| <!--Noter før side 1--> <!-- noter til side [II]--> | |
| [II] | < En enkelt Scene (...) har forhen været offentliggjort] fortællingen »Hjærtensfryd«, trykt i antologien Hjemmekinesere og andre Fortællinger af forskjellige Forfattere, der udkom på N.C. Roms Forlag i december 1886 (og som var en omarbejdelse af »Fra Byen. Hjærtensfryd«, trykt i bladet Hjemme og Ude den 15. februar 1885 under signaturen »Urbanus«). Fortællingen handler dels om ægteparret Olufsens selskaber i Nyboder, som indgår i Lykke-Per hæfte I, kapitel 2, dels om parrets indkøbsbesøg hos skipper Mortensen, som indgår i kapitel 4. Men i Lykke-Per hæfte I indgår også enkeltheder fra artiklen »Enetale«, trykt i Politiken den 19. april 1897 (en fiktiv nekrolog over overbådsmand Olufsen og hans hustru), og fortællingen »Den sorte Aline«, trykt i Folkets Almanak for 1890, 1889 (om højbådsmand Olufsens daglige vandring i København). Desuden enkeltheder fra fortællingerne »Efter Ballet« og »Tête à tête« i samlingen Stækkede Vinger, 1881 (to scener fra det københavnske selskabsliv, der indgår i Lykke-Per hæfte I, kapitel 3). Jf. tekstredegørelserne til de nævnte forudgående værker. <!-- noter til side 3--> |
| [3] | < langskødede (...) Vadmelsfrakke] frakke af groft, løst vævet uldstof (vadmel) og med lange, nedhængende stykker (skøder), der dækker lårenes yder- og bagside. < knokkelmagre] så magre, at knoglerne træder frem bag huden, skelet-tynde. <!-- noter til side 4--> |
| 4 | < Bondekøbmænd] købmænd med en stor kundekreds blandt bønderne i købstadens opland. < Studeopdrættere] købmænd og godsejere, der levede af at opfede stude, dvs. kastrerede tyrekalve, som de købte hos bønderne og siden eksporterede via Slesvig og Holsten til især Holland. Studeopdrættet var siden middelalderen en vigtig næringsvej for dansk landbrug og danske købstæder, men på grund af nye transportmidler og omlægning til mere intensivt landbrug ophørte det stort set omkring 1870. < Kammerdug(s)] en meget fin og tætvævet slags lærred, den fineste variant af batist. < afgjort] afsluttet. <!-- noter til side 5--> |
| 5 | < floromvundne Laugsfaner] faner tilhørende de forskellige håndværkerlav i byen, i dagens anledning omvundet med sørgeflor, dvs. tyndt sort stof. <!-- noter til side 6--> |
| 6 | < Opkomst] opblomstring, fremgang. < Levninger] jordiske rester, dvs. liget. <!-- noter til side 8--> |
| 8 | < Værge] forsvarsvåben. <!-- noter til side 9--> |
| 9 | < Ivrer] fanatiker. <!-- noter til side 10--> |
| 10 | < kirtelblege] blege, som om de led af kirtelsyge eller skrofulose, en tuberkuløs sygdom i lymfekirtlerne. < tarvelige] simple, beskedne. <!-- noter til side 11--> |
| 11 | < Regenslivet] studenterlivet på kollegiet Regensen, beliggende lige over for Trinitatis Kirke og Runde Tårn i København. Regensen er Danmarks næstældste kollegium, grundlagt 1618, og præget af lange traditioner, også for skæg og ballade. <!-- noter til side 14--> |
| 14 | < Tilhold] tilholdssted. < Udhuset] tilbygning med værksted, opbevaringsrum, stald m.v. < Gaardskarle] mænd, der passer gårdspladsen og det forefaldende arbejde i byens købmandsgårde og lignende. < Krambodssvende] mænd ansat i butikker. < forsilde] for sent. <!-- noter til side 15--> |
| 15 | < Efterhøsten] egl. om en ekstra høst, der finder sted efter den oprindelige; her nok: det sene efterår. < entholde] (af ty. enthalten) holde væk. < bryder jeg mig (...) ikke stort om] er jeg ikke særlig glad for. < Kaville(r)] eller kalville er en æblesort. < disse herre] dvs. de hér. < Gavtyve] tyveknægte (ikke nødvendigvis med formildende bitone). <!-- noter til side 19--> |
| 19 | < rødrudede] rødternede. < Fortabelsens brede Veje] allusion til Mattæusevangeliet 7,13: »den Port er viid, og den Vei er bred, som fører til Fordærvelsen, og de ere Mange, som gaae ind igjennem den« (NT-1819). Jf. kommentar om den snævre sti til s. 29. <!-- noter til side 20--> |
| 20 | < Messesærk] eller messeskjorte er en kjortel af hvidt linned, som præsten bærer under dele af gudstjenesten, normalt som underlag for en messehagel i kirkeårets liturgiske farver. Visse ældre messehageler var imidlertid så små, at de kun dækkede skuldrene og brystet. Det kan være forklaringen på, at Per ’ser’ sin far i messesærk uden at nævne en messehagel. < Lydhimmel] det lille træloft (baldakin), der er ophængt over prædikestolen og forhindrer lyden af præstens stemme i at forsvinde op under hvælvingerne. <!-- noter til side 21--> |
| 21 | < hjærtegrebne] grebet om hjerterne, dvs. bevægede eller forskrækkede. <!-- noter til side 22--> |
| 22 | < et udsat Barn] kan både betyde et barn, som er blevet sat i pleje hos andre, og et barn, som er blevet efterladt, overladt til sin egen skæbne. < Zigøjner] sigøjner eller tater, kaldes i dag en roma. <!-- noter til side 23--> |
| 23 | < Kniben paa] sparsommelighed med. < Fedtebrøds-Mellemmad] rugbrødsskiver med fedt på, brugt som måltid mellem morgenmad og aftensmad. < Natmandsfamiljer] Natmænd var oprindelig dem, der tog sig af renovation, skorstensfejning og andet arbejde, som blev anset for urent, fx at slagte heste og flå selvdøde dyr. Men efterhånden som dette arbejde blev aftabuiseret, mistede natmændene deres eksistensgrundlag, og i Jylland søgte mange ud på hederne, hvor de vagabonderede. Natmandsfolk var af dansk herkomst, men sammenblandes ofte (som her) med sigøjnerne, tatere eller romaer, der var af udenlandsk afstamning. <!-- noter til side 24--> |
| 24 | < Gulvtavl] gulvfliser, her formentlig af marmor og lagt i et skakternet mønster. <!-- noter til side 25--> |
| 25 | < gaa i sig selv] forbedre sig. <!-- noter til side 26--> |
| 26 | < »Fædrelandet«] dansk avis, der udkom 1834-82. Avisen var oprindelig organ for den nationalliberale opposition mod den enevældige kongemagt. Efter nederlaget i 1864 kastede den sig ind i kampen mod bondepartiet Venstre, og i 1870 gik den over til Højre. < Moderatørlampe] en lampe til olie med en særlig reguleringsanordning, så man kunne ’moderere’ olietilførslen og dermed lyset. Kan ses på Wilhelm Marstrands maleri af det heibergske hjem, 1870. < Øjenskærm] en skærm af form som en kasketskygge, der beskytter øjnene mod generende lys. < Busseronner] løstsiddende arbejdsbluser, gerne af uld eller lærred, til at trække over hovedet. <!-- noter til side 27--> |
| 27 | < Sekretæren] et skab med skuffer eller små rum øverst og en frontplade, der kan klappes ned, så den kan bruges som skrivepult; chatollet. <!-- noter til side 28--> |
| 28 | < »Lover Herren, han er nær«] salme af B.S. Ingemann fra 1822 til en melodi af Johann Rudolph Ahle fra 1664. Findes som nr. 404 i Den Danske Salmebog (2003). < udulgte] åbenlyse. <!-- noter til side 29--> |
| 29 | < en Tro og et Haab og en Kærlighed] allusion til 1. Korinterbrev 13,13 hvor Paulus skriver: »Saa bliver da Tro, Haab, Kjærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kjærligheden« (NT-1819). Tro, håb og kærlighed betegnes også som de tre teologiske (eller teologale) dyder, fordi de menes at have deres oprindelse i Gud og gælder menneskets forhold til Gud. < Retfærdiggørelsens snevre Sti] Retfærdiggørelsen er Guds tilgivelse af menneskenes synd, og ifølge Paulus opnår man denne tilgivelse ved troen. Den snævre sti er en allusion til Mattæusevangeliet 7,14: »den Port er snever, og den Vei er trang, som fører til Livet, og de ere Faa, som finde den« (NT-1819). Jf. kommentar om de brede veje til s. 19. <!-- noter til side 30--> |
| 30 | < Natklokke] en særlig dørklokke til brug om natten i nødstilfælde, gerne opsat hos læger, på apoteker og altså her hos præsten. < Underhandling] drøftelse. < Krankstuegyden] Krankstue betyder sygestue eller sygehus. I Randers omtalte man tidligere Von Hattenstræde som Krankstuegyden. <!-- noter til side 32--> |
| 32 | < Amtschaussé] amtsvej, dvs. en større vej, som siden 1793 blev vedligeholdt af amtet, der rangerede over kommunen (Amterne i Danmark blev nedlagt i 2007). En chaussé var en vej belagt med sten eller skærver, altså bedre end en jordvej. <!-- noter til side 33--> |
| 33 | < Pigkæp(pe)] kæp med en pig i enden, ofte brugt til at drive dyr frem med, men også til at stage en slæde frem over isen. <!-- noter til side 34--> |
| 34 | < engelske Rundjern] slædemeder af engelsk jern eller stål, der var af særlig god kvalitet. < Varsko!] advarselsråb: pas på! <!-- noter til side 36--> |
| 36 | < Fod for Fod] her nok: skridt for skridt. En fod er også en ældre måleenhed, svarende til godt 30 cm. < være ham til Vilje] stå erotisk til rådighed for ham. <!-- noter til side 39--> |
| 39 | < Drenger] Flertalsendelsen med -r er nørrejysk dialekt og dækker ofte begge køn. < Jav] løjer, narrestreger. < Raadstuen] rådhuset, hvor også byens arrest befandt sig. < rasende] vanvittig. <!-- noter til side 42--> |
| 42 | < skuffe] bedrage, snyde. < Tougende] dvs. tov-ende, enden af et tov eller reb. < Bekymringer for (...) det ene Fornødne] allusion til Lukasevangeliet 10,41-42: »Martha! Martha! du gjør dig Bekymring og Uro med mange Ting; men Eet er fornødent. Maria haver udvalgt den gode Deel, som ikke skal borttages fra hende« (NT-1819). Jesus irettesætter Martha, der bekymrer sig for husarbejdet, mens hendes søster Maria lytter til Jesu ord. <!-- noter til side 43--> |
| 43 | < (ellers) saa] sådan. <!-- noter til side 45--> |
| 45 | < Yngling] ung mand. < Forestillinger] henstillinger, bønner. < det polytekniske Institut] Polyteknisk Læreanstalt, oprettet 1829 på initiativ af H.C. Ørsted, havde fra begyndelsen to uddannelsesretninger: Anvendt naturvidenskab (kemi) og Mekanik. Fra 1857 kom en tredje retning til, Bygningsingeniørvæsen. Læreanstalten fik først lokaler i to professorgårde i Studiestræde/Sankt Peders Stræde i det indre København. I 1889 flyttede man til nye bygninger på Sølvtorvet, og i 1929 lagdes grundstenen til et nyt bygningskompleks på Østervoldgade. Fra 1962 rykkede man til Lundtoftesletten ved Kongens Lyngby. I 1933 skiftede læreanstalten navn til Danmarks Tekniske Højskole, fra 1994 Danmarks Tekniske Universitet. < Hundrededalerseddel] Den største danske pengeseddel lød på 100 Rigsbankdaler i tidsrummet 1845-75. Derefter gik man over til møntfoden kroner (1 daler = 2 kr.). Hundreddalersedlen blev inddraget den 31. december 1876. <!-- noter til side 46--> |
| 46 | < benauende] dvs. benovende, overvældende eller beklemmende. < Troldehammen] den troldehud, der havde skjult hans sande menneskevæsen. <!-- noter til side 49--> |
| [49] | < Nyboder(s)] et rækkehuskvarter i den nordlige del af det indre København, bygget som boliger for flådens folk i 1630’erne og 1640’erne på foranledning af Christian 4. I 1780’erne blev kvarteret udvidet i nordlig retning. (Nyboders gadenavne kommenteres kun, når de er blevet ændret, eller der er anden særlig grund til det). < Højbaadsmand] den højst rangerende underofficer på et krigsskib. < St. Poulskirken] Sankt Pauls Kirke i Nyboder blev indviet i 1877. < énetages Hus] betyder her et hus med en etage ud over stueplan, altså hvad vi i dag ville kalde et toetages hus. < Salslejlighed] førstesalslejligheden, som regnedes for den fineste i et hus. De to lejligheder i huset delte både forstue og køkken. < Dannebrogsbaand] et hvidt bånd med røde kanter, der bæres som tegn på, at man har modtaget Dannebrogordenen eller (her) Dannebrogmændenes Hæderstegn (jf. kommentar til s. 166). < Takkelagen] eller rigningen: master, bomme, tovværk m.m. < Sal(svinduet)] ’Salen’ blev også brugt om den fine stue i en lejlighed. Her menes blot dagligstuen, jf. tekstens s. 52. <!-- noter til side 50--> |
| 50 | < Nyboders Vagt med den høje Galge] politivagten i Nyboder, lige ved siden af brandstation nr. 5, sydvest for Sankt Pauls Kirke (se ovenfor). Den høje klokkegalge blev i 1880’erne erstattet af en lavere, og hele vagten blev nedlagt i 1888, men bygningen findes endnu på adressen Gammelvagt nr. 6. Pontoppidan har placeret vagten nogle gader nordligere, end den faktisk lå, når han kort efter lader Olufsen dreje om ad Kamelgade. < Kamelgaden] gade omtrent midt i Nyboder, lige nord for Sankt Pauls Kirke. Hedder nu Gernersgade. |
| 51 | < Grønne-Sværte-Regnegade] Grønnegade, Sværtegade samt Store og Lille Regnegade: fire smågader syd for Gothersgade, vest for Kongens Nytorv. Lille Regnegade var blind og forsvandt ved et gadegennembrud i 1908. < Toldboden] en større havn mellem Kastellet i nord og Amalienborg i syd. De fleste bygninger blev nedrevet i 1973, og kun Nordre Toldbod står tilbage. < Holmen] Nyholm, et kompleks af kunstigt anlagte øer øst for Amalienborg og Kvæsthusgraven, opført fra 1600-tallets slutning og fremefter. Hertil flyttedes gradvis frem til 1860’erne den danske flåde fra Gammelholm nær Christiansborg (se kommentar til s. 103). Nyholm var i den nordre ende forbundet med Toldboden via en kunstig halvø og en bom. < Antoniestræde] en lille gade i det indre København, mellem Kristen Bernikows Gade og Pilestræde. I 1800-tallet boede der drejere og børstenbindere i gaden. Fra 1901 hedder den Antonigade. < Jomfru Jordans Lejebibliotek i Silkegade] Jomfru J.S. Jordan havde fra 1848 til 1892 et lejebibliotek med ca. 3500 bøger, men det lå i Pilestræde 97. Heinrich Ludvig Jordan (1813-89) ejede en forlagsboghandel og et lejebibliotek med ca. 4000 bøger, der var åbnet i 1838. I 1858 flyttede begge dele til Silkegade 4. Efter Jordans død fortsatte lejebiblioteket til 1916. <!-- noter til side 52--> |
| 52 | < høvisk] ærbart, anstændigt. < Underbeklædningsgenstande] undertøj. < Grønningen(s)] den trekantede plads mellem Nyboder (Store Kongensgade), Kastellet og Esplanaden. Her lå siden 1789 en garderhusarkaserne, som blev nedrevet i 1890’erne for at give plads til etagebyggeri. Siden 1905 er Grønningen navnet på den boulevard, der afgrænser boligkvarteret fra Kastellet mod øst. <!-- noter til side 54--> |
| 54 | < Lovens sjette Bud] Du må ikke bryde et ægteskab (eller i ældre oversættelser: Du skal ikke bedrive hor) er det sjette bud i Moseloven, jf. 2. Mosebog 20, 14. < i en Toldbodvagts Lignelse] forklædt som en af vagterne i Toldboden. < Revselse] afstraffelse, her fysisk i form af slag. <!-- noter til side 55--> |
| 55 | < Bods- og Bededage] I de katolske lande er bodsdage særlige dage, på hvilke der er foreskrevet bod og bøn, fx i advents- og fastetiden. I protestantiske lande har man også afholdt almene bods- og bededage, men i Danmark har sådanne dage siden 1686 været samlet på Store Bededag (afskaffet 2024). < Benedder] betændelse i knoglemarven, der kan give blodforgiftning eller varige skader. Edder betyder gift. Sygdommen kaldes også benæder, fordi den i værste fald ’æder’ knoglen op. < Chokoladefrokost] Frokost er her dagens første måltid, altså morgenmad, hvortil der serveres varm chokolade. < Obertømmermand] overtømmermand, den øverste tømmermand på et orlogsskib. < Tulipangade] gade i Nyboder, lige syd for Hjertensfrydsgade. I 1897 skiftede den (sammen med Elefantgade og Leopardlængen) navn til Suensonsgade. < Kvartérmand] indtil 1919 den højest rangerende underofficer i søværnets håndværkerkorps (orlogsværftets fabriksafdeling). < Délfingade] gade i Nyboders nordlige udvidelse, lige nord for Hjertensfrydsgade og Elsdyrsgade. Accenten antyder en udtale med tryk på første stavelse, svarende til det engelske dolphin; det var da også almindeligt blandt beboerne at kalde gaden for Dolfingade. < Oberkanoner] overkanonér, den øverste artilleriunderofficer på et orlogsskib. < Bolteslager] tømrer, der arbejder med at montere bolte. < Krokodillen] Krokodillegade i Nyboders nordlige udvidelse, lige nord for Delfingade. < Madammer] koner. Ordet, der skiftede betydning i sidste halvdel af 1800-tallet, var oprindelig ikke nedsættende, men betegnede dog en social forskel. Madammer var ikke så fine som fruer, der var gift med mænd i rangklasserne. <!-- noter til side 56--> |
| 56 | < Yngling] ung mand. <!-- noter til side 58--> |
| 58 | < Punschebollen] punchbowlen, en stor skål til varme drikke. < pudset Lysene] fjernet den yderste del af den brændende væge (tanden) med en lysesaks, når vægen var blevet for lang, så lysene osede. < Grue] ildsted. <!-- noter til side 59--> |
| 59 | < Nødvendighedshus] eller nødtørftshus, et lokum i gården. < fordrer] kræver. <!-- noter til side 60--> |
| 60 | < Lysepladen] en plade eller skål af metal, hvori der er en holder (pibe) til anbringelse af et lys. < En gammel Kælling ved Gammelstrand] En vise med den ordlyd har ikke kunnet findes. < Fruentimmerhistorier] historier om erotiske eventyr med kvinder. <!-- noter til side 62--> |
| 61 | < Grumset] bundfaldet. < Asyl] tilflugtssted, hjem. |
| 62 | < forekommet] kommet i forkøbet, forhindret. <!-- noter til side 65--> |
| 65 | < bestikkende] tillokkende, bedårende. <!-- noter til side 66--> |
| 66 | < omarme] omfavne. <!-- noter til side 67--> |
| 67 | < gamle Bygninger i Studiestræde] Polyteknisk Læreanstalt, oprettet 1829, havde frem til 1889 lokaler i to professorgårde mellem Studiestræde og Sankt Peders Stræde i det indre København (jf. den udvidede kommentar til s. 45). <!-- noter til side 68--> |
| 68 | < omsigtsfuldt] opmærksomt, klogt, også forsigtigt. < Justitsraadstitel] en ærestitel, som gav rang i fjerde eller femte af samfundets i alt ni rangklasser. < ende sit Liv paa en Dørstolpe] begå selvmord ved hængning. <!-- noter til side 69--> |
| 69 | < Bærme] bundfald, fx i vin eller øl, egentlig resterne efter gæringsprocessen; her overført om byens tvivlsomme eksistenser. <!-- noter til side 70--> |
| 70 | < græske Bukler over Issen] Græske bukler er slangekrøller, som enten kan hænge løst eller samles på toppen af hovedet. < Danaë] motiv fra den græske mytologi, hvor Danaë er en ung, barnløs kvinde, der blev besvangret af overguden Zeus i form af en gylden regn. Har givet anledning til berømte nøgenbilleder, bl.a. af Tizian (1554). < Susanne] Susanna i badet, motiv fra Det Gamle Testamente (den første af de fem apokryfe tilføjelser til Daniels Bog). Susanna bader i sin have og bliver beluret af to ældre mænd, der også prøver at tiltvinge sig et samleje med hende, dog forgæves. Badescenen har givet anledning til berømte nøgenbilleder, bl.a. af Tintoretto (1555-56) – og hele to af danskeren Lauritz Tuxen (1879, 1895). <!-- noter til side 71--> |
| 71 | < Overgangsalderen] puberteten. < pudsede] klippede. < udciselerede] omhyggeligt udformede. At ciselere er egentlig at dekorere en flade af metal med mønstre. < Bulbider(ansigtet)] en hunderace med brede kæber og fladtrykt næse. < Retoucheur] retouchør, en der forskønner detaljer på fotografier. <!-- noter til side 72--> |
| 72 | < Buffeten] disken. < Sodavand] mineralvand med kulsyre, danskvand. <!-- noter til side 73--> |
| 73 | < Berømmelse] ærestegn, her overført: seksuelle debut. < vever] væver, vims. <!-- noter til side 74--> |
| 74 | < Aladdinstype] efter Adam Oehlenschlägers drama Aladdin eller den forunderlige Lampe (i Poetiske Skrifter, 1805), hvis titelperson er udvalgt af skæbnen eller naturen til at opnå lykken. Aladdinfiguren stammer oprindelig fra Tusind og én nats eventyr. < Jeg kommer, jeg ser, jeg sejrer] efter det latinske »veni, vidi, vici« (jeg kom, jeg så, jeg sejrede), den indskrift, som den romerske hærfører Gaius Julius Cæsar lod bære i sit triumftog efter sejren over Pharnaces 2. af Pontos i slaget ved Zela år 47 f.Kr. <!-- noter til side 75--> |
| 75 | < tarvelige] simple, her: af dårlig kvalitet. <!-- noter til side 76--> |
| 76 | < Glædespige] letlevende pige, men ikke nødvendigvis en af de prostituerede (som kaldes »offentlige piger« s. 77). < Bakkanal] efter den græske vingud Bacchus: et gilde, hvor der drikkes tæt, og man slipper sine hæmninger. < Alen(s)] længdemål = 62,8 cm. Et fire alens lærred er altså godt 2½ meter langt. <!-- noter til side 77--> |
| 77 | < Boller] bowler, store skåle til varme drikke. < olympisk] græsk; de græske guder mentes at holde til på bjerget Olympos. < Okeanos] i græsk mytologi en titan, dvs. egentlig af den gudeslægt, der gik forud for den olympiske. Okeanos var verdensstrømmen, der flød rundt om sin mor, Gaia (Jorden). Han var ophav til alle jordens kilder og floder. < bringebred] bred over brystet. < (Privat-)Pokal] store drikkebæger af glas eller ædelt metal. < i Aande] i virksomhed, i livlig sindsstemning. < Østerskældere] kælderrestauranter, hvor der serveres østers (og champagne). < offentlige Piger] prostituerede. < Galilæer-Tegn] Jesus, der døde på et kors, og mange af hans disciple var fra Galilæa i det nordlige Israel. <!-- noter til side 78--> |
| 78 | < Lucifer] (lat.) »lysbringeren«, et navn for Djævelen, der oprindelig var en engel, men gjorde oprør mod Gud og faldt ud af himlen. < Gripomenus] af det plattyske griphummer, egentlig en betjent eller vægter, men også brugt (nedsættende) om en tjenende person i almindelighed. < En Glemsels Flod] allusion til den græske mytologi, hvor floden Lethe (: glemsel) er en biflod til Dødsrigets flod Styx. Ved at drikke af Lethes vand glemmer den døde sit tidligere liv og renser sig derved. < Lukaf] egentlig en kahyt til beboelse på et skib, her: et lille aflukke. < ok (...) disvær’] og (...) desværre. Værten taler med tysk accent. <!-- noter til side 81--> |
| 81 | < forsværge] fornægte, udelukke. < Assistensen] Assistens Kirkegård i København, beliggende på Nørrebro. Oprettet 1760. <!-- noter til side 82--> |
| 82 | < Vildbams] kraftige og voldsomme mand. < bestaa] udstå, udholde. <!-- noter til side 83--> |
| 83 | < frugtsommelig] gravid. < idelig] bestandigt. <!-- noter til side 87--> |
| [87] | < Snefog] snevejr. < Frue Plads] i det indre København, ligger mellem Vor Frue Kirke (Domkirken) og Københavns Universitets hovedbygning. < De to kæmpemæssige Statuer] Indgangen til Vor Frue Kirke flankeres af to bronzestatuer af henholdsvis Moses (af J.A. Jerichau, 1860) og David (af H.W. Bissen, 1853). < holbergske Advokater] I Ludvig Holbergs komedier er advokater altid naragtige og pedantiske. <!-- noter til side 88--> |
| 88 | < Vimmelskaftet] gade i det indre København, der forbinder Nygade i vest og Amagertorv i øst; udgør en del af ’Strøget’. <!-- noter til side 89--> |
| 89 | < drukne Fauner] fulde satyrer, i græsk-romerk mytologi lavere guddomme for mark og skov. < Prellerier] plagerier om penge, optrækkeri. <!-- noter til side 90--> |
| 90 | < Drosketure] ture i droske, her en hestetrukken hyrevogn, taxa. < Stade] egl. stand eller bod, her vel blot faste plads. < Højbroplads] plads i det indre København, mellem Amagertorv i nord og Højbro i syd, der fører over til Christiansborg Slotsplads. <!-- noter til side 91--> |
| 91 | < St. Pederstræde] gade i det indre København, løber fra Nørregade i øst til Jarmers Plads i vest. < Petri Kirke] evangelisk-luthersk kirke for tysksprogede indbyggere i København, beliggende i den østligste ende af Sankt Peders Stræde på hjørnet til Nørregade. <!-- noter til side 92--> |
| 92 | < Brysselertæppe] gulvtæppe af en særlig god kvalitet, oprindelig fra Bruxelles (ty. Brüssel). <!-- noter til side 94--> |
| 94 | < Grand souper] (fr.) stor middag. I sydfransk tradition er en grand souper en særlig julemiddag, bestående af grøntsags- og fiskeretter, efterfulgt af 13 desserter (til minde om Jesus og hans 12 disciple). <!-- noter til side 95--> |
| 95 | < Selleri] her formentlig bladselleri. <!-- noter til side 98--> |
| 98 | < Rubens] Den flamske maler Peter Paul Rubens (1577-160) var hofmaler ved flere europæiske hoffer og fungerede desuden som diplomat; han blev adlet af både den spanske og den engelske konge. < Goethe] Den tyske forfatter Johann Wolfgang Goethe (1749-1832) blev gjort til minister og adlet af hertugen af Sachsen-Weimar. Selv gjorde han Weimar til en slags åndeligt centrum for Europa. < Voltaire] Den franske forfatter François de Voltaire (1694-1778) boede i en årrække hos den preussiske konge Frederik 2. (den Store) i Potsdam, men slog sig fra 1760 ned på sit gods Ferney ved den fransk-schweiziske grænse, hvorfra han åndeligt dominerede oplysningstidens Europa. < Havannaskyer] røgskyer fra en havannacigar, lavet af særlig fin tobak fra Cuba, hvis hovedstad hedder Havana. <!-- noter til side 99--> |
| 99 | < Columbinedragt] Columbine er en munter ung kvinde i de italienske maskekomedier, oprindelig en robust tjenestepige. I de balletter, der spilles på Pantomimeteateret i Tivoli i København, er hun forfinet til en yndefuld ung pige, hvis mandlige modstykker er Harlekin og Pjerrot. Hendes dragt består af en ofte farverig kjole og en maske, der dækker øjenpartiet. <!-- noter til side 100--> |
| 100 | < Buste] barm, bryst. < Atmosfære] her nok: indelukket, dårlig luft. <!-- noter til side 101--> |
| 101 | < bærer et anset Navn] Neergaard eller de Neergaard er en dels borgerlig, dels adelig slægt, som går tilbage til 1600-tallet og især tæller en række dygtige godsejere. <!-- noter til side 102--> |
| 102 | < »Jøde«] tidligere almindelig betegnelse for ågerkarl. <!-- noter til side 103--> |
| 103 | < Gammelholm] den del af det indre København, som omkranses af Nyhavn mod nord, den nu opfyldte Holmens Kanal mod vest, Slotsholmskanalen mod sydvest og Inderhavnen mod sydøst. Her lå tidligere flådens værft, men da de sidste af flådens aktiviteter i 1859 flyttede til Nyholm (se kommentar til s. 50), blev kvarteret bebygget med elegante boliger. < forfløjen] kåd, letsindig. <!-- noter til side 104--> |
| 104 | < Brudeblus] fakler tændt til ære for et brudepar, når det blev ført til brudekammeret. < Skrædder-Konferencer] rådslagninger med skræddere. <!-- noter til side 105--> |
| 105 | < omarmede] omfavnede. <!-- noter til side 106--> |
| 106 | < Selv-Præsentation] fordi han er kommet for sent til at blive præsenteret af en tjener. < Chapeaubas] (fr.): lav hat, en hat, der er så flad, at den kan bæres under armen (modsat en høj hat). <!-- noter til side 107--> |
| 107 | < nikket Tyr] en tyr forsynet med en nikke eller nik. Det var en bøjle, som sattes på ustyrlige kreaturer; den gik fra dyrets forben til dets hals eller horn og bevirkede, at dyret måtte nikke for hvert skridt, det tog. <!-- noter til side 108--> |
| 108 | < forbunden] taknemmelig. <!-- noter til side 109--> |
| 109 | < Frederiksberg Kirke] ligger ved den vestlige ende af Frederiksberg Allé, ca. 3 km fra Københavns centrum. < klappede den opførende Herre af] Den herre, som ledede dansen, signalerede ved at klappe i hænderne, at musikken skulle holde op. <!-- noter til side 110--> |
| 110 | < Francaisen] forkortelse for (fr.) la danse française, den franske dans. Selskabsdans bestående af fem-seks ture, udført af to eller flere par stående over for hinanden. Indført til Danmark i 1820’erne. < uden anden Garanti end en Vejviser-Adresse] I den trykte Vejviser for Kjøbenhavn og Frederiksberg, som udkom årligt, kunne man i et »Hus-Register« slå alle adresser i byen op og se, hvem der boede i husene (dog især ejere og standspersoner). Ligeledes kunne man via et navneregister slå folk op og se, hvor de boede. <!-- noter til side 111--> |
| 111 | < manglede Navne paa sit Balkort] På en dames balkort skrev de herrer sig op, som ønskede at danse med hende i aftenens løb. < Kabinet] et mindre værelse af mere privat karakter end stuerne. < blader i sin Vifte] En dames vifte bestod af tynde plader eller blade, som ofte var dekoreret med motiver; når hun blader i sin vifte, er det et tegn på, at hun keder sig. <!-- noter til side 112--> |
| 112 | < Kviksølv i de stive Ben] At have kviksølv i benene eller i rumpen er en fast vending for ikke at kunne forholde sig i ro. < Champagnegaloppen] det mest kendte musikstykke af komponisten H.C. Lumbye, skrevet til Tivolis toårs fødselsdag i 1845. Der indgår et knald som af en champagneflaske, hvis prop springer af. < Dannebrogssløjfer og Violbuketter] Der er tale om de såkaldte baltegn. Ved selskaber i det højere borgerskab var det almindeligt, at herrerne bar små ordenslignende dekorationer i knaphullet, fx dannebrogssløjfer, og damerne bar tilsvarende små blomsterbuketter i kjoleudskæringen eller i håret. <!-- noter til side 115--> |
| 115 | < at sige Verden ret Farvel] er titlen på N.F.S. Grundtvigs salme »At sige Verden ret Farvel« (1843-44), der handler om at overvinde sin dødsangst. Her brugt sarkastisk. < krængede] vendte vrangen ud på. <!-- noter til side 116--> |
| 116 | < Mejerske] kvinde, der går bag efter høstfolkene og binder kornet op. <!-- noter til side 118--> |
| 118 | < Stensmerter(ne)] voldsomme smerter i siden med udstråling til lysken. Skyldes nyresten eller nyregrus, dvs. større eller mindre krystaller af salte og kalk, som findes i for høj koncentration i urinen. Dannelsen af sten begynder ofte i 30-50-årsalderen. <!-- noter til side 120--> |
| 120 | < Nepomukbroen] Karlsbroen over floden Moldau, en af Prags store turistattraktioner, bygget 1357-1404. Broen er 515 meter lang og udsmykket med 30 religiøse statuer fra 1700- og 1800-tallet, af hvilke den mest kendte forestiller Sankt Johannes Nepomuk. < Hradschin] (ty.), Hradčany, egentlig den bydel i Prag, som grænser op til byens højt beliggende borg, ikke sjældent (og formentlig her) forvekslet med selve borgen. <!-- noter til side 122--> |
| 122 | < Tappenstregen] egentlig et militært signal, der blæstes for at kalde soldaterne hjem fra krostuerne til kasernen; her om det sidste musikstykke, der markerer ballets afslutning. <!-- noter til side 123--> |
| 123 | < Holmens Kanal] tidligere en kanal, der afgrænsede Gammelholm (se kommentar til s. 103) mod vest og nord, siden opfyldningen o. 1860 en bred gade med store palæer, løbende fra Kongens Nytorv i nord til Holmens Bro i sydvest. < trefags] dvs. med tre fag vinduer mod gaden. < Armstager] lysestager med to eller flere arme, hvori der altså kan bæres mere end ét lys. <!-- noter til side 124--> |
| 124 | < Asgaardsrej] i norsk folketro et optog af væsener, der rider larmende gennem luften ved nattetid. Asgård er navnet på gudeslægten asernes hjem i nordisk mytologi, og rej betyder ridt. Henrik Pontoppidan udgav i 1906 et skuespil med titlen Asgaardsrejen. < Daguerreotypier] en tidlig form for fotografier. Opkaldt efter franskmanden L.J.M. Daguerre, der sammen med J.N. Niépce udviklede metoden i 1830’erne. De første danske daguerreotypier blev fremstillet i 1842. < Lykke-Per] Lykke-Peer er titlen på H.C. Andersens sidste roman, udkommet 1870. Det er en Aladdin-historie om den fattige dreng, der synes født til lykken og viser sig at være et kunstnerisk geni. Han dør ung, på toppen af sin succes. <!-- noter til side 125--> |
| 125 | < hin ærværdige latinske Forfatter (...) Fader til Sorgen] Det er ikke lykkedes at identificere en latinsk forfatter, som har skrevet sådan. Formentlig er det Pontoppidans egen formulering. <!-- noter til side 126--> |
| 126 | < Lykkens Yndling] er titlen på en roman fra 1837 af Carl Bernhard (egentlig Andreas de Saint-Aubain (1798-1865)). Det er også en Aladdin-historie; hovedpersonen Carl Ditmar har lykken med sig i alt, hvad han gør, han hæver sig op til adelens sfære og vinder en spansk grevinde. Ligesom H.C. Andersens Lykke-Peer dør han ung, på højden af sin (erotiske) lykke. < Svinedrengen] eventyr af H.C. Andersen fra 1842, men på basis af et folkeeventyr. Eventyret handler om en prins, der afvises af prinsessen, men derpå forklæder sig som svinedreng og aflokker prinsessen talrige kys ved hjælp af nogle fjollede instrumenter. Det ender med, at prinsen udtaler sin foragt for prinsessen og forlader hende. Folkeeventyret ender imidlertid lykkeligt med, at prinsen og prinsessen får hinanden. Neergaards parafrase, der forudsætter, at svinedrengen faktisk er en bondedreng, rimer hverken med folkeeventyret eller H.C. Andersens version. <!-- noter til side 128--> |
| 128 | < omvankende Zigøjnere] vagabonderende romaer, jf. kommentar til side 22-23. <!-- noter til side 129--> |
| 129 | < »Sorte Børre«] Personen kan ikke verificeres historisk; formentlig opdigtet. <!-- noter til side 133--> |
| 133 | < ikke mange tusind Kroner] 1000 kr. var et stort beløb, jf. VIII, kapitel 1, hvor Per ca. 10 år senere prøver at låne først 1400-1500 kr., derefter 1000 kr. til et helt års studier. En professor havde i 1880’erne en årsløn på ca. 4000 kr. <!-- noter til side 134--> |
| 134 | < Vinduesposten] den lodrette midterstolpe i et vinduesfag. < Nationalbankens (...) Sarkofag] Fra 1870 til ca. 1970 havde Nationalbanken til huse i et italiensk inspireret palæ beliggende i Holmens Kanal, hvor nu den nordlige del af Arne Jacobsens bankbygning ligger. <!-- noter til side 135--> |
| 135 | < »Nu er det Lysets Trolde (...) det bliver en Mørkets Daad.«] omtrentlige citater fra Henrik Ibsens digt »Lysrædd« (1859, 1863, 1871), strofe 5 og 8: »Nu er det Dagens Trolde, / Nu er det Livets Larm, / Som drysser alle de kolde / Rædsler i min Barm. // (...) Men fattes mig Nattens Foerværk, / Jeg veed ej mit arme Raad; - / Ja, øver jeg engang et Storværk, / Saa blir det en Mørkets Daad«. <!-- noter til side 139--> |
| [139] | < Grønningen] den trekantede plads mellem Nyboder (Store Kongensgade), Kastellet og Esplanaden. Her lå siden 1789 en garderhusarkaserne, som blev nedrevet i 1890’erne for at give plads til etagebyggeri. Siden 1905 er Grønningen navnet på den boulevard, der afgrænser boligkvarteret fra Kastellet mod øst. Grønningen var militært område, hvad der dog ikke hindrede, at en af byens sporvognslinjer gik igennem det. < énetages Husrækker] betyder her husrækker med en etage ud over stueplan, altså hvad vi i dag ville kalde toetages husrækker. <!-- noter til side 140--> |
| 140 | < Bagstuen] et værelse bagest i huset eller i baghuset. <!-- noter til side 141--> |
| 141 | < Salen] første sal, jf. kommentar til s. 49. <!-- noter til side 142--> |
| 142 | < Højbaadsmanden] den højst rangerende underofficer på et krigsskib. < »Den bortrømte Negerslave eller Skibbruddet ved Malabarkysten«] Malabarkysten er vestkysten af det sydlige Indien. Det er ikke lykkedes at identificere en roman med den titel, så Pontoppidan har nok digtet den selv, måske med inspiration i denne anonyme udgivelse fra 1877: Den bortrømte Slave eller Fald og Frelse. En paa virkelig Sandhed grundet Fortælling om Hulen i Charlottenlund Skov. Den handler dog om en dansk straffefange (: ’slave’). < Jomfru Jordans Lejebibliotek] Jomfru J.S. Jordan havde fra 1848 til 1892 et lejebibliotek med ca. 3500 bøger i Pilestræde 97. Se i øvrigt kommentar til s. 50. < Tørvegumlinger] mindre stykker (gumlinger eller gnallinger) af tørv, der blev anvendt som brændsel. < Droske] her en hestetrukken hyrevogn, taxa. <!-- noter til side 144--> |
| 144 | < Glædespige] letlevende pige, men ikke nødvendigvis prostitueret. < Vejret næsten forgik ham] han næsten tabte vejret. <!-- noter til side 145--> |
| 145 | < Kniplingsfichu] Et fichu (fr.) er et tørklæde af let stof til at dække halsudskæringen med. Her er det altså kniplet, dvs. fremstillet ved at tråde er blevet lagt over og under hinanden i et bestemt mønster. <!-- noter til side 146--> |
| 146 | < vist] Ordet kan både betyde ’bestemt’ og ’måske’, her rimeligvis det første. <!-- noter til side 149--> |
| 149 | < Sodavand] mineralvand med kulsyre, danskvand. < »Waldtraum«] (ty.) Skovdrøm, er titlen på en lied fra 1839 af den østrigske komponist Heinrich Proch til et digt af Johann Nepomuk Vogl. Samme digt blev tonesat af Joachim Raff under titlen »Erstes Müllerlied« i sangcyklen Sanges-Frühling (1855-63). <!-- noter til side 150--> |
| 150 | < voldtog] overvældede. <!-- noter til side 155--> |
| 155 | < varme hendes Øre] Det faste udtryk at varme nogens ører betyder at uddele lussinger, men kan overført også betyde at skælde ud. <!-- noter til side 158--> |
| 158 | < Slæber] udtrådte sko. <!-- noter til side 159--> |
| 159 | < Irisk] en fællesbetegnelse for flere arter af finker. <!-- noter til side 160--> |
| 160 | < Roser og Myrter] Rosen forbindes med kærlighed og myrten med ægteskab. I oldtidens Grækenland var myrten helliget kærlighedens gudinde, Afrodite, og blomsterne bruges symbolsk i brudebuketter. <!-- noter til side 161--> |
| 161 | < Eva, netop udgaaet af Skaberens Haand] jf. 1. Mosebog 2,21-22. <!-- noter til side 162--> |
| 162 | < »Jøden«] ågerkarlen. <!-- noter til side 163--> |
| 163 | < lægger vi om paa et andet Bovstykke] Boven er den forreste del af et skib. Der findes to bovsider eller -stykker, styrbords (højre) og bagbords (venstre). Når man lægger om fra den ene til den anden, idet man krydser sig frem, ændrer man altså kursen lidt, men for at holde målet fast. <!-- noter til side 164--> |
| 164 | < kalkunsk] stolt, brysk; her: afvisende. <!-- noter til side 165--> |
| 165 | < »Telegrafen«(s)] Dags-Telegrafen var en konservativ avis, udgivet i København 1864-91. < Slup(pen)] et enmastet sejlskib. < Toldbodbommen] Toldboden udgjorde en større havn mellem Kastellet i nord og Amalienborg i syd. De fleste bygninger blev nedrevet i 1973, og kun Nordre Toldbod står tilbage. Øst for havneløbet lå Nyholm, og de to anlæg var i den nordre ende forbundet via en kunstig halvø og en bom. < Børsen] bygning på Slotsholmen i København, opført som varebørs med handelsboder på foranledning af Christian 4. i 1619-40. Varehandelen forsvandt i 1800-tallet og blev erstattet af værdipapirhandel. <!-- noter til side 166--> |
| 166 | < Store Brøndstræde] lille gade mellem Gothersgade og Vognmagergade i det indre København, omtrent hvor Lønporten ligger i dag. Gaden forsvandt sammen med sin sidegade Lille Brøndstræde i 1909. Brøndstrædekvarteret var præget af fattigdom, kriminalitet og prostitution. < Orlogstid] dvs. mens han var soldat i marinen. < »Kat«] slag med en pisk lavet af tovværk med flere snore og knuder på hver snor. Kat var en afstraffelsesmetode, som brugtes til søs, jf. udtrykket den nihalede kat. < »falde af«] tilfalde ham som bonus, enten i naturalier eller drikkepenge. < Vor Frue] domkirken i København. < »Wienersjal«] et stort, kvadratisk eller rektangulært sjal med frynser, oprindelig (fra 1812) fremstillet i Wien. < 25 Aars-Tjeneste-Medaillen] hæderstegn for god tjeneste ved søetaten, indstiftet 1801. Gives til ansatte ved søværnet eller orlogsværftet, når de har tjent 25 år i forsvaret. < Dannebrogsordenens Sølvkors] Dannebrogmændenes Hæderstegn, indstiftet 1808, blev tidligere ofte benævnt Sølvkorset. Det blev i praksis tildelt som påskønnelse for en indsats, der ikke kvalificerede til den laveste grad (Ridderkorset) af Dannebrogordenen. Korset, der er helt af sølv, bærer samme devise og inskriptioner som Ridderkorset af Dannebrog og bæres i samme slags bånd. <!-- noter til side 167--> |
| 167 | < Østergade] fornem gade i det indre København, løber fra Kongens Nytorv i øst til Amagertorv i vest. I dag en del af ’Strøget’. < Gammeltorv] plads i det indre København mellem Nygade og Frederiksberggade, som begge indgår i ’Strøget’. Familien Olufsen kører en betragtelig omvej ad Københavns finere strøg for at komme til Børsen. < Vandkunsten] et lille torv i det indre København, syd for ’Strøget’. Fungerede siden 1684 som fisketorv. < langs Kanalen] ad Vindebrogade mod nordøst og Børsgade mod sydøst. <!-- noter til side 168--> |
| 168 | < (Hundeskinds)kabuds] en hue, som regel uden skygge, men med øreklapper. <!-- noter til side 169--> |
| 169 | < Vaande] pine; her: angst. < sla’et] (dial.) slået. < vist] Ordet kan både betyde ’bestemt’ og ’måske’, her rimeligvis det første. <!-- noter til side 169--> < Koffardifarerens] Koffardifarten er den skibsfart, der bedriver handel, modsat orlogsfarten, som bedrives af skibe udrustet til krig. < kalfatrede] vel vedligeholdte; at kalfatre betyder at tætne sammenføjningerne mellem plankerne med tjæret tovværk. < Styrbordslønning] Styrbord er højre side af skibet, og lønningen er den del, der rager op over dækket. <!-- noter til side 170--> |
| 170 | < Bedelaar] (røgede) lår af beder, dvs. kastrerede væddere. <!-- noter til side 171--> |
| 171 | < Vanter og Spryd] de tove, der fastgør masten til dækket, og den stang, der holder sejlet udspændt. < Flensborger Rom] Flensborg var indtil 1864 et centrum for import af Rom og sukker fra De Dansk-Vestindiske Øer. Derefter kom rommen fra den britiske koloni Jamaica. Rommen blandedes gerne op med vand og kartoffelbrændevin til »Rhum-Verschnitt«. <!-- noter til side 172--> |
| 172 | < Halvpots-Toddy] En romtoddy er en blanding af rom, kogende vand (eller te) og sukker, eventuelt tilsat citron og krydderier; en halv pot svarer til lidt under en halv liter. <!-- noter til side 173--> |
| 173 | < i skyldfri Nøgenhed som Adam og Eva] jf. 1. Mosebog 2,25. <!-- noter til side 175--> |
| 175 | < Strandvejs-(Spaseretur)] Strandvejen begynder ved Svanemøllen station mellem København og Hellerup og løber nordpå langs hele Øresundskysten til Helsingør. < knap (...) for det første] næppe foreløbig. <!-- noter til side 180--> |
| 180 | < underlig] forunderlig, mirakuløs. <!-- noter til side 183--> |
| 183 | < tilbageviser den Art Gaver] Kristendommen anser selvmord for syndigt, og ifølge Christian 5.s Danske Lov fra 1683 var selvmord også en kriminel handling, medmindre det skete i sygdom eller vanvid. Selvmordere kunne ikke blive begravet i indviet jord, og deres formue tilfaldt staten, så der var ikke noget at arve efter dem. Disse bestemmelser ophævedes først i 1866. <!-- noter til side 185--> |
| 185 | < Korsdragerskare] en flok personer, der bærer (hver sit) kors, her om de kristne. <!-- noter til side 186--> |
| 186 | < Gyldenbørste] Ifølge Snorri Sturlusons Edda fra ca. 1220 var Gyldenbørste en galt (dvs. kastreret orne) med børster af guld. Den kunne løbe og flyve, gennem luft og over vand, hurtigere end en hest, og dens pels lyste så kraftigt, at man kunne se ved dens lys. Gyldenbørste var en af de tre gaver, som dværgen Brok gav til de nordiske guder. <!-- noter til side 187--> |
| 187 | < Pæreskipper] skipper på en pæreskude, en af de både, der især fra Fyn og Lolland bragte frugt til København. Også brugt nedsættende om en skipper på et mindre fartøj i almindelighed. < Losseplads] her: ladeplads, et sted, hvor skibe kan losse og laste; ikke nedsættende. < ti Fods Dybgaaende] et skibs dybgående er den lodret udmålte afstand fra vandlinjen til underkanten af kølen, og 10 fod svarer til 3,14 meter. < æqvidistante Kurver] kurver på et landkort, der forbinder punkter i terrænet, som har samme højde over havet. Sådanne højdekurver fandtes på datidens generalstabskort. < Faskin-Indbygninger] Faskiner er sammenbundne knipper af grene (ris), der bruges ved bygning af dæmninger o.l. En indbygning er en dæmning eller værk, der indbygges i et vandløb, så vandmængden kan reguleres. < Duc d’Alber] (af fr., ’Hertugen af Alba’), kraftige pæle eller bundter af pæle, som nedrammes i et havnebassin eller en flod. Bruges bl.a. til at fortøje skibe ved. <!-- noter til side 188--> |
| 188 | < den opdyrkede Hede] Efter nederlaget i 1864 blev det et politisk mål at ’genvinde’ det udadtil tabte land ved indadtil at opdyrke ny agerjord, især på Jyllands store hedearealer. Til formålet stiftedes Hedeselskabet i 1866. <!-- noter til side 190--> |
| 190 | < Holla] hallo! |