salmernes Bog 85,11, Johannes’ Åbenbaring 20. < et stort Møde] om diverse mulige modeller herfor se efterskriften. < den fri, folkelige Kirke(s)] det grundtvigske trossamfund. < den mørke Pietisme] Indre Mission. |
| 11 | < Ild- og Sværdregimente] jf. Esajas’ Bog 66,16. < fordrede] krævede. < glade Kristendomsforkyndelse] Betegnelsen ‘den glade kristendom’ om grundtvigianismen, vistnok først brugt af bevægelsens egne tilhængere, er kendt fra 1877 og måske ældre, jf. Vogel-Jørgensen, Bevingede Ord, 5. udg. 1975, sp. 322. |
| 12 | < Bestemmelserne] beslutningerne. < Vilhelm Pram] <!-- note = "om den formodede model, præsten og forfatteren Valdemar Brücker (1852-1929), se efterskriften s. 43 ." -->om den formodede model, præsten og forfatteren Valdemar Brücker (1852-1929), se efterskriften. < den nyeste (...) Bibelkritik] <!-- note = "se efterskriften s. 53-55 ." -->se efterskriften. |
| 13 | < alt eftersom de tilfredsstillede Ens personlige Behov] går meget tæt på omstridt udtalelse af Valdemar Brücker og visse andre venstregrundtvigianske personligheder. < en smørfed, lollandsk Egn] <!-- note = "Valdemar Brückers frimenighed lå på Koldingegnen, ikke på Lolland, se efterskriften s. 54 ."-->Valdemar Brückers frimenighed lå på Koldingegnen, ikke på Lolland, se efterskriften. < Lys-Ord (...) Bogstav-Troes] typisk grundtvigsk kernesprog, dels stilistisk som sammensætninger med bindestreg, dels betydningsmæssigt som centralt modsætningspar i grundtvigiansk tænkning. |
| 14 | < Pastor Magensen] <!-- note = "se efterskriften s. 43 om identifikationen med præsten og forfatteren Uffe Birkedal (1852-1931)." -->se efterskriften om identifikationen med præsten og forfatteren Uffe Birkedal (1852-1931). < »Bort med Helvedsstraffene!« [»Bort med Helvedstra]] <!-- note = "se efterskriften s. 53 ." -->se efterskriften. < Pietisternes (...) Ypperstepræst] Pastor Vilhelm Beck (1829-1901), der var den ledende skikkelse i Indre Mission og formand 1881-1901, var kendt som en slagfærdig polemiker. |
| 15 | < Grundtvigs (...) Hænderne foran paa Maven] som på Constantin Hansens portrætmaleri fra 1862 på Frederiksborgmuseet. < Monrad med en Haand dybsindigt under Kinden] teologen og politikeren Ditlev Gothard Monrad (1811-87) på et kendt foto fra ca. 1865. < Orla Lehmann (...) mellem to Brystknapper] Et portræt som det beskrevne af den nationalliberale politiker Orla Lehmann (1810-70) er ikke kendt. Det kan være et dengang udbredt, nu ukendt olietryk, men kan også være fiktivt. < en stor norsk Digter (...) Lyn bag Brillerne] Der sigtes til Bjørnstjerne Bjørnson, som i perioden stod grundtvigianerne og den danske højskole nær, og hvis skuespillervæsen Pontoppidan altid havde et godt øje til. Et litografi efter foto (1859) som det beskrevne ses flere steder, bl.a. som frontispice i Chr. Collin, Bjørnstjerne Bjørnson, 2. udg., 1923, bd. 2. |
| 16 | < erobre Verden og alle Folk] jf. den såkaldte missionsbefaling Matthæusevangeliet 28,19 f. |
| 17 | < fordre] kræve. < Forstander Sejling] <!-- note = "Den formodede model er højskolemanden Ludvig Schrøder (1836-1908), se efterskriften s. 43 ." -->Den formodede model er højskolemanden Ludvig Schrøder (1836-1908), se efterskriften. |
| 20 | < fik Blinde til at se og Døve til at høre] jf. Esajas’ Bog 35,5, Matthæusevangeliet 11,5 og Lukasevangeliet 7,22. < Frimurerloge] Frimurerne er organiseret i loger med symbolske optagelsesceremonier. Tidligere havde det i Danmark tilslutning i de højeste kredse; således var kongerne Christian 8., Frederik 7., Frederik 8. og Christian 10. højeste styrere eller stormestre af Den Danske Frimurerorden (på romanens tid Frederik 8. som kronprins fra 1871 og til sin død i 1912). Frimurerne kritiseredes af den grundtvigianske teolog Fredrik Nielsen (1846-1907) i bogen Frimureriet i Norden, 1882. < Tegn og underlige Gerninger] bibelsk udtryk, jf. Apostlenes Gerninger 2,22. < Indladelse] adgang, optagelse. |
| 21 | < Posekigger] uofficiel eller nedsættende betegnelse for en toldbetjent, en såkaldt visiterer, der var stationeret ved byportene; ordet kendes fra Holbergs komedie Den Politiske Kandstøber, 1723. < Paa vid Gavl] gammeldags udtryk, bl.a. brugt i Grundtvigs Saxo-oversættelse, ensbetydende med: på vid gab. < Kommer hid (...) alle I, som ere besværede] Matt 11,28. Bøjningsformen kommer er imperativ pluralis. |
| 23 | < Forbud] varsel. |
| 24 | < Kandidat Boserup] <!-- note = "om den formodede model se efterskriften s. 128; jeg synes ikke man klart kan se på s. 128 hvem der sigtes til . En person med samme grad og navn figurerer i _Sandinge Menighed_, 1883, især s. 151 ff., dér dog blot som videnskabsmand og som et af Pontoppidans had-billeder af unge lærde." -->om den formodede model se efterskriften. En person med samme grad og navn figurerer i Sandinge Menighed, 1883, især s. 151 ff., dér dog blot som videnskabsmand og som et af Pontoppidans had-billeder af unge lærde. |
| 26 | < Holmgang] dyst, tvekamp. |
| 27 | < Generalkonsulinde] hustru til en generalkonsul, egentlig en embedsmand udsendt af et udenrigsministerium til varetagelse af statsborgeres interesser i et fremmed land; her snarere brugt om en honorær konsul, dvs. en privatperson, der bærer titlen og gratis eller mod beskedent vederlag påtager sig konsulære opgaver. < Etatsraad(s)] Etatsråd er en titel i tredje klasse i et system af i alt ni rangklasser. |
| 28 | < en hel Mythe] her vel i den strikte betydning af gudesagn, fortælling om en religiøs skikkelse. < hans ideale Liv] liv, der svarer til eller legemliggør et ideal. < for omtrent halvandet Aar siden] <!-- ikke helt forstået-->kan betyde: for lidt over halvandet år siden, hvad der vil passe bedre med tidsafstanden mellem handlingen i førsteudgaven af Det forjættede Land og i Muld. < Pietisternes] her i en bredere betydning om stærkt religiøse personer. Oprindelig var pietismen en vækkelsesretning inden for den lutherske kirke, som opstod i Tyskland i 1700-tallet og lagde vægt på den personlige fromhed. Pietismen kom til Danmark i Frederik 4.s regeringstid (1699-1730) og blev ‘hofreligion’ under Christian 6. (konge 1730-1746). < Formand] forgænger. |
| 31 | < blaffende] blafrende, pustende, blæsende stødvis. < Generalkonsulinde] hustru til en generalkonsul, egentlig en embedsmand udsendt af et udenrigsministerium til varetagelse af statsborgeres interesser i et fremmed land; her snarere brugt om en honorær konsul, dvs. en privatperson, der bærer titlen og gratis eller mod beskedent vederlag påtager sig konsulære opgaver. < fordret] krævet. < Indladelse] adgang. |
| 33 | < Samfund] miljø. < Helgolænderhat] stor, kyselignende solhat. |
| 37 | < efter sit Sigende] efter hvad han selv sagde, ifølge eget udsagn. |
| 38 | < Endeligt] død. |
| 39 | < tarveligt] simpelt. < ømfindtlige] meget følsomme, sarte. |
| 40 | < Frokost] kan enten betyde morgenmåltid eller et måltid længere op af dagen. |
| 43 | < ikke stykkevis og ufuldkomment ... men som en stor, forklaret Helhed] jf. evt. 1. Korintherbrev 13,9-12. < falske Lærere] I Bibelen advares ofte mod falske profeter, fx i Jeremias’ Bog 28, og af Jesus (bl.a. Matthæusevangeliet 7,15 og 24,4 ff.). |
| 44 | < Den Fortælling] jf. Jobs Bog. < Verdens Børn til Forargelse] jf. 1. Korintherbrev 1,21-23. < daarlige] tåbelige, falske. |
| 46 | < højlig] i høj grad. |
| 47 | < Aktørtrup] skuespillertrup, teaterensemble. < Rüdesheimer] en af de fineste rhinskvine. < Generalkonsul] egentlig en embedsmand udsendt af et udenrigsministerium til varetagelse af statsborgeres interesser i et fremmed land; her snarere brugt om en honorær konsul, dvs. en privatperson, der bærer titlen og gratis eller mod beskedent vederlag påtager sig konsulære opgaver. < Etatsraad] titel i tredje klasse i et system af i alt ni rangklasser. < Dissentere] (normalt brugt om britiske forhold) personer, der afviger fra den rette tro, dvs. statskirkens. < nedlod sig] tog plads, satte sig ned. |
| 48 | < Skyldighed] forpligtelse. |
| 49 | < Nordens Ostende] Den belgiske by Ostende ved Kanalen havde ry som et fashionabelt badested, hvis moralske standard ikke alle fandt betryggende; jf. Holger Drachmanns litteraturpolitiske, antibrandesianske kapitel »Ostende-Brügge« i hans Skyggebilleder fra Rejser i Indland og Udland, 1883. < Beskærmelse] beskyttelse. < Distinktion] anseelse, udmærkelse, ofte brugt om tegn på uniformer. < Sodoma] jf. 1. Mosebog 18-19. |
| 50 | < (Sommer)toilette] beklædning, kjole. |
| 51 | < Medicinmænd] her: læger. < Ukunstlethed] naturlighed. < Forbedringshus] egl. om en mildere form for straffeanstalt. < ringede (...) for Deres Øren] bibelsk vending, se 1. Samuelsbog 3,11. |
| 52 | < Flyveidé] flygtig idé, indfald. |
| 53 | < Satyr (...) i Bacchi Tjeneste] I vinguden Bacchus’ følge optrådte bl.a. de kåde satyrer. < gøre Regning paa] regne med, planlægge. |
| 54 | < Force] styrke. < Spænd] gribeafstand fra tommel- til lillefinger. < højligen] højt, i høj grad. < Maskine] samovar, apparat til opvarmning af vand til te eller kaffe. |
| 56 | < storartet] storstilet, storslået. |
| 57 | < en tysk Professor] Den bibelkritik, der optoges af danske teologer, stammede især fra tyske protestantiske teologer. < Grundteksten] her om den oprindelige bibeltekst på henholdsvis hebraisk og græsk. < Liden Flue (...) stort Læs] spiller på ordsproget »Liden tue kan vælte et stort læs«. dvs. en lille årsag kan have en stor virkning. |
| 58 | < gøre Regning paa] regne med. < Jeremias-Ansigt] ansigt præget af jammer og klage som profeten Jeremias i Det Gamle Testamente. < »Naar Nogen slaar dig paa din højre Kind,«] Matt 5,39. |
| 60 | < komme til Rette med] forstå, acceptere. |
| 61 | < ondt] svært. |
| 62 | < idelige] bestandige. |
| 64 | < overtydet] overbevist. |
| 65 | < Hanswurst-Figur] fast narretype i ældre tyske komedier. |
| 66 | < Toiletter] kjoler, beklædning. < korsdannet] der har form som et kors. < Sømærke] her i betydningen landmærke, et punkt på land, som sejlende kan orientere sig efter. Se Hans Tegners illustration på deltitelbladet til Anden Bog af Dommens Dag. |
| 67 | < gesvindt] hurtigt. < Hr. Darwin] Charles Darwins udviklingslære i On the Origin of Species, 1859, og The Descent of Man, 1871, begge på dansk (1872 og 1874-75) ved J.P. Jacobsen, vakte uro og forargelse hos de kristne også i Danmark. < Hr. Edison] De afgørende af Thomas Edisons talrige opfindelser inden for telefoni og elektrisk lydreproduktion (fonografi) mv. fremkom i 1870erne. < Suite] følge. |
| 68 | < obsternasig] som stædigt forsvarer sit eget synspunkt og bekæmper andres. < Alting er en Videnskab (...) med Rumpen] E. Mau, Dansk Ordsprogsskat, 1879, 11.487 har formen: »»Alting er en Videnskab,« sagde Klokkeren, han blæste Lysene ud paa Alterbordet«; C. Bregenhøj og S. Pått: Politikens Ordsprogsleksikon, 1994, har som nr. 1520: »»Kunsten stiger,« sa' degnen, han slukkede alterlysene med en fjært«; Danmarks gamle Ordsprog, bd. 7:2, s. 289: »Alting er en videnskab«. < Medspiller (...) Himmel-Lotteri] Billedet er ikke nødvendigvis blasfemisk; jf. Blaise Pascals (1623-62) tale om ‘væddemålet’ (le pari) i hans Pensées sur la religion (udg. posth. 1670, da. 1883); se fx Pascals Tanker om den kristne Religions Sandhed oversat af Knud Ferlov, 1928, s. 180 ff. < Kollektion] lotterikontor, her: udvalg af lotterisedler. |
| 69 | < opladte] åbne. |
| 70 | < vandre for Herrens Aasyn] jf. Salmernes Bog 56,14. Udtrykket er brugt af Thomas a Kempis (1380-1471) i hans opbyggelsesbog Kristi Efterfølgelse (udgaven fra 1898, s. 74), som optog Pontoppidan i de år, og som kan have farvet fremstillingen af Emanuels trosliv. < Stiftsprovsten] i København præst ved Vor Frue Kirke, i almindelighed bispens stedfortræder og administrative hjælper. |
| 71 | < højlig] i høj grad. < Mester Eckardt] Eckhart (ca. 1260-1328), tysk skolastisk teolog og mystiker, der blev udsat for pavens kritik; denne ramte både visse sider af Eckharts spekulative teologi og visse kirkekritiske sider af hans personlige fromhedsforkyndelse. Genaktualiseret i 1800-tallets Danmark bl.a. ved to bøger af teologen H.L. Martensen (1840 og 1881). < Johan Tauler] Johann Tauler (ca. 1300-1361), tysk mystiker og prædikant, elev af Mester Eckhart og forbundet med den sydtyske fromhedsbevægelse Gudsvennerne. < Søren Kierkegaard] (1813-55), dansk teolog, filosof og forfatter. < Salto mortale-(Akrobater)] egl. dødsspring; kolbøtte i luften. |
| 72 | < hovedørt] fortumlet, forvirret. < Avling] afgrøder, om landbruget hørende til en præstegård. < Carlsbad] Karlsbad, kendt kursted i Bøhmen (Tjekkiet). |
| 74 | < Fjerdingvej] 1/4 mil (1 mil = ca. 7,5 km). < Annekset] Et annekssogn er et selvstændigt sogn uden egen præst, der sammen med et hovedsogn udgør et pastorat. < da Fristeren kom til ham (...) denne Verdens Herlighed] Djævelens fristelse af Jesus i ørkenen, Matthæusevangeliet 4,1-11. < forsøge] sætte på prøve. < »Verdens Børn til Forargelse«] jf. 1. Korintherbrev 1,21-23. |
| 75 | < Men jeg kan ikke andet] måske med allusion til Luthers legendariske ord på rigsdagen i Worms 1521. |
| 77 | < Hvi] hvorfor. |
| 78 | < Ligesom Jakob (...) velsigner mig] 1. Mosebog 32,25-32. < Fredens og Lykkens forjættede Land] den overførte betydning fra 2. Mosebog 12,25, jf. titlen på trilogiens 2. bind og den senere étbindsudgave; se også Det forjættede Land, 1892, s. 92. < stundet mod] stræbt efter, bevæget sig imod, nærmet sig. < vandre i Jesu Fodspor] 1. Petersbrev 2,21. < fejle] forkerte, falske. < Mit Rige er ikke af denne Verden] Johannesevangeliet 18,36. < Kampen (...) var udstridt] jf. 2. Timotheusbrev 4,7. < Verdens Aag afkastet] om at være fri af syndens trældom; udtryk for pietistisk tankegang. < stønne i Forkrænkelighedens Lænker] Jf. Romerbrevet 8,21-22. |
| 79 | < Jordelivets Ve og Vaande] jf. evt. N.F.S. Grundtvigs salme »Alt, hvad som Fuglevinger fik«, Den Danske Salmebog, nr. 10, med linjerne: »Han i sin Naade raader Bod / Paa Støvets Ve og Vaande.« < Torn i Kødet] 2. Korintherbrev 12,7. |
| 80 | < aldrig før havde haft en ukysk Tanke] måske allusion til Matthæusevangeliet 5,28. < det sjette Bud] »Du må ikke bryde et ægteskab« (begå hor), 2. Mosebog 20,14. < forborgne] skjulte. < Halmvisk] bundt af halm. |
| 81 | < bander] forbander. < Jeg kommer ikke med Ondt (...) med noget Ondt] ikke identificeret som citat, bibelallusion, talemåde e.l. < førladen] svær, korpulent. |
| 82 | < syvoghalvfirs] (dial.) syvoghalvfjerds. < »sorte Trine«] Sorte Trines og hendes mands invalidering svarer til landproletar-parret Lone og Lavs i Sandinge Menighed, 1883, jf. navnlig romanens slutning (kap. X). < de Udvalgtes Flok] pietistisk forestilling om Guds udvalgte, det nye Israel mv. < det Straa, hvortil du kan hælde dit Hoved] jf. Matthæusevangeliet 8,20. |
| 83 | < en Fremmed og Fredløs her paa Jorden] jf. Efeserbrevet 2,19 og 1. Petersbrev 2,11. < I Fattige forud har faaet som Gave af Gud] jf. Lukasevangeliet 4,18 og 6,20. Forestillingen er karakteristisk for hele Lukasevangeliet, jf. lignelsen om den rige mand og Lazarus, Lukasevangeliet 16,19-31. |
| 84 | < med Forlov] hvis jeg må have lov (at spørge). < daarlige] tåbelige, uforstandige. < lov] lovpris. |
| 85 | < Sømærke] her i betydningen landmærke, et punkt på land, som sejlende kan orientere sig efter. Se Hans Tegners illustration på deltitelbladet til Anden Bog af Dommens Dag. |
| 87 | < Kaalhave] køkkenhave. < Halvgaard] bondegård med halvt så stort jordtilliggende som en almindelig gård. |
| 88 | < Bilæggerovn] en type ovn, der blev fyret og renset fra et tilstødende rum gennem en åbning i muren. |
| 89 | < naar din Kamp var udstridt] jf. 2. Timotheusbrev 4,7. |
| 90 | < tarveligt] simpelt, enkelt. |
| 97 | < »Brejdablik«] navn på Balders bolig i nordisk mytologi. < Højskoletidende] Pontoppidan har formodentlig med vilje undgået navnet på det autentiske Højskolebladet, der fra sin start 1876 blev det mest udbredte forum for højskolebevægelsens meninger og debatter, især styret fra Askov højskole. < »Østen for Sol«] fra eventyrformlen »østen for sol og vesten for måne«, kendt bl.a. fra Asbjørnsen og Moe: Norske folkeeventyr, 1852, og som titel på et eventyrdigt af Holger Drachmann (1880). |
| 98 | < Kæmpeviser] folkeviser om nordiske guder og helte. < Friskolelærer Povelsen] en tilsvarende scene findes i Sandinge Menighed, 1883, s. 26; se også Sandinge Menighed, s. 175 f. < (Morgen)underhandling] forhandling, diskussion. |
| 99 | < Torbisten og Fluen] Poul Martin Møllers digt »Torbisten og Fluen«, første gang trykt i Rosenblade, 1818, udgivet af J.M. Thiele. Digtet er sat i musik af Johan Christian Gebauer, først udgivet i Otte Börnesange med Accompagnement af Pianoforte, 1846 (Børnesange, hæfte 4); senere trykt i 1870 i Sange med Pianoforte-Accompagnement II: Børnesange, s. 8. Torbister er en familie af biller, der bl.a. omfatter skarnbasser. |
| 100 | < Pastor Momme] Pastor Momme optræder også i Pontoppidans roman Sandinge Menighed, 1883, på hvis fortalte tid det er »henved tyve Aar siden« (s. 19), at han fik embede i Sandinge. I den lille roman Mimoser, 1886, omtales forbigående »[d]en ung[e] Pastor Momme« (s. 155) som tilknyttet en sædelighedsbevægelse af fornemme damer i København. |
| 101 | < svinglede] bevægede sig usikkert, vaklede. < »Danmark dejligst Vang og Vænge«] Dannevirkevisen af Laurids Kok (1634-91) blev trykt af Peder Syv i hans Kæmpevisebog, 1695, og den blev med P.E. Rasmussens melodi fra 1810 en yndet sang i det nationalistiske 1800-tal. |
| 102 | < Legestuerne] julestuer, hvor almuens ungdom samledes til ofte løssluppen leg og dans, som var ildeset af pietister og vakte, jf. H.A. Brorsons ord »Bort syndig Lege-Stue!« i salmen »Bort, Verdens Jule-Glæde«, trykt i Nogle Jule-Psalmer, 1732, og senere i samlingen Troens Rare Klenodie, 1739 (Samlede Skrifter ved J.L. Koch, 1951, bd. 1, s. 27-29). Se fx også Ludvig Holbergs komedie Juele-Stue, 1724. < den store Tid] se efterskriften [1997, s. 51]. |
| 103 | < den nye Sangbog] kunne være P.O. Boisens sangbog Nye og gamle Viser af og for danske Folk, 1849; men Pontoppidan har måske, uden at sigte til en bestemt sangbog, villet understrege den nye folkelige sangs betydning for vækkelserne i 1840erne og 50erne. < Friskolelærer Povelsen] Tilbageblikket på friskolelærer Povelsens løbebane svarer til det i Pontoppidans Sandinge Menighed, 1883, s. 19-20, med delvis verbale overensstemmelser. |
| 104 | < halsstarrige] stædige, stivsindede. < Barde(-Skikkelse)] digter, skjald. < Budstikke-Bojesen] Frederik Engelhardt Boisen (1808-82), præst, politiker og udgiver af fjortendagesskriftet Budstikken (1852-79), hvoraf hans populære kaldenavn; en fremtrædende grundtvigianer i bevægelsens første generationer ligesom de følgende omtalte. < Lindberg] Jacob Chr. Lindberg (1797-1857), teolog, stridbar skribent på Grundtvigs side fra 1820erne, senere præst og oversætter af Bibelen i folkelig stil. < Birkedal] Vilhelm Birkedal (1809-92), præst; for kontroversielle udtalelser om kong Christian 9. blev han afskediget som sognepræst i Ryslinge 1865, men gav stødet til valgmenighedsloven af 1868 og blev valgmenighedspræst i Ryslinge, et grundtvigiansk center med højskole. < Svejstrup] Hans Sveistrup (1815-93), præst i Rødding og senere i Vejen, aktiv for de danske troende i det siden 1864 tysk regerede Nordslesvig. < Frederik Barfod] (1811-96), nationalt bevæget publicist og politiker, mest kendt for Fortællinger af Fædrelandets Historie, 1853 og senere. < Dines Pontoppidan] (1814-79), præst, fra 1863 i Randers, Henrik Pontoppidans far. |
| 105 | < den store Seer(s)] dvs. Grundtvig. < de store Profeter] Inden for Det Gamle Testamentes profeter skelnes mellem de 4 store og de 12 små profeter. |
| 106 | < mæt af Dage] udtryk fra Det Gamle Testamente, fx 1. Mosebog 25,8. < fristede] udholdt, led. |
| 107 | < »unge Øjne, de se dog bedst«] »Til Raad er Gubben en herlig Gæst, / men unge Øjne de se dog bedst« er fra Christian Hostrups sang »Ungdommen« (»Jeg rutter med Glædens og Haabets Ord«), skrevet til Nordisk Højtid 13. januar 1854 i Studenterforeningen. Optaget i Sangbog for den danske folkehøjskole, 1888, og mange senere udgaver af Højskolesangbogen. < den frie Kirke(s)] dvs. de grundtvigianske menigheder, såvel frimenigheder som valgmenigheder og almindelige sognemenigheder. < Pietisme] dvs. Indre Mission. |
| 109 | < Skumpelskud] ringeagtet eller udstødt person, ‘sort får’. |
| 110 | < butte] mutte, tvære, her muligvis i betydningen ‘spidse’, ‘afstumpede’ om den stødvise tale, hvor pauserne er angivet med prikker i hendes replikker. < var hende egen] var karakteristisk for hende. |
| 111 | < fodsid] som sidder løst og når helt ned til fødderne. < Mantille] sjal eller overstykke uden ærmer. < Krusestrimmel] kruset eller foldet strimmel af linned. < Brunels-Støvler] støvler med skafter af brunel, et tætvævet uldstof. |
| 112 | < tarvelige] simple. < Samaritangerningen] som hjælper for trængende eller nødstedte, jf. Lukasevangeliet 10,29-37. |
| 113 | < hældøret] med hovedet på skrå, hellig. < immer] altid. |
| 115 | < revet over Ende] væltet omkuld. < paa Holger Danske Vis (...) med aaben Pande] jf. B.S. Ingemanns digt »Holger Danskes Mærke« (»I alle de Riger og Lande«) fra hans Holger Danske, 1837, med en senere sikker plads i Højskolesangbogen. < lider] går. |
| 116 | < Nilen] dvs. Nielsen. < forgangen] for nylig. |
| 117 | < natyrlig] (dial.) naturligvis. < derovre til vort] (dial.) ovre hos os. < allenfals] (dial.) i hvert fald. < dernere] (dial.) dernede. |
| 118 | < søgte Herrens Bord] gik til nadver. |
| 119 | < særligt blandt de fattige Fiskere] jf. Matthæusevangeliet 4,18-22. < Kaskesens] (dial.) kanske, måske. |
| 120 | < underfundige] snu, listige. |
| 121 | < Utopi] af gr. (ikke »latinsk«); ordret = intetsteds; et ikke realiseret og evt. ikke realiserbart ideal. |
| 122 | < komme hans Tanker paa Spor] dvs. komme på sporet af hans tanker. < oppebiet] afventet, ventet på. < ilsomt] hurtigt. |
| 123 | < stundesløse] urolige, rastløse. < Indbildningskraft] fantasi, forestillingsevne. |
| 124 | < Kagekone] kvinde, der sælger kager på gaden eller fra en bod. < at sige] det vil sige. |
| 128 | < beskikket] bestemt, udvalgt. < for skrøbeligt et Ler] jf. 2. Korintherbrev 4,7. < Guds Vældes Tolk] jf. måske Johannesevangeliet 1,18. < hans Vredes Flammesværd] jf. 1. Mosebog 3,24. < kaldende Røst i Ørkenen] Esajas’ Bog 40,3 og Matthæusevangeliet 3,1-3. < Sømærke] her i betydningen landmærke, et punkt på land, som sejlende kan orientere sig efter. Se Hans Tegners illustration på deltitelbladet til Anden Bog af Dommens Dag. |
| 129 | < stundede] stræbte. < formummede] forklædte, maskerede. < Galan] person, som gør kur til en dame, kavaler, elsker. < friste] udholde, døje. |
| 130 | < Mandemod (...) Himlens Favn] vistnok en original digtning af Pontoppidan. Der kendes hverken noget tryk før dette eller nogen meddelelse om tradition på Dansk Folkemindesamling. < og] også. |
| 131 | < det var ikke frit for] til en vis grad, næsten. |
| 132 | < det yderste Thule] klassisk betegnelse (fra den romerske digter Vergil) for en egn ved verdens ende. |
| 133 | < Etatsraad] titel i tredje klasse i et system af i alt ni rangklasser. < den nye Kultusminister] minister for kirke- og undervisningsvæsenet. En ny kultusminister (med interesse for grundtvigianske kredses virke) var først tiltrådt i august 1894: Vilhelm Bardenfleth. < Underhandlinger] forhandlinger. < Carlsbad] Karlsbad, kendt kursted i Bøhmen (Tjekkiet). < usalige] ulykkelige. |
| 134 | < Metode i hans Galskab] bevinget ord fra Shakespeares Hamlet, 2. akt, scene 2. < Ladegaarden] københavnsk tvangsarbejdsanstalt under fattigvæsenet. < udæskende] udfordrende, irriteret. < anholde] ansøge, anmode. < Konfusionsmager] person, der enten selv er forvirret eller ved sin optræden forstyrrer andre. |
| 135 | < overlægge] overveje. < »O, gak den gyldne Middelvej (...) bedrager ej!«] En sådan sang er ikke identificeret, skyldes formodentlig Pontoppidan selv. Selve udtrykket ‘den gyldne middelvej’ (lat. aurea mediocritas) bruges oprindelig af den romerske digter Horats (65-8 f.Kr.) i hans ode 2,10, v. 5. Forestillingen om mådehold, om dyden som en midte mellem for meget og for lidt, kendes allerede i græsk moralfilosofi, især hos Aristoteles. |
| 137 | < Ræven og Rønnebærrene] »De er sure,« sagde ræven om rønnebærrene (fordi den ikke kunne nå dem), Danmarks gamle Ordsprog, bd. 7:1, s. 251. Også kernen i klassisk fabel fra Æsop og La Fontaine. |
| 138 | < Hans Velærværdighed] brugt ved omtale af gejstlige personer eller som tiltaleform (Deres Velærværdighed). < Svikkelstrømpe] strømpe med prydmønster fra anklen opefter. < korsdannede] der har form som et kors. < Sømærke] her i betydningen landmærke, et punkt på land, som sejlende kan orientere sig efter. Se Hans Tegners illustration på deltitelbladet til Anden Bog af Dommens Dag. |
| 139 | < Dunst] tåge. < ensomme Højder, fjernt fra Menneskers Færden] stedet for ensomme grublere og profeter er dels traditionelt (bl.a. bibelsk), dels en hyppig litterær og malerisk reference i slutningen af 1800-tallet, fx i Friedrich Nietzsches Also sprach Zarathustra (1883-85). |
| 141 | < Golgatha] Jesu henrettelsessted, bakken, der hedder ‘hovedskalsted’, på hebraisk Golgata, jf. Matt 27,33; Mark 15,22; Joh 19,17. < Luftspejlingens ganske naturlige Aarsag] Lyspletterne, der minder om sole, er et atmosfærisk fænomen kaldet bisole, der opstår ved, at solstråler brydes i iskrystaller. < beslaa] rulle sejl sammen og binde dem fast til råen (stangen, der sidder på tværs af en skibsmast). |
| 143 | < skalkes] fastgøres og overdækkes med presenning. < Kimmingen] kimingen, horisonten, den linje, hvor himmel og hav mødes. < en Uvejrsnat for mange Aar siden] se efterskriften [1997, s. 24, om stormvejrsskildringen i forarbejdet »Dagbog«, 6. nov. 1889]. |
| 144 | < Navneduge] ‘læreklude’ til indøvelse af forskellige slags sting i forbindelse med håndarbejdsundervisningen; blev tit hængt op på væggen til pynt. < »Bladet«] dvs. folkebladet, Venstrepressens lokale avis. |
| 145 | < Kyndelmisse-Feber] Kyndelmisse er den 2. februar (egl. katolsk kirkelig fest), gerne brugt i forbindelse med streng midvinter; måske dækker betegnelsen kyndelmissefeber over lungebetændelse. < Fæstet] Et fæste var brugsretten til en ejendom, som stadig tilhørte en godsejer eller anden større jordbesidder. Dette bånd, der efter landboreformerne 1788 ff. stadig bandt småbønderne, afvikledes først definitivt i 1919. |
| 146 | < skøttede om] brød sig om. < Boelssted] landbrug, som er større end et husmandsbrug (dvs. ikke under 1 tønde hartkorn), men mindre end en gård. < to og to] typisk for lægmandsmission, her Indre Mission. < Hoffærdighed] hovmodighed. < Sirachs Ord om Hovmod] Det gammeltestamentlige apokryfe skrift Siraks Bog har blandt sine mange formaninger og moralske råd stærke advarsler mod hovmod, særlig 10,6-18. |
| 147 | < forfængelige] unyttige, forgæves. < havde (...) behov] havde brug for. < hvori hun var bestedt] som hun befandt sig i. |
| 148 | < Garnvinden] redskabet, hvor garnet er rullet op. |
| 149 | < justement] netop, lige. < Kanske staar der Noget paa?] her vel nærmest: Er der måske nogen forværring (i moderens tilstand)? |
| 150 | < immer] altid. |
| 151 | < paa Tapetet] aktuel. < nere] (dial.) nede. < stændig] stadig, regelmæssigt. < opsatte] (dial.) ophidsede. |
| 152 | < Plasér] fornøjelse. |
| 153 | < skønner (...) paa] påskønner. < maleciøst] maliciøst, ondskabsfuldt. < falden svært af] blevet meget svækket, svagere. |
| 155 | < Jo galere des bedre!] mundheld, findes i Matthias Moths (ca. 1647-1719) samling af ordsprog i hans uafsluttede danske ordbog (se mothsordbog.dk) og er brugt som omkvæd i slutsangen i Johan Herman Wessels Kierlighed uden Strømper, 1772, i den tilføjede epilog i 2. udgave fra 1774. < Sporen i hans Side] dvs. hans drivkraft. |
| 156 | < Garnvinde] redskab, hvor garnet er rullet op. |
| [163] | < Morgentoilette] morgenbeklædning. |
| 170 | < Kæmper] krigere, helte. |
| 171 | < vist] bestemt, med sikkerhed. |
| 172 | < en from Mand i Jødeland] Job. |
| 173 | < forkynde Straffens Dom] som profeten Esajas. Se især Esajas’ Bog 7 om Emmanuelstegnet og profetierne om Juda Riges undergang. |
| 174 | < »Min Kraft er mægtig i de Svage«] jf. 2. Korintherbrev 12,9 og 13,4. |
| 175 | < ske ikke min, men Herrens Vilje!] Lukasevangeliet 22,42. |
| 177 | < ikke ejede det, hvortil han kunde hælde sit Hoved] Matthæusevangeliet 8,20. |
| 178 | < Dommens Dag er nær! (...) Vantro paa Prækestolene] jf. fx Ezekiels Bog 7 og Johannes’ Åbenbaring 1,3 og 22,10. |
| 179 | < den, som elsker sit Liv, skal miste det] Johannesevangeliet 12,25. |
| 180 | < kampfærdige] kampklare. < dulgte] skjulte. < Tvedragt(s)] splid. |
| 181 | < fredsæl] fredelig. |
| 182 | < Babels-Forvirring] 1. Mosebog 11,9. I et interview fra 1905 beskriver Pontoppidan Det forjættede Land som »en Omskrivning af Babelsmyten«, se efterskriften [1997, s. 85 note 37]. < ovre til vort] (dial.) ovre hos os. < den gamle Salmebog] På romanhandlingens tid var den autoriserede salmebog Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt (Roskilde Konvents salmebog) fra 1855. Med »den gamle Salmebog« mener Jens Hansen næppe dens autoriserede forgænger Evangelisk-kristelig Psalmebog fra 1798, men »Kingos salmebog« (egl. Den forordnede ny Kirke-Psalmebog) fra 1699, der stadig optryktes og brugtes i vakte kredse og menigheder, navnlig i Jylland, helt ind i 1900-tallet. < Rationalister] inden for datidens kirkelig-teologiske kredse brugt som betegnelse for forskellige typer af liberale og bibelkritiske teologer (som fx Valdemar Brücker og Morten Pontoppidan), der stod i modsætning til ortodokse og fundamentalistiske trosopfattelser. < tykkes] synes. |
| 183 | < Staa op (...) tag din Baad] sammenlign Markusevangeliet 2,9-11, Jesu helbredelse af den lamme i Kapernaum: »Rejs dig, tag din båre og gå«. < Førstningen] begyndelsen. < gesvindt] hurtigt. |
| 184 | < immer] stadig, hele tiden. < Besynderligt] især. < de Tusinde, der skulde forsamles i Herrens Navn] jf. Lukasevangeliet 12,1 f. < forgangen] for nylig. < magtstjaalet] taget magten fra, overvældet. < Indskydelse] (guddommelig) indgivelse. |
| 185 | < du er Manden, Emanuel!] jf. 2. Samuelsbog 12,7. |
| 187 | < svinglende] slingrende. |
| 191 | < Vær kun uden Frygt!] jf. Matthæusevangeliet 14,27 samt 28,5 og 28,10. |
| 193 | < Letfærdighed] frivolitet. < Sodoma] jf. 1. Mosebog 18-19 om byerne Sodomas og Gomorras ødelæggelse på grund af deres syndighed. |
| 194 | < Generalkonsul(ens)] egentlig en embedsmand udsendt af et udenrigsministerium til varetagelse af statsborgeres interesser i et fremmed land; her snarere brugt om en honorær konsul, dvs. en privatperson, der bærer titlen og gratis eller mod beskedent vederlag påtager sig konsulære opgaver. |
| 195 | < paaskyndede sin Gang] gik hurtigere, satte farten op. < Gehør] opmærksomhed. |
| [199] | < Vennesamfundets Blade] Det er uklart, hvilke grundtvigiansk-sindede blade der kan sigtes til. |
| 200 | < Stænget] høstænget, loftsrummet. < som Kæp i Hjul] meget hurtigt. < Hesti og Præsti] (dial.) heste og præster. < Knytteklæde] korsvis sammenbundet klæde, hvori noget bæres. < Krusekappe] hovedtøj af lægget, foldet linnedsstof. < Fannikekvinder] kvinder fra Fanø. < Hvergarns(skørter)] (hjemmevævet) stof af hørgarn eller bomuld med islæt af uld. < Sællændere] sjællændere, en ældre sproglig sideform. < Kallundborgjyder] spøgefuldt om folk fra Kalundborgegnen, hvis dialekt har berøring med jysk. < Kulsviere] spøgefuldt om folk fra Nordsjælland, især Gribskov-egnen, hvor kulsvidning, dvs. fremstilling af trækul, endnu foregik. |
| 201 | < Scene, der mindede om (...) Sct. Hansnats-Valfarter til de hellige Kilder] Sådanne scener fra Helenes Kilde og Grav ved Tisvilde findes på et kendt maleri fra 1847 af Jørgen Sonne (på Statens Museum for Kunst) og i Vilhelm Bergsøes roman Bruden fra Rørvig, 1872. < Lægedom] lindring, helbredende kraft. |
| 202 | < Vilh. Pram] <!-- note = "om den formodede model, præsten og forfatteren Valdemar Brücker (1852-1929), se efterskriften 1997, s. 43 ." -->om den formodede model, præsten og forfatteren Valdemar Brücker (1852-1929), se efterskriften. < Pastor Magensen] <!-- note = "se efterskriften 1997, s. 43 om identifikationen med præsten og forfatteren Uffe Birkedal (1852-1931)." -->se efterskriften om identifikationen med præsten og forfatteren Uffe Birkedal (1852-1931). |
| 203 | < fordrede] krævede. |
| 204 | < en bekendt Universitetsprofessor] Der sigtes muligvis til teologiprofessoren Fredrik Nielsen (1846-1907). |
| 205 | < fordre] kræve. < Kultusministeren] ministeren for kirke- og undervisningsvæsenet. < Omslag (...) overfor Vennesamfundet] Ved den politiske uro på nogle højskoler i forbindelse med provisoriet 1885 blev statstilskuddet til højskolerne reduceret, men snart efter fandt regeringen anledning til igen at hæve tilskuddet; regeringens bevågenhed demonstreres her i romanen ved kultusministerens tilstedeværelse ved mødet på Sandinge Højskole. |
| 206 | < opbringe] ophidse. |
| 209 | < de sidste Dages] i almindelighed: i nyere tid, aktuelt. I nytestamentlig stil: i tiden før Jesu korsfæstelse eller før den snarligt indtræffende dommedag. < smaa Profeter] egentlig om de tolv små profeter i Det Gamle Testamente. < Geschæftsmænd] forretningsmænd, handlende. < Afladskræmmere] oprindelig om folk, der solgte afladsbreve i katolsk tid. < det »ene Fornødne«] jf. Lukasevangeliet 10,42. |
| 210 | < Grundtvigs Sangværk] Grundtvigs salmer, originale såvel som gendigtninger, var samlet i Sang-Værk til den Danske Kirke I-V, 1837-81. < klejnmodig] modfalden, trist. < Brorson] Hans Adolph Brorson (1694-1764), dansk pietistisk salmedigter, biskop i Ribe. < »O, søger de ydmyge Steder (...) thi Roserne vokse i Dale!«] strofe 6 i Brorsons »Den yndigste Rose er funden«. < tarvelig] simpel. |
| 214 | < yderlige] yderliggående, ekstraordinære. |
| 217 | < Forekommenhed] imødekommenhed, venlighed. |
| 218 | < maalte (...) ham min Tro Skæppen fuld] gav ham en ordentlig omgang. Jesper Ridefoged-replik i Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus, 3. akt, scene 3. < fordrede] krævede. < merbemeldte] ofte omtalte. |
| 219 | < Ballotation] afstemning; særlig om afstemning med brug af kugler ved indvalg af et nyt medlem i en forening. < den Sten, man ikke kan løfte, gør man bedst i at lade ligge] jf. Danmarks gamle Ordsprog, bd. 7:1, s. 158 og 493. |
| 220 | < Firkort] et kortspil, hvor man har fire kort på hånden. |
| 221 | < idelig] bestandig. |
| 222 | < aabenbart] tydeligt. |
| 227 | < Kultusministeren(s)] ministeren for kirke- og undervisningsvæsenet. < lægge Kapsun paa] holde i tømme, lægge en dæmper på. |
| 228 | < Vinduesposterne] de lodrette stolper i vindueskarmene, som vinduerne åbnes fra og lukkes imod. < forlorne Søn (...) Fedekalv] lignelsen om den fortabte søn i Lukasevangeliet 15,11-32. |
| 232 | < »Tal, Herre, ... din Tjener hører«] 1. Samuelsbog 3,9. < Judas-Ansigt] traditionelt forbundet med rødt skæg. |
| 233 | < »Min Gud! Min Gud! ... Hvorfor har du forladt mig!«] Matthæusevangeliet 27,46. |
| 234 | < Sennepsplaster] salve af sennepspulver, gammelt lægemiddel. |
| 236 | < besynderligt] især. |
| 238 | < øjensynlig] tydeligt, tydeligvis. < Kimære] fantasifoster, luftkastel, fiks idé. < Gehalt] indhold, værdi. |
| 239 | < Højreaviser] aviser med tilknytning til det konservative parti Højre, der var regeringsbærende indtil systemskiftet med parlamentarismens indførelse i 1901. Højre blev omdannet til Det Konservative Folkeparti i 1916. < justement] netop. |
| 241 | < Pindevogn] trækvogn, hvor siderne består af tremmer. |
| 242 | < tarveligt] simpelt, dårligt (her om belysningen). |
| 243 | < sagtens] velsagtens. |
| 245 | < Cheruber med lange, gyldne Domsbasuner] allusion til Johannes’ Åbenbaring, kap. 8-11. < som om Himlens Forhæng sønderreves, som om Jorden slog Revner] jf. Matthæusevangeliet 27,51. |
| 246 | < Sømærke] her i betydningen landmærke, et punkt på land, som sejlende kan orientere sig efter. Se Hans Tegners illustration på deltitelbladet til Anden Bog af Dommens Dag. < Golgata] Jesu henrettelsessted, bakken, der hedder ‘hovedskalsted’, på hebraisk Golgata, jf. Matthæusevangeliet 27,33; Markusevangeliet 15,22; Johannesevangeliet 19,17. |
| 247 | < forsmægte] lide nød, gå til grunde. |
| [251] | < opsøge] lede efter. < Hvem søger I her? ... Jeg er opstanden!] jf. Matthæusevangeliet 28,5-6. < Ser I ikke Naglegabene i mine Hænder!] jf. Johannesevangeliet 20,25. < I Daarer! I Lidettroende!] Jesus-ord til karakteristik af skeptikere, fx Matthæusevangeliet 6,30. |
| 252 | < Kaleschevogn] se Hans Tegners illustration på deltitelbladet til Første Bog af Dommens Dag. |
| 253 | < Skriftkloge] nytestamentlig betegnelse for de jødiske lovkyndige og skriftfortolkere, som Jesus ofte stod i modsætning til. |
| 254 | < Moder (...) sygt Barn] jf. Lukasevangeliet 7,11-17 om enken i Nain. |
| 255 | < Strid mellem Menneskets Higen og Evne, dets Villen og Kunnen] Denne modsigelse var en gængs tankefigur i 1800-tallets æstetiske ræsonneren, jf. fx Henrik Ibsen i forordet til 2. udgave, 1875, af ungdomsdramaet Catilina: »Mangt og meget, hvorom min senere digtning har drejet sig, – modsigelsen mellem evne og higen, mellem vilje og mulighed, menneskehedens og individets tragedie og komedie på engang«. < Don Quixote(s)] titelpersonen i Miguel de Cervantes Saavedras komiske roman Don Quijote de la Mancha i 2 bind, 1605 og 1615, en lavadelsmand, der forvirret af for megen romanlæsning drager ud og bilder sig ind at udføre vandrende ridderes bedrifter. Herefter en almindelig betegnelse for en umulig og latterlig fantast med en misforstået trang til idealisme. < skikkelig] brav, evt. naiv; respektabel. < forfuskede] ødelagde, forkludrede. |
| 256 | < Lamenteren] jamren, klage. < Vindmageri] pral, humbug. |
| 257 | < Romantikens Genfødelse] Ordet romantik bruges her i betydning af middelalderens (ridder)romantik, og med dens genfødelse sigtes til det, man nu oftest mener med romantikken: en stærk strømning i åndsliv, kunst, litteratur m.v. omkring år 1800. < Dampmaskinens Opfindelse skriver sig jo fra det samme Aar] skotten James Watts opfindelse af dampmaskinen dateres gerne til et patent fra 1769. I 1807 havde amerikaneren Robert Fultons dampmaskindrevne skib »Clermont« prøvesejlads. Samtidig – i første tiår af 1800-tallet – blomstrede romantikken i flere europæiske litteraturer. I Carsten Hauchs roman Robert Fulton, 1853, skildres den amerikanske ingeniør på romantisk vis som et geni. |
| 259 | < Gennembrud] betegnelsen bl.a. fra Georg Brandes’ bog Det moderne Gjennembruds Mænd, 1883. |
| 260 | < vore Dages anarkistiske Udskejelser] De anarkistiske bevægelser i Sydeuropa og i Rusland (nihilisterne) blev også bekendt for en række politiske mordattentater omkring 1880, bl.a. mordet på zar Alexander 2. i 1881, og i det følgende tiår. |
| 261 | < Fiffikus] fiffig spøgefugl og humbugmager. < væver Kirkens Vadmel] tærsker langhalm i lange, kedelige prædikener. < lader Fiolen sørge] gammel talemåde: lader bekymringerne hvile. |
| 262 | < Bessermachen] (ty.) en bedrevidende tilbøjelighed til at forbedre eller irettesætte. < Titaner] her: mægtige ånder. < idelig] bestandig. < makke om paa] forsøge at forbedre noget, med det resultat, at det bliver dårligere. < det virkelige Sandhedsvidne] her åbenbart i Søren Kierkegaards strenge betydning: martyr. |
| 263 | < Guds Enbaarne] Jesus, betegnelsen fra bl.a. trosbekendelsens 2. artikel. < mir nichts dir nichts] (ty. talemåde) uden videre. |
| 264 | < har den haardt behov] har hårdt brug for den. |
| 265 | < vemodsfulde Naturer, tungsindige Skygger, hjemløse Sjæle] signalement af en yndet type i 1890ernes litterære forestillingsverden og følemåde, fx hos Johannes Jørgensen og Viggo Stuckenberg. |
| 266 | < folkebetvingende Helt] homerisk klingende udtryk, jf. fx Iliaden, 5. sang, v. 849: »den hestebetvingende Helt Diomedes« (Wilsters oversættelse). < Ord og Ord og atter Ord] allusion til Hamlets svar på Polonius’ spørgsmål om, hvad han læser: »Words, words, words.« (Shakespeare, Hamlet, 2. akt, scene 2).« |
| 267 | < Goldamme(-Natur)] egl. om en pige, der passer, men ikke ammer et spædbarn. I videre betydning: en person, der af omsorg uafladeligt blander sig i en andens forhold. |
| 268 | < Ærbødigste Tjener] gammeldags hilseform, her som høflig afskedsformular. |
| 270 | < Paa Dril] drilsk, for at drille. < Næseklemmer] lorgnetter. |
| 271 | < Fattiglem] person, der økonomisk underholdes af det kommunale fattigvæsen. < Fattigforstanderen] den embedsmand, som fører tilsyn med de fattige, der modtager offentlig understøttelse. < vindskibelige] foretagsomme, flittige, bjergsomme. |
| 272 | < købslaaende] handlende, tingende (om prisen). < civil] uden uniform. < Etatsraad] titel i tredje klasse i et system af i alt ni rangklasser. |
| 275 | < den »stille Bøn«] ikke kendt som del af datidens begravelsesritual, heller ikke som lokal begravelsesskik. |
| 276 | < benaadet med] tildelt, udmærket med. Askov-forstanderen Ludvig Schrøder, som er model for forstander Sejling, udnævntes til Ridder af Dannebrog i 1892. < Kultusministeren(s)] ministeren for kirke- og undervisningsvæsen. < forlorne Søn (...) Fedekalv] jf. lignelsen om den fortabte søn, Lukasevangeliet 15,11-32. |
| 278 | < mellem Væg og Dør] i stuen, fortroligt. |
| 279 | < hæge] passe, vedligeholde og evt. pynte. |